Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1561418_0001.png
Talepapir
Det talte ord gælder
18. september 2015
Indledende bemærkninger
Jeg er blevet bedt om at redegøre for, hvordan jeg mener centrale
rammeaftaler for indkøb af fødevarer harmonerer med regionale
og kommunale ambitioner om indkøb af lokale og økologiske va-
rer, samt hvordan SKI i den sammenhæng kan bidrage til blandt
andet vækst i landdistrikterne.
Jeg vil for en god ordens skyld gerne indlede med at bemærke, at
jeg i min egenskab af finansminister ikke er ansvarlig minister for
hverken regeringens fødevarepolitik eller de gældende udbudsreg-
ler.
Derfor vil jeg forbeholde mig ret til at henvise til de relevante mini-
stre, hvis der er konkrete spørgsmål til regeringens holdninger på
disse områder.
Centrale rammeaftaler og effektivt indkøb
I forhold til besvarelsen af det konkrete samrådsspørgsmål, vil jeg
gerne indledningsvis slå fast, at jeg mener det er afgørende, at
kommunerne køber effektivt ind og dermed får mest muligt for
borgernes penge.
Kommunerne skal i deres daglige arbejde løbende være opmærk-
somme på, hvordan de opnår de bedste priser og den rette kvalitet,
når de køber varer og tjenesteydelser.
Et effektivt indkøb er for mig som finansminister en vigtig del af
en effektiv offentlig sektor. Det gælder kommuner og regioner så-
vel som statslige institutioner.
Det betyder, at indkøbet skal organiseres effektivt og gennemføres
professionelt, og her mener jeg, at centrale indkøbsaftaler er et me-
get vigtigt redskab.
FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 1/10-2015 om SKI, til finansministeren
Side 2 af 6
Centrale indkøbsaftaler kan på mange områder bidrage til, at
kommuner og andre offentlige institutioner kan købe effektivt ind,
fordi der gennem en større volumen kan opnås bedre priser.
Samtidig bidrager centrale indkøbsaftaler til at frigøre væsentlige
administrative ressourcer ved at af løfte udbudspligten for kom-
munerne, så kommunerne ikke selv skal bruge omfattende admini-
strative ressourcer på at gennemføre udbud.
Når kommunerne køber effektivt ind og får frigjort administrative
ressourcer, betyder det, at de kan bruge de penge på fx bedre sko-
ler, ældrepleje eller daginstitutioner.
SKI’s rammeaftaler
SKI er netop sat i verden for at indgå centrale indkøbsaftaler som
stilles til rådighed for offentlige institutioner på de mest almindelige
indkøbsområder.
SKI’s forpligtende aftaler er målrettet kommunerne, mens SKI
samtidig udbyder frivillige aftaler, som alle offentlige myndigheder
kan benytte sig af.
De forpligtende aftaler er ”frivilligt forpligtende”.
Det betyder, at kommunerne selv beslutter, om de vil tilmelde sig
SKI’s forpligtende aftaler. Når en kommune har tilmeldt sig afta-
len, vil kommunen dog være forpligtet til at købe ind på aftalen i
det omfang aftalen opfylder kommunens behov.
Baseret på den seneste opgørelse fra Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen fra 2013 udgør den kommunale omsætning på SKI’s afta-
ler under 3 pct. af det samlede kommunale indkøb.
Langt størstedelen af de kommunale indkøb foretages således uden
for de centrale indkøbsaftaler. Det synes jeg er et vigtigt bagtæppe
for den her diskussion.
FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 1/10-2015 om SKI, til finansministeren
Side 3 af 6
Jeg vil dog gerne gentage, at jeg som finansminister gerne ser, at
denne andel vokser.
SKI har i dag indgået 16 forpligtende rammeaftaler, som ifølge SKI
giver en besparelse til kommunerne på 1 mia. kr. Dertil kommer de
administrative ressourcer, som kommuner sparer ved ikke selv at
skulle udbyde og vedligeholde aftalerne.
Regeringen og KL har senest med den politiske forståelse for et
par dage siden bekræftet hinanden i, at SKI skal udbyde yderligere
forpligtende aftaler for kommunerne for at understøtte et effektivt
indkøb.
For regeringen handler det om at bruge de penge vi har i den of-
fentlige sektor bedst muligt – ikke mindst, fordi vi ved, at vi de
kommende år vil have meget stramme økonomiske rammer.
SKI’s fødevareaftale
Hvis vi vender os konkret mod SKI’s fødevareaftale, vil jeg gerne
begynde med at understrege, at Finansministeriet ikke detailstyrer
SKI i forhold til udformningen af de konkrete aftaler.
SKI’s forpligtende aftaler er målrettet kommunerne og udvikles
derfor i tæt samarbejde mellem SKI og repræsentanter fra kommu-
nerne.
I den sammenhæng drøftes det både, hvilke områder der skal ud-
bydes, og hvordan de skal udbydes. På den måde sikres det, at afta-
lerne afspejler kommunernes ønsker og behov bedst muligt.
Det gælder selvfølgelig også fødevareaftalen. Jeg skal samtidig
nævne, at den fødevareaftale, der spørges ind til, endnu er under
udarbejdelse.
De faktuelle forhold ved fødevareaftalen, som jeg vil redegøre for,
er tilvejebragt af SKI forud for samrådet – og er med det forbe-
hold, at aftalen fortsat er under udarbejdelse.
FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 1/10-2015 om SKI, til finansministeren
Side 4 af 6
SKI har oplyst, at fødevareaftalen er målrettet de store køkkener i
kommunerne, der køber standardvarer ind i større mængder – ty-
pisk hos grossister. Aftalen vil derimod ikke som udgangspunkt
kunne bruges i de små køkkener.
En børnehave, der til eget brug for eksempel køber mælk, havre-
gryn og frugt til den daglige forplejning, er altså ikke tiltænkt denne
aftale.
Desuden vil kommunerne ved tilmeldingen kunne vælge at undtage
dele af kommunens fødevareindkøb fra aftalen. Det kan fx være
mejeriprodukter, kød, frugt eller andre fødevarer.
Det betyder altså, at de enkelte kommuner konkret vil kunne fri-
holde dele af deres fødevareindkøb fra aftalen, hvis man ønsker
det. Det kan fx være af hensyn til et lokalt leverandørmarked.
Om
og i givet fald
hvilke
områder man ønsker at fritage vil være op
til den enkelte kommune. Og det synes jeg grundlæggende giver
god mening.
Der vil være forskel på, hvilke lokale leverandører en kommune i
Storkøbenhavn har sammenlignet med en kommune i Vendsyssel.
SKI har også oplyst, at SKI’s fødevareaftale vil give kommunerne
mulighed for fx at handle fuldt ud økologisk.
Dermed er den centrale fødevareaftale altså ikke en hindring for, at
en kommune kan forfølge en målsætning om økologi, hvis dette
indgår i kommunens indkøbspolitik.
På den baggrund synes jeg, at den kommende fødevareaftale kan
give en rigtig god fleksibilitet i forhold til kommunernes lokale ind-
købspolitikker og de indkøbsmuligheder kommunen har lokalt.
Jeg mener derfor samlet set, at fødevareaftalen vil give kommuner-
ne gode muligheder for at købe effektivt ind på en lang række
standardvarer, mens kommunerne samtidig kan friholde særlige fø-
devareområder, hvor man fx ønsker at støtte et lokalt leverandør-
marked.
FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 1/10-2015 om SKI, til finansministeren
Side 5 af 6
Den konkrete afvejning af de hensyn mener jeg ligger bedst hos
den enkelte kommune og ikke i et ministerkontor – hverken hos
mig eller hos mine regeringskolleger.
Opdeling af fødevareaftalen i mindre aftaler
Endelig vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til de overvejelser,
som nævnes omkring opdelingen af aftalerne. Der er også tidligere
spurgt ind til, om man med fordel kunne udbyde mindre aftaler for
at få lokale producenter ind.
Jeg synes, der er flere hensyn, der er vigtige i denne sammenhæng.
For det første
vil der typisk være en afvejning mellem aftalens volu-
men og de priser og den kvalitet, som det offentlige vil kunne op-
nå.
Baggrunden for at udbyde rammeaftaler er netop, at man gennem
større volumen kan opnå bedre priser og bedre kvalitet.
For det andet
udarbejdes der som led i udbudsprocessen en række
markedsanalyser. SKI har for de pågældende aftaler i den forbin-
delse vurderet, at selvom aftalerne blev udbudt på fx regionalt ni-
veau, så ville det stadig være de store grossister, som ville kunne le-
vere de mest konkurrencedygtige tilbud.
Vil man gerne udbyde nogle varer til et lokalt leverandørmarked i
mindre udbud, mener jeg derfor bedre den enkelte kommune kan
gøre det ved at undtage særlige varekategorier ved tilmelding til
SKI’s aftale.
For det tredje
vil jeg gerne understrege, at den enkelte kommune er
forpligtet til at overholde de gældende regler for udbud.
Det betyder, at kommunerne – uanset hvad man politisk ønsker –
ikke kan tildele kontrakter til lokale leverandører, hvis ordren er
over den udbudspligtige grænse.
FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd d. 1/10-2015 om SKI, til finansministeren
Side 6 af 6
Udbudsreglerne giver således heller ikke mulighed for fx at give
lokale producenter forrang for andre leverandører.
Afsluttende bemærkninger
Afslutningsvis vil jeg gerne fremhæve, at jeg anser det som fornuf-
tigt, at de kommuner, der ønsker det, kan anvende en central ram-
meaftale for fødevarer via SKI.
Grundlæggende er det vigtigt for mig at understrege, at det kom-
munernes egen prioritering, hvordan de tilrettelægger deres indkøb,
herunder i hvilket omfang og hvordan de gør brug aftalerne, som
SKI stiller til rådighed.
Jeg mener, at SKI’s fødevareaftaler giver gode muligheder for
kommunerne til at købe fødevarer ind til lave priser, uden at det er
en hindring for kommunale eller regionale prioriteringer i forhold
til eksempelvis økologi.
Og jeg vil afslutningsvis gerne understrege, at kommunerne – lige-
som resten af den offentlige sektor – altid har en pligt til at anven-
de ressourcerne fornuftigt
Det indebærer også et effektivt indkøb og her mener jeg, at centra-
le indkøbsaftaler er et rigtig godt redskab til at få gode priser og en
god kvalitet – og dermed mest for borgernes penge.