Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr (SF) har i forbindelse med lukket samråd den 9.
september stillet mig følgende alm. del spørgsmål nr. 71, som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål 71
Vil ministeren give en vurdering af 2-graders-målsætningen, eftersom der i
samlenotatet (EFK alm. del – bilag 40) står, at en aftale i Paris næppe vil
være tilstrækkelig til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader?
Hvad vil konsekvenserne være?
Svar
Regeringen arbejder gennem EU for at begrænse den gennemsnitlige
globale temperaturstigning til maksimalt 2 grader over det præindustrielle
niveau og for, at der på COP21 den 30. november – 11. december 2015
indgås en ambitiøs, global og juridisk bindende klimaaftale. Flere parter –
både i- og ulande – til klimakonventionen, herunder EU, har fremlagt deres
reduktionsbidrag til den nye globale klimaaftale, der p.t. dækker over 60 pct.
af de globale udledninger.
Den nye globale klimaaftale ventes dog ikke i sig selv være nok til at holde
den globale temperaturstigning under 2 grader. Derfor arbejder regeringen
for, at aftalen bliver fleksibel og indeholder en evalueringsmekanisme
(”review”), der hvert femte år vurderer den globale reduktionsindsats. En
sådan mekanisme vil være vigtig for at sikre, at den globale
reduktionsindsats – og dermed aftalens samlede ambitionsniveau – løbende
kan øges efter aftalens forventede ikrafttrædelse i 2020.
2-gradersmålsætningen er en almen risikovurdering baseret på vurderinger
af en række scenarier fra FN’s Klimapanel.
FN’s Klimapanel opregner i sin Femte Hovedrapport blandt andet en række
sektorbaserede risici, der stiger med stigende temperaturer, heriblandt at
klimaændringerne på verdensplan i kombination med øget efterspørgsel vil
udgøre en risiko for fødevareforsyningen. Høstudbyttet for de vigtige
afgrøder hvede, ris og majs forventes generelt at falde, og tendensen øges
med stigende temperaturer.
Risici fra ekstreme hændelser som hedebølger, ekstremnedbør og
oversvømmelser stiger ligeledes med stigende temperaturer. Ved tiltagende
opvarmning vil nogle fysiske systemer og økosystemer være i fare for bratte
Ministeren
16. september 2015
J nr. 2015-1883
1