Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 8. september 2015 stillet mig
følgende spørgsmål 66 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Ministeren
2. oktober 2015
Spørgsmål 66
”Vil ministeren oplyse, hvad den løbende forbedring af energieffektivitet i danske
industrivirksomheder har betydet for deres konkurrenceevne?”
J nr. 2015-2356
/
Svar
Energistyrelsen har som led i arbejdet med analyser af erhvervslivets energiforhold
fået gennemført en analyse af industriens energiudgifter og konkurrenceevne overfor
udlandet. Analysen fra DAMVAD, 2013, beskriver energiudgiftens andel af de danske
industrielle branchers produktionsværdier og industriens konkurrenceevne overfor
udlandet for de 12 brancher, der tilsammen udgør den industrielle sektor.
Analysen viser, at energiudgifternes andel af industriens samlede produktionsværdi
er lavere i Danmark end i udlandet både for den samlede industri og for hver af de
enkelte brancher. Det skyldes blandt andet, at dansk industri i høj grad består af
mindre energiintensive brancher relativt til sammenligningslandene, og at den danske
industri er forholdsvis energieffektiv relativt til de andre lande.
Den energimæssige konkurrencefordel i form af lavere energiudgifter, som Danmark
alt andet lige har overfor udlandet, skal holdes op imod de omkostninger, den danske
industri har haft for at opnå en forbedret energieffektivitet.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
1