Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1548915_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
25. september 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 18 (Alm. del) af 13. august
2015
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om brugerbetaling er omfattet af regeringens skattestop,
så ingen egenbetaling vil stige under denne regering ligesom det gælder
skatterne?
Svar
Brugerbetaling – eller gebyrer – dækker over en lang række forskellige situationer.
Gebyrer med et fiskalt (skattemæssigt) sigte er betalinger for offentlige ydelser,
hvor betalingen udgør mere end omkostningen ved at producere den pågældende
ydelse. Sådanne gebyrer skal fastsættes ved lovgivning. Fiskale gebyrer er omfattet
af regeringens skatte- og byrdestop på samme måde som skatter og afgifter.
Gebyrer, der ikke har et fiskalt sigte, er brugerbetaling – dvs. at betalingen for den
pågældende ydelse ikke overstiger omkostningerne. Brugerbetaling er ikke en skat.
Regeringen vil løbende tage stilling til brugerbetaling i de konkrete tilfælde,
efterhånden som de opstår.
Det skal understreges, at regeringen ikke vil gennemføre ny brugerbetaling på
sundhedsområdet i denne valgperiode.
Med venlig hilsen
Finansministeren