Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
København, den 12. oktober 2015
Sagsnr.: 2015-8034
MFVM 439
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 (EUU alm. del)
stillet den 18. september 2015 efter ønske fra Christian Poll (ALT)
Spørgsmål nr. 4:
”I samlenotatet, som er oversendt udvalget forud for det ekstraordinære rådsmøde
(Landbrug og fiskeri) den 7. september 2015 beskrives Kommissionens forslag om
ændring af forordningen om fastsættelse af fiskerimulighederne for 2015 for visse
fiskebestande. Ministeren bedes på den baggrund uddybende redegøre for, hvilke
mekanismer i kvotesystemet som henholdsvis fremmer og hæmmer det skånsomme
kystfiskeri i forhold til konventionelt fiskeri med f.eks. bundslæbende redskaber
(trawl). Herunder bedes ministeren redegøre for, om der er oplagte justeringer til
kvotesystemet, der kan gennemføres, og som vil fremme det skånsomme fiskeri. Der
henvises til Rådsmøde 3406 – landbrug og fiskeri –bilag 1.”
Svar:
Kommissionens forslag om fastsættelse af fiskerimulighederne for 2015 beskæftiger
sig ikke med fordelingen af kvoter mellem skånsomt fiskeri og fiskeri med bundtrawl.
Fordelingen af kvoter mellem forskellige typer af fiskerier er et anliggende for den
enkelte medlemsstat. Dog er der på EU-niveau regler, som fastsætter, at der skal
udpeges såkaldte Natura 2000 områder, hvor der skal tages særlige hensyn til miljøet,
herunder restriktioner i forhold til bundtrawlsfiskeri. I Danmark har man allerede
udpeget disse områder (Natura 2000 netværket), og der er et arbejde i gang med at
indføre den nødvendige regulering af bundtrawlsfiskeri. Desuden er der et arbejde i
gang med at udpege områder med begrænsninger for bundtrawlfiskeriet i henhold til
Havstrategidirektivet.
I forhold til at justere kvotesystemet, så det fremmer det skånsomme fiskeri, har jeg
ikke umiddelbart planer om at ændre den nationale kvoteregulering,
da
der allerede er
flere tiltag, som gavner det skånsomme fiskeri. For eksempel kystfiskerordningen,
hvor fartøjer, som fisker med skånsomme redskaber, får et større tillæg end fartøjer,
der fisker med bundtrawl. Der er desuden mulighed for at få hjælp fra konsulenten for
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.mfvm.dk