ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en oversigt over, hvilke lovforslag på ministerens område for den forrige regeringsperiode der implementerer EU-lovgivning, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

NOTAT

1. marts 2016

15/05356-33

Bilag 2: Liste over vedtagne lovforslag på erhvervs- og vækstministe-

riets område for den forrige regeringsperiode, der vurderes ikke at

være i overensstemmelse med regeringens fem principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-lovgivning

År/samlin

g/nummer

Lov

nr.

741

1/06/2015

Titel

Lov om æn-

dring af lov

om gravead-

gang og ek-

spropriation

m.v. til tele-

kommunika-

tionsformål,

lov om elek-

troniske

kommunika-

tionsnet og -

tjenester og

konkurrence-

loven. (Fæl-

les udnyttel-

se af passiv

fysisk infra-

struktur,

forberedelse

af bygninger

til højhastig-

hedsnet, krav

til øget sik-

ring af ikke-

diskriminati-

on ved lance-

ring af nye

eller væsent-

ligt ændrede

detailproduk-

ter, sektor-

Link til retsin-

fo.dk - LFF

https://www.rets

informati-

on.dk/Forms/R0

710.aspx?id=17

1701&exp=1

EU-direktiver

Loven implementerer dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foran-

staltninger for at reducere omkostningerne ved etable-

ring af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation

(infrastrukturdirektivet).

For så vidt angår begrebet ”netoperatør” er § 9 e, stk.

2, nr. 1, udvidet i forhold til direktivets tekst således, at

”netoperatør” tillige omfatter den, der stiller passiv

fysisk infrastruktur til rådighed, der er beregnet til at

levere elektronisk kommunikationstjenester via et of-

fentligt elektronisk kommunikationsnet uden selv at

udbyde elektroniske kommunikationsnet. Det indebæ-

rer, at eksempelvis kommuner og regioner, som etable-

rer passiv fysisk infrastruktur og stiller den til rådighed

for udbydere på markedet bliver omfattet af begrebet

”netoperatør”. Udvidelsen er foretaget på baggrund af

modtagne høringssvar. Der henvises herudover i det

hele til bemærkningerne herom i loven. Definitionen af

netoperatør følger i øvrigt definitionen heraf i direkti-

vet.

I forhold til direktivets tekst om adgang til eksisteren-

de fysisk infrastruktur er lovens § 9 f udvidet således,

at netoperatører kan få adgang til eksisterende fysisk

infrastruktur med henblik på etablering af andre net

end højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.

Bestemmelsen er tillagt reciprocitet således, at be-

stemmelsen omfatter etablering af fx el-net eller andre

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministeren vil tilsende udvalget en oversigt over, hvilke lovforslag på ministerens område for den forrige regeringsperiode der implementerer EU-lovgivning, til erhvervs- og vækstministeren

2/22

specifik fusi-

onskontrol

og gratis wifi

til turisme-

formål m.v.).

forsyningsnet. Udvidelsen er foretaget for at undgå

barrierer for udnyttelse af synergier på tværs af forsy-

ningssektor ved at udnytte eksisterende fysisk infra-

struktur mere effektivt og samtidig bidrage til at mind-

ske omkostningerne, herunder også de samfundsmæs-

sige og miljømæssige omkostninger, i forbindelse med

etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommu-

nikation eller andre forsyningsnet, herunder el-, vand-

og varmeforsyning. Der henvises herudover i det hele

til bemærkningerne herom i loven.

https://www.rets

informati-

on.dk/Forms/R0

710.aspx?id=17

0627

Loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede

regnskaber og tilhørende beretninger for visse virk-

somhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af

Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF.

Med direktivet ophæves de to tidligere regnskabsdirek-

tiver (78/660/EØF og 83/349/EØF).

Direktiv 2013/34/EU er som altovervejende udtryk for

minimumsharmonisering. Som noget nyt indeholder

direktivet dog på et enkelt område (oplysningskrav

rettet mod små virksomheder) regler, der er udtryk for

maksimumharmonisering.

Ændringsloven er i vidt omfang baseret på regeringens

principper for implementering af EU-lovgivning og

giver samlet set erhvervslivet lettelser for ca. 320 mio.

kr. årligt. På en række områder

videreføres

de gælden-

de regler i årsregnskabsloven, hvor 2013/34/EU ikke

implementeres efter regeringens principper, herunder:

Ifølge 2013/34/EU kan alle små virksomheder (om-

sætning op til 89 mio. kr.) fritages for pligten til at få

deres årsregnskab m.v. revideret. Denne mulighed er

hidtil alene udnyttet for de helt små virksomheder

(omsætning op til 8 mio. kr.). Der er ikke ændret her-

ved i ændringsloven.

Ifølge 2013/34/EU kan mellemstore koncerner fritages

fra kravet om at aflægge koncernregnskab. Denne mu-

lighed er ikke udnyttet i den gældende årsregnskabs-

lov. Der er ikke ændret herved i ændringsloven.

Lov

nr.

738

01/06/201

Lov

ændring af

årsregn-

skabsloven

og forskel-

lige andre

love

3/22

Ændringsloven viderefører kravet om at mellemstore

og store virksomheder skal udarbejde en pengestrøms-

opgørelse. Dette er ikke et krav ifølge direktivet, men

et rent nationalt krav.

Med ændringsloven er der herudover vedtaget

nye/ændrede regler,

der ikke er i overensstemmelse

med regeringens principper for implementering af EU-

lovgivning i forhold til 2013/34/EU. Dette er blandt

andet tilfældet på følgende områder:

Direktivet giver mulighed for en række lempelser for

mikrovirksomheder. Med ændringsloven udnyttes ale-

ne en begrænset del af direktivets lempelsesmulighe-

der på dette punkt.

Direktivet giver mulighed for, at dattervirksomheder

kan undtages helt fra pligten til at lade deres årsrapport

revidere eller fritages fuldt ud fra pligten til at aflægge

en årsrapport. Denne mulighed er delvist udnyttet i

ændringsloven, således at mellemstore dattervirksom-

heder kan indsende en årsrapport, der er aflagt efter

reglerne for små virksomheder. Den pågældende frita-

gelsesmulighed i direktivet var i begrænset omfang

udnyttet i den hidtil gældende årsregnskabslov.

Ændringsloven indeholder krav om at årsrapporten for

virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C og

for statslige aktieselskaber skal indeholde en ledelses-

påtegning som ikke genfindes i regnskabsdirektivet og

er således ikke i overensstemmelse med regeringens

principper for implementering af EU-lovgivning.

Direktivet giver mulighed for, at medlemsstaterne kan

undtage små virksomheder fra pligten til at udarbejde

en ledelsesberetning, forudsat at oplysningerne om

erhvervelse af egne kapitalandele angives i noterne.

Med ændringsloven er det blevet et krav, at små virk-

somheder skal udarbejde en ledelsesberetning, der skal

indeholde oplysning om virksomhedens væsentligste

aktiviteter og eventuelle væsentlige ændringer i aktivi-

teter og økonomiske forhold. Direktivets undtagelses-

muligheder er således ikke udnyttet fuldt ud.

4/22

Ændringsloven omfatter flere virksomheder end direk-

tivet, idet blandt andet erhvervsdrivende fonde, andels-

selskaber og personligt drevne virksomheder uden

begrænset hæftelse er omfattet.

Direktivet giver mulighed for at tillade, at små virk-

somheder alene udarbejder en forkortet balance samt

en forkortet resultatopgørelse. Denne mulighed er ikke

udnyttet i årsregnskabsloven.

Ændringsloven indeholder for så vidt angår værdian-

sættelse m.v. enkelte steder regler, der går videre end

krævet i regnskabsdirektivet,

For så vidt angår noteoplysninger er regnskabsdirekti-

vet som udgangspunkt udtryk for minimumsharmoni-

sering. For så vidt angår små virksomheder indeholder

direktivet dog også maksimumkrav til omfanget af de

noteoplysninger, der må kræves. Enkelte af de oplys-

ninger, som det ikke ifølge regnskabsdirektivet er til-

ladt at kræve i noterne for små virksomheder, skal i

følge årsregnskabsloven i stedet oplyses i ledelsesbe-

retningen. For så vidt angår mellemstore og store virk-

somheder samt for børsnoterede virksomheder m.v.

stiller direktivet alene minimumskrav for så vidt angår

noteoplysninger i regnskabet. Her indeholder æn-

dringsloven enkelte steder krav som går videre end

minimumskravene.

Ændringsloven indeholder krav om, at modervirksom-

heder og dattervirksomheder skal have samme regn-

skabsår, medmindre det ikke er muligt på grund af

forhold, der er uden for modervirksomhedens og dat-

tervirksomhedens kontrol. Et tilsvarende krav findes

ikke i regnskabsdirektivet.

Direktivets fleksibilitet og undtagelsesmuligheder

vedr. indsendelse af årsregnskaber til Erhvervsstyrel-

sen og offentliggørelsen heraf er ikke udnyttet.

Ændringsloven indeholder et krav om, at Erhvervssty-

relsen skal undersøge årsrapporter for ikke-

børsnoterede virksomheder (regnskabskontrol). Direk-

tivet indeholder ikke krav herom.

5/22

Direktivet indeholder krav om, at der fastsættes be-

stemmelser om sanktioner for overtrædelse af nationa-

le bestemmelser, der implementerer regler fra direkti-

vet. I ændringsloven anvendes de samme sanktioner

(tvangsbøder) også for overtrædelse af regler, som

ikke har ophæng i direktivet (nationale krav).

Gennemførelsesfristen for direktivet var 20. juli 2015.

Ændringsloven implementerer endvidere Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU om æn-

dring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offent-

liggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysnin-

ger om mangfoldighed for visse store virksomheder og

koncerner.

Ændringsloven er ikke i overensstemmelse med rege-

ringens principper for implementering af EU-

lovgivning fsva. den del af direktiv 2014/95/EU, der

vedrører offentliggørelse af ikke-finansielle oplysnin-

ger (redegørelse for samfundsansvar) for så vidt angår

antallet af omfattede virksomheder.

Gennemførelsesfristen for direktivet er 6. december

2016.

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtigheds-

krav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis

værdipapirer er optaget til handel på et reguleret mar-

ked (gennemsigtighedsdirektivet), samt Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. fe-

bruar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med

fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv

2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.

1093/2010 (boligkreditdirektivet).

Loven indebærer bl.a. en ændring af kreditaftaleloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 2. april 2014 med se-

nere ændringer.

Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær

implementering, dog er enkelte dele ikke i overens-

stemmelse med regeringens principper for implemen-

Lov

nr.

532

29/04/201

Lov

ændring af

lov

værdipapir-

handel, re-

alkreditlån

og indlåns-

konto

https://www.rets

informati-

on.dk/Forms/R0

710.aspx?id=16

9822

6/22

tering af EU-lovgivning.

Loven gennemfører en ændring af reglerne om flag-

ning af storaktionærbesiddelser. Der skal i medfør af

loven gives meddelelse, når besiddelsen af aktiekapita-

len eller stemmerettighederne udgør, overstiger eller

falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90

pct. og 1/3 eller 2/3. Flagningsgrænsen på 90 pct. er

ikke i overensstemmelse med regeringens principper

for implementering af EU-lovgivning i forhold til de

flagningsgrænser, der gælder i henhold til direktivets

artikel 9, stk. 1 og 3.

Kravet om flagning af andele af aktiekapitalen er lige-

ledes ikke i overensstemmelse med regeringens prin-

cipper for implementering af EU-lovgivning, idet arti-

kel 9 i direktivet alene kræver flagning af aktier, hvor-

til der er knyttet stemmerettigheder.

Det følger af direktivets artikel 12, stk. 2, at den flag-

ningspligtiges meddelelse til udstederen skal ske så

hurtigt som muligt, men senest inden fire handelsdage.

Med loven er der fastsat et krav om, at meddelelse skal

ske straks. Det bemærkes, at muligheden for at udsky-

de meddelelse i fire dage ikke er ny i gennemsigtig-

hedsdirektivet, og den blev heller ikke udnyttet i for-

bindelse med den oprindelige gennemførelse af gen-

nemsigtighedsdirektivet ved lov nr. 108 af 7. februar

2007.

I forhold til boligkreditdirektivet er der foretaget en

tekstnær gennemførelse bortset fra, at nedenstående

undtagelser ikke er udnyttet.

Muligheden for at undtage visse kreditaftaler med et i

direktivet nærmere specificeret formål eller for en

nærmere specificeret målgruppe er ikke udnyttet i lov

om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere eller

i lov om ejendomskreditselskaber. Disse mulige und-

tagelser fremgår af boligkreditdirektivets artikel 3, nr.

Ligeledes er direktivets mulighed for at tillade bundne

kreditformidlere at operere på kreditgivers tilladelse,

jf. artikel 30, stk.1, samt muligheden for at give bund-

7/22

ne kreditformidlere tilladelse til at udpege repræsen-

tanter i artikel 31, stk. 1, ikke udnyttet.

Endelig er muligheden i direktivets artikel 29, stk. 5,

for, at Danmark (som hjemland for en kreditgiver) kan

tillade, at en kreditformidler opererer på kreditgiverens

erhvervsansvarsforsikring, heller ikke udnyttet.

Vedrørende forbrugerkreditaftaler, der hører under

Justitsministeriet, fremgår det af bemærkningerne til

lovforslaget, at dansk ret allerede i vidt omfang inde-

holdt en beskyttelse af forbrugeren, som svarer til eller

er mere vidtgående end den, der følger af boligkredit-

direktivet. Der var således i forhold til en række af

direktivets bestemmelser ikke behov for gennemførel-

se i dansk ret.

Loven indeholder på den baggrund alene de ændringer

af kreditaftaleloven, som var nødvendige til gennemfø-

relse af direktivets krav om anvendelse af det europæi-

ske standardiserede informations-ark (ESIS), om ind-

førelse af minimum 7 dages betænkningstid ved kre-

ditaftaler mod pant i fast ejendom, der ydes på bag-

grund af obligationsudstedelse, om oplysninger om

årlige omkostninger i procent, ændringer i debitorren-

ten og om forbrugerens ret til førtidig tilbagebetaling.

Ikrafttrædelsestidspunktet for hovedparten af ændrin-

gerne er fastsat til den 21. september 2015 med en

overgangsordning indtil den 21. marts 2016, som er

gennemførelsesfristen for direktivet. De øvrige æn-

dringer af kreditaftaleloven træder i kraft den 21. marts

2016.

Kreditaftaleloven bygger på Rådets direktiv 87/102

EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes love og administrative bestem-

melser om forbrugerkredit (1987-direktivet), der i

2008 blev erstattet af Europaparlamentets og Rådets

direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbruger-

kreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv

87/102 EØF (forbrugerkreditdirektivet).

Hverken forbrugerkreditdirektivet eller det tidligere

1987-direktiv finder anvendelse for kreditaftaler, som

8/22

er sikret ved pant i fast ejendom. Lån sikret ved pant i

fast ejendom blev imidlertid omfattet af kreditaftalelo-

ven ved vedtagelsen af lov nr. 398 af 13. juni 1990 om

kreditaftaler, hvorved 1987-direktivet blev gennemført

i dansk ret.

I forbindelse med implementeringen af forbrugerkre-

ditdirektivet i 2010 blev det – efter anbefaling fra en af

Justitsministeriet nedsat arbejdsgruppe – besluttet, at

forbrugerkreditdirektivets bestemmelser med enkelte

undtagelser også skulle finde anvendelse på kreditafta-

ler med sikkerhed i fast ejendom.

Det udgangspunkt, at der så vidt muligt skal gælde

samme forbrugerbeskyttelse ved kreditaftaler med pant

i fast ejendom som i forhold til andre kreditaftaler, er

opretholdt ved implementeringen af boligkreditdirekti-

vet. Det indebærer bl.a., at kreditaftalelovens § 7 a og

8 er opretholdt, selv om disse bestemmelser i et vist

omfang indebærer en pligt for kreditgiver til at give

mere detaljerede oplysninger end påkrævet efter bolig-

kreditdirektivet. Endvidere indeholder kreditaftalelo-

ven en række bestemmelser vedrørende forhold, som

ligger efter aftaleindgåelsen, herunder håndteringen af

urimelige aftalevilkår og kreditgivers tilsidesættelse af

oplysningspligt mv., som boligkreditdirektivet har

overladt til medlemsstaterne at regulere.

Endeligt blev det med loven besluttet, at de gældende

god skik-regler for finansielle virksomheder også skul-

le gælde for boligkreditgivere og boligkreditformidle-

re.

Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ

tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbruger-

området og om ændring af forordning (EF) nr.

2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktiv om ATB

på forbrugerområdet).

Lovens § 4, stk. 1, er ikke i overensstemmelse med

regeringens principper for implementering af EU-

lovgivning fsva. kravene efter direktivets artikel 13 om

information fra erhvervsdrivende til forbrugere.

ADR-direktivet indeholder en oplysningspligt for virk-

Lov

nr.

524

29/04/201

Ændring af

lov om for-

brugerkla-

ger

https://www.rets

informati-

on.dk/forms/r07

10.aspx?id=169

709

9/22

somheder, som har til formål at sikre, at forbrugerne

forud for et køb kan få oplyst, hvor de kan få bistand

til tvistløsning i forbindelse med køb af varer eller tje-

nester, hvis der opstår problemer efterfølgende. Det

følger af direktivet, at informationspligten kun omfat-

ter virksomheder, som enten frivilligt forpligter sig

eller på anden måde er forpligtet til at anvende alterna-

tive tvistløsningsorganer til at bilægge tvister med for-

brugere. Oplysningerne skal gives på virksomhedens

hjemmeside og i de generelle aftalevilkår, hvis det er

relevant. Fysiske butikker, der ikke har en hjemmeside

eller anvender generelle aftalevilkår, er ikke omfattet

af oplysningspligten. Derudover indeholder direktivet

en oplysningspligt, der gælder for alle virksomheder.

Den opstår, hvis forbrugeren klager til virksomheden

over et køb, og virksomheden afviser kravet. I dette

tilfælde skal virksomheden oplyse forbrugeren om

klageadgangen på skrift eller på et andet varigt medi-

um.

Efter den danske lov om forbrugerklager kan virksom-

heder, som sælger varer eller tjenesteydelser, der er

omfattet af loven, ikke forhindre, at en forbruger får

behandlet en klage over virksomheden enten til det

offentlige forbrugerklagesystem eller det relevante

private ankenævn. Men danske virksomheder er ikke

som sådan forpligtet til at anvende alternative tvistløs-

ningsorganer til at bilægge tvister, dvs. virksomheder-

ne er ikke forpligtet til at deltage aktivt i en klagesag,

ligesom danske virksomheder ikke er forpligtet til at

følge en afgørelse, som træffes af Forbrugerklagenæv-

net eller et privat godkendt ankenævn.

En tekstnær implementering af direktivets forudgående

oplysningspligt ville kunne betyde, at det fremstod

uklart og vilkårligt for virksomheder, om de var omfat-

tet af informationsforpligtelsen. I Danmark har man

derfor valgt, at informationsforpligtelsen gælder for

alle virksomheder, som er omfattet af loven. Derved

opfyldes direktivets formål med, at forbrugeren skal

have oplysninger om, hvor der kan klages over en va-

re/ tjenesteydelse.

Direktivet er gennemført ved en ny hovedlov (forbru-

gerklageloven), i hvilken Forbrugerklagenævnet er

10/22

Lov

nr.

308

28/03/201

Lov

ændring af

lov om fi-

nansiel

virksomhed

(Solvens II)

https://www.rets

informati-

on.dk/forms/R0

710.aspx?id=16

9153

videreført. Forbrugerklagenævnet træffer domstolslig-

nende afgørelser, hvilket går videre end ATB-

direktivets krav til bistand til tvistbilæggelse.

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om

adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-

ringsvirksomhed (Solvens II), samt de ændringer af

direktivet, der følger af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011, Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11.

december 2013 og Europa-Parlamentets direktiv

2014/51/EU af 16. april 2014.

Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær

implementering. Solvens II-direktivet giver dog på

enkelte områder mulighed for visse fravigelser, og der

er i overensstemmelse hermed fastsat enkelte regler,

som går videre end minimumskravene i direktivet. Der

er redegjort nærmere for de regler, som går videre end

minimumskravene i direktivet, i vedlagte bilag fra fol-

ketingets behandling af lovforslaget (ERU L 114 –

spm. 1 – bilag 1), hvortil der henvises.

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et

regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber (BRRD) samt dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af

16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD).

Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær

implementering. Der er dog på enkelte områder fastsat

regler, der går videre end minimumskravene i direkti-

vet. I henhold til BRRD skal modervirksomheder ud-

arbejde en koncerngenopretningsplan. Den danske

implementering medfører, at blandede holdingvirk-

somheder også skal udarbejde genopretningsplanen,

selvom en blandet holdingvirksomhed er ikke en mo-

dervirksomhed i direktivets forstand.

En modervirksomhed i en koncern skal senest en må-

ned efter, at Finanstilsynet har givet påbud om fjernel-

se af en afviklingshindring fremlægge en plan for ef-

terlevelse. Fristen på en måned for en koncern til at

levere en plan for efterlevelse fremgår ikke direkte af

artikel 18 i BRRD. Fristen på en måned fremgår der-

Lov

nr.

334

31/03/201

Lov

ændring af

lov om fi-

nansiel

virksomhed

og forskel-

lige andre

love

https://www.rets

informati-

on.dk/Forms/R0

710.aspx?id=16

2250

11/22

imod direkte af ordlyden for afviklingshindringer i

virksomheder uden for en koncern i medfør af artikel

17.

Med bankpakke 3 blev der indført et krav til pengein-

stitutterne om at have et afviklingsberedskab til brug

for Finansiel Stabilitets afvikling af det enkelte penge-

institut. Med gennemførslen af BRRD et dette krav om

et afviklingsberedskab udvidet til at omfatte andre

virksomheder end pengeinstitutter, herunder realkre-

ditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, visse finansielle

holdingvirksomheder m.v. Afviklingsberedskabet føl-

ger ikke direkte af BRRD. Det følger således af

BRRD, at en virksomhed skal kunne afvikles og efter-

som det er afviklingsberedskabet, der gør Finansiel

Stabilitet i stand til at afvikle en virksomhed, kan det

siges indirekte at følge af BRRD.

Overholder virksomheden ikke kravet om nedskriv-

ningsegnede passiver (NEP-kravet), kan Finanstilsynet

inddrage tilladelsen. Konsekvensen af en manglende

overholdelse af kravet, fremgår ikke af BRRD. BRRD

skriver således ikke, hvilken sanktion overtrædelse af

NEP-kravet skal have. Finanstilsynet kan inddrage

virksomhedens tilladelse ved gentagne og grove over-

trædelser.

I loven stilles desuden krav om, at NEP-kravet skal

offentliggøres, hvilket der ikke krav om i BRRD.

Realkreditinstitutter skal under visse forudsætninger i

henhold til BRRD ikke have et individuelt krav til

nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav). Denne und-

tagelse i direktivet er udnyttet i dansk lovgivning. Til

gengæld er der indført en gældsbuffer for realkreditin-

stitutterne.

Reglerne om kontraktretlig anerkendelse af bail-in

trådte i kraft den 1. juni 2015, da brugen af bail-in i en

afviklingssituation blev muliggjort fra den 1. juni

2015, jf. lov nr. 333 af 31. marts 2015. BRRD giver

mulighed for at disse regler først skal træde i kraft den

1. januar 2016. Det bemærkes, at der allerede med

vedtagelsen af Bankpakke 3 har været muligt at fore-

tage bail-in under visse betingelser.

12/22

For så vidt angår implementering af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49EU om ind-

skudsgarantiordninger (DGSD), er der i den danske

gennemførelse følgende fravigelser fra direktivet og

uudnyttede optioner.

DGSD artikel 10, stk. 6, giver medlemslandene mulig-

hed for at reducere indskydergarantiordningens målni-

veau fra 0,8 pct. af de dækkede indskud til 0,5 pct. af

de dækkede indskud, forudsat at visse betingelser er

opfyldt. Kommissionen skal godkende nedsættelsen,

hvor det er tvivlsomt om betingelserne kan opfyldes.

DGSD medfører, at bidrag til Garantiformuen skal

være risikobaserede. Reglerne herom skal ifølge

DGSD træde i kraft senest den 31. maj 2016. I Dan-

mark trådte reglerne i kraft den 1. januar 2016.

De dele af loven, som implementerer DGSD trådte i

kraft i Danmark den 1. juni 2015, men ifølge DGSD

skulle det senest være trådt i kraft den 3. juli 2015.

Med loven pålægges virksomheder med begrænset

tilladelse til at udbyde betalingstjenester eller udstede

elektroniske penge at sikre midler modtaget fra bru-

gerne. Der er tale om en ren national ændring af de

regler, der tidligere er blevet vedtaget for at implemen-

tere direktivet. Dette er et videre krav, end der fastsæt-

tes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2007/64/EF om betalingstjenester i det indre marked

(betalingstjenestedirektivet) og Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/110/EF om adgang til at opta-

ge og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske

penge og tilsyn med en sådan virksomhed.

Endvidere omfattes udbydere af tekniske tjenester, der

understøtter udbuddet af betalingstjenester, jf. § 79 i

lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Det

betyder, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil

kunne gribe ind over for udbydere af denne type tjene-

ster, som ved fastsættelsen af gebyr m.v. i forbindelse

med gennemførelse af en betalingstransaktion anven-

der urimelige priser og avancer. Dette er ikke i over-

ensstemmelse med regeringens principper for imple-

mentering af EU-lovgivning fsva. betalingstjenestedi-

Lov

nr.

1490 af

23/12/201

Lov

ændring af

lov om fi-

nansiel

virksomhed,

lov

værdipapir-

handel m.v.,

lov om be-

talingstjene-

ster og elek-

troniske

penge

forskellige

andre love

https://www.rets

informati-

on.dk/Forms/R0

710.aspx?id=16

7247

13/22

rektivet. Bestemmelsen stammer fra den delvise libera-

lisering af prisfastsættelsen for betalingskorttransakti-

oner på internettet i 1999. Med loven præciseres det, at

udbydere af tekniske tjenester, der understøtter beta-

lingstjenester, er omfattet af bestemmelsen i § 79. Det-

te var også hensigten før ændringsloven, men fremgik

ikke klart af lovens hidtidige formulering.

Endelig vedtages med ændringsloven en række gover-

nancebestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v.,

lov om betalingstjenester og elektroniske penge, lov

om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af

alternative investeringsfonde m.v., og lov om tilsyn

med firmapensionskasser.

Ændringerne indebærer dels en præcisering af de gæl-

dende krav til ledelsesmedlemmers egnethed og hæ-

derlighed, og dels krav om fastlæggelse af en mang-

foldighedspolitik for bestyrelsen og til bestyrelsens

kompetencer i de virksomheder, som er omfattet af de

nævnte hovedlove for virksomheder under Finanstil-

synets tilsyn.

I forbindelse med implementeringen af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om ad-

gang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om

tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber

(CRD IV) blev tilsvarende ændringer vedtaget i lov

om finansiel virksomhed. Ændringerne i de øvrige

hovedlove (dvs. lov om værdipapirhandel m.v., lov om

betalingstjenester og elektroniske penge, lov om inve-

steringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternati-

ve investeringsfonde m.v., og lov om tilsyn med fir-

mapensionskasse) udgør således en udvidelse af be-

stemmelserne i CRD IV til også at gælde for den øvri-

ge regulering og dermed den generelle finansielle sek-

tor, hvilket ikke er i overensstemmelse med regerin-

gens principper for implementering af EU-lovgivning,

da reglerne i CRD IV kun omfatter pengeinstitutter,

realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber.

Loven indeholder ændringer, der præciserer den fore-

tagne gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative

investeringsfonde (FAIF-direktivet).

Lov

nr.

403

28/04/201

Lov

ændring af

lov om fi-

nansiel

virksomhed,

https://www.rets

informati-

on.dk/Forms/R0

710.aspx?id=16

2797

14/22

lov

værdipapir-

handel m.v.,

straffelo-

ven, lov om

forvaltere af

alternative

investe-

ringsfonde

m.v., rets-

plejeloven

og forskel-

lige andre

love

Der vedtages med loven en ny bestemmelse i lov om

værdipapirhandel m.v., som indeholder forbud mod

anvendelse af variabel løn, der er afhængig af opnåelse

af salgsmål overfor detailkunder, for ansatte hos vær-

dipapirhandlere.

På tidspunktet for lovens vedtagelse var dette forhold

ikke reguleret i EU-direktiver. Lignende bestemmelse

er imidlertid indeholdt i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle

instrumenter (MiFID II), der forventes implementeret

januar 2017.

Et kreditinstitut eller en fondsmægler kan opnå tilla-

delse som depositar. FAIF-direktivet åbner op for, at

andre typer af enheder kan få tilladelse som depositar

efter § 46, stk. 3, såfremt denne udfører depositarfunk-

tionerne som en del af dennes professionelle eller er-

hvervsmæssige aktiviteter. Med implementeringen af

direktivet er kravene om egnethed og hæderlighed

overført til medlemmerne af ledelsen i enheder, der

ønsker at fungere som depositar i medfør af § 46, stk.

Loven ændrer ligeledes i reglerne vedrørende overta-

gelsestilbud, der udspringer af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om over-

tagelsestilbud. FAIF-direktivet foreskriver, at en til-

budsgiver, der fremsætter et frivilligt tilbud og derved

opnår kontrol over det noterede selskab, ikke er for-

pligtet til at fremsætte et efterfølgende pligtmæssigt

tilbud, hvis det frivillige tilbud er fremsat i overens-

stemmelse med de nationale regler herom. Med æn-

dringen i loven er det yderligere en betingelse, at til-

budsgiver ved det frivillige tilbud skal opnå mere end

halvdelen af stemmerettighederne..

Med loven indføres øget offentlighed omkring Finans-

tilsynets arbejde, idet en offentliggørelseshjemmel, der

blev indsat i lov om finansiel virksomhed i forbindelse

med lov nr. 1287 af 19. december 2012, blev udbredt

til også at gælde for virksomheder omfattet af en ræk-

ke andre love på det finansielle område. Offentliggø-

relseshjemlen, hvorefter Finanstilsynet i særlige tilfæl-

de kan påbyde omfattede virksomheder, at offentliggø-

15/22

Lov

nr.

268

25/03/201

Lov

ændring af

lov om fi-

nansiel

virksomhed

og forskel-

lige andre

love

https://www.rets

informati-

on.dk/Forms/R0

710.aspx?id=16

2250

re berigtigende oplysninger, indebærer elementer af

ikke at være i overensstemmelse med regeringens

principper for implementering af EU-lovgivning, idet

direktivet alene stiller krav om offentliggørelse for

virksomheder omfattet af FIL, mens der med loven

stilles kravet også gælder for virksomheder omfattet af

lov om værdipapirhandel m.v. samt lov om finansielle

rådgivere og lov om forsikringsformidling.

Loven implementerer CRD IV. Det bemærkes, at CRD

IV var en del af en samlet pakke, der blandt andet også

består af en forordning (CRR) og en række delegerede

retsakter, herunder retsakten om likviditetskravet

Li-

quidity Coverage Ratio

(LCR). CRR og LCR er for-

ordninger og derfor direkte gældende.

Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær

implementering.

CRD IV omhandler alene pengeinstitutter, realkredit-

institutter og visse fondsmæglerselskaber. Da direkti-

vet er implementeret i lov om finansiel virksomhed, er

en række finansielle virksomheder (fx investeringsfor-

valtningsselskaber og forsikringsselskaber), som også

er omfattet af lov om finansiel virksomhed, tillige om-

fattet af nogle af direktivets bestemmelser vedrørende

fx tavshedspligt, offentliggørelse og sanktioner.

For så vidt angår aflønningsreglerne er dette område

forligsbelagt, jf. den politiske aftale om aflønning i den

finansielle sektor af 31. august 2010. Det blev i aftalen

besluttet, at der skulle gælde særlige danske krav (bl.a.

et 50 pct. loft for variabel løn for ledelsen), ligesom

reglerne skulle gælde for hele den finansielle sektor.

Med den politiske aftale om regulering af systemisk

vigtige finansielle institutter (SIFI’er) samt krav til alle

banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapi-

tal og højere likviditet af 10. oktober 2013 (Bankpakke

6) blev det besluttet at bibeholde det gældende 50 pct.

loft for variabel løn til ledelsen i finansielle virksom-

heder. Det er dermed ikke i overensstemmelse med

regeringens principper for implementering af EU-

lovgivning i forhold til både indhold og omfattede fi-

nansielle virksomheder, hvilket er videreført i loven.

CRD IV giver mulighed for at tillade kreditinstitutter

16/22

at anvende en diskonteringsrente ved beregning af

værdien af den variable løndele i forhold til loftet for

tildeling af variable løndele, der udskydes i mindst 5

år. Direktivet giver således mulighed for, at medlems-

staterne kan vælge, at kreditinstitutter kan give en hø-

jere bonus ved at tage hensyn til, at denne på udbeta-

lingstidspunktet vil være mindre værd pga. tabt rente

og inflation. Denne mulighed er ikke udnyttet.

Det er valgt at udnytte direktivets mulighed for at be-

grænse brugen af visse typer af instrumenter til at vi-

dereføre den i Bankpakke 6 fastsatte grænse for tilde-

ling af aktieoptioner til direktion og bestyrelse. Dette

er således ikke i overensstemmelse med regeringens

principper for implementering af EU-lovgivning.

Herudover indeholder loven en række elementer, der

ikke er i overensstemmelse med regeringens principper

for implementering af EU-lovgivning, der er udtryk for

en videreførelse af gældende ret og tilpasning til de

særlige danske forhold på det finansielle område.

Dette er bl.a. tilfældet på fondsmæglerområdet, hvor

det blev valgt at fastholde startkapitalkravene for

fondsmæglerselskaber, der ikke er i overensstemmelse

med regeringens principper for implementering af EU-

lovgivning. I forbindelse med implementeringen af

CRD IV blev det også valgt ikke at udnytte valgmu-

ligheden, hvorefter det var muligt at nedsætte kravet til

startkapital for fondsmæglerselskaber, der ikke opbe-

varer kunders midler eller aktiver, eller som ikke hand-

ler for egen regning eller garanterer udstedelse på

grundlag af en fast forpligtelse.

De fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet CRR-

kravet om, at kapitalgrundlaget mindst skal udgøre en

fjerdedel af foregående års faste omkostninger, er med

implementeringen af CRD IV fortsat omfattet af et

tilsvarende krav i dansk ret.

Endelig er kravet om, at et fondsmæglerselskab skal

opretholde et kapitalgrundlag af en størrelse, type og

fordeling, som selskabet anser for passende til at dæk-

ke arten og omfanget af de risici, som de er eller vil

kunne blive eksponeret for (det individuelle solvens-

17/22

behov) fastholdt for samtlige fondsmæglerselskaber,

selvom kravet i CRD IV herom alene finder anvendel-

se for såkaldte fondsmæglerselskaber I.

Gældende ret videreføres også i forhold til regulerin-

gen af finansielle holdingvirksomheder. De krav til

kapitalgrundlaget, som pengeinstitutter, realkreditinsti-

tutter og fondsmæglerselskaber I er underlagt efter

CRR, er dermed tilsvarende gældende for finansielle

holdingvirksomheder, der er øverste modervirksomhed

i en koncern, hvori der indgår et pengeinstitut, realkre-

ditinstitut eller fondsmæglerselskab I.

CRR indeholder et nyt likviditetskrav kaldet Liquidity

Coverage Ratio (LCR). Selve LCR-kravet er først ble-

vet fastsat i en efterfølgende delegeret retsakt. LCR

finder anvendelse for alle kreditinstitutter fra den 1.

oktober 2015 og indfases gradvist frem til 1. januar

2018. CRR giver dog mulighed for, at medlemslande-

ne kan vælge at indfase kravet hurtigere. Som følge af

Bankpakke 6 blev fristen for at overholde LCR kravet

fuldt ud sat til 1. oktober 2015 for SIFI’er, hvilket

dermed ikke er i overensstemmelse med regeringens

principper for implementering af EU-lovgivning.

CRR giver endvidere mulighed for, at nationale likvi-

ditetskrav til kreditinstitutter kan bibeholdes under

indfasningsperioden for LCR. Det blev i loven fastsat,

at det eksisterende danske likviditetskrav til pengein-

stitutter, der ikke er SIFI’er, skulle bibeholdes de før-

ste to år efter implementering af LCR. Dette er således

midlertidigt ikke i overensstemmelse med regeringens

principper for implementering af EU-lovgivning, og

sikrer, at ingen institutter får en lempelse i forhold til

det danske likviditetskrav, mens LCR-kravet indfases.

Institutter, der ikke er SIFI’er, kan fritages fra det dan-

ske likviditetskrav, hvis det kan dokumenteres, at insti-

tuttet opfylder og til enhver tid kan opfylde LCR-

kravet med 100 pct.

I forbindelse med gennemførelsen af CRD IV er kravet

om offentliggørelse af det individuelle solvensbehov

fastholdt. Kravet stammer fra Bankpakke 2. Kravet er

ikke i overensstemmelse med regeringens principper

for implementering af EU-lovgivning, da det i CRR

18/22

alene er en

mulighed,

at de kompetente myndigheder

kræver, at institutterne skal offentliggøre det individu-

elle solvensbehov. Det er i Danmark et

krav,

at institutterne offentliggør deres solvensbehov hvert

kvartal – for de mindste pengeinstitutter dog kun halv-

årligt.

CRD IV indfører endvidere en række kapitalbuffere

for penge- og realkreditinstitutter samt fondsmægler-

selskaber I. Gennemførelsen af CRD IV’s regler her-

om er i vidt omfang direktivnær. Som følge af Bank-

pakke 6 er dele imidlertid ikke i overensstemmelse

med regeringens principper for implementering af EU-

lovgivning. Det drejer sig om ikrafttræden af den virk-

somhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, hvor

der efter CRD IV er en overgangsperiode fra 1. januar

2016 til 31. december 2018. Direktivet åbner dog op

for, at der kan fastsættes en kortere overgangsperiode

og åbner op for, at kapitalbevaringsbufferen og den

virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer

kan indføres fra 31. december 2013. Som følge af

Bankpakke 6 blev det besluttet, at den virksomheds-

specifikke kontracykliske kapitalbuffer kan finde an-

vendelse fra 1. januar 2015. Bufferen er dog endnu

ikke aktiveret. Samtidig er rammerne for indfasning af

den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuf-

fer også lidt højere end direktivets som følge af den

politiske aftale.

Danmarks Skibskredit A/S udøver virksomhed, der

efter CRD IV ville blive anset som kreditinstitutvirk-

somhed, men selskabet er i direktivet undtaget fra reg-

lerne. Loven sætter hovedparten af de regler fra lov om

finansiel virksomhed, der implementerer CRD IV, i

kraft for Danmarks Skibskredit A/S , hvilket ikke er i

overensstemmelse med regeringens principper for im-

plementering af EU-lovgivning.

I overensstemmelse med Bankpakke 6 sætter loven

regler om whistleblowere i kraft for en række virk-

somheder, der ikke er omfattet af CRD IV. Det drejer

sig om forsikringsselskaber, investeringsforvaltnings-

selskaber, øvrige fondsmæglerselskaber, operatører af

et reguleret marked, forvaltere af alternative investe-

ringsfonde, firmapensionskasser, investeringsforenin-

19/22

ger, forsikringsmæglervirksomheder, betalingsinstitut-

ter, finansielle rådgivere, pantebrevsselskaber, Løn-

modtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension og Arbejdsmarkeders Erhvervssygdomsforsik-

ring.

Endelig indføres med CRD IV mulighed for at fastsæt-

te særlige krav til institutter, der er udpeget som SI-

FI’er. I overensstemmelse med Bankpakke 6 er denne

mulighed udnyttet i Danmark, hvorved de danske SI-

FI’er har forøgede kapitalkrav, styrket tilsyn, styrkede

krav til god selskabsledelse m.v. I CRD IV er der mu-

lighed for at stille krav til SIFI’er om at opretholde en

systemisk buffer til at forebygge langsigtede risici.

Denne mulighed er i henhold til Bankpakke 6 benyttet

i Danmark til at fastsætte et SIFI-krav, der skal reduce-

re risikoen for, at SIFI’erne kommer i problemer.

Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af

alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) og om

ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt

forordning 2009/1060/EU og 2010/1095/EU.

Loven er som udgangspunkt udtryk for direktivnær

implementering.

Direktivet indeholder krav om aflønningsregler for

ledelsen i forvaltere af alternative investeringsfonde.

Som følge af den politiske aftale om forsvarlig afløn-

ningspolitik i den finansielle sektor, skal der gælde

ensartede aflønningsregler inden for sektoren, og di-

rektivets aflønningsregler blev på den baggrund sup-

pleret med kravene fra den politiske aftale. Derved går

loven i et vist omfang videre end direktivet tilsiger.

Udgangspunktet i direktivet er, at depositarer (kredit-

institutter, fondsmæglere eller depositarer med særskilt

tilladelse) skal være etableret (dvs. have vedtægtsmæs-

sigt hjemsted eller filial) i Danmark. Direktivet giver

mulighed for i artikel 61, stk. 5, at kreditinstitutter, der

er etableret i en anden medlemsstat, kan udpeges som

depositar indtil den 22. juli 2017. Denne mulighed er

ikke udnyttet i lov om forvaltere af alternative investe-

ringsfonde m.v.

Lov

nr.

598

12/06/201

Lov

forvaltere af

alternative

investe-

ringsfonde

m.v.

https://www.rets

informati-

on.dk/Forms/R0

710.aspx?id=15

1849

20/22

Lov

nr.

1287 af

19/12/201

Lov

ændring af

lov om fi-

nansiel

virksomhed,

lov

værdipapir-

handel m.v.,

lov om be-

talingstjene-

ster og elek-

troniske

penge

forskellige

andre love

https://www.rets

informati-

on.dk/Forms/R0

710.aspx?id=14

4714

En forvalter skal i henhold til FAIF-direktivet stille en

årsrapport til rådighed for hver alternativ investerings-

fond, som den forvalter. Men direktivet regulerer ikke

forvalteres regnskabsmæssige pligter. Der er indsat en

bestemmelse i loven, som påfører en pligt for forvalte-

re af alternative investeringsfonde med registreret

hjemsted i Danmark, der ikke er selvforvaltende, og

som har tilladelse til at forvalte alternative investe-

ringsfonde, at udarbejde og aflægge årsrapport.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af

16. december 2002 om supplerende tilsyn med kredit-

institutter, forsikringsselskaber og investeringsselska-

ber i et finansielt konglomerat (FICOD) er valgt im-

plementeret således, at direktivets regler finder anven-

delse på finansielle koncerner generelt, og ikke kun de

koncerner, der falder inden for direktivets definition af

et finansielt konglomerat.

I forbindelse med gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16.

november 2011 for så vidt angår det supplerende tilsyn

med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

(FICOD II) er denne blevet videreført i loven, hvilket

ikke er i overensstemmelse med regeringens principper

for implementering af EU-lovgivning.

Med loven indføres desuden øget offentlighed omkring

Finanstilsynets arbejde. Elementer af disse regler er

ikke i overensstemmelse med regeringens principper

for implementering af EU-lovgivning. Der er indsat

hjemler til bl.a. udvidelse af offentliggørelsesbekendt-

gørelsen for virksomheder omfattet af hvidvaskloven

og lov om betalingstjenester, som ikke følger af hvid-

vaskdirektivet, betalingstjenestedirektivet eller e-

pengedirektivet. Derudover udvides adgangen til of-

fentliggørelse af sager forelagt Finanstilsynets besty-

relse, idet de omfattede virksomheder er forpligtet til

at offentliggøre i et videre omfang. Ændringerne følger

af Bankpakke 2.

Loven gennemfører i værdipapirhandelsloven Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24.

november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF

om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipa-

pirer udbydes til offentligheden eller optages til handel

(prospektdirektivet).

Lov

nr.

155

28/02/201

Lov

ændring af

lov om fi-

nansiel

virksomhed,

lov

værdipapir-

https://www.rets

informati-

on.dk/Forms/R0

710.aspx?id=14

0645

21/22

handel m.v.,

lov om fo-

rebyggende

foranstalt-

ninger mod

hvidvask af

udbytte og

finansiering

af terroris-

me og for-

skellige

andre love

samt ophæ-

velse af lov

om penge-

sedler

Grønland

I henhold til direktivet ændres grænsen i loven for,

hvornår en udsteder skal have godkendt et prospekt fra

2,5 mio. euro til 5 mio. euro. I direktivet er der en

valgmulighed, hvorefter medlemsstater kan fastsætte

nationale regler for prospekter vedrørende udbud mel-

lem 100.000 euro og 5 mio. euro. I forbindelse med

ændringen af anvendelsesområdet for store prospekter

fra 2,5 mio. euro til 5 mio. euro blev grænsen for an-

vendelsen af de små prospektregler også hævet fra

100.000 euro til 1 mio. euro. De små prospektregler

gælder således for udbud til offentligheden af værdi-

papirer mellem 1 mio. euro og 5 mio. euro. Reglerne

om små prospekter er rent nationale regler og er såle-

des ikke i overensstemmelse med regeringens princip-

per for implementering af EU-lovgivning.

Loven ændrer desuden i implementeringen af direktiv

2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning

af penge og finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdi-

rektivet). Hvidvaskloven er som udgangspunkt udtryk

for direktivnær implementering af direktivet. Følgende

områder er dog ikke i overensstemmelse med regerin-

gens principper for implementering af EU-lovgivning.

Agenter for udenlandske virksomheder, er underlagt

tilsyn i Danmark, hvilket ikke fremgår direkte af direk-

tivet, men er i overensstemmelse med et notat fra EU-

Kommissionen, der præciserer visse dele af direktivet.

Tilsynet skal ske i samarbejde med tilsynsmyndighe-

den i hjemlandet.

Direktivet fastlægger, at der skal ske legitimering af

kunder, når der udføres lejlighedsvise transaktioner på

mindst 15.000 EUR, hvad enten transaktionen gen-

nemføres på én gang eller som flere operationer, der

ser ud til at være indbyrdes forbundet. Loven ændrer

det danske krav fra 100.000 kr. til 1.000 EUR.

Reglen om, hvornår en virksomhed eller en person er

omfattet af hvidvaskloven, kan forlade sig på identi-

tetsoplysninger og legitimation m.v. indhentet af tred-

jemand er ikke i overensstemmelse med regeringens

principper for implementering af EU-lovgivning fsva.

implementering af 3. hvidvaskdirektiv, da antallet af

22/22

tredjemænd begrænses i forhold til direktivet.

Loven medfører at kravet om, at de af loven omfattede

virksomheder og personer skal have skriftlige interne

regler, udvides til også at omfatte gældende EU-

forordninger på hvidvaskområdet.