Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 21. september 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 128 (Alm. del )
Vil ministeren oplyse, om regeringens nye omprioriteringsbidrag fra Uddannelses-
og Forskningsministeriets område, jf. artiklen "Regeringen vil spare milliarder på
uddannelse" bragt i Politiken den 29. august 2015, adskiller sig fra den tidligere
omstillingsreserve, udover at omprioriteringsbidraget kan anvendes uden for mini-
sterområdet, jf. FIU alm. del – svar på spørgsmål 10, og vil ministeren i forlængelse
heraf oplyse forskellen mellem det nye omprioriteringsbidrag og den tidligere om-
stillingsreserve i mia. kr. for hvert år frem til og med 2019?
Svar
Både de tidligere omstillingsbidrag og regeringens nye omprioriteringsbidrag er
beregnet som en bevillingsreduktion på 2 pct. årligt.
De hidtidige omstillingsbidrag på § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet er
tilført bevillinger inden for ministerområdet, herunder omstillingsreserver, og er
således som udgangspunkt anvendt inden for ministerområdet. Det nye ompriori-
teringsbidrag på regeringens finanslovsforslag for 2016 indgår til forskel herfra i
den tværgående prioritering på finanslovsforslaget. Det skal understreges, at der
ikke er tale om, at bevillingerne på uddannelsesområdet er reduceret to gange, idet
det hidtidige omstillingsbidrag for 2016 og frem er blevet på uddannelsesområdet.
Regeringens nye omprioriteringsbidrag adskiller sig endvidere fra de tidligere om-
stillingsbidrag under § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet i form af af-
grænsningen af beregningsgrundlaget.
De hidtidige omstillingsbidrag omfattede alle bevillinger til forskningsinitiativer
administreret af Styrelsen for Forskning og Innovation, alle bevillinger til universi-
tetsområdet og kunstneriske uddannelsesinstitutioner samt taxameterstyrede be-
villinger og enkelte øvrige faste uddannelsestilskud til de erhvervsrettede videregå-
ende uddannelser.
Regeringens nye omprioriteringsbidrag omfatter alle bevillinger under § 19. Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet, bortset fra bevillinger, som enten indgår i
opgørelsen af det offentlige forskningsbudget eller allerede var omfattet af det ge-
nerelle statslige omprioriteringsbidrag, fx ministeriets departement, styrelser, en
række underliggende institutioner mv.
19. oktober 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/025050-04
Side
1/2