Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1555145_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
9. oktober 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 125 (Alm. del) af 15.
september 2015 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten af at afvikle indkomstaftrapningen af børnecheck-
en på arbejdsudbuddet samt på de offentlige finanser før og efter tilbageløb?
Svar
Som en del af skattereform 2012 blev det besluttet at indføre en indkomstaf-
hængig aftrapning af børne- og ungeydelsen. Ydelsen aftrappes med 2 pct. af den
del af topskattegrundlaget, der overstiger 732.900 kr. (2016-niveau). Den ind-
komstafhængige aftrapning øger dermed marginalskatten med 1,84 pct.-point for
personer med indkomst over 732.900 kr., hvor børne- og ungeydelsen ikke er
fuldt aftrappet. Denne gruppe vil opnå en lavere marginalskat, hvis indkomstaf-
trapningen afvikles.
Det skønnes på baggrund af beregninger på lovmodellen, at en afskaffelse af ind-
komstaftrapningen af børne- og ungeydelsen vil betyde et umiddelbart mindre-
provenu på knap 275 mio. kr. (2016-niveau i 2023-regler),
jf. tabel 1.
Efter tilbage-
løb svarer det til et mindreprovenu på knap 210 mio. kr.
Tabel 1
Konsekvenser af en afskaffelse af indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen
2016-niveau, 2023-regler
Mio. kr.
Umiddelbart mindreprovenu
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd
275
210
150
Kilde: Egne beregninger på baggrund af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
En eventuel afskaffelse af indkomstaftrapningen ville reducere den sammensatte
marginalprocent af lønindkomst for de berørte, og ville dermed isoleret set bidra-
ge til en stigning i arbejdsudbuddet opgjort i timer for gruppen, der aktuelt får
aftrappet børne- og ungeydelsen. Den øgede lønindkomst, som det øgede ar-
bejdsudbud giver anledning til, skønnes at forbedre de offentlige finanser, dels i
 FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: MFU spm. om beregning af effekten af at afvikle indkomstaftrapningen af børnechecken, til finansministeren
1555145_0002.png
Side 2 af 2
kraft af øgede skattebetalinger, dels i kraft af moms og afgifter fra et øget forbrug.
Det dynamiske provenu som følge af ændret adfærd vurderes isoleret set at for-
bedre de offentlige finanser med knap 60 mio. kr. Forslaget skønnes således sam-
let set at indebære en forværring af de offentlige finanser med knap 150 mio. kr.
efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at beregningen af det dynamiske provenu i det aktuelle svar er
baseret på ændrede forudsætninger i forhold til tidligere. Ved
indførelsen
af ind-
komstaftrapningen af børne- og ungeydelsen i forbindelse med Skattereform 2012
blev det beregningsteknisk lagt til grund, at indkomstaftrapningen havde samme
virkning på arbejdsudbuddet som en provenuækvivalent ændring i topskatten.
Med udgangspunkt i de på det tidspunkt gældende regler og satser mv. indebar det
konkret en selvfinansieringsgrad på ca. 45 pct.
1
I nærværende svar er der gennemført en konkret beregning af arbejdsudbudsvirk-
ningen af en
afskaffelse
af indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen med
udgangspunkt i de regler og satser mv., der vil gælde, når skattereformen fra 2012
er fuldt indfaset (dvs. i 2023). Denne beregning giver anledning til en noget min-
dre selvfinansieringsgrad på knap 30 pct., hvilket bl.a. afspejler, at udgangspunktet
for beregningen er ændret i forhold til tidligere
2
.
Arbejdsudbuddet i timer skønnes at stige svarende til ca. 100 fuldtidspersoner.
Det relativt høje dynamiske provenu pr. person på ca. 600.000 kr. skyldes høje
timelønninger i den berørte gruppe, som øger deres arbejdsudbud som følge af
tiltaget
3
.
Det bemærkes afslutningsvis, at beregningen af de afledte adfærdsvirkninger
overordnet er behæftet med væsentlig usikkerhed.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Samme forudsætning er lagt til grund i Skatteministeriets svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 394 af 19. januar 2015
(alm. del).
2
Tilsvarende er også de skønnede selvfinansieringsgrader ved hypotetiske ændringer i topskattesatsen og –grænsen blevet
nedjusteret i forhold til tidligere, bl.a. som følge af den højere topskattegrænse, som blev indført med skattereform 2012,
jf.
fx besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L201) af 25. september 2014.
3
Omregnet til personer med gennemsnitlig timeløn svarer det dynamiske provenu til en arbejdsudbudseffekt på ca. 300
fuldtidspersoner med normal timeløn.
1