Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1555446_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
Ministeren
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 18.september stillet mig
følgende spørgsmål 81 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 81
Er det korrekt, at samme notat ikke indregner effekterne af landbrugsgevinsten
ved den indgåede aftale om landdistriktsmidlerne 2015?
Svar
Notatets skøn over mankoen til 40 pct.- målet i 2020 er baseret på den nyeste
basisfremskrivning udarbejdet af Energistyrelsen i efteråret 2014. Derfor er der ikke
taget højde for aftalen om fordeling af landdistriktsmidler for 2015 indgået i april
2015. Mankoskønnet er dog behæftet med betydelig usikkerhed.
For så vidt angår notatets skøn over samfundsøkonomiske og budgetmæssige
omkostninger for hhv. stat, erhverv og husholdninger er de baseret på
virkemiddelkataloget fra den foregående regerings klimaplan fra 2013. Dette
katalog er den nyeste, konsistente oversigt over reduktionsomkostninger ved
nationale reduktionstiltag. Tallene tager således heller ikke højde for aftalen om
landdistriktsmidler fra april 2015.
Denne aftale vil dog næppe påvirke omkostningsskønnene i større omfang,
hvilket skyldes de grundforudsætninger, der lægges til grund for denne type
beregninger:
For så vidt angår beregninger over de samfundsøkonomiske omkostninger,
burde tilskud fra EU principielt indgå i de samfundsøkonomiske beregninger
som en gevinst, hvis tiltaget udløser yderligere finansiering fra EU. Dette
gælder dog ikke, hvis EU-tilskuddet finansieres inden for en given fast
bevillingsramme, som allerede er udnyttet. Her vil yderligere tilskud til et givet
tiltag reducere tilskudsmulighederne for andre aktiviteter. Dette er netop
tilfældet med landdistriktsmidlerne, som er en fast pulje, der allerede er
disponeret.
12. oktober 2015
J nr. 2015-2467
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om det er korrekt, at samme notat ikke indregner effekterne af landbrugsgevinsten ved den indgåede aftale om landdistriktsmidlerne 2015, til energi-, forsynings- og klimaministeren
Danmark har en given pulje landdistriktsmidler fra EU, som kan disponeres
mellem en række formål – herunder klimatiltag. En omprioritering af
landdistriktsmidler til fordel for klimaformål vil ikke føre til, at Danmarks samlede
beløb af landdistriktsmidler fra EU forøges. De fordeles blot på en anden måde.
På den baggrund indgår der ikke nogen indtægt fra EU til klimatiltag i
landbruget fra EU´s landdistriktsmidler i beregningen af de
samfundsøkonomiske omkostninger for klimatiltag i landbruget.
For så vidt angår budgetomkostninger for staten vil en omprioritering af
landdistriktsmidler til fordel for klimaformål umiddelbart kunne mindske de
statslige udgifter til gennemførelse af de pågældende klimatiltag. Men
omprioriteringen ville indebære, at andre formål, som f.eks. økologi, måtte
nedprioriteres. Gennemførelse af disse tiltag ville så kræve andre statslige
tilskud.
På den baggrund forudsættes generelt i ovennævnte virkemiddelkatalog, at en
omprioritering af landdistriktsmidler ikke vil ændre de samlede statslig e
budgetudgifter.
ENERGI-, FORSYNINGS-
OG KLIMAMINISTERIET
Side 2
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt