Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
21. oktober 2015
ERHVERVS- OG
I min besvarelse af spm. 1 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst og Ek-
sportudvalget den 7. august 2015 vises udviklingen i bidragssatserne frem
til udgangen af 2014. I forlængelse af dialogen med sektoren foreligger
nu oplysninger om udviklingen i bidragssatserne for privatkunder frem til
efteråret 2015, jvf. den opdaterede tabel 1 i vedhæftede bilag 1.
Det skal endvidere bemærkes, at der i den opdaterede tabel er foretaget
visse korrektioner af de tidligere oplyste tal, således at præsentationen
metodisk er mere ensartet. Bidragssatserne var i svaret på spm. 1 oplyst
for Nordea Kredit, Realkredit Danmark og BRF Kredit for nye lån med en
belåningsgrad på 80 %, mens tallene for Nykredit/Totalkredit var den
gennemsnitlige bidragssats for hele bestanden af udlån i de givne lånety-
per i de pågældende år. I tabellen i bilag 1 er dette nu korrigeret, således
at alle bidragssatser er oplyst for nye lån med en belåningsgrad på 80 %.
Dette gør bidragssatserne mere sammenlignelige.
Jeg skal i tillæg bemærke, at for BRF Kredit er bidragssatserne i 2012 og
2014 korrigeret i bilag 1, da der i svaret på spm. 1 var oplyst tal opgjort
primo samme år frem for tal opgjort ved årets udgang, hvilket var en in-
konsistens i forhold til de øvrige tal. For Realkredit Danmark er bidrags-
satserne i 2011-2014 endvidere korrigeret efter diskrepans mellem for-
skellige indberetninger fra Realkredit Danmark til Erhvervs- og Vækst-
ministeriet. Derudover er der korrigeret for et tidligere indberegnet bi-
dragstillæg på 0,05 ved kvartalsvise terminer.
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen