Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
30. september 2015
2015 - 5481
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 11. september 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(FIU alm. del, spørgsmål 123), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 123:
Hvilke virkemidler kan tages i brug for at reducere PCB-dampe fra bygninger?
Svar:
VK-regeringens ”Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger” har til for-
mål at sikre et bedre vidensgrundlag for identifikation, håndtering og bortskaf-
felse af PCB i bygninger. Som led i handlingsplanen og opfølgningen herpå er
der igangsat en række tiltag, der skal hjælpe bygningsejere og byggebranchen
til at nedbringe afdampningen af PCB til indeluften i bygninger.
Der er således lavet en række vejledninger og guides til håndtering af PCB i
byggematerialer og indeluft. Vejledningsmaterialet er samlet på
pcb-guiden.dk.
Derudover er der oprettet en PCB-rådgivningsenhed, der bl.a. vejleder byg-
ningsejere om, hvordan de bedst muligt tilrettelægger undersøgelser og efter-
følgende renoveringstiltag for at nedbringe en eventuel for høj PCB-
afdampning til indeluften. Rådgivningsenheden kontaktes også via pcb-guiden.
Med hensyn til konkrete metoder til at nedbringe PCB-afdampningen til in-
deluften kan jeg henvise til Trafik- og Byggestyrelsen, der varetager arbejdet
med at implementere PCB-handlingsplanens initiativer om håndtering af PCB i
indeluften. Styrelsen oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har udgivet to omfattende tekniske an-
visninger til, hvordan bygninger henholdsvis screenes og måles for PCB (anvis-
ning 241), og hvordan man som bygningsejer kan nedbringe PCB-indholdet i
indeluften (anvisning 242). Anvisning 242 anviser, hvordan en PCB-
renoveringsproces overordnet kan forløbe og gør rede for mulige afhjælp-
ningsmetoder og praktiske aspekter forbundet med renovering. Anvisningerne
kan findes på
anvisninger.dk.