Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets har i brev af 20. august 2015 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 49, alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Ministeren
17. september 2015
J nr. 2015-2093
/
Spørgsmål 49
Findes der viden om, hvorledes etablerede landvindmøller bidrager til den lokale
økonomi på kommuneplan, og hvor stor en faktor mange eller få landmøller kan
udgøre for den økonomiske aktivitet i en kommune?
Svar
Det er kommunerne, der varetager administrationen af planlægningen for vindmøller
med en højde på op til 150 meter. Ligeledes ligger arbejdet med de konkrete
vindmølleprojekter i kommunerne.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ikke oplysninger om, hvorledes
landvindmøller bidrager til den lokale økonomi på kommuneplan eller den
økonomiske aktivitet af vindmølleprojekter i en kommune. Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet har rettet henvendelse til Kommunernes Landsforening, om
foreningen har oplysninger herom. Kommunernes Landsforening har oplyst, at dette
ikke er tilfældet, og at foreningen ikke er bekendt med, at der skulle eksistere samlet
viden herom.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
1