EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

From:

NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse

Sent:

29 Sep 2014 09:03:06 +0200

To:

NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse

Subject:

[Sag til DEP] Bestilling: Revideret projektbeskrivelse af

skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1355378)

Attachments:

Bilag Projektbeskrivelse ens 26092014.docx, Datafil må ikke slettes

#3600 (Departementet).xml, Bestilling #3600 (Departementet).pdf, Bilag 1 - Bemærkning fra

DEP.html

Importance:

High

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

NOTAT

Projektbeskrivelse for videnskabelig undersøgelse af international

viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

Tværgående planlægning

J.nr. NST-101-01829

Ref. nihho

Den 17. september 2014

1. Kort beskrivelse

Projekttitel: Videnskabelig undersøgelse af internatonal viden om skifergas

relateret til en dansk kontekst

Resumé: Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende

viden om efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke

forhold i Danmark, herunder særligt den danske geologi. Det primære fokus er at

belyse de mulige miljøpåvirkninger samt den eksisterende viden om, hvordan

mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.

Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Kontaktperson: Tina

Schmidt/Naturstyrelsen.

Deltagende institutioner: KEBMIN [og/med input fra] GEUS, DCE eller en anden

institution/rådgiver. Kontaktperson: [xxx.]

Periode: Undersøgelsen er planlagt til at forløbe fra oktober 2014 og frem til den

31. marts 2015.

2. Baggrund

Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for anlæg med direkte

henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning og

indvinding af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af

skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske

energiselskab Total i løbet af september måned 2014. Miljøministeriet ønsker i den

forbindelse til brug for myndighedsarbejdet at forbedre ministeriets

vidensgrundlag om skifergasefterforskning og – indvinding med brug af

frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger.

3. Opgavebeskrivelse

Overordnet formål

Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende viden om

efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i

Danmark, herunder særligt den danske geologi.

Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige miljøpåvirkninger fra

efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark. I undersøgelsen skal også

gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative

miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best-practice løsninger der

findes indenfor olie og gas industrien i forbindelse med udførelse af skifergas

relaterede aktiviteter. Dette kan tage udgangspunkt i EU’s henstillinger om

skifergas, samt i IEA’s golden rules.

Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget for Naturstyrelsens

VVM-redegørelse og kan indgå, som en del af skifergas-evalueringen, som

KEBMIN lovede Folketinget i 2012 og 2013. Undersøgelsen kan endvidere indgå i

politiske drøftelser om skifergas i Danmark.

Forudsætninger

Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om

skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen,

UK og Polen, som kan indgå i en videnskabelig undersøgelse, som skal belyse de

mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark:



Support to the identification and potential risks for the environment and

human health arising from hydrocarbons operations involving hydraulic

fracturing in Europe, report for European Commission DG Environment, 10.

august 2012



Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal

Society & Royal Academy of Engineering, juni 2012



Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for

European Commission DG Clima, 30. juli 2012



Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the

safety and environmental compatibility of hydrofracking for natural gas

production from unconven-tional reservoirs, Panel of experts, april 2012

(Tyskland)



Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the

Łebień

LE‐2H Well, november 2011.

Et andet omfattende studie “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in

Canada “, maj 2014, foranlediget af the Council of Canadian Academies ville også

være relevant at inddrage i en videnskabelig undersøgelse.

Undersøgelsen skal belyse mulige miljøpåvirkninger som følge af efterforskning og

indvinding af skifergas med udgangspunkt i, hvad der efter VVM-reglerne skal

belyses. Herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og

overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt

forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer,

landskabelige forhold, støj mv. Undersøgelsen skal bl.a. inddrage de mange

kritikpunkter, der er rettet mod skifergas, som modstandere af skifergas har lagt

frem. I undersøgelsen skal der også gøres rede for den eksisterende viden om,

hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best-

practice løsninger der findes indenfor olie og gas industrien i forbindelse med

udførelse af skifergas relaterede aktiviteter]. Denne generelle viden skal sættes i

relation til de specifikke forhold i Danmark, herunder den danske geologi.

Fagligt omfang

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas i

Danmark. Undersøgelsen skal belyse en række miljøforhold med udgangspunkt i

VVM-reglerne, herunder nedenstående bud på mulige miljømæssige

konsekvenser, der bl.a. er identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport

fra august 2012”Support to the identification of potential risks for the environment

and human health arising from hydrocarbons operations involving hydraulic

fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU) som i maj 2013 udgav ”Fracking

for Shale Gas Production”.

Oplysningerne angår anvendelse af frakturering i forbindelse med efterforskning

og indvinding af skifergas og således ikke andre former for boringer, herunder

indledende udtagning af borekerner, der ikke rejser samme miljømæssige

spørgsmål.

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad

efterforskning – efter skifergas ved anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål

i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af affald fra

boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af

boringen være mindre ved efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige

spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især aktualiseret ved

indvindingsboringer.

Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som undersøgelsen som

minimum skal belyse nærmere, herunder risici for at de indtræffer, ligesom der

skal gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan hver enkelt af de mulige

negative miljøpåvirkninger kan undgås.

Frakturering – kemikalier og forurening af grundvand

For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene

anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med store mængder

vand tilsat kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen.

I Danmark ligger de relevante skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under

grundvandsmagasinerne. De geologiske forhold og boringernes konstruktion skal

dog altid vurderes for et konkret projekt for at vurdere risikoen for forurening af

grundvand.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at fraktureringsteknikken

allerede kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i alt 130

boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i

10.000-vis af boringer på verdensplan. Undersøgelsen bør inddrage erfaringerne

fra både de danske og udenlandske boringer med frakturering. KEBMIN bidrager

til afgrænsning af hvilke kilder, der kan være relevant at inddrage i undersøgelsen.

Jord, grundvand, søer og vandløb

Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grund-

/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til

frakturering. Ved etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise

sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan muligvis anvendes brakvand

eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug af vand er en

mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved

skifergasprojekter i USA og Canada. Ved brug af brakvand eller havvand vil der

kunne opstå risiko for forurening af søer og vandløb, bl.a. på grund af

saltindholdet i det anvendte vand.

De store mængder vand tilsættes kemikalier, og det kan efterfølgende give

udfordringer i forhold til håndtering af affald i form af spildevand, boremudder og

borespåner. Der kan være risiko for forurening på borepladsen og i værste fald

nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer. Disse risici

kan imødegås ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen med en tæt

membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen.

Vælges det at transportere spildevandet væk fra borestedet med lastbil, vil der

bestå en risiko for forurening ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem

spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud.

Landskab og trafik

Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af

arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger

til opbevaring af kemikalier, spildevand og affald. En boreplads vil typisk omfatte

omkring 10-15.000 m

En egentlig kommerciel gasproduktion vil formentlig betyde, at der må forventes

etableret at større antal borepladser med flere indvindingsbrønde (i

størrelsesordenen 8-12 på hver boreplads). I forbindelse med indledning af en

kommerciel produktion af skifergas i Danmark er det vurderingen, at der i første

omgang vil være tale om et begrænset antal borepladser, hvorfra der vil kunne

indhentes erfaring med hensyn til produktionens forløb, afsætning af naturgas,

optimering af fraktureringsteknikken mv. Det skønnes helt overslagsmæssigt, at

en boreplads vil kunne indvinde fra områder på i størrelsesordenen 10-20 km

Udbredelse af produktionen til at omfatte større områder og dermed også

etablering af flere borepladser vil bygge på erfaringerne fra en indledende fase af

produktionen. Valg af lokaliteter for nye borepladser vil blandt andet bygge på

viden om de geologiske forhold for skiferlagene i undergrunden. Disse anlæg vil

skulle forblive aktive i hele indvindingsperioden. Længden heraf vil afhænge af

skifergasforekomsterne, men kan være 20-30 år. Afhængig af anlæggenes

udformning og håndteringen af spildevandet, vil der kunne opstå et væsentligt

antal lastvognstransporter til og fra brøndene, hvilket bl.a. vil kunne få indflydelse

på anlæggelse af veje og etablering af rørledninger til gastransport og spildevand i

området, samt øget luftforurening i områder med øget lastbilkørsel.

Det skal i undersøgelsen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og

produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel

indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.

De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som en egentlig

produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses ved hjælp af eksempel-

visualiseringer.

Støj og lys

Det må forventes, at såvel borearbejdet som den efterfølgende frakturering foregår

kontinuert over døgnet, hvorved støj og lys fra arbejdsområdet vil kunne påvirke

omgivelserne væsentligt. I tilfælde af at der påtræffes gas kan der forventes

begrænset afbrænding (flare).

Radioaktive stoffer

Skiferen, som efterforskes efter på land i Danmark er blandt andet alunskiferen.

Alunskiferen indeholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor

håndteringen af borespåner bør overvåges/måles for deres indhold af naturlige

radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende radioaktive stoffer

er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men

kendes også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I

forbindelse med olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der

naturligt forekommende radioaktive stoffer.

Metan og andre klimagasser

Metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i

forbindelse med skifergas indvinding. Også klimapåvirkningerne af skifergas,

herunder i hvilket omfang andre fossile brændsler fortrænges, bør belyses.

I rapporten ”Climate impact of potential shale gas production in the EU”, fremlagt

af Europa-Kommissionen i september 2012 konkluderes det på baggrund af

erfaringer fra USA, at udledninger af klimagasser fra anvendelse af skifergas til

elektricitet er 41 til 49 procent mindre end fra anvendelse af kul. Vurderingerne er

fremkommet ved en livscyklusanalyse omfattende udledninger fra udførelse af

produktionsboringer til nedtagelse af anlæg.

Jordskælv

Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for [mindre] jordskælv

ved gennemførelse af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale

forkastningszoner.

4. Fremgangsmåde og metode

[Skal afklares i samspil med DCE og GEUS/. DCE’s kompetencer knytter sig

primært til det på jorden. GEUS har ekspertise inden for geologi og hydrogeologi.

På første følgegruppemøde skal der ske en drøftelse af datagrundlag, herunder

hvilke data GEUS kan levere til analysen. GEUS skal koordinere inddragelse af

ingeniørmæssige kompetencer. Det kan ske ved at inddrage GEUS’ egne

kompetencer, men skal også ske ved inddragelse af andre institutioners viden

herom, for at sikre en fuldstændig dækning af, hvorledes de enkelte dele i et

skifergas projekts levetid udføres, herunder udførelse af boringer, etablering af

boreplads, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke

best-practice løsninger der findes i de enkelte delfaser i et skifergasprojekt

indenfor olie- og gasindustrien. Dette skal danne grundlag for DCE’s vurdering af

mulige miljømæssige påvirkninger fra de forskellige faser i et skifergas projekts

levetid. ].

5. Tidsplan og ressourcer

Tidsplan: Projektet igangsættes den [dato] 2014 og færdiggøres senest den 31.

marts 2015, hvor den endelige videnskabelige undersøgelse afleveres.

Bemandingsplan: DCE afsætter [personer], GEUS afsætter [personer], [XXX

afsætter [personer]].

Projektbudget: Tentativt 1 mio. kr. Skal afklares nærmere i samspil med DCE

Afhænger også af hvorvidt GEUS stiller de geologiske data gratis til rådighed eller

ej.

[De nærmere aftaler skal fremgå her, herunder om DCE medfinansierer noget, om

en del skal finansieres over rammeaftalen, og om der også skal nye penge til. Det

bør også fremgå, hvornår betalingerne skal falde. Der kunne fx være en betaling

ultimo 2014 og en betaling, når den endelige videnskabelige undersøgelse er

afleveret.]

6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering

Projektets organisation og fremdriftssikring: [Projektet ligger ved DCE, men

forudsætter input fra GEUS og andre relevante institutioner koordineret af DCE og

GEUS. Det skal afklares på opstarts følgegruppemøde]. [xx, hos DCE] har det

overordnede ansvar for projektet.

Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra NST, MST og

KEBMIN. Følgegruppen mødes [xx] gange med DCE frem mod afleveringen af den

endelige undersøgelse. På møderne redegør DCE kort for fremdriften indtil da.

Leverancer: Projektet har tre leverancer, hhv.

- en endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem

DCE og følgegruppen

- teknisk dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport

- en enkel og kort policy- og redskabsorienteret publikation på dansk, så

offentligheden og beslutningstagere kan tilegne sig hovedpointerne fra

undersøgelsen

<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>

<RequisitionAndFriendsDTO

xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance"

xmlns:xsd="http://www.w3.org/2001/XMLSchema">

<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>

<CreatedByUnitName>Natur & plan</CreatedByUnitName>

<ReceiverUserName>Bestilling - Naturstyrelsen

(Distributionsliste)</ReceiverUserName>

<ReceiverUnitName>Bestilling - Naturstyrelsen

(Distributionsliste)</ReceiverUnitName>

<ReturnToUserName>Tone Madsen</ReturnToUserName>

<ReturnToUnitName>Natur & plan</ReturnToUnitName>

<ReturnToEmail>[email protected]</ReturnToEmail>

<SentByUserName>Tone Madsen</SentByUserName>

<SentByUnitName>Natur & plan</SentByUnitName>

<EditedAfterSent>false</EditedAfterSent>

<Retracted>false</Retracted>

<Seen>false</Seen>

<Executed>false</Executed>

<Assessed>false</Assessed>

<Approved>false</Approved>

<Description>Kære NST

I bedes revidere projektbeskrivelsen for skifergasundersøgelsen jf.

kommentarer på mødet med KEBMIN d. 26/9 (SAKJA og TISCH deltog) -

herunder tage ENS's tilsendte kommentarer med (sendt til de samme).

NST bedes også vurdere, om projektet kan karakteriseres som

forskning.

Ring endelig hvis spørgsmål

Mvh Tone</Description>

<LastUpdatedDateTime>2014-09-

28T21:42:09.227</LastUpdatedDateTime>

<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>

<string>Forelæggelse til departementschefen</string>

</RequisitionChoices>

</Requisition>

<Title>Bestilling: Revideret projektbeskrivelse af

skifergasundersøgelse</Title>

<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>

<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>

<SenderName>Tone Madsen</SenderName>

<SenderEmail>[email protected]</SenderEmail>

</Dossier>

<Title>Akt uden titel</Title>

<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>

<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>

<SenderName>Tone Madsen</SenderName>

<SenderEmail>[email protected]</SenderEmail>

</OriginalDossier>

<string>Aktdokument.html</string>

<string>Bestilling #3600 (Departementet).pdf</string>

<string>Bilag_Projektbeskrivelse_ens_26092014.docx</string>

</AttachedDocuments>

</RequisitionAndFriendsDTO>

Bestilling #3600 (Departementet)

Oprettet:

Sendt:

Frist:

Bestillingstype(r):

Bestillingsbeskrivelse:

Tone Madsen (Natur & plan) d. 28-09-2014

01-10-2014 kl: 10:00

Forelæggelse til departementschefen

Kære NST

I bedes revidere projektbeskrivelsen for skifergasundersøgelsen jf. kommentarer på

mødet med KEBMIN d. 26/9 (SAKJA og TISCH deltog) -

herunder tage ENS's tilsendte

kommentarer med (sendt til de samme). NST bedes også vurdere, om projektet kan

karakteriseres som forskning.

Ring endelig hvis spørgsmål

Mvh Tone

Bestilling - Naturstyrelsen (Distributionsliste) (Bestilling - Naturstyrelsen

(Distributionsliste))

Tone Madsen (Natur & plan)

Sanne Kjær ([email protected])

Bestillingsmodtager:

Synlig for enhed:

Returnér til:

Bidragsydere:

Fra:

Tone Madsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

28. september 2014 21:42

Til:

NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse

Cc:

Sanne Kjær

Emne:

Bestilling: Revideret projektbeskrivelse af skifergasundersøgelse (MIM Id

nr.: 1355378)

_____

Til:

Fra:

Tone Madsen ([email protected])

Titel:

Akt uden titel

E-mailtitel:

Tone Madsen

Specialkonsulent

Natur & plan

Mobil: (+45) 4139 2419

[email protected]

Børsgade 4

DK - 1215 København K

Tlf.: (+45) 72 54 60 00

EAN: 5798000862005