Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
25. september 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 14 (Alm. del) af 13. august
2015
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om en indeksering af tobaksafgifterne ligger inden for
rammerne af regeringens skatte- og byrdestop?
Svar
Til grund for besvarelsen er lagt, at det der spørges til er, hvorvidt det indenfor
skattestoppets rammer isoleret set vil være muligt diskretionært at indføre en
indeksering af tobaksafgifterne.
Som det fremgår af regeringsgrundlaget indebærer skattestoppet, at regeringen
ikke vil hæve nogen skat eller afgift indenfor denne valgperiode, samt at der som
udgangspunkt ikke kan gennemføres skatteomlægninger, hvor nogle skatter sættes
op, mens andre sættes ned,
jf. dog regeringsgrundlagets afsnit herom.
Tobaksafgifterne er ikke indekseret i dag. Det vil således være en diskretionær
skattestigning og dermed ikke i overensstemmelse med skattestoppet.
Med venlig hilsen
Finansministeren