Europaudvalget 2014-15 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
1551592_0001.png
NOTAT
Pesticider og Genteknologi
J.nr. MST-011-13492
Ref. Soemj/Hehos/Anfje
Den 30. september 2015
MFVM 433 bilag 1
Betydning af dyrkning af genetisk modificeret glyphosat-resistent majs
for sprøjtemiddelstrategiens mål om at nedsætte
sprøjtemiddelbelastningen med 40 %.
Der redegøres i dette notat for den forventede effekt på opfyldelsen af
målsætningen om en reduktion i pesticidbelastningen (PBI) på 40 % ved udgangen
af 2015 (set i forhold til 2011) ved dyrkning af genetisk modificeret glyphosat-
resistent majs i Danmark.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO, KU) samt Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug (DCA, AU) vurderede i 2012, hvilke herbicider
(ukrudtsmidler) og kombinationer af herbicider, landmænd forventeligt ville vælge
efter indførelse af den nye pesticidafgift. Det blev beregnet, at substitution
indenfor herbicider ville medføre en reduktion på i alt 15 % af den samlede
belastning i landbruget, samt at fungicider og insekticider ville give en samlet
reduktion i belastningen på 25 %. Målsætningen efter fuld effekt af
afgiftsændringen blev på den baggrund fastsat til 15 % + 25 % = 40 %.
SEGES og DCA har vurderet, at der ved dyrkning af GM-majs udelukkende vil
blive anvendt glyphosat og ikke andre pesticidaktivstoffer til bekæmpelse af
ukrudt. Disse institutioner anbefaler, at der anvendes en glyphosat-dosis på 2*720
g/ha, mens EFSA vurderer, at der kan være behov for en større dosis på 2*1080
g/ha. I den videre vurdering er der taget udgangspunkt i begge doseringer.
Af Miljøstyrelsens publikation
Bekæmpelsesmiddelstatistik 2013
s.57 fremgår
fladebelastninger for de forskellige afgrøder, og at fladebelastningen ved dyrkning
af traditionel majs i dag er markant lavere end for de fleste andre afgrøder, bortset
fra sædskiftegræs.
På denne baggrund har Miljøstyrelsen bedt Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi (IFRO) ved Københavns Universitet vurdere, hvorvidt en
omlægning af konventionel majs til GM-majs har betydning for målsætningen i
Sprøjtemiddelstrategien.
IFRO skønner, at merbelastningen er meget begrænset, da majs udgør en
begrænset del af landbrugsarealet. På baggrund af det nuværende valg af
bekæmpelsesmiddel og med EFSA’s forudsætning om anvendelse af en høj
dosering glyphosat i glyphosat-resistent majs, vurderes det, at den samlede
belastning øges med godt 1,25 pct. (som et overkantsskøn). Det vurderes
ydermere, at den relative merbelastning også vil gælde når de nye afgifter er slået
fuldt igennem. Dette begrundes med, at det er lige så sandsynligt at belastningen
EUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om uddybning af grundnotat om GMO-majs i forhold til sprøjtemiddelbelastningen, til miljø- og fødevareministeren, kopi til udenrigsministeren
med tiden reduceres lige så meget for glyphosatmidler som for de traditionelle
majsherbicider.
Endelig vurderer IFRO to teoretiske og ret usandsynlige udviklingsscenarier, hvor
det samlede dyrkede majsareal fordobles med dyrkning af alene glyphosatresistent
GM-majs. I det ene scenarie sker fordoblingen på bekostning af dyrkning af
sædskiftegræs, hvor pesticidbelastningen er mindre end ved majsdyrkning, uanset
om der er tale om glyphosatresistent majs eller traditionel majs. Her vil den
samlede pesticidbelastning kunne stige med 3,7 %. I det andet scenarie sker
fordoblingen af majsdyrkningen på bekostning dyrkning af vintersæd, og her vil
der være tale om en reduktion af den samlede pesticidbelastning med 5 %.
IFRO vurderer på den baggrund samlet, at en omlægning til glyphosat-resistent
majs, med stor sandsynlighed, vil have en meget begrænset betydning for
opfyldelsen af målet på de 40 pct. i sprøjtemiddelstrategien.
Miljøstyrelsen kan tilslutte sig denne konklusion.
2