Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1550450_0001.png
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
30. september 2015
2015 - 5481
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 14. september 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(FIU alm. del, spørgsmål 124), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 124:
Mener ministeren, at problemet med PCB-dampe er løst tilfredsstillende?
Svar:
PCB er en problemstilling, som jeg tager meget alvorligt. PCB kan skade vores
miljø, og kan via fødekæden ende i vores fødevarer. PCB i byggematerialer kan
afdampe til indeluften, som ved indånding herved yderligere bidrager til PCB-
indtaget.
Det har været ulovligt at anvende PCB i byggematerialer siden 1977 -
og i alle andre sammenhænge siden 1986.
I 2011 blev der med VK-regeringens
Handlingsplan for håndtering af PCB i
bygninger,
som efterfølgende blev tiltrådt af den tidligere SR-regering, igangsat
en lang række initiativer, som skulle sikre, at PCB håndteres korrekt med hen-
syn til såvel vores miljø som til bygningsbrugernes sundhed.
Handlingsplanens initiativer blev gennemført i 2011-2014, og der er på pcb-
guiden.dk samlet en lang række værktøjer, vejledninger og information til byg-
ningsejere, kommuner og andre offentlige bygningsejere og byggebranchen om
håndtering af PCB i bygninger.
Det blev besluttet at gennemføre en opfølgning på PCB-handlingsplanen, såle-
des at der i 2014 og 2015 videreføres
og igangsættes nye initiativer til at styrke
og målrette rådgivning og information til bygningsejere om PCB. Der er bl.a.
oprettet
en PCB-rådgivningsenhed, der
yder rådgivning og vejledning til alle
bygningsejere om PCB.
Det er vigtigt at understrege, at det er den enkelte bygningsejer, der ifølge byg-
geloven har ansvaret for at sikre, at bygningen ikke er sundhedsfarlig at bo eller
opholde sig i. Det gælder også, hvis der er PCB i indeluften, der udgør en sund-
hedsfare for beboere og brugere af bygningen.
FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 124: MFU spm. om problemer med PCB-dampe, til transport- og bygningsministeren
1550450_0002.png
Det var derfor et centralt formål med PCB-handlingsplanen fra 2012 og den
efterfølgende opfølgning at tilvejebringe et solidt vidensgrundlag for håndte-
ring af PCB og stille denne viden og vejledning til rådighed for bygningsejere,
bygningsmyndigheder og byggebranchen.
Jeg mener, at der med handlingsplanens initiativer og de initiativer, der er
igangsat som opfølgning på handlingsplanen, nu er sikret omfattende vejled-
ning og viden om håndtering af PCB i bygninger. Det gælder både korrekt
håndtering og bortskaffelse af PCB-holdigt byggeaffald, sikring af arbejdsmiljø
og aktionsværdier for koncentrationer af PCB i indeluften.
Jeg skal afslutningsvis oplyse, at myndighederne følger udviklingen tæt og vil
tage nye initiativer, såfremt der opstår behov herfor.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt