Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1555451_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
Ministeren
12. oktober 2015
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 18. september stillet mig
følgende spørgsmål 82 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 82
”Hvad vurderer ministeren, at den erhvervspolitiske effekt er af notatet 14.
september 2015, herunder eksporten af grøn teknologi i landbrugssektoren?”
Svar
De erhvervsøkonomiske omkostninger anført i notatet vil alt andet lige opleves
som en byrde for erhvervslivet. Beregningerne er baseret på, at
styringsinstrumenterne i høj grad er pålæg til landbruget. De øgede krav
medfører væsentlige merudgifter, som vil sætte landbruget under et yderligere
pres i forhold til den pressede konkurrencesituation, sektoren allerede er under.
Øgede krav til landbruget kan måske afføde en vis teknologiudvikling, der
muligvis vil kunne eksporteres. Det er dog ikke muligt at sige noget om
størrelsesordenen herfor. Der findes på nuværende tidspunkt ingen opgørelse
af grøn teknologi i landbrugssektoren eller af grund laget for eksport af grøn
teknologi fra sektoren.
J nr. 2015-2467
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt