ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil oversende en oversigt hvoraf det fremgår – opgjort for de enkelte realkreditinstitutter for sig – hvor langt de hver især er fra at opfylde de lovbestemte kapitalkrav, til erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTEREN

4. september 2015

Besvarelse af spørgsmål 2 alm. del stillet af udvalget den 7. august

2015.

Spørgsmål:

I forlængelse af samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 24.

april 2015 (besvarelse af ERU alm. del – samrådsspm. E) bedes ministe-

ren oversende en oversigt hvoraf det fremgår – opgjort for de enkelte re-

alkreditinstitutter for sig – hvor langt de hver især er fra at opfylde de

lovbestemte kapitalkrav. Såfremt et institut allerede opfylder de lovbe-

stemte kapitalkrav bedes det anført, hvornår det pågældende institut var

nået et niveau, hvor kravene var opfyldt eller, hvornår det forventes at

være opnået. Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014-

15, 1. samling jf. ERU alm. del - spm. 212.

Svar

Ved overgangen til kapitalkravsforordningen (CRR) og implementeringen

af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) i dansk lovgivning i 2014 blev der

indført skærpede kapitalkrav til danske kreditinstitutter, herunder realkre-

ditinstitutterne.

Ved overgangen til CRR blev der strammet op på kravene til den kapital,

der kan benyttes til at opfylde minimumskapitalkravet på 8 pct. af den

samlede risikoeksponering. I dag skal minimum 4,5 pct. af den samlede

risikoeksponering opfyldes med egentlig kernekapital (fx aktiekapital).

Indtil 2014 var det tilsvarende krav 2 pct. Ligeledes medførte CRR

strammere krav til, hvilke kapitalinstrumenter der kan tælle med i de for-

skellige kapitalklasser.

Med implementeringen af CRD IV blev der derudover indført tre kapital-

buffere, som vil være fuldt indfaset i 2019, jf. figur 1. Det drejer sig om

kapitalbevaringsbufferen, den kontracykliske buffer og den systemiske

buffer (SIFI-krav).

ERHVERVS- OG

VÆKSTMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.evm.dk

For globale systemisk vigtige institutter (G-SIFIer) vil der desuden gælde en såkaldt G-SIFI-

buffer. I Danmark er der ikke udsigt til, at der vil blive udpeget G-SIFIer, hvorfor G-SIFI-bufferen

ikke ventes at komme i anvendelse.

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren vil oversende en oversigt hvoraf det fremgår – opgjort for de enkelte realkreditinstitutter for sig – hvor langt de hver især er fra at opfylde de lovbestemte kapitalkrav, til erhvervs- og vækstministeren

2/9

Det systemiske bufferkrav vil i 2019 ligge på 1-3 pct. af den samlede risi-

koeksponering, afhængigt af instituttets systemiskhed. Kapitalbevarings-

bufferen vil i 2019 udgøre 2,5 pct. af den samlede risikoeksponering. Den

kontracykliske buffer kan aktiveres af erhvervs- og vækstministeren og

vil som udgangspunkt blive fastsat mellem 0 og 2,5 pct., men kan også

sættes højere end 2,5 pct. Den er aktuelt 0 pct. Alle buffere skal opfyldes

med egentlig kernekapital. Bufferkravene medfører, sammen med de øv-

rige kapitalstramninger i CRR/CRD IV, en stigning i kapitalkravet for

kreditinstitutter, herunder realkreditinstitutterne.

De lovfastsatte kapitalkrav er udtryk for minimumskrav, jf. figur 1. De

fleste institutter må formodes at ønske at ligge et stykke over disse lov-

krav for bl.a. at kunne øge deres udlånsomfang og håndtere uforudsete

regelændringer. Et institut, der ligger på grænsen af de gældende kapital-

krav, vil endvidere stå i en usikker situation, der vil kunne give udslag i

instituttets kreditrating og dermed låntagernes rente. En vis buffer ned til

minimumskravet i de enkelte realkreditinstitutter er desuden med til at

understøtte den høje tillid til det danske realkreditsystem. Fra bl.a. marke-

dets side er der således som hovedregel en forventning om en vis buffer

ned til minimumskravet.

Figur 1: Minimumskapitalkrav og kapitalbuffere efter CRR/CRD IV

Anm.: Minimumskapitalkrav for de mest systemiske institutter i Danmark, der således har et SIFI-kapitalkrav

på 3 pct., når kravet er fuldt indfaset i 2019. Realkredit Danmark ligger i denne kategori, jf. figur 4. Søjle II-

kravet er udeladt af figuren, da det udmåles individuelt for de enkelte institutter, hvorfor der ikke kan opstilles

et fast mål for størrelsen af dette krav.

Realkreditinstitutternes kapitalisering

I det følgende beskrives, hvorvidt de enkelte realkreditinstitutters nuvæ-

rende kapitalgrundlag er tilstrækkeligt til at leve op til de minimuskapi-

talkrav, der vil være gældende i 2019.

3/9

Baggrund

Kreditinstitutter kan beregne deres kapitalkrav efter en standardmetode

eller ved at anvende egne interne modeller baseret på risikovægte. Insti-

tutter, der benytter interne modeller, skal overholde et såkaldt Basel 1-

gulvkrav. Basel 1-gulvet betyder, at kapitalkravet ikke må falde under 80

pct. af, hvad kapitalkravet ville have været, hvis det var opgjort efter

standardmetoden i Basel 1-reglerne. Basel 1-gulvet vil være det bindende

kapitalkrav, såfremt gulvkravet overstiger det kapitalkrav, der fremkom-

mer ved brug af de interne modeller. DLR Kredit og LR Kredit benytter

standardmetoden, hvorfor de ikke er underlagt et Basel 1-gulvkrav.

I nedenstående figurer sammenlignes de enkelte institutters

nuværende

kapitalisering med de

fremtidige

kapitalkrav, der vil gælde i 2019. En

sådan sammenligning kræver, at der gøres visse antagelser. Flere af disse

antagelser er af væsentlig betydning for resultaterne.

En central antagelse er, at institutternes samlede risikoeksponeringer i

2019 er uændrede sammenlignet med ultimo 2014. Såfremt der sker en

forværring af kreditkvaliteten i institutternes portefølje, vil det imidlertid

formentlig øge de samlede risikoeksponeringer og dermed den mængde

kapital, som institutterne har behov for til at opfylde kapitalkravene. Det

gælder også selv om kapitalkravet ikke nødvendigvis ændres. En forvær-

ring af kreditkvaliteten vil formentlig også medføre, at Finanstilsynet stil-

ler et øget individuelt kapitalkrav (det såkaldte søjle 2-krav) til instituttet.

Et øget søjle 2-krav vil øge den mængde kapital, instituttet har behov for.

Sådanne eventuelle effekter er ikke medtaget i nedenstående figurer.

Hvis instituttet oplever udlånsvækst, vil det øge instituttets samlede risi-

koeksponeringer, og dermed alt andet lige kapitalkravene i absolutte tal.

Det må forventes, at realkreditinstitutterne også i fremtiden vil øge udlå-

net, hvilket vil skabe behov for en yderligere kapital

En yderligere antagelse er, at kapitalgrundlaget i de enkelte institutter er

uændret, dvs. at kapitalen ultimo 2014 sammenlignes med kravene i 2019.

Denne antagelse er væsentlig, da institutterne kan have kapitalposter, der

frem mod 2019 ikke længere vil kunne regnes med i kapitalgrundlaget.

Det skyldes de stramninger, der blev indført i CRR for, hvilke kapitalin-

strumenter der kan tælle med i de forskellige kapitalklasser. Fx kan der

fremadrettet ikke medregnes hybrid kernekapital, der indeholder incita-

menter til indfrielse. Det er fx tilfældet i de statslige hybride kapitalin-

strumenter, der blev udstedt i forbindelse med Bankpakke II. Den nød-

vendige tilpasning af kapitalen kan medføre et kapitalbehov for institut-

terne, som ikke er medregnet i nedenstående figurer.

Kreditinstitutterne må, jf. ovenfor, desuden som hovedregel formodes at

ønske at ligge et vist niveau over det lovbestemte minimumskrav, herun-

4/9

der af hensyn til markedsaktørers krav. Den konkrete buffer ned til mini-

mumskravene afhænger af det enkelte instituts vurdering og forretnings-

strategi og vil derfor variere på tværs af institutterne.

Endelig bemærkes, at der ved lov nr. 334 af 26. marts 2015 blev fastsat et

gældsbufferkrav for realkreditinstitutterne. Således skal realkreditinstitut-

terne fremadrettet have en gældsbuffer på minimum 2 pct. af instituttets

uvægtede udlån. Den kommende gældsbuffer er ikke medregnet i oven-

stående figurer.

Ligeledes er det fortsat uklart, i hvilket omfang kommende EU-regulering

vil pålægge institutterne yderligere kapitalkrav. Det skal således inden for

de kommende år bl.a. drøftes, om der skal indføres et såkaldt gearings-

krav i EU. Det kan, afhængig af kravenes udformning, lede til højere ka-

pitalkrav for flere af de danske realkreditinstitutter.

De enkelte institutters kapitalisering

Figurerne nedenfor viser for hvert enkelt realkreditinstitut hhv. kapitalise-

ringen ultimo 2014 samt de kommende kapitalkrav frem mod 2019.

Den kontracykliske buffer er medtaget i figuren, selvom den ikke altid vil

være aktiveret, jf. ovenfor. Det vurderes retvisende at medtage bufferen,

da den vil kunne aktiveres med relativt kort varsel, og institutternes derfor

forventes altid at ønske at have kapital nok til at kunne håndtere en akti-

vering af bufferen. Tilsvarende må der forventes at være et markedskrav

til institutterne om at kunne håndtere en aktivering af bufferen.

Figurerne illustrerer derudover en antagelse om, at institutterne ønsker at

ligge et vist niveau over det lovbestemte minimumskrav. Størrelsesorde-

nen af denne buffer ned til minimumskravet vil som nævnt variere på

tværs af institutterne. Nedenfor gives der derfor alene en stiliseret illustra-

tion af de enkelte institutters ønskede buffer ned til minimumskravet, jf.

figur 2-7, der i praksis kan afvige herfra.

I figurerne vises der for institutternes nuværende kapitalisering de forskellige kapitaltyper. CET1

er den egentlige kernekapital (Core Equity Tier 1), T1 er hybrid kernekapital (Tier 1) og T2 er

supplerende kapital (Tier 2).

5/9

Figur 2: Nykredit-koncernen (inkl. Totalkredit)

Kilde: Finanstilsynet.

Nykredit-koncernen havde ultimo 2014 en kapitalisering, der netop var på

niveau med det fuldt indfasede kapitalkrav i 2019, også hvis den modcyk-

liske buffersats er aktiveret på 2,5 pct., jf. figur 2.

Ønsker Nykredit-koncernen en vis buffer ned til det minimumskrav, der

vil gælde i 2019, er der imidlertid behov for at rejse ekstra kapital i for-

hold til det kapitalniveau, Nykredit-koncernen havde ultimo 2014.

Alle andre institutter end Nykredit er opgjort på institutniveau. Nykredit er opgjort på koncernni-

veau, da realkreditvirksomheden i Nykredit er beliggende i moderselskabet. Dette betyder, at der i

figur 2 ligeledes er inkluderet bankaktiviteter i Nykredit Bank.

6/9

Figur 3: BRFkredit

Kilde: Finanstilsynet.

BRF Kredit havde ultimo 2014 en kapitalisering, der oversteg det fuldt

indfasede kapitalkrav i 2019, også hvis den modcykliske buffer er aktive-

ret på 2,5 pct., jf. figur 3. BRF’s kapitalniveau ultimo 2014 indebærer en

vis buffer ned til minimumskravet, der vil gælde fra 2019.

Figur 4: Realkredit Danmark

Kilde: Finanstilsynet.

Realkredit Danmark havde ultimo 2014 en kapitalisering, der oversteg det

fuldt indfasede kapitalkrav i 2019, jf. figur 4, også hvis den modcykliske

7/9

buffer er aktiveret på 2,5 pct. Realkredit Danmarks kapitalisering ultimo

2014 indebærer derudover en vis buffer ned til minimumskravet i 2019.

Det bemærkes, at Basel 1-gulvkravet er marginalt højere end det fuldt

indfasede kapitalkrav for Realkredit Danmark, hvorfor det er Basel 1-

gulvet, der vil være det bindende krav.

Figur 5: DLR Kredit

Kilde: Finanstilsynet.

Anm. Det bemærkes, at DLR ikke har et søjle 2-tillæg. DLR Kredit har endvidere intet Basel 1-krav, da insti-

tuttet anvender standardmetoden.

DLR Kredit har ultimo 2014 en kapitalisering, der er lavere end det fuldt

indfasede kapitalkrav i 2019, såfremt den modcykliske buffersats er akti-

veret på 2,5 pct., jf. figur 5.

Såfremt DLR ønsker en vis buffer ned til det minimumskrav, der vil gæl-

de i 2019, er kapitalbehovet tilsvarende større.

8/9

Figur 6: Nordea Kredit

Kilde: Finanstilsynet.

Nordea Kredit havde ultimo 2014 en kapitalisering, der oversteg de fuldt

indfasede kapitalkrav i 2019, også hvis den modcykliske kapitalbuffer er

aktiveret på 2,5 pct., jf. figur 6. Nordea Kredits kapitalisering ultimo 2014

indebærer derudover en vis buffer ned til minimumskravet i 2019.

Det bemærkes også her, at Basel 1-gulvkravet er højere end det fuldt ind-

fasede kapitalkrav for Nordea Kredit, hvorfor det vil være dette krav, der

vil være bindende.

Figur 7: LR Realkredit

Kilde: Finanstilsynet.

Anm.: LR Kredit har intet Basel 1-krav, da de anvender standardmetoden. LR Kredit er endvidere ikke udpeget

som SIFI, hvorfor der ikke er et SIFI-kapitalkrav.

9/9

LR Realkredit havde ultimo 2014 en kapitalisering, der oversteg det fuldt

indfasede kapitalkrav i 2019, også hvis den modcykliske buffer er aktive-

ret på 2,5 pct., jf. figur 7. LR Realkredits kapitalisering ultimo 2014 inde-

bærer derudover en vis buffer i forhold til minimumskravet i 2019.

Det bemærkes generelt, at det ikke umiddelbart er muligt at oplyse, hvor-

når de institutter, der ultimo 2014 havde en kapitalisering, der oversteg

det fuldt indfasede kapitalkrav i 2019, havde nået dette kapitalniveau. En

sådan vurdering vil være behæftet med væsentlig usikkerhed, da institut-

ternes risikoeksponeringer ændres over tid, ligesom man tidligere kunne

medregne flere kapitaltyper, end man vil kunne fremadrettet. Endvidere

vil man i sådanne beregninger sammenligne kapitalniveauer fra et tids-

punkt, hvor CRR/CRD IV endnu ikke var vedtaget, hvorfor institutterne

på det pågældende tidspunkt ikke var bekendte med størrelsen på de frem-

tidige kapitalkrav, herunder deres fremtidige SIFI-kapitalkrav.

For de institutter, der ikke aktuelt er tilstrækkeligt kapitaliserede i forhold

til de fremtidige krav i 2019, er det ligeledes ikke umiddelbart muligt at

udarbejde en prognose for, hvornår de vil opfylde de nye krav. For en

vurdering heraf henvises der til de enkelte institutter.

Med venlig hilsen

Troels Lund Poulsen