UDENRIGSMINISTERIET
17. september 2015
Spørgsmål fra Energi-, Forsynings- og Kli-
maudvalget til
udenrigsministeren af 9. september 2015.
Alm. del – spørgsmål 73.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Ol-
sen Dyhr (SF).
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget alm. del spørgsmål 73:
”Vil ministeren forklare regeringens syn på klimafinansiering? Herunder, hvorvidt
der er tale om additionelle midler, som Lars Løkke Rasmussen lovede i 2010
eller? Og hvorvidt det er bistandsrammen udover 0,7 pct.?”
Svar
Danmark og EU står ved ilandenes tilsagn om at mobilisere 100 mia. USD om året fra forskel-
lige kilder fra 2020 med henblik på at hjælpe udviklingslandene.
Offentlige midler vil ikke være tilstrækkelige til at nå målsætningen om at holde den globale
temperaturstigning under 2 grader, hvorfor mobilisering af privat klimafinansiering bliver afgø-
rende for at løse klimaudfordringerne. Derfor lægger både Danmark og EU vægt på, at offent-
lig klimafinansiering bidrager til at mobilisere privat klimafinansiering, ligesom man fra dansk
side arbejder for at fremme gode rammevilkår og finansielle instrumenter.
Begrebet “ny og additionel” er efterhånden et gammelt begreb, der ikke passer i en nutidig
sammentænkt udviklings- og klimafinansiering. Vores internationale finansielle bidrag opfylder i
hovedreglen målsætninger under både klima- og udviklingspolitikken. Danmark, EU Kommis-
sionen og flere udviklingsorganisationer ”mainstreamer” i dag klima i deres udviklingsaktivite-
ter. Det giver derfor ikke længere mening at insistere på klimafinansiering som additionelle mid-
ler.
For så vidt angår den fremadrettede prioritering af det danske udviklingssamarbejde, vil det
fremgå af Finanslovsforslaget for 2016, som regeringen fremlægger snarest.