EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministerens redegørelse for dommen fra Den Europæiske Unions Domstol i sagen C-67/14 af 15. september 2015 om EU-borgeres ret til sociale ydelser, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Folketingets Europaudvalg har i brev af 15. september 2015 stillet følgende

spørgsmål nr. 3 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Kenneth Kristensen Berth (DF).

12. oktober 2015

Sagsnr. 2014 - 3231

Spørgsmål nr. 3:

”Ministeren bedes redegøre for dommen fra Den Europæiske Unions Domstol i sa-

gen C-67/14 af 15. september 2015 samt give sin vurdering af, hvilken betydning

dommen vil få for fortolkningen af EU-borgeres ret til sociale ydelser i Danmark.

Spørgsmålet stilles på baggrund af Domstolens pressemeddelelse nr. 101/15 (af 15.

september 2015), hvoraf det fremgår, at den omstændighed, at unionsborgere, hvis

opholdsret på en værtsmedlemsstats område alene er begrundet i søgning efter et

arbejde, får afslag på tildeling af visse ”særlige ikke-bidragspligtige ydelser”, der

også udgør ”sociale ydelser”, ikke er i strid med ligebehandlingsprincippet. Der

henvises endvidere til Beskæftigelsesministeriets notat af 9. december 2014 vedrø-

rende afgivelse af mundtligt indlæg i sagen, hvoraf det fremgår, at ”[…] det ikke

kan udelukkes, at EU-Domstolens dom kan få betydning for de danske regler om

kontanthjælpsydelse” (jf. (2014-15, 1. samling) EUU alm. del - bilag 185).”

Endeligt svar:

Dommen får ikke betydning for praksis i Danmark vedr. tildeling af sociale ydel-

ser, herunder kontantydelser til førstegangsarbejdssøgende EU-borgere.

Sagen C-67/14, Alimanovic, vedrører en svensk mor, som er født i Bosnien, og

hendes tre svenske børn, som er født i Tyskland. Familien rejste fra Tyskland til

Sverige i 1999 og vendte tilbage til Tyskland i 2010. Efter deres tilbagevenden til

Tyskland havde moren og det ældste barn i mindre end et år midlertidig beskæfti-

gelse i Tyskland og fik herefter tildelt grundsikringsydelser. Det tyske jobcenter

ophørte med at udbetale ydelserne 2012 og gjorde for den foreliggende ret gælden-

de, at familien ikke havde ret til de pågældende ydelser, da moren og den ældste

datter alene havde ophold i Tyskland som arbejdssøgende. Spørgsmålet for EU-

Domstolen var derfor, om EU-borgere, som har ophold i en værtsmedlemsstat som

førstegangsarbejdssøgende, er udelukket fra at opnå en ydelse, der både har til for-

mål at sikre et minimumseksistensgrundlag og at lette adgangen til arbejdsmarke-

det, når der henses til ligebehandlingsprincippet.

Domstolen udtalte i sin dom med hensyn til kvalificeringen af de omhandlede ydel-

ser, at de er omfattet af begrebet ”sociale ydelser” i opholdsdirektivets artikel 24,

EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministerens redegørelse for dommen fra Den Europæiske Unions Domstol i sagen C-67/14 af 15. september 2015 om EU-borgeres ret til sociale ydelser, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

stk. 2, og lagde således i modsætning til tidligere praksis vægt på, at de omhandle-

de ydelsers primære funktion er at sikre et minimumseksistensgrundlag.

Domstolen fastslog herefter, at EU-borgere, som alene har ret til ophold som ar-

bejdssøgende efter opholdsdirektivets artikel 14, stk. 4, litra b, kan udelukkes fra at

opnå en social ydelse, således som det udtrykkeligt fremgår af undtagelsen til lige-

behandlingsprincippet i opholdsdirektivets artikel 24, stk. 2.

Danmark kan derfor fastholde sin praksis, hvorefter EU-borgere, der alene har op-

hold som førstegangsarbejdssøgende, ikke har ret til kontanthjælp.

Da der i spørgsmålet nævnes ”særlige ikke-bidragspligtige ydelser”, skal jeg for

fuldstændighedens skyld oplyse, at den tyske ydelse i sagen var en sådan ydelse i

henhold til forordning 883/04 om social sikring for vandrende arbejdstagere. En

særlig ikke-bidragspligtig ydelse er en ydelse, der har karakter af social bistand,

fordi den er trangsbestemt og skattefinansieret, og som er målrettet en af de risici,

forordning 883/04 omfatter; i den konkrete sag arbejdsløshed.

EU-Domstolen fastslog, at selv om forordning 883/04 indeholder en bestemmelse

om ligebehandling, så er særlige ikke-bidragspligtige ydelser sociale ydelser i op-

holdsdirektivets forstand, og derfor finder opholdsdirektivets undtagelser fra lige-

behandlingsprincippet anvendelse.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen