ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om kommentar til de enkelte udsagn i kronikken: Juridisk enklave for multinationale selskaber, bragt i Politikken den 16. august 2015, til udenrigsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Spørgsmål fra Erhvervsudval-

get til udenrigsministeren af 8.

september 2015. Spørgsmål

nr. 8 ad ERU alm. del

Spørgsmål 8

Ministeren bedes kommentere de enkelte udsagn i kronikken: ”Juridisk enklave for multinatio-

nale selskaber”, bragt i Politikken den 16. august 2015.

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2796358/juridisk-enklave-for-multinationale-

selskaber/?utm_source=Cevea+medlemmer+september+2015&utm_campaign=a314ceaa48-

Høring+Frihandel&utm_medium=email&utm_term=0_7abbcff206-a314ceaa48-320548061

Svar:

Indledningsvis bemærkes, at den præcise udformning af investeringsbeskyttelsessystemet i den

kommende frihandelsaftale med USA (TTIP) endnu ikke kendes. Kommissionen forventes

inden udgangen af september at præsentere et forslag til et reformeret investeringsbeskyttelses-

system i TTIP, som klart vil præcisere landenes ret til at regulere samt vil omfatte konkrete for-

bedringer af tvistløsningsmekanismen ISDS. Først på det tidspunkt vil det være muligt at vur-

dere, om Europa-Parlamentets og medlemslandenes ønsker til et reformeret system er opfyldt.

Derefter vil forslaget i givet fald indgå i forhandlingerne med USA, hvor der også må forventes

ændringer. Vi kender således først de præcise regler, når det endelige forhandlingsresultat med

USA foreligger.

De seks kritikpunkter nævnt i kronikken

Kritikpunkt 1: ISDS er ikke baseret på samme sunde økonomiske principper, som kendes fra regler om inter-

national handel, men derimod på diskrimination.

I artiklen argumenteres der for, at ISDS er baseret på diskrimination, da udenlandske investorer

får rettigheder, som nationale investorer ikke har. Tværtimod. ISDS skal netop sikre, at der ikke

sker diskrimination og uretmæssigt behandling af udenlandske investorer sammenlignet med

behandlingen af nationale investorer. ISDS er således en tvistløsningsmekanisme, der medvirker

til at sikre, at alle investorer får de samme materielle rettigheder og samme sikkerhed, hvis der

opstår tvister. Det gøres ved at give udenlandske investorer et uafhængigt processpor, der skal

sikre, at en tvist kan bedømmes upartisk også i tilfælde, hvor der ikke er tillid til de nationale

domstole. ISDS handler altså om at modvirke diskrimination og forskelsbehandling mellem

udenlandske og indenlandske virksomheder.

Det hævdes også, at nationale investorer ikke har samme mulighed for at løse sagerne ved

voldgift. I mange situationer har stater og private virksomheder (hvad enten de er nationale

eller udenlandske) indbyrdes aftalt voldgift i deres kontrakter. Sådanne klausuler kendes f.eks.

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om kommentar til de enkelte udsagn i kronikken: Juridisk enklave for multinationale selskaber, bragt i Politikken den 16. august 2015, til udenrigsministeren

fra byggeriets standardkontrakter og for de statslige it-kontrakter. National voldgift mellem sta-

ter og virksomheder er altså ikke ukendt, men almindelig praksis.

Kritikpunkt 2: Det er forkert, at ISDS kun er relevant i forhold til grundlæggende overgreb på ejendomsretten,

og derfor anvendes den kun i forhold til dysfunktionelle retssystemer i udviklingslandene.

Det har hverken EU eller regeringen hævdet. Det er korrekt, at investeringsbeskyttelse og den

tilhørende måde at løse tvister på oprindeligt blev opfundet for at sikre i-landenes virksomhe-

ders interesser i lande med dysfunktionelle retssystemer. Men siden er der indgået mange aftaler

mellem to udviklede lande med ISDS. Blandt andet mellem mange af de 15 ”gamle” EU-lande

og en række af de ”nye” østeuropæiske medlemslande. Danmark har således stadig en investe-

ringsaftale indeholdende ISDS med lande som bl.a. Polen, Ungarn, Bulgarien og Rumænien.

Det er også EU’s fælles politik, at de øvrige frihandelsaftaler, som i øjeblikket forhandles med

udviklede lande omfatter investeringsbeskyttelse med ISDS. Det gælder de allerede afsluttede

forhandlinger med Canada og Singapore. Og det kommer til at gælde Japan mfl.

Systemet kan være en fordel, fordi det er en simpel og hurtig måde at løse tvisterne på, og fordi

muligheden for at anvende en alternativ tvistløsningsmekanisme er en ekstra sikkerhed for in-

vestorerne. Ofte kommer det ikke en gang til en sag, men på grund af muligheden for at gå til

ISDS, vil parterne begge være interesserede i at løse sagen i mindelighed for dermed at bevare

og fortsætte et godt forretningsforhold indbyrdes. Derfor indeholder investeringsaftalernes

tvistløsningsregler også regler om konsultationer, mindelige løsninger og konfliktmægling.

Kritikpunkt 3: Argumentet om, at ISDS aldrig har været brugt mod Danmark og heller ikke kan forventes at

blive det i fremtiden, kan ikke bruges i forhold til USA.

Danmark har aldrig været indklaget i en ISDS-sag. Den væsentligste årsag er formentlig, at

Danmark er en retsstat, hvor man ikke handler i strid med de beskyttelsesstandarder, som skal

være brudt, før ISDS overhovedet bliver relevant – hverken i lovgivningen eller forvaltningen.

Det forventer regeringen vil fortsætte. Desuden er det vigtigt at understrege, at det reformerede

ISDS-system klart vil præcisere landenes ret til at regulere, så længe der ikke er tale om klar dis-

krimination. Derfor mener regeringen ikke, at det vil blive aktuelt for amerikanske investorer at

anlægge ISDS-sager mod Danmark.

Kritikpunkt 4: ISDS er ikke nødvendigt i TTIP, fordi danske investorer har tilstrækkelig beskyttelse i den

nationale amerikanske lovgivning og USA’s retssystem.

Det fremføres i artiklen, at den generelle opfattelse er, at uden ISDS har danske investorer ikke

væsentlig juridisk beskyttelse imod krænkelse af ejendomsretten, når de eksempelvis etablerer

sig i USA. Det hævder hverken EU eller regeringen. Danske virksomheder sætter pris på den

ekstra beskyttelse, som ISDS giver, også i USA. Trods grundlæggende tillid til det amerikanske

retssystem er det ikke nogen naturgiven ting, at udenlandske virksomheder har samme vilkår

som nationale i USA, hvor væsentlige elementer af civile sager f.eks. er lagt i hænderne på læg-

dommere. Med hensyn til argumentet om, at investorer alternativt kan købe politisk risikofor-

sikring er dette kun delvist korrekt. De tilgængelige forsikringer dækker typisk ikke alle de risici,

som kan behandles under ISDS-mekanismen.

Kritikpunkt 5: ISDS er ikke nødvendigt for at fremme investeringer på tværs af grænserne.

Dette er der megen uenighed om. Det er kendt, at nogle virksomheder anser investeringsklima-

et i modtagerlandet for mindre sikkert uden investeringsbeskyttelse end med investeringsbe-

skyttelse. Derfor kan investeringsbeskyttelse have en betydning for en virksomheds investe-

ringsvalg.

Kritikpunkt 6: Det vil ikke danne præcedens i forhold til andre lande, eksempelvis Kina

Brasilien og Indien, hvis man udelader ISDS i TTIP.

EU vil i de kommende år forhandle frihandelsaftaler med lande, hvor tilliden til retssystem og

forvaltning ikke er på samme niveau, som vi kender i Europa. Det kan blive meget svært at for-

handle fornuftige aftaler om investeringsbeskyttelse med nogle af disse lande, hvis man udela-

der ISDS fra TTIP i stedet for at benytte lejligheden til at skabe et langtidsholdbart system i

overensstemmelse med moderne retsprincipper. Visse lande som Kina ønsker at inkludere

ISDS i en aftale. Andre lande ønsker det som udgangspunkt ikke, mens andre igen er indstillede

på at forhandle om det. Det vil være en prioritet for EU at inkludere ISDS i disse aftaler, og

TTIP vil være et vigtigt fortilfælde.

Bemærkninger til forfatterens eget reformforslag.

Forslaget lyder: Nationale retsmidler skal være udtømt, før ISDS skal kunne anvendes. Argu-

ment: Sådan er det i forhold til menneskerettighedssagerne.

Der er den afgørende forskel på de to typer sager, at Menneskerettighedsdomstolen er en

egentlig domstol, som prøver medlemsstaternes overholdelse af deres menneskeretlige konven-

tionsforpligtelser, efter at den nationale part har udtømt sine muligheder ved de nationale dom-

stoles. ISDS er derimod en voldgiftsmekanisme, som netop skal være et praktisk og pragmatisk

alternativ til nationale domstole. ISDS-voldgifter er således ikke beregnet endsige egnede til at

omgøre danske domstoles afgørelser, men kan træde i stedet for nationale domstole som et

alternativ hertil, hvis parterne er enige om det. Hvis man ønsker en mulighed for at kunne ef-

terprøve nationale domstoles afgørelser i investeringssager, kan man i stedet etablere en perma-

nent international investeringsdomstol, som fungerer på samme måde som Menneskeret-

tighedsdomstolen. Det er en mulighed, som overvejes i EU, både i Kommissionen og hos et

antal medlemslande.

Regeringens holdning til ISDS i TTIP

Regeringens holdning baserer sig på Folketingets vedtagelse nr. V44 af 29. april 2015 som blev

vedtaget af et bredt politisk flertal. Regeringen ønsker en ambitiøs og omfattende frihandelsaf-

tale mellem EU og USA af tre grunde. For det første for at fastholde USA som den vigtigste

partner ikke bare økonomisk, men geopolitisk. For det andet for, at det bliver EU og USA, der

sætter standarderne for global handel og investering, før andre gør det. Og for det tredje for at

realisere det store økonomiske potentiale, som ligger i en liberalisering af handelen mellem de

to store økonomier.

Det vil kun ske, hvis man fra både EU’s og USA’s side fastholder en omfattende tilgang til,

hvad der forhandles om. Begynder EU på forhånd at fjerne elementer fra forhandlingsbordet,

er risikoen, at USA vil ønske sig betalt ved også at fjerne følsomme forhandlingsområder, som

er vigtige for EU og Danmark – hvilket vil være en høj pris at betale for danske og europæiske

virksomheder. Man risikerer at åbne for en optrævling af hele aftalen, hvis man begynder at

tage delelementer ud, som en af parterne ønsker fastholdt.

Kommissionen og medlemslandenes regeringer, herunder den danske, foretrækker at forhandle

med USA om en moderne løsning, som kan danne skole for nye investeringsbeskyttelsesaftaler,

og som reflekterer resultatet af Kommissionens offentlige høring på fire konkrete punkter: I det

nye system skal hensynet til staternes ret til at regulere, dvs. opretholde og udvikle beskyttelses-

niveauet for borgerne slås klart fast. Men samtidig skal investorernes grundlæggende rettigheder

til at blive behandlet fair og rimeligt af staterne og til at blive beskyttet mod ulovlig ekspropria-

tion, klar diskrimination og tilfælde af magtfordrejning mv. hos den anden part også beskyttes.

Desuden skal voldgiftstribunalernes uafhængighed og upartiskhed sikres yderligere gennem en

reform af ISDS-processerne. Forholdet mellem ISDS og nationale domstoles rolle skal også

klarlægges. Og endelig skal man vurdere, om det vil tilføre systemet yderligere fordele, hvis man

indfører en appelinstans.