Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
5. oktober 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 113 (Alm. del) af 7.
september 2015 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre den samlede effekt på den strukturelle beskæftigelse (i 2020
og på langt sigt) af Thorning-regeringens reformer vedtaget i perioden september
2011 – juni 2015?
Svar
Frem mod 2020 skønnes reformerne aftalt under Regeringen Helle Thorning-
Schmidt I/II at øge beskæftigelse med ca. 31.000 fuldtidspersoner,
jf. tabel 1 og figur
1.
Dertil skønnes skatteaftalen fra 2012 at øge den strukturelle beskæftigelse med
yderligere ca. 5.000 fuldtidspersoner efter 2020, så reformerne under Thorning-
regeringen skønnes at øge beskæftigelsen med ca. 36.000 fuldtidspersoner på lang
sigt.
Tabel 1
Effekt på beskæftigelse af reformer aftalt under Thorning-regeringen
2020
Skatteaftale 2012
Reform af førtidspension og fleksjob
SU-reform
Kontanthjælpsreform
Refusionsomlægning
Andre tiltag
I alt
11
5
6
3
3
3
31
Langt sigt
16
5
6
3
3
3
36
Anm.: ”Andre tiltag” indeholder blandt andet effekten af selskabsskattenedsættelsen i Vækstplan DK,
sygedagpengereformen, samt reform af beskæftigelsesindsastsen, mv. Tilbagetrækningsreformen blev aftalt
under Regeringen Lars Løkke Rasmussen, men vedtaget under Thorning-regeringen.
Kilde: Egne beregninger.
Fra 2013 til 2020 skønnes vedtagne reformer samlet set at øge beskæftigelsen med
ca. 106.000 fuldtidspersoner,
jf. Opdateret 2020-forløb, august 2015.
Heraf bidrager
Tilbagetrækningsreformen fra 2011 med ca. 65.000 fuldtidspersoner. Det ligger ud
over den oprindelige forøgelse af efterlønsalderen i forbindelse med Velfærdsafta-
len (til 61 år i 2020), som isoleret forudsættes at øge beskæftigelsen med ca. 11.000
fuldtidspersoner. Langt størstedelen af beskæftigelseseffekterne fra Velfærdsafta-