Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1539171_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 13. juli 2015 stillet mig følgende
spørgsmål nr. 16 alm. del, stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 16
Hvad vil de juridiske og økonomiske konsekvenser være for Total, hvis selskabet
giver tilladelsen tilbage, før der er anvendt fracking?
Svar
I medfør af undergrundslovens § 32 skal det i tilladelser fastsættes, i hvilket omfang
rettighedshaverens forpligtelser består efter udløb, opgivelse, bortfald eller
tilbagekaldelse af en tilladelse. Det kan endvidere bestemmes, at ministeren kan
kræve, at hvisen arbejdsforpligtelse eller andre forpligtelser ikke er opfyldt, skal
rettighedshaver helt eller delvis indbetale det beløb, som opfyldelse af forpligtelserne
ville have kostet.
Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter indeholder en bestemmelse,
hvorefter rettighedshavere forpligtes til at opfylde efterforskningsarbejder fastsat i et
arbejdsprogram.
Rettighedshavere til tilladelser i medfør af undergrundsloven kan således efter
udførelse af de efterforskningsarbejder, der fremgår af det arbejdsprogram, som
tilladelsen omfatter, frit tilbagelevere tilladelsen.
Det arbejdsprogram, som Total's og Nordsøfondens tilladelse omfatter, indeholder et
krav om, at der skal udføres en efterforskningsboring. Af arbejdsprogrammet fremgår
det endvidere, at boringer skal gennemføres på en efterforskningsmæssig forsvarlig
måde, herunder ved udførelse af kernetagning, prøvetagning og prøveproduktion og i
øvrigt i overensstemmelse med de retningslinjer, som Energistyrelsen fastlægger ved
godkendelse af hvert enkelt boreprogram.
Energistyrelsens "Vejledning for Boring, Efterforskning" angiver, at hvor formationer
med potentielt betydningsfuldt kulbrinteindhold er blevet gennemboret, skal der om
muligt gennemføres prøveproduktion på en måde, som sikrer, at relevante
Ministeren
10. august 2015
J.nr. 2015-1654
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om de juridiske og økonomiske konsekvenser for Total, hvis selskabet giver tilladelsen tilbage, før der er anvendt fracking, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1539171_0002.png
informationer om producerede væsker og gasarter, formationens
produktionsegenskaber og eventuelt reservoirets udstrækning så vidt muligt opnås.
Det er Energistyrelsen, der i medfør af undergrundslovens § 28 skal godkende
program for gennemførelse af en prøveproduktion, hvis resultaterne fra
efterforskningsboringen viser, at forudsætningerne for en prøveproduktion er til
stede.
En eventuel uenighed mellem rettighedshaveren og Energistyrelsen om
nødvendigheden af udførelse af en prøveproduktion vil potentielt kunne munde ud i
en tvist, hvorfor jeg ikke finder det korrekt at udarbejde et skøn for de eventuelle
økonomiske konsekvenser.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
2