Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1557222_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
20. oktober 2015
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har efter ønske fra Maria Reumert Gjerding
(EL) i brev af 22. september stillet mig følgende spørgsmål nr. 85 alm. del, som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 85
”Hvor meget skal den internationale klimafinansiering øges hvert år frem mod
2020, hvis de rige lande skal trappe op på en passende måde og indfri løftet om
at bidrage med 100 mia. USD i international klimafinansiering fra 2020, sålede s
som det fremgår af Copenhagen Accord fra COP15?”
Svar
Der er ikke aftalt delmål f.s.v.a. de 100 mia. USD i perioden frem mod 2020.
Danmark og EU står ved ilandenes kollektive tilsagn om at mobilisere 100 mia.
USD om året fra forskellige kilder fra 2020 med henblik på at bistå ulandene i
deres reduktions- og tilpasningsindsatser.
Danmark og EU mobiliserer allerede betydelig klimafinansiering. For eksempel
har EU’s medlemslande sammenlagt bidraget med næsten 50 procent af den
samlede støtte til Den Grønne Klimafond. Fra dansk side er der indgået aftale
om at støtte fonden med samlet 400 mio. DKK.
J.nr. 2015-2750
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt