Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1546520_0001.png
Energi-, Forsynings og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 19. august 2015 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 42 alm. del, stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF),
Lisbeth Bech Poulsen (SF), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 42
Hvilke af Europa-Kommissionens anbefalinger i henstilling om minimumsprincipper
for efterforskning og indvinding af kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af
højvolumen hydraulisk frakturering fra 2014 er ikke gennemført, og hvilke er kun
delvis gennemført?
Svar
De fleste af minimumsprincipperne i Kommissionens henstilling er i tråd med
nuværende dansk tilgang til sådanne aktiviteter. Som eksempler kan nævnes:
-
Henstillingen indeholder krav om en risikovurdering af, hvorledes højvolumen
hydraulisk frakturering påvirker omgivelserne over og under jorden for en
udvalgt lokalitet, og på den baggrund skal det vurderes, om lokaliteten kan
anvendes. Risikovurderingen er i Danmark en del af VVM-processen.
-
Henstillingen indeholder krav om, at der udarbejdes et baselinestudie, inden
frakturering udføres. Baselinestudiet skal beskrive lokalitetens miljøstatus,
herunder luftkvalitet, jordbundsforhold, jordskælvsaktivitet, biodiversitet,
metanindhold i grundvandet i området. Et sådant baselinestudie er i
Danmark indeholdt i VVM for frakturering, hvor aktivitetens påvirkning skal
beskrives. I VVM-redegørelsen skal bl.a. gives en beskrivelse af miljøets
tilstand før udbygning med henblik på vurdering af forudsigelige ændringer af
miljøets tilstand.
-
Henstillingen anbefaler, at medlemsstaterne sikrer, at anlæg konstrueres på
en måde, der forhindrer mulige udsivninger til jordoverfladen og udledninger
til jord, vand eller luft. Dette aspekt indgår i Danmark som en del af
boregodkendelsen samt godkendelse af udbygningsplanen, som foretages af
Energistyrelsen. Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed (bekendtgørelse nr. 1454 af 20/12/2012 med senere
ændringer) skal ”anlæg for indvinding eller lagring af naturgas og gas”
godkendes af Miljøstyrelsen. Hertil kommer, at planer for indvinding af
naturgas skal godkendes efter bestemmelserne i undergrundslovens § 10
(plan for indvindingsvirksomheden, herunder produktionens tilrettelæggelse),
og at der skal foreligge en VVM-tilladelse for de anlæg, der ikke er omfattet
af miljøgodkendelsen, samt lokalplan efter planloven.
Ministeren
16. september 2015
J nr. 2014 - 1654
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om Europa-Kommissionens anbefalinger i henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og indvinding af kulbrinter, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1546520_0002.png
-
-
Henstillingen indeholder krav om, at drift af anlæg er omfattet i VVM for
frakturering og udbygning. Kravene relaterer sig blandt andet til afbrænding
af gas, brøndintegritet (hvor der stilles krav om uafhængig kontrol), stop af
operationer ved uheld og rapportering af uheld eller hændelser til
kompetente myndigheder. Krav til brøndintegritet og til rapportering af uheld
eller hændelser er enten fastsat i reglerne/lovgivningen eller sættes som
vilkår for tilladelser. Der sættes også betingelser for afbrænding af gas, jf. §
10 i Undergrundsloven. Hertil kommer, at medlemslandet skal sikre, at
resultater fra brøndintegritetsprøvninger skal gennemgås af en uafhængig
sagkyndig tredjepart. Dette vil være relevant i forbindelse med udførelse af
en efterforskningsboring, før der udføres frakturering. Energistyrelsen har i
forbindelse med godkendelse af efterforskningsboringen i Nordjylland, stillet
krav til operatøren om, at en uafhængig og sagkyndig tredjepart gennemgår
ovennævnte brøndintegritetsprøvninger.
Henstillingen anbefaler, at medlemsstaterne fremmer en forsvarlig
anvendelse af vandressourcer ved højvolumen hydraulisk frakturering. I
Danmark er dette en del af VVM-processen for et givent projekt og
forudsætter en indvindingstilladelse efter vandforsyningsloven.
Flere af minimumsprincipperne vedrører frakturering i efterforsknings- og/eller
produktionsfasen. Det er endnu uvist, om der kan produceres naturgas fra skiferlag i
Danmark. Som det fremgår af ovenstående vil anvendelse af højvolumen hydraulisk
frakturering være omfattet af VVM-reglerne. Hvis det viser sig, at der er behov for at
anvende frakturering i efterforsknings- og/eller produktionsfasen, vil der blive
foretaget en vurdering af, om der er behov for supplerende administrative og/eller
lovgivningsmæssige tiltag for at efterleve Kommissionens henstilling. Hvis dette er
tilfældet, vil der blive taget højde herfor med de nødvendige tiltag.
Henstillingens dækningsområde vedrører aktiviteter på land, hvor der vil blive
anvendt højvolumen hydraulisk frakturering, og hvor der pt. er begrænset erfaring
med efterforskning og endnu ikke etableret indvinding fra en sådan forekomst,
eksempelvis gas fra skiferlag, i Europa. Det er ikke endelig afklaret, i hvilket omfang
og i givet fald, hvordan minimumsprincipperne skal implementeres offshore, og hvilke
konsekvenser det kan have for aktørerne indenfor olie- og gassektoren.
Energistyrelsen har igangsat en vurdering heraf, herunder hvilke forekomster der vil
være omfattet af henstillingen og konsekvenserne heraf. Vurderingen vil inkludere en
dialog med andre medlemslande, hvor offshore er relevant, særligt Nordsølandene.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
2