Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
25. september 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 15 (Alm. del) af 13. august
2015
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om afgifterne på elbiler er omfattet af regeringens skatte-
og byrdestop, så afgifterne ikke kan stige i 2016 i forhold til nu?
Svar
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at muligheden for at lave en provenuneutral
omlægning af bilafgifterne, som blandt andet skal rumme en langsigtet holdbar
model for beskatning af elbiler mv. er undtaget for skattestoppet.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at skattestoppet vedrører
diskretionære
skattestigninger i denne valgperiode og ikke allerede besluttede skatte- og
afgiftsændringer. Efter gældende regler (som altså ikke er ændret i den nuværende
regeringsperiode) ophører afgiftsfritagelsen for elbiler pr. 1. januar 2016.
Regeringen har en målsætning om at finde en langsigtet løsning.
Med venlig hilsen
Finansministeren