EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

From:

Christine Claire on behalf of NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse

Sent:

11 Sep 2014 11:06:41 +0200

To:

NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse

Subject:

[Sag til DEP] Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til

finansiering af skifergas-undersøgelse (MIM Id nr.: 1333286)

Attachments:

Bilag 1 ØUcover om skifergas godkendt af KB 090914.docx, Datafil må

ikke slettes #3088 (Departementet).xml, Bestilling #3088 (Departementet).pdf, Bilag 1 -

Bemærkning fra DEP.html

Importance:

High

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

[Klima-, Energi- og Bygningsministeriet]

[Miljøministeriet]

[Erhverv- og Vækstministeriet]

[Finansministeriet]

Skifergas - myndighedsovertagelse og status

Problem

Der ønskes stillingtagen til, om Miljøministeriet skal overtage

myndighedskompetencen fra Frederikshavns Kommune vedr. vurdering af

virkninger på miljøet (VVM), når Total og Nordsøfonden ansøger om tilladelse

til en fase 2 med kortvarig prøveproduktion med anvendelse af frakturering

(fracking) i den samme boring. Desuden ønskes stillingtagen til udarbejdelse af

et statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst.

10. september 2014

Baggrund

Der er, jf. undergrundsloven, i 2010 udstedt to tilladelser til det franske

energiselskab Total og statens olie- og gasselskab Nordsøfonden med henblik

på at efterforske, om der findes naturgas i skiferlag (skifergas) i 40 kommuner:

I Nordjylland har rettighedshaveren forpligtet sig til en efterforskningsboring

og i Nordsjælland til en indledende 2D seismisk undersøgelse. Tilladelserne

gives ifølge undergrundsloven som tilladelser med eneret til efterforskning og

indvinding af kulbrinter for et nærmere bestemt område. Ifølge fast praksis

gives tilladelserne ikke med et specifikt efterforskningsmål (fx skifergas) og

efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg i Folketinget.

Rettighedshaveren har ret til at få tilladelsen forlænget med henblik på

indvinding, hvis fundet er kommercielt, og selskaberne agter at foretage

indvinding.

En tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter fritager ikke

selskaberne for at indhente de tilladelser og godkendelser, der i øvrigt er

nødvendige i medfør af miljølovgivningen og anden lovgivning. Hvis

selskaberne bag en tilladelse ikke kan indhente de nødvendige tilladelser eller

opfylde de krav, som lovgivningen fastsætter, herunder miljø- og

sikkerhedsmæssige krav, vil det i sin yderste konsekvens – som for andre

lignende projekter – kunne indebære, at selskaberne ikke vil kunne indvinde en

eventuel forekomst.

I juni 2012 besluttede SRSF-regeringen at indføre en pause for udstedelse af

nye tilladelser på land til efterforskning og indvinding af olie og gas, hvor

målet er naturgas i skiferlag, indtil der foreligger en evaluering af de konkrete

danske erfaringer fra den planlagte boring i Frederikshavn Kommune (efter

fase 2) og der vil foreligge nye internationale analyser. Pausen blev indført for

at undersøge muligheden for at fremme en produktion af skifergas, der kan ske

sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt.

Det skal nøje undersøges, hvordan en prøveproduktion med anvendelse af

frakturering og evt. indvinding vil påvirke miljøet, inden den sættes i gang.

Boremetoden, som anvendes i forbindelse med efterforskning efter og

indvinding af skifergas, adskiller sig ikke fra den, som anvendes i forbindelse

med boring af geotermi- eller konventionelle olie- og gasboringer. Forskellen

består i, at der skal anvendes en større mængde væske under

fraktureringsprocessen i forbindelse med produktion af skifergas, og at en

udbygning af en skifergasforekomst kræver et større antal boringer.

De risici, der kan være forbundet med skifergasaktiviteter er, at kemikalier kan

forurene grundvand og overfladevand, spørgsmål om håndtering af spildevand,

(mine)affald ved udvinding og deponering samt evt. radioaktivitet ved

opboring af radioaktive stoffer (uddybet i bilag 2). Hertil kommer de

landskabelige hensyn.

På baggrund af en VVM-redegørelse godkendte Frederikshavns Kommune d.

25. juni 2014, at Total og Nordsøfonden kan gennemføre fase 1 af en dyb

efterforskningsboring efter skifergas. Den øverste del af boringen forventes

påbegyndt vest for Sæby ultimo september/primo oktober 2014, mens den dybe

del af boringen planlægges påbegyndt i januar 2015. I fase 1 udtages prøver af

skiferlagene, som forventes at ligge i 3500-4000 meters dybde. Denne første

boring vil vise, om der er skifergas i undergrunden.

Det er forventningen, at Total og Nordsøfonden i september 2014 anmelder en

kortvarig prøveproduktion med frakturering af skiferlagene, hvilket kræver en

ny VVM-redegørelse. Dermed indledes VVM-proceduren for fase 2. På

baggrund af analyseresultater af prøver fra boringen kan Total og

Nordsøfonden afslutte VVM-redegørelsen for fase to og beslutte, om de ønsker

at gennemføre en kortvarig prøveproduktion med frakturering af skiferlagene i

den samme dybe boring. Hvis der gives VVM-tilladelse, forventes fase 2 ifølge

Total gennemført tidligst i anden halvdel af 2015.

Efter en eventuel efterforskningsboring og en kortvarig prøveproduktion med

anvendelse af frakturering kan det vise sig, at der vil blive behov for yderligere

efterforskning inden selskaberne kan træffe beslutning om, hvorvidt der er

grundlag for produktion/indvinding. Såfremt selskaberne ønsker at fortsætte

efterforskningsarbejdet, forudses det, at der bliver tale om bl.a. en

længerevarende prøveproduktion fra en boring. Selskaberne har tidligere udtalt,

at en egentlig kommerciel produktion af skifergas først kan blive relevant efter

2020.

Ifølge gældende bestemmelser er Frederikshavn Kommune også VVM-

myndighed for fase 2 af boringen, mens Miljøministeriet er VVM-myndighed

for en mulig kommende kommerciel indvinding/produktion, hvor frakturering

også vil blive anvendt.

Det vides endnu ikke, om der er skifergas i den danske undergrund. På

baggrund af data fra De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

(GEUS) har Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) i december

2013 skønnet, at der teknisk kan produceres 186 mia. m

naturgas fra danske

skiferlag – heraf ca. 67 mia. m

naturgas på land. Det er dog ikke vurderet, om

der er kommerciel baggrund herfor. Det svarer ca. til, hvad der i perioden

1972–2013 samlet er produceret fra gasfelterne i den danske del af Nordsøen.

Usikkerheden i estimatet er +- 100 pct. Det kan således vise sig, at der ikke kan

produceres naturgas fra skiferlag i Danmark.

Løsning

De økonomiske konsekvenser af forslaget fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Midler til Miljøministeriet: årsværk og ekstern faglig bistand om

de miljømæssige aspekter af skifergas

Statusnotat om skifergas i Danmark

[Egen ramme i KEBMIN og

MIM]

I alt (mio. kr.)

6,9

4,4

2015

5,9

2016

4,4

2017

4,4

Finansiering

[Egen ramme i MIM]

Statens myndighedsovertagelse i forbindelse med skifergas

Miljøministeren ændrer VVM-bekendtgørelsen således, at Miljøministeriet

overtager myndighedskompetencen (opgaver og beføjelser) vedr. vurdering af

virkninger på miljøet (VVM) i alle sager om frakturering i forbindelse med

efterforskning eller udvinding af skifergas. Dvs. også når Total og

Nordsøfonden efter forventning i september 2014 ansøger om tilladelse til fase

2 med en kortvarig prøveproduktion med frakturering (fracking) i

efterforskningsboringen efter skifergas i Nordjylland.

Bekendtgørelsesændringen foretages med henvisning til, at



staten ejer undergrunden



det var regeringen, der i 2010 gav Total og Nordsøfonden tilladelse til

efterforskning og indvinding



skifergas kan ændre Danmarks energiforsyning – og dermed potentielt

landets samlede energiforsyningssikkerhed og økonomi. Det er

regeringen, der tilrettelægger den nationale energipolitik



for Frederikshavn Kommune er det en teknisk stor og kompleks sag,

der kræver særlig og betydelig miljømæssig sagkundskab



der er i Frederikshavn Kommune et ønske om, at Miljøministeriet

overtager sagen, idet der er tale om national energipolitik

Ved en VVM-anmeldelse om fase 2 fra selskaberne samt en

bekendtgørelsesændring vil Miljøministeriet i perioden 2015-2017 skulle

varetage nye myndighedsopgaver forbundet med gennemførelsen af fase 2, en

eventuel yderligere efterforskning inden en eventuel kommerciel produktion af

skifergas samt i forbindelse med forventet øget betjening af Folketinget, mv.

Dette vil medføre behov for at afsætte 5,9 årsværk i 2015, 4,8 i 2016 og 4,4 i

2018 samt midler til ekstern, faglig bistand på 2 mio. kr. i 2015, 1 mio. kr. i

2016 og 2 mio. kr. i 2017. Udgifterne finansieres [inden for Miljøministeriets

egen ramme].

Statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

Når de samlede resultater fra efterforskningsboringen foreligger (fase 1 samt

evt. fase 2), foretages en samlet evaluering af danske erfaringer; jf.

beslutningen i Økonomiudvalget i juni 2012. Nye internationale erfaringer vil

også blive inddraget. Folketinget er d. 18. juni 2012 og 24. april 2013 blevet

lovet en sådan evaluering. På baggrund af evalueringen kan regeringen

foretage en vurdering af, om der igen kan udstedes nye tilladelser til

efterforskning og indvinding af skifergas på land, svarende til beslutningen i

Økonomiudvalget i juni 2012. En evaluering vil formentlig kunne gennemføres

i 2016.

I VVM-processen for en fase 2 af efterforskningsboringen samt til brug for

evalueringen til Folketinget vil et dansk statusnotat om skifergas i Danmark og

om internationale erfaringer være gavnligt. Notatet skal bl.a. belyse de mulige

miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas på land i

Danmark, herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og

overfladevand, udledning til luften, affald (herunder naturligt forekommende

radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, arealforbrug, støj mv. I

statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige

negative miljøpåvirkninger kan imødegås. Det vil også blive belyst, hvordan

eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, transportveje mm. vil

påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at

reducere de visuelle påvirkninger.

Notatet vil basere sig på eksisterende viden. Se uddybet beskrivelse i

bilag 2.

Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for skifergas og

nedsætter en følgegruppe med deltagelse af bl.a. af Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet. Statusnotatet finansieres af Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet samt Miljøministeriet i fællesskab.

Det

indstilles,



Miljøministeriet ved bekendtgørelsesændring fremover har VVM-

myndighedskompetencen for alle sager vedr. kortvarig

prøveproduktion i efterforskningsboringer med

fracking

– dvs. også

i Frederikshavn Kommune, når Total og Nordsøfonden ansøger om

VVM-tilladelse til en sådan



Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for

skifergas. Statusnotatet skal være færdigt 1. kvartal 2015.

Procedure

Miljøministeriet meddeler Frederikhavn Kommune den kommende

bekendtgørelsesændring.

Kommunikation

Miljøministeren offentliggør beslutningen vedr. overtagelse af VVM-

myndigheden for fasen vedr. efterforskning med fracking.

Svar på pressehenvendelser koordineres mellem Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet og Miljøministeriet. Svar følger fælles

kommunikationslinje (bilag

4).

Bilag 1: Myndighedsovertagelse ifm skifergas

10. september 2014

I den konkrete sag i Frederikshavns Kommune forventes Total og Nordsøfonden i

september 2014 at anmelde efterforskning ved frakturering og kortvarig

prøveproduktion og dermed indlede VVM-proceduren for fase 2.

Alle aktiviteter vedrørende skifergas – efterforskningsboringer uden

frakturering, efterforskning ved frakturering og indvinding ved frakturering –

er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Kommunen er VVM-myndighed for efterforskningsboringer (inkl. frakturering

i disse), mens Miljøministeriet er VVM-myndighed for indvindingsboringer og

-anlæg.

For så vidt angår efterforskningsboringer uden frakturering er disse omfattet af

VVM-reglernes screeningspligt og omfattes kun af VVM-pligten, hvis den

stedlige kommune vurderer, at den konkrete dybdeboring potentielt vil kunne

påvirke miljøet væsentligt. Dette blev tilfældet i Frederikshavns Kommune ved

beslutning d. 27. februar 2013 vedrørende fase 1 af en dyb

efterforskningsboring uden frakturering. Ingen tidligere, lignende

prøveboringer på land i Danmark (efter olie, gas og geotermi) har

afstedkommet et krav om VVM-redegørelse.

Miljøministeren ændrede 1. juli 2012 VVM-bekendtgørelsen, så frakturering i

forbindelse med efterforskning efter skifergas blev obligatorisk VVM-pligtigt. Pt. er

den stedlige kommune myndighed for VVM i efterforskningsfasen. Efterforskning

og prøveboringer med frakturering er ikke miljøgodkendelsespligtige aktiviteter.

Ministeren ændrede i december 2012 godkendelsesbekendtgørelsen til

miljøbeskyttelsesloven, så Miljøministeriets styrelser vil overtage sagsbehandlingen,

hvis der ønskes kommerciel indvinding af skifergas. Ændringen indebærer, at

Miljøministeriet nu er miljøgodkendelses- og VVM-myndighed for disse sager.

Ved en ændring af VVM-bekendtgørelsen vil miljøministerens afgørelser kunne

påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

En bekendtgørelsesændring vil sikre en ensartet behandling af eventuelt flere

teknisk komplicerede og miljømæssigt ’videntunge’ skifergassager.

Hvis der ikke foretages bekendtgørelsesændring og Frederikshavn Kommune

fortsat derfor jf. gældende regler er VVM-myndighed for en kommende anden

fase, vil kommunen under alle omstændigheder kunne trække på statens faglige

ekspertise vedr. miljø og undergrund.

Bilag 2: Statusnotat på international viden om skifergas relateret

til en dansk kontekst

Efterforskning efter naturgas i skiferlag (skifergas) i den danske undergrund er

igangsat. I andre europæiske lande efterforskes også efter skifergas, mens

nogle lande har indført stop for frakturering (fx Frankrig). I USA og i Canada

produceres skifergas i kommercielle mængder.

Ved indvinding af skifergas anvendes frakturering (fracking); en teknik; der i

USA har medført en række miljømæssige udfordringer. Især brugen af

kemikalier, risikoen for forurening af grundvandet samt de store mængder

vand, der bruges ved frakturering, har givet anledning til skepsis. Desuden

debatteres udledningen af metan og radioaktivt affald i forbindelse med

skifergasproduktion.

Der findes en meget omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler

om skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-

Kommissionen og UK.

På denne baggrund udarbejdes et statusnotat, som f.eks. kan tage udgangspunkt

i rapporter/studier udarbejdet af IEA, EU-Kommissionen og UK, hvori

eksisterende viden om skifergas sættes i relation til den danske geologi. Notatet

skal bl.a. belyse de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding

af skifergas i Danmark, herunder mulige påvirkninger på grundvand

(drikkevand) og overfladevand, udledning til luften, affald (herunder naturligt

forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer,

arealforbrug, støj mv. I statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden

om, hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.

Statuspapiret skal være færdigt 1. kvartal 2015.

10. september 2014

Bilag 3: Myndighedsfordeling

10. september 2014

Der gælder i dag følgende myndighedsfordeling mellem Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet og Miljøministeriet:

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet



meddeler jf. undergrundsloven tilladelser til efterforskning og

indvinding af kulbrinter. Tilladelserne gives ifølge undergrundsloven

som tilladelser med eneret til efterforskning og indvinding af kulbrinter

for et nærmere bestemt område. Ifølge fast praksis gives tilladelserne

ikke med et specifikt efterforskningsmål (fx skifergas) og efter

forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg. Rettighedshaveren har

ret til at få tilladelsen forlænget med henblik på indvinding, hvis fundet

er kommercielt, og selskaberne agter at foretage indvinding



godkender udstyr, program og udførelsesmåde i forbindelse med

arbejder, der udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af

undergrundsloven, herunder boringer. Den øverste del af boringen i

Nordjylland blev godkendt i september 2014. Den dybe del af boringen

forventes godkendt i oktober/november 2014 afhængigt af, hvornår

boreprogram for den dybe del af boringen foreligger.

Miljøministeriet



har det overordnede ansvar for de VVM-regler, der skal overholdes i

skifergas-efterforskningen og evt. indvinding (Naturstyrelsen)



har som overordnet ansvarlig for VVM-reglerne en generel

vejledningspligt af kommunen, hvis kommunen er VVM-myndighed på

efterforskning med frakturering (Naturstyrelsen)



høres som berørt myndighed over VVM-projekter, hvor andre

myndigheder er VVM-myndigheder (Naturstyrelsen)



overtager sagsbehandlingen, hvis der ønskes kommerciel indvinding af

skifergas, eftersom Miljøministeriet er miljøgodkendelses- og VVM-

myndighed for disse sager (Miljøstyrelsen).

Bilag 4: Kommunikationslinje

10. september 2014

Regeringen følger følgende fælles kommunikationslinje:



Vi er i regeringen enige om, at eventuelle forekomster af skifergas kan

bidrage til energiforsyningen i Danmark, såfremt al efterforskning og

indvinding af skifergas foregår miljø- og sikkerhedsmæssigt fuldt

forsvarligt.

Vi er bevidste om, at frakturering af undergrunden med henblik på at

efterforske efter eller indvinde skifergas potentielt kan være forbundet

med en række miljø- og sikkerhedsmæssige risici, der bekymrer mange

borgere

Vi mener, det fremover bør være staten og ikke den enkelte kommune,

der er myndighed for VVM-tilladelser, når det gælder efterforskning

efter skifergas med anvendelse af frakturering. Derfor overtager

miljøministeren nu den myndighedsopgave, som knytter sig til

efterforskning med frakturering, og som før har ligget i kommunerne

Lige nu ved vi ikke, om der findes gas i de danske skiferlag og i givet

fald, om der er nok til en egentlig kommerciel produktion. Så vi kan

ikke på nuværende tidspunkt spå om, hvorvidt indvinding bliver aktuel

i Danmark

I 2010 fik Total og Nordsøfonden eneretstilladelse til efterforskning og

indvinding af skifergas i Nordjylland og Nordsjælland

Frederikshavns Kommune gav i juli 2014 – på baggrund af en fuld

VVM-redegørelse – VVM-tilladelse til en indledende prøveboring, som

nu forberedes

Hvis hele efterforskningsfasen kan gennemføres miljø- og

sikkerhedsmæssigt forsvarligt og alle nødvendige tilladelser er

indhentet, har selskaberne ret til at indvinde

Vi har besluttet at gennemføre en undersøgelse af de miljørisici, der er

forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark –

og den mulige håndtering af disse

Hertil kommer, at når de samlede resultater fra efterforskningsboringen

i Frederikshavns Kommune foreligger, vil regeringen foretage en

evaluering og som lovet sende den til Folketinget

Regeringen står ved sit mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050. Men

olie og gas vil spille en central rolle i energiforsyningen en del år frem,

og brug af naturgas er mere klimavenligt end kul – der udledes mindre

fra afbrænding af gas end kul.

Desuden vil statslige indtægter fra olie- og gasproduktion kunne være

til gavn for vores velfærd og samfundsøkonomi



<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>

<RequisitionAndFriendsDTO

xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance"

xmlns:xsd="http://www.w3.org/2001/XMLSchema">

<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>

<CreatedByUnitName>Natur & plan</CreatedByUnitName>

<ReceiverUserName>Bestilling - Naturstyrelsen

(Distributionsliste)</ReceiverUserName>

<ReceiverUnitName>Bestilling - Naturstyrelsen

(Distributionsliste)</ReceiverUnitName>

<ReturnToUserName>Tone Madsen</ReturnToUserName>

<ReturnToUnitName>Natur & plan</ReturnToUnitName>

<ReturnToEmail>[email protected]</ReturnToEmail>

<SentByUserName>Tone Madsen</SentByUserName>

<SentByUnitName>Natur & plan</SentByUnitName>

<EditedAfterSent>false</EditedAfterSent>

<Retracted>false</Retracted>

<Seen>false</Seen>

<Executed>false</Executed>

<Assessed>false</Assessed>

<Approved>false</Approved>

<Description>Kære skifergas-folk i NST

Som jeg har talt med nogle af jer om tidligere samt jf. vedlagte ØU-

materiale skal der igangsættes en skifergas-

undersøgelse/statusnotat. Se kort, overordnet beskrivelse i cover og

bilag.

I bedes udarbejde udkast til projektbeskrivelse inkl.

afrapporteringstidpunkt (se cover). Den skal være så præcis, at det

er muligt for GEUS at vurdere, om de på den baggrund kan stille

geologiske data frit til rådighed for MIM i denne sammenhæng (ring

hvis I har brug for hjælp hér). Undersøgelsen/statusnotatet skal

bla. bruges som del af MIM's faglige vurdering af en evt. kommende

VVM-redegørelse af efterforskning med fracking i Frederikshavns

Kommune. Derfor er afraporteringstidspunkt afgørende.

DCE's kompetence skal i denne forbindelse afdækkes - og hvis de kan

løfte opgaven, tænker vi, at de får opgaven. Dep er villig til at

hjælpe med at pege på, hvad der i givet fald så evt. skal ud af

rammeaftalen med DCE.

Bemærk, at det landskabelige aspekt af en evt kommende

indvindigsfase også skal beskrives (dvs ikke et midlertidigt

efterforskningsprojekt men det eventuelt varige). Dette kan

afstedkomme, at undersøgelsen evt skal deles i to - særligt hvis DCE

fx ikke kan løfte det landskabelige. En landskabelig undersøgelse

skal ha afrapportering samtidigt med den anden undersøgelse.

Ring endelig hvis spørgsmål.

OBS at vedlagte cover kun er godkendt af vores minister - er stadig

til godkendelse i de øvrige ministerier.

Bedste hilsner, Tone

PS - har sat Yvonne Korup fra MST cc på denne bestilling, eftersom

jeg flere gange har talt med hende om undersøgelsen</Description>

<LastUpdatedDateTime>2014-09-

11T10:59:50.357</LastUpdatedDateTime>

<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>

<string>Forelæggelse til departementschefen</string>

</RequisitionChoices>

</Requisition>

<Title>Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til

finansiering af skifergas-undersøgelse</Title>

<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>

<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>

<SenderName>Tone Madsen</SenderName>

<SenderEmail>[email protected]</SenderEmail>

</Dossier>

<Title>Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering

af skifergas-undersøgelse</Title>

<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>

<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>

<SenderName>Tone Madsen</SenderName>

<SenderEmail>[email protected]</SenderEmail>

</OriginalDossier>

<string>Aktdokument.html</string>

<string>Bestilling #3088 (Departementet).pdf</string>

<string>Bilag 1 ØUcover om skifergas_godkendt af KB

090914.docx</string>

</AttachedDocuments>

</RequisitionAndFriendsDTO>

Bestilling #3088 (Departementet)

Oprettet:

Sendt:

Frist:

Bestillingstype(r):

Bestillingsbeskrivelse:

Tone Madsen (Natur & plan) d. 11-09-2014

17-09-2014 kl: 20:00

Forelæggelse til departementschefen

Kære skifergas-folk

i NST

Som jeg har talt med nogle af jer om tidligere samt jf. vedlagte ØU-materiale

skal der

igangsættes en skifergas-undersøgelse/statusnotat. Se kort, overordnet beskrivelse i

cover og bilag.

I bedes udarbejde udkast til projektbeskrivelse inkl. afrapporteringstidpunkt (se cover).

Den skal være så præcis, at det er muligt for GEUS at vurdere, om de på den baggrund

kan stille geologiske data frit til rådighed for MIM i denne sammenhæng (ring hvis I har

brug for hjælp hér). Undersøgelsen/statusnotatet skal bla. bruges som del af MIM's

faglige vurdering af en evt. kommende VVM-redegørelse af efterforskning med fracking i

Frederikshavns Kommune. Derfor er afraporteringstidspunkt afgørende.

DCE's kompetence skal i denne forbindelse afdækkes - og hvis de kan løfte opgaven,

tænker vi, at de får opgaven. Dep er villig til at hjælpe med at pege på, hvad der i givet

fald så evt. skal ud af rammeaftalen med DCE.

Bemærk, at det landskabelige aspekt af en evt kommende indvindigsfase også skal

beskrives (dvs ikke et midlertidigt efterforskningsprojekt men det eventuelt varige). Dette

kan afstedkomme, at undersøgelsen evt skal deles i to - særligt hvis DCE fx ikke kan løfte

det landskabelige. En landskabelig undersøgelse skal ha afrapportering samtidigt med

den anden undersøgelse.

Ring endelig hvis spørgsmål.

OBS at vedlagte cover kun er godkendt af vores minister - er stadig til godkendelse i de

øvrige ministerier.

Bedste hilsner, Tone

PS -

har sat Yvonne Korup fra MST cc på denne bestilling, eftersom jeg flere gange har

talt med hende om undersøgelsen

Bestillingsmodtager:

Bestilling - Naturstyrelsen (Distributionsliste) (Bestilling - Naturstyrelsen

(Distributionsliste))

Tone Madsen (Natur & plan)

Skovgaard Mortensen, Thomas ([email protected]), Korup, Yvonne ([email protected])

Synlig for enhed:

Returnér til:

Bidragsydere:

Med venlig hilsen

Christine Claire

Økonomi

Journalmedarbejder

Dir tlf.: (+45) 72 54 24 34

[email protected]

Haraldsgade 53

DK - 2100 København Ø

Tlf.: (+45) 72 54 30 00

www.naturstyrelsen.dk

Fra:

Tone Madsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

11. september 2014 11:00

Til:

NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse

Cc:

Thomas Skovgaard Mortensen; Yvonne Korup

Emne:

Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af

skifergas-undersøgelse (MIM Id nr.: 1333286)

_____

Til:

Fra:

Tone Madsen ([email protected])

Titel:

Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse

E-mailtitel:

Tone Madsen

Specialkonsulent

Natur & plan

Mobil: (+45) 4139 2419

[email protected]

Børsgade 4

DK - 1215 København K

Tlf.: (+45) 72 54 60 00

EAN: 5798000862005