Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
1558843_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
23. oktober 2015
Besvarelse af spørgsmål 16 alm. del stillet af udvalget den 30. sep-
tember 2015 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia
Adelsteen (DF)
Spørgsmål:
Er det korrekt, at det ikke umiddelbart er tilladt for folkepensionister at
bo i deres sommerhus, hvis sommerhuset ligger i landzone og ikke i et
sommerhusområde, men at det kræver en landzonetilladelse, og vil mini-
steren i bekræftende fald redegøre for kriterierne og praksis for folkepen-
sionisters opnåelse af landzonetilladelse til at bebo sommerhuse i landzo-
ner helårligt?
Svar:
Ja, det er korrekt, at der efter den nuværende planlov gælder forskellige
regler for folkepensionisters muligheder for at bo hele året i deres som-
merhus afhængigt af, om det ligger i landzone eller i et sommerhusområ-
de.
Pensionister har efter Planlovens § 41 en umiddelbar ret til at bo i deres
sommerhus hele året, hvis de har ejet sommerhuset i 8 år. Rettigheden
gælder både for folkepensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtage-
re, modtagere af fleksydelser som personer på 60 år, som oppebærer pen-
sion. Det gælder alene sommerhuse beliggende i et sommerhusområde.
Hvis en pensionist ønsker at bo hele året i sit sommerhus eller sin fritids-
bolig i landzone, kræver det efter Planlovens § 35 en landzonetilladelse.
Der gælder ikke særlige undtagelser for pensionister, men kommunalbe-
styrelsen har mulighed for i visse tilfælde at give en
personlig
tilladelse
til, at en pensionist kan bo i sit sommerhus i landzone hele året eller give
landzonetilladelse til ændret anvendelse til helårsbolig. Kommunalbesty-
relsens afgørelse vedrørende landzonetilladelse kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet.
Regeringen vil liberalisere planloven, og vi ser i den forbindelse på lov-
givningsmæssige barrierer for vækst og udvikling lokalt, herunder også
på sommerhusområdet.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen