Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1546528_0001.png
Energi-, Forsynings og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 21. august 2015 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 50 alm. del, stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen
(EL), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 50
”Idet der henvises til KEB (2013-14) alm. del – bilag 260, hvor det ikke kan afvises, at
der benyttes fracking ved konventionel olie- og gasefterforskning og - indvinding,
bedes ministeren nærmere redegøre for omfanget af frakturering ved denne proces,
herunder om det alene er som led i efterforskning eller også ved indvinding, sat i
relation til efterforskning og indvinding af skifergas, så det er muligt at vurdere
omfanget af fracking i de to situationer f.eks. sat i relation til den indvundne
energimængde.”
Svar
Alle tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og til havs, og i
princippet også tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi, kan
føre til behov for anvendelse af fracking (hydraulisk frakturering) af
reservoirbjergarten både i efterforskningsfasen og en senere produktionsfase.
Hydraulisk frakturering
Hydraulisk frakturering er en udbredt teknik til at muliggøre økonomisk produktion fra
en reservoirbjergart, hvor olie og gas ikke naturligt strømmer tilstrækkeligt hurtigt til
boringen. Denne stimuleringsteknik anvendes også i ’konventionelle’ oliefelter, hvor
reservoirbjergarten f.eks. kan være en kalksten eller sandsten.
Hydraulisk frakturering foregår ved indpumpning af vand med kemikalier under så
stort tryk, at der i bjergarten dannes nye sprækker. Herefter indpumpes sandkorn
eller keramiske kugler for at holde sprækkerne åbne, sådan at olie, gas og/eller vand
kan produceres. Sprækkerne er vertikale med en typisk udstrækning på 100-300
meter. Det er en teknik, som har været anvendt i mere end 60 år, og som med stort
udbytte har været brugt i de danske kalkfelter i Nordsøen siden 1970’erne. Der er
udført hydraulisk frakturering i ca. 130 boringer i den danske del af Nordsøen, og
teknologien anvendes fortsat - med eller uden tilsætning af sand.
Ministeren
16. september 2015
J nr. 2014 - 1654
1
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om omfanget af frakturering ved konventionel olie- og gasefterforskning og -indvinding, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1546528_0002.png
Hydraulisk frakturering har haft stor betydning for den danske olieproduktion.
Energistyrelsen anslår, at teknikken kombineret med anvendelse af horisontale
boringer og vandinjektion har muliggjort indvinding af mere end halvdelen af den
samlede danske olieproduktion. Energistyrelsen har umiddelbart kendskab til, at der
på land er anvendt hydraulisk frakturering (ikke højvolumen) i en enkelt
efterforskningsboring i Sønderjylland efter olie i 1980’erne.
Det er først i de seneste ca. 15 år, at fraktureringsteknikken i udlandet har været
anvendt i skiferlag. Ved hydraulisk frakturering af skifer skal mængden af væske
være betydeligt større (ca. 20.000 m3 pr. boring) end den mængde, som typisk
anvendes i de danske kalkfelter i Nordsøen (2.000-10.000 m3 pr. boring). Selve
stimuleringsteknikken er således den samme, men mængden af væske, der
benyttes, er forskellig.
Det afhænger af de lokale geologiske forhold, om der er brug for at anvende
fraktureringsteknikken inden for en given tilladelse. Det kan først afklares efter en
analyse af prøver fra reservoirbjergarten.
Tilladelser, hvor efterforskningsmålet er skifergas eller skiferolie, vil i udgangspunktet
ved en evt. senere testproduktion og produktion kræve anvendelse af hydraulisk
frakturering for at opnå tilstrækkelig produktion fra forekomsten. Det skyldes, at skifer
generelt er meget tæt og dermed har lav gennemtrængelighed.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere omfanget af frakturering ved en
eventuel produktion af skifergas i Danmark, da Danmark er meget tidligt i
efterforskningsfasen efter skifergas, og det endnu er uvist, om der kan produceres
naturgas fra skifer.
Jeg kan dog oplyse, at udbygning i forbindelse med en skifergasforekomst kræver, at
produktionsboringer placeres tæt på hinanden, da hver enkelt boring kun kan dræne
et relativt lille areal i skiferen, på grund af den før nævnte lave
gennemstrømningsevne.
Antallet af produktionsboringer pr. km
2
påvirker, hvor meget et givent areal skal
fraktureres. Antallet afhænger blandt andet af skiferens egenskaber, dybden ned til
skiferen, om der udføres vertikale, afbøjede eller horisontale boringer, hvor de
såkaldte ’sweet-spots’ (særligt godt producerende dele af forekomsten) befinder sig
og boringsomkostninger sammenholdt med mængden af produceret gas. Horisontale
boringer vil minimere antallet af boringer pr. km
2
, mens en større dybde ned til
skiferen vil kræve et større antal boringer.
I USA, hvor der er erfaring med udbygning i forbindelse med skifergasforekomster,
afhænger boringsafstanden af de enkelte staters lovgivning. I Barnett skiferen
(Texas) er boringstætheden typisk 1,5 boringer pr. km
2
, mens der andre steder er op
til seks boringer pr. km2. Gennemsnittet ligger på 1,15 boringer pr. km
2
for hele
Barnett skiferen.
Dan-feltet i den danske del af Nordsøen er en god analog til et evt.
udbygningsscenarie i forbindelse med en skifergasforekomst. Reservoiret er en tæt
2
 EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om omfanget af frakturering ved konventionel olie- og gasefterforskning og -indvinding, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1546528_0003.png
kalksten, hvor der i flere boringer er udført frakturering. Boringstætheden er relativ
høj, og feltet er udbygget med horisontale boringer, og der er i gennemsnit ca. 2,2
boringer for hver km
2
af den del af feltet, som udnyttes. Dan-feltets reservoir ligger i
2-2,5 kilometers dybde, mens alunskiferen i Nordjylland ligger i ca. 3,5 km’s dybde.
Dette kunne indebære en større boringstæthed ved en evt. udbygning i forbindelse
med alunskiferen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
3