Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. 2015 - 8689
30. oktober 2015
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har i brev af 2. oktober stillet
følgende spørgsmål nr. 141 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 141 (alm. del)
Vil udredningen kunne give svar på de spørgsmål, som Frederikshavn Kommune
ikke kan svare på, jf. MOF alm. del – svar på spm. 72, og vil udredningen kunne
lede til forbedringer i kvaliteten af sagsbehandlingen og udformning af tilladelser?
Svar
Nej, udredningen vil ikke kunne uddybe svarene på delspørgsmålene i MOF alm.
del spørgsmål nr. 72, da disse hovedsageligt går på et helt konkret og snart
afsluttet projekt og den dertil knyttede sagsbehandling. Den videnskabelige
udredning dækker mere bredt, og hvilke konkrete kemikalier, der ønskes anvendt
til en eventuel fremtidig boring med frakturering, vides endnu ikke, jf. svar på
spørgsmål nr. 139.
Et af formålene med udredningen er netop at kvalificere en eventuelt kommende
VVM-sagsbehandling om skifergasboringer med frakturering, hvor Miljø- og
Fødevareministeriet i så fald er VVM-myndighed. Udredningen vil blive offentligt
tilgængelig, og kan således også bidrage til at kvalificere grundlaget for anden
skifergas-relateret sagsbehandling i det omfang det er relevant.
Eva Kjer Hansen
/
Oluf Engberg
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk