Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. september 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 19. august 2015 stillet efter ønske fra Pelle
Dragsted (EL)
Spørgsmål
”Vil ministeren oplyse, hvad der er af aftaler i forligskredsen om DONG om et
eventuelt videresalg af dele af DONG Energy og om børsnoteringen, herunder
om forligspartierne allerede har aftalt, at staten kan sælge flere aktier og helt opgi-
ve aktiemajoriteten på alle andre områder end naturgasinfrastrukturen?”
Svar
Der fremgår af den politiske aftale, som senest blev genbekræftet d. 26. februar
2013 mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Ven-
stre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, følgende om børsnotering
af DONG Energy:
”Parterne bekræfter samtidig, at det fortsat er hensigten at gennemføre et salg af aktier i
DONG Energy A/S til en bred ejerkreds i tilknytning til en børsintroduktion af DONG
Energy A/S, når forudsætningerne for et sådant salg er til stede, idet staten også efter et sådant
aktiesalg skal have aktiemajoriteten.
Den statslige aktiemajoritet skal sikre, at staten kontrollerer den af DONG Energy ejede na-
turgasinfrastruktur. Kravet om aktiemajoritet er derfor ikke til hinder for frasalg af andre af
DONG Energy’s forretningsområder, eller at staten kan have en lavere ejerandel, hvis andre af
DONG Energy’s forretningsområder udspaltes i separate selskaber.”
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk