EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, i hvilket omfang det franske geotermiprojekt er relevant i forhold til danske skifergasprojekter, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 21. august 2015 stillet mig

følgende spørgsmål nr. 51 alm. del, stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen

(EL), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 51

”Vil ministeren give en nærmere udredning af, i hvilket omfang det franske

geotermiprojekt, som omtales i KEB (2012-13) alm. del – svar på spm. 59, er relevant

i forhold til danske skifergasprojekter, og af, i hvilket omfang der benyttes frakturering

ved danske skifergasprojekter?”

Svar

Projektet der henvises til i spørgsmålet, Soultz-sous-Forêts i Alsace i Frankrig, er et

forskningsprojekt omkring indvinding af geotermisk energi. Projektet foregår i et

område, hvor temperaturerne i undergrunden stiger hurtigere med dybden end

mange andre steder i Europa, og projektet koncentrerer sig om mulighederne for

produktion af el.

Som det fremgår af svar på spørgsmål 59, alm. del (2012-2013) er der i det franske

geotermi projekt boret ned i granit, og ved at pumpe vand ned under højt tryk

etableres der sprækker i granitten, dvs. at der er anvendt hydraulisk frakturering i

projektet.

De tre boringer i det franske projekt, som er etableret og fraktureret, er afbøjede

boringer, og mængden af væske, der er anvendt under fraktureringsprocessen, ligger

mellem 21.600 m

og 34.000 m

, og ville, hvis formålet med boringerne havde været

efterforskning og produktion af kulbrinter, falde under EU-kommissionens definition af

højvolumen hydraulisk frakturering i ’Henstilling om minimumsprincipper for

efterforskning og produktion af kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk

højvolumenfrakturering (fracking)’ af den 22. januar 2014. Dette betyder, at der er

anvendt den samme metode for at skabe mere permeabilitet i granitten, som der vil

blive brugt i skifergasboringer. Herudover er der i etableringsfasen af selve

boringerne i projektet anvendt samme boreteknologi, som anvendes til andre dybe

boringer, der anvendes til produktion af geotermisk energi, naturgaslagre og olie/gas

efterforskning og -produktion. De overordnede forskelle er bjergarten, der fraktureres,

formålet med projektet og antallet af boringer, der vil skulle anvendes i

Ministeren

16. september 2015

J nr. 2014 - 1654

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm. om, i hvilket omfang det franske geotermiprojekt er relevant i forhold til danske skifergasprojekter, til energi-, forsynings- og klimaministeren

produktionsfasen. En eventuel produktionsfase i forbindelse med produktion af olie

eller gas fra skiferlag ville kræve flere boringer end et geotermisk projekt som det

franske.

I Danmark er hydraulisk frakturering ikke anvendt i de eksisterende geotermiboringer,

og såfremt fremtidige boringer har samme vandførende lag som mål, vil det

sandsynligvis ikke blive nødvendigt med hydraulisk frakturering i geotermiboringer.

I Danmark er der én tilladelse, hvor efterforskningsmålet er skifergas, tilladelse 1/10

(Nordjylland). Rettighedshaveren har boret én efterforskningsboring, Vendsyssel-1,

hvor der ikke er foretaget hydraulisk frakturering. Boringen er nu permanent lukket.

Rettighedshaveren vil analysere de data og prøver, som er tilvejebragt med boringen,

og vurdere, om efterforskningsarbejdet i tilladelsen skal fortsætte.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt