FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 126: MFU spm. om den årlige regulering af kontanthjælp, dagpenge og andre ydelser i Sverige, til finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

20. oktober 2015

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 126 (Alm. del) af 15.

september 2015 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for den årlige regulering af kontanthjælp, dagpenge og

andre ydelser i Sverige og sammenligne reguleringen med den danske satsregule-

ring?

Svar

I Sverige reguleres sygedagpenge, førtidspension og SU årligt med ændringen i

forbrugerprisindekset,

jf. tabel 1.

Dagpenge, kontanthjælp og offentlige pensioner

reguleres på andre måder. De tilsvarende overførselsindkomster satsreguleres i

Danmark

Tabel 1

Regulering af udvalgte overførselsindkomster i Danmark og Sverige

Danmark

Overførselsindkomst

Dagpenge

Kontanthjælp/Rigsnormen

Folkepension/offentlige pensioner

Sygedagpenge

Førtidspension

Satsregulering

Diskretionært

Leveomkostninger

Ikke ensartet

Forbrugerpriser

Sverige

Anm.: I Sverige beregnes rent teknisk et beløb – ”prisbasbelopp” – der for et givent år reguleres med faktiske

årsstigningstakt i forbrugerprisindekset i juni året før. Prisbassbeloppet anvendes udmåling af de nævnte

overførselsindkomster.

Kilde: Socialstyrelsen (Socialstyrelsen.se), Pensionsmyndigheten (Pensionsmyndigheten.se), Centrala

Studiestödsnämnden (csn.se), Försäkringskassen (Forsakringskassan.se), ”Historik över

Arbetslöshetsförsäkringen 1885-2015”, Arbetslöshetskasserornas Samorganisation (samorg.org),

Statistiska Centralbyrån (scb.se) og Arbejdspapir 2014:2, DØR.

I Sverige har den højeste dagpengesats ikke været automatisk reguleret siden 1993.

I perioden 1990-1993 var den højeste dagpengesats reguleret med lønudviklingen

for industriarbejdere. Før da – i perioden 1974-1990 – var der ingen automatisk

I Danmark er der desuden sket en række satsændringer i de seneste år i forbindelse med reformer.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 126: MFU spm. om den årlige regulering af kontanthjælp, dagpenge og andre ydelser i Sverige, til finansministeren

Side 2 af 4

regulering, men den højeste dagpengesats blev hyppigt diskretionært forhøjet

(hvert eller hvert andet år).

I september 2015 blev den højeste dagpengesats forhøjet fra 680 SEK pr. dag til

760 SEK pr. dag svarende til 12 pct. Det var den første forhøjelse af den højeste

dagpengesats siden 2002. Der blev samtidig genindført én forhøjet dagpengesats

på 910 SEK pr. dag i de første 100 ledighedsdage. Den forhøjede dagpengesats

var blevet afskaffet i 2007.

I Sverige svarer den forhøjede dagpengesats i de første 100 ledighedsdage til ca.

16.000 DKK pr. måned. Den højeste dagpengesats i den resterende del af ledig-

hedsperioden svarer ca. 13.400 DKK pr. måned. Den højeste dagpengesats i

Danmark er til sammenligning 17.900 DKK pr. måned. Endelig skal det bemær-

kes, at der siden 2000 er sket en meget kraftig stigning i udbredelsen af tillægsfor-

sikringer i Sverige. I 2014 er ca. 57 pct. af alle a-kassemedlemmer omfattet af kol-

lektive tillægsforsikringer i Sverige.

Den svenske kontanthjælp udmåles med udgangspunkt i den såkaldte ”Rigs-

norm”. Rigsnormen er en national minimumsstandard, der skal dække et mindste

leveniveau. Det er kommunerne i Sverige, der skønsmæssigt og individuelt fast-

sætter kontanthjælpsydelsen, der godt kan være højere end Rigsnormen. Kontant-

hjælpsydelsen er skattefri og består af en personydelse, et husstandstillæg, et for-

sørgertillæg samt bidrag til en række udgifter. Rigsnormen reguleres i takt med

ændrede leveomkostninger. Reguleringsbehovet vurderes og besluttes årligt. Regu-

leringen kan derfor afvige lidt fra ændringen i forbrugerpriserne.

Det svenske pensionssystem er opbygget på en helt anden måde end det danske.

Derfor er en direkte sammenligning med reguleringen af den danske folkepension

vanskelig. De enkelte elementer i det svenske pensionssystem reguleres forskelligt.

For den svenske pensionist vil reguleringen dog typiske være højere end ændrin-

gen i forbrugerpriserne, da pensionen høj grad afspejler pensionistens forudgåen-

de arbejdsmarkedstilknytning.

Den danske satsregulering fastsættes med udgangspunkt i lønudviklingen 2 år før

reguleringsåret og eventuelt med et fradrag på op til 0,3 pct., der overføres til

satspuljen

. Sigtet med satsreguleringen er, at overførselsindkomsterne (inkl. mid-

ler til reserveret til satspuljen) skal følge velstandsudviklingen. Den svenske regu-

lering med forbrugerpriserne – og leveomkostningerne - sigter derimod på, at

overførselsindkomsterne skal fastholde deres købekraft. Reguleringen af dagpenge

og offentlige pensioner i Sverige er dog væsentlige undtagelser.

Er de årlige lønstigninger på over 2,0 pct. tilføres satspuljen nye midler. De nye midler (også kaldet puljebeløbet) kan dog

maksimalt udgøre 0,3 pct. af de samlede offentlige udgifter til overførselsindkomster, der reguleres med satsreguleringspro-

centen. Ved årlige lønstigninger på 2,3 pct. eller derover udgør puljebeløbet 0,3 pct. af de pågældende indkomstoverførsler,

mens puljebeløbet udgør hhv. 0,2 og 0,1 pct. af de pågældende indkomstoverførsler, når lønstigningerne er på hhv. 2,2 og

2,1 pct. Ved årlige lønstigninger på 2,0 pct. eller derunder er puljebeløbet nul.

FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 126: MFU spm. om den årlige regulering af kontanthjælp, dagpenge og andre ydelser i Sverige, til finansministeren

Side 3 af 4

Siden 2000 har velstandsudviklingen betydet, at overførselsindkomsterne i Dan-

mark er steget mere end den almindelige prisudvikling,

jf. figur 1.

I Danmark er

overførselsindkomsterne steget med 45 pct. siden 2000, mens forbrugerpriserne er

steget med 32 pct. siden 2000.

I Sverige er den højeste dagpengesats siden 2000 steget mere end de overførsels-

indkomster, der er reguleret med forbrugerprisindekset. Dagpengesatsen i de før-

ste 100 ledighedsdage i Sverige er siden 2000 steget væsentligt mere end den høje-

ste dagpengesats. Det skyldes, at der i 2001 blev indført en forhøjet dagpengesats i

de første 100 ledighedsdag. Den forhøjede dagpengesats var afskaffet fra 2007 og

frem til genindførelsen i 2015,

jf. figur 2.

Figur 1

Regulering af overførselsindkomster i Danmark

Figur 2

Regulering af overførselsindkomster i Sverige

Anm: Den forhøjede dagpengesats i Sverige viser ændringen i dagpengesatsen i første 100 ledighedsdage siden 2000.

Kilde: Som i tabel 1 samt egne beregninger.

Den lavere regulering af de fleste overførselsindkomster i Sverige sammenlignet

med Danmark siden 2000 kan også henføres til, at prisstigningstakten har været

lavere i Sverige end i Danmark.

Men det overordnet billede er, at den danske regulering er mere favorabel for

ydelsesmodtageren end den svenske, ligesom den danske regulering tilsvarende er

mere udgiftskrævende end den svenske regulering. Dagpenge og offentlige pensi-

oner er dog væsentlige undtagelser fra det overordnede billede.

Det skal bemærkes, at de danske overførselsindkomster i de kommende år vil

være omfattet af en afdæmpet regulering som følge af

Aftale om skattereform, 2012.

Folkepensionister blev med aftalen kompenseret for den afdæmpede regulering.

Den afdæmpede regulering foretages ved et fradrag i satsreguleringsprocenten på

0,3 pct. i 2016, 0,4 pct. i 2017, og 0,75 pct. for årene 2018-2023. Den afdæmpede

regulering af de danske overførselsindkomster betyder isoleret set, at forskellen

mellem den danske og svenske regulering mindskes i perioden 2016-2023.

FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 126: MFU spm. om den årlige regulering af kontanthjælp, dagpenge og andre ydelser i Sverige, til finansministeren

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister