EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

From:

Miljøministeriet

Sent:

10 Jul 2015 15:40:58 +0200

To:

NST - Retursager NST

Subject:

Retursag - Aftale med DTU, DCE og GEUS om udarbejdelse af

udredning om skifergas (MIM Id nr.: 1788997)

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Natur & plan

J.nr. 2014 - 7 5 7 8

Ref. Anders Fink

1 0-0 7-2 0 1 5

Opgave:

Frist:

Godkendes af:

til beslutning

06-07-2015

Godkendt dato:

30-06-2015

30-06-

10-07-

ministeren. H

Godk af EKH

Vedlagte dokumenter

BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse (3) mtc

Dokumenter uden PDF-version

(ikke vedlagt)

Til ministeren

RØD

Frist:

6. juli

Natur & plan

J.nr.

Ref. anfin

Den 30. juni 2015

Godkendt af

DEP J.nr.

2014-7578

Styrelse omr. chef

Styrelse Direktion

Ministeren

Aftale med DTU, DCE og GEUS om udarbejdelse af udredning om skifergas

Indstilling

Til ministerens godkendelse vedlægges projektbeskrivelsen for DTUs videnskabelige udredning

om skifergas.

Problem

Den tidligere regering (SR) vedtog i 2014 at få udarbejdet en videnskabelig udredning af

international viden om miljørisici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas

relateret til en dansk kontekst. Ministeren skal godkende projektbeskrivelsen, for at

Naturstyrelsen kan indgå aftale med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Nationalt Center for

Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) og De Nationale Geologiske Undersøgelser for

Danmark og Grønland (GEUS).

Status

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark.

Den eksisterende viden omhandler skifergasindvinding i andre lande og kan ikke umiddelbart

anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle.

Virksomheden Total begyndte i maj 2015 med at prøvebore efter skifergas i Nordjylland. Hvis

resultaterne viser skifergas, kan Total anmelde videre efterforskning efter skifergas, hvilket i så

fald vil skulle ske ved frakturering (fracking) af undergrunden. Naturstyrelsen er myndighed for

godkendelse af Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) for en eventuelt kommende fase med

frakturering. Da Naturstyrelsen ikke har den fornødne viden til at træffe afgørelse om en eventuel

miljøgodkendelse til frakturering til undergrunden, initierede den tidligere regering

igangsættelsen af en uvildig videnskabelig udredning ledt af DTU med inddragelse af ekspertise

fra GEUS og DCE. Projektbeskrivelsen blev lige før valgets udskrivelse godkendt af både

Miljøministeriets og Klimaministeriets departementschefer. Den endelige udredning forventes

overdraget til Naturstyrelsen primo december 2015. Projektbeskrivelsen forelægges parallelt den

nye energi-, forsynings- og klimaminister til godkendelse.

Udredningen er nødvendig, for at Naturstyrelsen kan træffe afgørelse om eventuel

miljøgodkendelse til frakturering af undergrunden på et fyldestgørende og fagligt grundlag.

Løsning

–

Strategi og proces

Ministeren godkender projektbeskrivelsen, således at der kan indgås kontrakt med DTU, DCE og

GEUS.

Økonomi

Det samlede budget for undersøgelse er på 1,8 mio. kr., hvoraf Energi-, forsynings- og

klimaministeriet bidrager med 0,7 mio. kr. og Miljø- og Fødevareministeriet med 1,1 mio. kr.

Pressestrategi

NST håndterer eventuelle henvendelser fra pressen.

Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden

om skifergas relateret til en dansk kontekst

22. maj 2015

1. Kort beskrivelse

Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,

herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-

vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-

tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-

virkninger kan overføres til danske forhold.

Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.

Deltagende institutioner: DTU er

lead

på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst

tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-

over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-

nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.

Periode: Maj

–

1. december 2015

2. Baggrund

Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg

med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas på land.

Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frede-

rikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser

gas i skiferlagene.

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-

den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke

umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er

miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding

tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke

eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-

ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.

Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding

med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden

DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed

for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.

3. Opgavebeskrivelse

Overordnet formål

Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-

vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-

råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.

sige Nordjylland og Nordsjælland.

Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning

og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og

overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,

organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-

geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.

I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative

miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke

best practice-løsninger

der findes indenfor olie- og

gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse

af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.

Der

tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s

golden rules

samt i

EU’s

BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).

Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-

gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-

og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.

Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,

forskningsbaserede viden.

Fagligt omfang

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der

er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af

den videnskabelige udredning.

Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er

identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012

”Support

to the identification

of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-

ving hydraulic fracturing in Europe”

og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking

for

Shale Gas Production”.

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding

–

og i mindre grad efterforskning

–

efter skifergas

ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand

og håndtering af affald fra boringerne.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af

boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil

de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.

Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse

nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-

virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-

jøpåvirkninger kendt fra andre lande.

Frakturering

–

kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav

For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-

vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat

kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante

skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.

Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-

/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-

ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-

ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive

påvirket af en vandindvinding.

Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug

af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i

USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for

forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.

Risici, fordele og ulemper samt

best practice

belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for

så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske

forhold.

Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-

væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår

i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-

ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-

deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-

sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.

Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-

rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-

lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen

med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.

Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-

urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-

vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes

for dette.

Radioaktive stoffer

Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-

deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-

ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende

radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-

des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-

saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.

Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.

Landskab og trafik

Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af

arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af

kemikalier, spildevand og affald.

Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved

egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,

der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver

boreplads.

Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-

portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-

cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som

en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.

Metan, radon og andre klimagasser

Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-

delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-

foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at

komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best

practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.

Jordskælv

Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse

af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-

ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.

Afgrænsning af udredningen

Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente

anlæg mv.

Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest

relevante.

Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-

stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og

afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.

Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-

gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.

4. Fremgangsmåde og metode

Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:

Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.

Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar

for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.

Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til

den videnskabelige udredning.

Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-

skabelige udredning.

Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-

logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og

frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-

rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.

Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.

Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.

Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten

af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-

soner har, indgår i udredningen.

Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-

sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-

ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.

Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-

lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i

GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar

med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og

i hvert kapitel.

Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre

afsnit. For at forebygge,

at der opstår ”flaskehalsproblemer”,

er det integreret i projektplanen, hvornår

det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som

den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit

på.

Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.

Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte

afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,

som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.

Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-

under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke

best

practice-løsninger,

der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-

industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-

foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.

Eksisterende litteratur

Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas

–

i europæisk

sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-

skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):

EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af

kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.

januar 2014

Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising

from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European

Commission DG Environment, 10. august 2012

Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal

Academy of Engineering, juni 2012

Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission

DG Clima, 30. juli 2012

Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and

environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional

reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)

Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed

on the !ebie" LE

Well, november 2011.

”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013

“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the

Council of Canadian Academies

Nyeste videnskabelige review-artikler på området.

Erfaringer med frakturering

Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130

boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-

ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer

med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i

udredningen.

5. Tidsplan og ressourcer

Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-

redning afleveres.

Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.

Maj

Delfase A: Mobilisering af projekt

Kick-off møde

Kernegruppemøde 1

Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5

Juni

August

September

Oktober

November

21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35

37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49

Delfase B: Gennemførelse

Kernegruppemøde 2

Styregruppemøde 1

Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5

Følgegruppemøde 1

Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere

Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst

til Kapitel 2-5

Kernegruppemøde 4

Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning

Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport

Styregruppemøde 2

Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for

følgegruppe

Følgegruppemøde 1

Kernegruppemøde 5

Styregruppemøde 3

Følgegruppemøde 3

Kernegruppemøde 6 + 7

Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,

struktur og aflevering

Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-

lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-

tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over

CV’er

som doku-

mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.

Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.

Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50

% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-

rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af

deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS

og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.

Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se

afsnittet ”Leverancer,

slutprodukt og

indholdsmæssige struktur”

under pkt. 6)

kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.

6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering

Projektets organisation og fremdriftssikring:

DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:

Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)

Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg

Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø

Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS

Statsgeolog Peter Britze, GEUS

Direktør Hanne Bach, DCE

Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)

Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør

sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om

handlinger, som styregruppen beslutter om.

DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-

gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker

om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere

før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-

lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-

gruppemøde.

Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-

afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,

DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre

delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-

vendt i andre delafsnit/kapitler.

Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at

forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.

Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et

frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:

Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)

Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)

Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)

Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)

Der nedsættes en følgegruppe, som består af:

Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)

Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)

Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)

Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)

Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)

Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)

NN (Sundhedsstyrelsen)

NN (Sundhedsministeriet)

Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)

Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-

tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for

fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.

Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:

Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

Skifergas og regional geologisk karakterisering

Boring og effekter af frakturering

Påvirkninger på miljø og vandressourcer

Effekter på landskab og trafik

Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:

Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:

En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE

Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten

offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en

godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres

respektive hjemmesider.

Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100

timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..

Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af

miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-

vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af

rapporten anvendes som følger:

1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering

2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)

3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

(Kapitel 1)

4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-

turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)

5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)

Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de

enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-

går i den overordnede fremstilling.