ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil redegøre for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (økonomi og finans) den 6/10-15, som er relevante for udvalgets ressortområde, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Christiansborg

Finansministeren

2. oktober 2015

Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets spørgsmål nr. 14

(Alm. del – § 7. Finansministeriet) af 28. september 2015 stillet

efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de punkter på dagsordenen for rådsmødet

(økonomi og finans) den 6/10-15, som er relevante for udvalgets ressortområde.

Svar

På dagsordenen for ECOFIN d. 6. oktober 2014 har tre punkter relevans for Er-

hvervs-, Vækst- og Eksportudvalget: brofinansiering inden for bankunionen, sta-

tus på bankunion og kapitalmarkedsunionen.

Brofinansiering inden for bankunionen

Der er etableret en europæisk bankunion med et fælles tilsyn og en fælles afvik-

lingsmyndighed samt en fælles sektorfinansieret afviklingsfond. Tilsynet er snart ét

år gammelt, mens afviklingsmyndigheden og fonden først for alvor aktiveres pr. 1.

januar 2016. Der er i den forbindelse stadig nogle udeståender, som skal på plads.

På ECOFIN vil der således være en drøftelse af såkaldt offentlig ”brofinansie-

ring” til den fælles fond fra landene i bankunionen.

Hovedreglen er, at kriseramte banker skal håndteres ved at tabene bæres af aktio-

nærer og usikrede kreditorer i banken, såkaldt ”bail-in”, ligesom i de danske bank-

pakker. I ekstraordinære tilfælde kan der være behov for at trække på den sektor-

finansierede fond. Men fonden vil først blive opbygget gradvist i takt med, at ban-

kerne indbetaler deres bidrag. Den offentlige brofinansiering fra de deltagende

lande skal derfor sikre, at den fælles fond har midler nok, indtil fonden er fuldt

opbygget i 2024.

Den ventede løsning er, at brofinansieringen vil have form af individuelle ”kredit-

linjer” (en slags ”kassekreditter”) fra hvert deltagende land til den respektive nati-

onale afdeling i den fælles fond. Det betyder, at et lands kreditlinje kun kan kom-

me i brug, hvis en bank med aktiviteter i netop dette land bliver nødlidende, og

der ikke er nok midler i fonden.

Brofinansiering skal være midlertidig. Træk på kreditlinjerne skal altid betales til-

bage med renter af bankerne i de deltagende lande. Brofinansiering skal være en

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om ministeren vil redegøre for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (økonomi og finans) den 6/10-15, som er relevante for udvalgets ressortområde, til finansministeren

Side 2 af 3

sidste udvej, når regningen ikke kan betales fuldt af aktionærer og kreditorer, ind-

betalte midler i afviklingsfonden eller afviklingsmyndighedens ikke kan låne til-

strækkeligt på de private markeder.

På lidt længere sigt – og senest fra 2024, når fonden er fuldt opbygget – skal der i

stedet for kreditlinjer etableres en fælles permanent offentlig ”bagstopper” for

fonden. På ECOFIN skal vi drøfte arbejdet og timingen af dette skridt, men uden

at træffe konkrete beslutninger.

I forhold til den fælles bagstopper er der mest støtte til at bruge eurolandenes

fælles lånefacilitet (ESM). Det er en facilitet, som allerede eksisterer, og som euro-

landene har skudt penge i. Men ESM er kun for eurolande. Skal man bruge ESM i

bankunionen, bør der derfor aftales en løsning, som sikrer ligebehandling af de

ikke-eurolande, der måtte deltage i bankunionen.

ECOFIN vedtog i december 2013 en erklæring om disse spørgsmål, bl.a. på dansk

foranledning. Erklæringen fastslår, at der skal sikres ligebehandling af eurolande

og ikke-eurolande, som deltager i bankunionen. Det er dog ikke nemt at sikre fuld

ligebehandling i praksis, hvis ESM skal indgå i løsningen, og det kræver derfor

yderligere arbejde.

Regeringen støtter en løsning med individuelle kreditlinjer som brofinansiering på

kort sigt. Regeringen arbejder også for, at der i de videre diskussioner om mere

langsigtede løsninger sikres ligebehandling. Det vil styrke ikke-eurolandenes mu-

ligheder for at deltage i bankunionen på lige vilkår med eurolandene.

Modellen for brofinansiering gælder kun lande, der deltager i bankunionen. Hvis

Danmark deltager i bankunionen, skal Danmark således yde en kreditlinje til den

danske afdeling i fonden. En sådan dansk kreditlinje vil kun kunne komme i brug,

hvis en bank med aktiviteter i netop Danmark skal håndteres af afviklingsfonden.

Status på bankunion mv.

ECOFIN skal derudover have en orientering om status for bankunionen generelt

med fokus på aftalen om den fælles fond (IGA) samt to centrale EU28-direktiver.

Dels direktivet om krisehåndtering af nødlidende banker (BRRD), der indfører

”bail-in” i alle EU-lande, og dels indskydergaranti-direktivet (DGS), der sætter

fælles rammer for de nationale indskydergarantiordninger.

Aktuelt har ca. halvdelen af EU-landene implementeret BRRD, og ca. en tredjedel

har gennemført indskydergaranti-direktivet. Fristen for implementering af de to

direktiver var i hhv. januar og juni i år. Der pågår aktuelt lovgivningsprocesser i

mange lande for at implementere direktiverne snarest. Kun et mindre antal lande-

ne i bankunionen har aktuelt ratificeret den mellemstatslige aftale om afviklings-

fonden. Aftalen skal være ratificeret af et stort flertal af de deltagende lande for at

den fælles afviklingsfond kan træde i kraft 1. januar 2016. Kommissionen vil for-

Side 3 af 3

mentlig opfordre landene til yderligere og hurtigere fremskridt i implementerin-

gen.

Danmark har gennemført både BRRD og indskydergaranti-direktivet. Den nye

lovgivning er trådt i kraft den 1. juni 2015. Danmark vil først ratificere den mel-

lemstatslige aftale, hvis Danmark måtte vælge at deltage i bank-unionen. Ikraft-

trædelsen af aftalen for de andre lande afhænger ikke af, om Danmark har ratifice-

ret aftalen eller ej.

Kapitalmarkedsunionen

Kommissionen ventes snarest at offentliggøre en handlingsplan for en ”kapital-

markedsunion” i EU, som nu præsenteres på ECOFIN. Ambitionen er at skabe et

mere velfungerende og sammenhængende kapitalmarked i EU. Det skal styrke

væksten, bl.a. ved at fremme andre kilder til finansiering end banker, fx finansie-

ring via aktier og obligationer. Kapitalmarkedsunionen er et langsigtet projekt for

alle EU28-lande, hvor der vil komme delforslag, der skal behandles i de kommen-

de år.

Kommissionen har samtidig fremsat forslag om en fælles EU-ramme for ”sekuri-

tiseringer”. En sekuritisering er fx når en bank udsteder værdipapirer med sikker-

hed i en stor mængde virksomhedsudlån, så risikoen spredes og flyttes fra banken

til køberen af værdipapiret. Det giver banken rum til nye udlån og virksomheder

bedre mulighed for at få finansiering.

Der er også igangsat en høring om mulige fælles EU-rammer for såkaldt ”dække-

de obligationer” (fx danske realkreditobligationer). Eventuelle initiativer skal base-

res på erfaringer fra velfungerende nationale markeder, fx det danske realkredit-

marked. Der er endnu ingen konkrete forslag.

Kommissionen vil senere i år foreslå ændringer af prospektdirektivet. Det skal

gøre det mindre byrdefyldt for SMV’er at udstede værdipapirer, uden at man går

på kompromis med et højt informationsniveau til investorerne.

På længere sigt lægger handlingsplanen også op til at fremme alternative finansie-

ringsformer (fx investeringer fra pensionsselskaber) og til at drøfte tiltag inden for

skat og konkurslovgivning.

Regeringen støtter generelt arbejdet med kapitalmarkedsunionen, og vil tage stil-

ling til forslagene i takt med, at de bliver fremsat.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen