EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

To:

NST - Direktionen - Ministersager

Cc:

Sanne Kjær;Christina Berlin Hovmand;Nina Hanne Holst

([email protected]);Tina Schmidt;Johanna Schüssler

Subject:

[Blå sag] [2014 - 7578] [Sag til DEP] VS: Bestilling: Udkast til

projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse (MIM Id nr.: 1333286)

Attachments:

Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet).xml, Bilag 1 -

Bemærkning fra DEP.html, Bilag 1a - ØUcover om skifergas godkendt af KB 090914.docx, Bilag 4

- Bilag 1 til PID Oversigt nye ÅV i MIM ifm skifergas.xlsx, Bilag 2 - VU projektbeskrivelse (2).docx,

Bilag 3 - Projektinitieringsdokument PID skifergas_17092014 (2).doc, Forklæde.docx

Importance:

High

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>

<RequisitionAndFriendsDTO

xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance"

xmlns:xsd="http://www.w3.org/2001/XMLSchema">

<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>

<CreatedByUnitName>Natur & plan</CreatedByUnitName>

<ReceiverUserName>Bestilling - Naturstyrelsen

(Distributionsliste)</ReceiverUserName>

<ReceiverUnitName>Bestilling - Naturstyrelsen

(Distributionsliste)</ReceiverUnitName>

<ReturnToUserName>Tone Madsen</ReturnToUserName>

<ReturnToUnitName>Natur & plan</ReturnToUnitName>

<ReturnToEmail>[email protected]</ReturnToEmail>

<SentByUserName>Tone Madsen</SentByUserName>

<SentByUnitName>Natur & plan</SentByUnitName>

<EditedAfterSent>false</EditedAfterSent>

<Retracted>false</Retracted>

<Seen>false</Seen>

<Executed>false</Executed>

<Assessed>false</Assessed>

<Approved>false</Approved>

<Description>Kære skifergas-folk i NST

Som jeg har talt med nogle af jer om tidligere samt jf. vedlagte ØU-

materiale skal der igangsættes en skifergas-

undersøgelse/statusnotat. Se kort, overordnet beskrivelse i cover og

bilag.

I bedes udarbejde udkast til projektbeskrivelse inkl.

afrapporteringstidpunkt (se cover). Den skal være så præcis, at det

er muligt for GEUS at vurdere, om de på den baggrund kan stille

geologiske data frit til rådighed for MIM i denne sammenhæng (ring

hvis I har brug for hjælp hér). Undersøgelsen/statusnotatet skal

bla. bruges som del af MIM's faglige vurdering af en evt. kommende

VVM-redegørelse af efterforskning med fracking i Frederikshavns

Kommune. Derfor er afraporteringstidspunkt afgørende.

DCE's kompetence skal i denne forbindelse afdækkes - og hvis de kan

løfte opgaven, tænker vi, at de får opgaven. Dep er villig til at

hjælpe med at pege på, hvad der i givet fald så evt. skal ud af

rammeaftalen med DCE.

Bemærk, at det landskabelige aspekt af en evt kommende

indvindigsfase også skal beskrives (dvs ikke et midlertidigt

efterforskningsprojekt men det eventuelt varige). Dette kan

afstedkomme, at undersøgelsen evt skal deles i to - særligt hvis DCE

fx ikke kan løfte det landskabelige. En landskabelig undersøgelse

skal ha afrapportering samtidigt med den anden undersøgelse.

Ring endelig hvis spørgsmål.

OBS at vedlagte cover kun er godkendt af vores minister - er stadig

til godkendelse i de øvrige ministerier.

Bedste hilsner, Tone

PS - har sat Yvonne Korup fra MST cc på denne bestilling, eftersom

jeg flere gange har talt med hende om undersøgelsen</Description>

<LastUpdatedDateTime>2014-09-

11T10:59:50.357</LastUpdatedDateTime>

<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>

<string>Forelæggelse til departementschefen</string>

</RequisitionChoices>

</Requisition>

<Title>Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til

finansiering af skifergas-undersøgelse</Title>

<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>

<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>

<SenderName>Tone Madsen</SenderName>

<SenderEmail>[email protected]</SenderEmail>

</Dossier>

<Title>Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering

af skifergas-undersøgelse</Title>

<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>

<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>

<SenderName>Tone Madsen</SenderName>

<SenderEmail>[email protected]</SenderEmail>

</OriginalDossier>

<string>Aktdokument.html</string>

<string>Bestilling #3088 (Departementet).pdf</string>

<string>Bilag 1 ØUcover om skifergas_godkendt af KB

090914.docx</string>

</AttachedDocuments>

</RequisitionAndFriendsDTO>

Med venlig hilsen

Christine Claire

Økonomi

Journalmedarbejder

Dir tlf.: (+45) 72 54 24 34

[email protected]

Haraldsgade 53

DK - 2100 København Ø

Tlf.: (+45) 72 54 30 00

www.naturstyrelsen.dk

Fra:

Tone Madsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

11. september 2014 11:00

Til:

NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse

Cc:

Thomas Skovgaard Mortensen; Yvonne Korup

Emne:

Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af

skifergas-undersøgelse (MIM Id nr.: 1333286)

_____

Til:

Fra:

Tone Madsen ([email protected])

Titel:

Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse

E-mailtitel:

Tone Madsen

Specialkonsulent

Natur & plan

Mobil: (+45) 4139 2419

[email protected]

Børsgade 4

DK - 1215 København K

Tlf.: (+45) 72 54 60 00

EAN: 5798000862005

www.mim.dk

[Klima-, Energi- og Bygningsministeriet]

[Miljøministeriet]

[Erhverv- og Vækstministeriet]

[Finansministeriet]

Skifergas - myndighedsovertagelse og status

Problem

Der ønskes stillingtagen til, om Miljøministeriet skal overtage

myndighedskompetencen fra Frederikshavns Kommune vedr. vurdering af

virkninger på miljøet (VVM), når Total og Nordsøfonden ansøger om tilladelse

til en fase 2 med kortvarig prøveproduktion med anvendelse af frakturering

(fracking) i den samme boring. Desuden ønskes stillingtagen til udarbejdelse af

et statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst.

10. september 2014

Baggrund

Der er, jf. undergrundsloven, i 2010 udstedt to tilladelser til det franske

energiselskab Total og statens olie- og gasselskab Nordsøfonden med henblik

på at efterforske, om der findes naturgas i skiferlag (skifergas) i 40 kommuner:

I Nordjylland har rettighedshaveren forpligtet sig til en efterforskningsboring

og i Nordsjælland til en indledende 2D seismisk undersøgelse. Tilladelserne

gives ifølge undergrundsloven som tilladelser med eneret til efterforskning og

indvinding af kulbrinter for et nærmere bestemt område. Ifølge fast praksis

gives tilladelserne ikke med et specifikt efterforskningsmål (fx skifergas) og

efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg i Folketinget.

Rettighedshaveren har ret til at få tilladelsen forlænget med henblik på

indvinding, hvis fundet er kommercielt, og selskaberne agter at foretage

indvinding.

En tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter fritager ikke

selskaberne for at indhente de tilladelser og godkendelser, der i øvrigt er

nødvendige i medfør af miljølovgivningen og anden lovgivning. Hvis

selskaberne bag en tilladelse ikke kan indhente de nødvendige tilladelser eller

opfylde de krav, som lovgivningen fastsætter, herunder miljø- og

sikkerhedsmæssige krav, vil det i sin yderste konsekvens – som for andre

lignende projekter – kunne indebære, at selskaberne ikke vil kunne indvinde en

eventuel forekomst.

I juni 2012 besluttede SRSF-regeringen at indføre en pause for udstedelse af

nye tilladelser på land til efterforskning og indvinding af olie og gas, hvor

målet er naturgas i skiferlag, indtil der foreligger en evaluering af de konkrete

danske erfaringer fra den planlagte boring i Frederikshavn Kommune (efter

fase 2) og der vil foreligge nye internationale analyser. Pausen blev indført for

at undersøge muligheden for at fremme en produktion af skifergas, der kan ske

sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt.

Det skal nøje undersøges, hvordan en prøveproduktion med anvendelse af

frakturering og evt. indvinding vil påvirke miljøet, inden den sættes i gang.

Boremetoden, som anvendes i forbindelse med efterforskning efter og

indvinding af skifergas, adskiller sig ikke fra den, som anvendes i forbindelse

med boring af geotermi- eller konventionelle olie- og gasboringer. Forskellen

består i, at der skal anvendes en større mængde væske under

fraktureringsprocessen i forbindelse med produktion af skifergas, og at en

udbygning af en skifergasforekomst kræver et større antal boringer.

De risici, der kan være forbundet med skifergasaktiviteter er, at kemikalier kan

forurene grundvand og overfladevand, spørgsmål om håndtering af spildevand,

(mine)affald ved udvinding og deponering samt evt. radioaktivitet ved

opboring af radioaktive stoffer (uddybet i bilag 2). Hertil kommer de

landskabelige hensyn.

På baggrund af en VVM-redegørelse godkendte Frederikshavns Kommune d.

25. juni 2014, at Total og Nordsøfonden kan gennemføre fase 1 af en dyb

efterforskningsboring efter skifergas. Den øverste del af boringen forventes

påbegyndt vest for Sæby ultimo september/primo oktober 2014, mens den dybe

del af boringen planlægges påbegyndt i januar 2015. I fase 1 udtages prøver af

skiferlagene, som forventes at ligge i 3500-4000 meters dybde. Denne første

boring vil vise, om der er skifergas i undergrunden.

Det er forventningen, at Total og Nordsøfonden i september 2014 anmelder en

kortvarig prøveproduktion med frakturering af skiferlagene, hvilket kræver en

ny VVM-redegørelse. Dermed indledes VVM-proceduren for fase 2. På

baggrund af analyseresultater af prøver fra boringen kan Total og

Nordsøfonden afslutte VVM-redegørelsen for fase to og beslutte, om de ønsker

at gennemføre en kortvarig prøveproduktion med frakturering af skiferlagene i

den samme dybe boring. Hvis der gives VVM-tilladelse, forventes fase 2 ifølge

Total gennemført tidligst i anden halvdel af 2015.

Efter en eventuel efterforskningsboring og en kortvarig prøveproduktion med

anvendelse af frakturering kan det vise sig, at der vil blive behov for yderligere

efterforskning inden selskaberne kan træffe beslutning om, hvorvidt der er

grundlag for produktion/indvinding. Såfremt selskaberne ønsker at fortsætte

efterforskningsarbejdet, forudses det, at der bliver tale om bl.a. en

længerevarende prøveproduktion fra en boring. Selskaberne har tidligere udtalt,

at en egentlig kommerciel produktion af skifergas først kan blive relevant efter

2020.

Ifølge gældende bestemmelser er Frederikshavn Kommune også VVM-

myndighed for fase 2 af boringen, mens Miljøministeriet er VVM-myndighed

for en mulig kommende kommerciel indvinding/produktion, hvor frakturering

også vil blive anvendt.

Det vides endnu ikke, om der er skifergas i den danske undergrund. På

baggrund af data fra De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

(GEUS) har Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) i december

2013 skønnet, at der teknisk kan produceres 186 mia. m

naturgas fra danske

skiferlag – heraf ca. 67 mia. m

naturgas på land. Det er dog ikke vurderet, om

der er kommerciel baggrund herfor. Det svarer ca. til, hvad der i perioden

1972–2013 samlet er produceret fra gasfelterne i den danske del af Nordsøen.

Usikkerheden i estimatet er +- 100 pct. Det kan således vise sig, at der ikke kan

produceres naturgas fra skiferlag i Danmark.

Løsning

De økonomiske konsekvenser af forslaget fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Midler til Miljøministeriet: årsværk og ekstern faglig bistand om

de miljømæssige aspekter af skifergas

Statusnotat om skifergas i Danmark

[Egen ramme i KEBMIN og

MIM]

I alt (mio. kr.)

6,9

4,4

2015

5,9

2016

4,4

2017

4,4

Finansiering

[Egen ramme i MIM]

Statens myndighedsovertagelse i forbindelse med skifergas

Miljøministeren ændrer VVM-bekendtgørelsen således, at Miljøministeriet

overtager myndighedskompetencen (opgaver og beføjelser) vedr. vurdering af

virkninger på miljøet (VVM) i alle sager om frakturering i forbindelse med

efterforskning eller udvinding af skifergas. Dvs. også når Total og

Nordsøfonden efter forventning i september 2014 ansøger om tilladelse til fase

2 med en kortvarig prøveproduktion med frakturering (fracking) i

efterforskningsboringen efter skifergas i Nordjylland.

Bekendtgørelsesændringen foretages med henvisning til, at



staten ejer undergrunden



det var regeringen, der i 2010 gav Total og Nordsøfonden tilladelse til

efterforskning og indvinding



skifergas kan ændre Danmarks energiforsyning – og dermed potentielt

landets samlede energiforsyningssikkerhed og økonomi. Det er

regeringen, der tilrettelægger den nationale energipolitik



for Frederikshavn Kommune er det en teknisk stor og kompleks sag,

der kræver særlig og betydelig miljømæssig sagkundskab



der er i Frederikshavn Kommune et ønske om, at Miljøministeriet

overtager sagen, idet der er tale om national energipolitik

Ved en VVM-anmeldelse om fase 2 fra selskaberne samt en

bekendtgørelsesændring vil Miljøministeriet i perioden 2015-2017 skulle

varetage nye myndighedsopgaver forbundet med gennemførelsen af fase 2, en

eventuel yderligere efterforskning inden en eventuel kommerciel produktion af

skifergas samt i forbindelse med forventet øget betjening af Folketinget, mv.

Dette vil medføre behov for at afsætte 5,9 årsværk i 2015, 4,8 i 2016 og 4,4 i

2018 samt midler til ekstern, faglig bistand på 2 mio. kr. i 2015, 1 mio. kr. i

2016 og 2 mio. kr. i 2017. Udgifterne finansieres [inden for Miljøministeriets

egen ramme].

Statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

Når de samlede resultater fra efterforskningsboringen foreligger (fase 1 samt

evt. fase 2), foretages en samlet evaluering af danske erfaringer; jf.

beslutningen i Økonomiudvalget i juni 2012. Nye internationale erfaringer vil

også blive inddraget. Folketinget er d. 18. juni 2012 og 24. april 2013 blevet

lovet en sådan evaluering. På baggrund af evalueringen kan regeringen

foretage en vurdering af, om der igen kan udstedes nye tilladelser til

efterforskning og indvinding af skifergas på land, svarende til beslutningen i

Økonomiudvalget i juni 2012. En evaluering vil formentlig kunne gennemføres

i 2016.

I VVM-processen for en fase 2 af efterforskningsboringen samt til brug for

evalueringen til Folketinget vil et dansk statusnotat om skifergas i Danmark og

om internationale erfaringer være gavnligt. Notatet skal bl.a. belyse de mulige

miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas på land i

Danmark, herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og

overfladevand, udledning til luften, affald (herunder naturligt forekommende

radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, arealforbrug, støj mv. I

statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige

negative miljøpåvirkninger kan imødegås. Det vil også blive belyst, hvordan

eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, transportveje mm. vil

påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at

reducere de visuelle påvirkninger.

Notatet vil basere sig på eksisterende viden. Se uddybet beskrivelse i

bilag 2.

Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for skifergas og

nedsætter en følgegruppe med deltagelse af bl.a. af Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet. Statusnotatet finansieres af Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet samt Miljøministeriet i fællesskab.

Det

indstilles,



Miljøministeriet ved bekendtgørelsesændring fremover har VVM-

myndighedskompetencen for alle sager vedr. kortvarig

prøveproduktion i efterforskningsboringer med

fracking

– dvs. også

i Frederikshavn Kommune, når Total og Nordsøfonden ansøger om

VVM-tilladelse til en sådan



Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for

skifergas. Statusnotatet skal være færdigt 1. kvartal 2015.

Procedure

Miljøministeriet meddeler Frederikhavn Kommune den kommende

bekendtgørelsesændring.

Kommunikation

Miljøministeren offentliggør beslutningen vedr. overtagelse af VVM-

myndigheden for fasen vedr. efterforskning med fracking.

Svar på pressehenvendelser koordineres mellem Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet og Miljøministeriet. Svar følger fælles

kommunikationslinje (bilag

4).

Bilag 1: Myndighedsovertagelse ifm skifergas

10. september 2014

I den konkrete sag i Frederikshavns Kommune forventes Total og Nordsøfonden i

september 2014 at anmelde efterforskning ved frakturering og kortvarig

prøveproduktion og dermed indlede VVM-proceduren for fase 2.

Alle aktiviteter vedrørende skifergas – efterforskningsboringer uden

frakturering, efterforskning ved frakturering og indvinding ved frakturering –

er omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM).

Kommunen er VVM-myndighed for efterforskningsboringer (inkl. frakturering

i disse), mens Miljøministeriet er VVM-myndighed for indvindingsboringer og

-anlæg.

For så vidt angår efterforskningsboringer uden frakturering er disse omfattet af

VVM-reglernes screeningspligt og omfattes kun af VVM-pligten, hvis den

stedlige kommune vurderer, at den konkrete dybdeboring potentielt vil kunne

påvirke miljøet væsentligt. Dette blev tilfældet i Frederikshavns Kommune ved

beslutning d. 27. februar 2013 vedrørende fase 1 af en dyb

efterforskningsboring uden frakturering. Ingen tidligere, lignende

prøveboringer på land i Danmark (efter olie, gas og geotermi) har

afstedkommet et krav om VVM-redegørelse.

Miljøministeren ændrede 1. juli 2012 VVM-bekendtgørelsen, så frakturering i

forbindelse med efterforskning efter skifergas blev obligatorisk VVM-pligtigt. Pt. er

den stedlige kommune myndighed for VVM i efterforskningsfasen. Efterforskning

og prøveboringer med frakturering er ikke miljøgodkendelsespligtige aktiviteter.

Ministeren ændrede i december 2012 godkendelsesbekendtgørelsen til

miljøbeskyttelsesloven, så Miljøministeriets styrelser vil overtage sagsbehandlingen,

hvis der ønskes kommerciel indvinding af skifergas. Ændringen indebærer, at

Miljøministeriet nu er miljøgodkendelses- og VVM-myndighed for disse sager.

Ved en ændring af VVM-bekendtgørelsen vil miljøministerens afgørelser kunne

påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

En bekendtgørelsesændring vil sikre en ensartet behandling af eventuelt flere

teknisk komplicerede og miljømæssigt ’videntunge’ skifergassager.

Hvis der ikke foretages bekendtgørelsesændring og Frederikshavn Kommune

fortsat derfor jf. gældende regler er VVM-myndighed for en kommende anden

fase, vil kommunen under alle omstændigheder kunne trække på statens faglige

ekspertise vedr. miljø og undergrund.

Bilag 2: Statusnotat på international viden om skifergas relateret

til en dansk kontekst

Efterforskning efter naturgas i skiferlag (skifergas) i den danske undergrund er

igangsat. I andre europæiske lande efterforskes også efter skifergas, mens

nogle lande har indført stop for frakturering (fx Frankrig). I USA og i Canada

produceres skifergas i kommercielle mængder.

Ved indvinding af skifergas anvendes frakturering (fracking); en teknik; der i

USA har medført en række miljømæssige udfordringer. Især brugen af

kemikalier, risikoen for forurening af grundvandet samt de store mængder

vand, der bruges ved frakturering, har givet anledning til skepsis. Desuden

debatteres udledningen af metan og radioaktivt affald i forbindelse med

skifergasproduktion.

Der findes en meget omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler

om skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-

Kommissionen og UK.

På denne baggrund udarbejdes et statusnotat, som f.eks. kan tage udgangspunkt

i rapporter/studier udarbejdet af IEA, EU-Kommissionen og UK, hvori

eksisterende viden om skifergas sættes i relation til den danske geologi. Notatet

skal bl.a. belyse de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding

af skifergas i Danmark, herunder mulige påvirkninger på grundvand

(drikkevand) og overfladevand, udledning til luften, affald (herunder naturligt

forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer,

arealforbrug, støj mv. I statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden

om, hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.

Statuspapiret skal være færdigt 1. kvartal 2015.

10. september 2014

Bilag 3: Myndighedsfordeling

10. september 2014

Der gælder i dag følgende myndighedsfordeling mellem Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet og Miljøministeriet:

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet



meddeler jf. undergrundsloven tilladelser til efterforskning og

indvinding af kulbrinter. Tilladelserne gives ifølge undergrundsloven

som tilladelser med eneret til efterforskning og indvinding af kulbrinter

for et nærmere bestemt område. Ifølge fast praksis gives tilladelserne

ikke med et specifikt efterforskningsmål (fx skifergas) og efter

forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg. Rettighedshaveren har

ret til at få tilladelsen forlænget med henblik på indvinding, hvis fundet

er kommercielt, og selskaberne agter at foretage indvinding



godkender udstyr, program og udførelsesmåde i forbindelse med

arbejder, der udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af

undergrundsloven, herunder boringer. Den øverste del af boringen i

Nordjylland blev godkendt i september 2014. Den dybe del af boringen

forventes godkendt i oktober/november 2014 afhængigt af, hvornår

boreprogram for den dybe del af boringen foreligger.

Miljøministeriet



har det overordnede ansvar for de VVM-regler, der skal overholdes i

skifergas-efterforskningen og evt. indvinding (Naturstyrelsen)



har som overordnet ansvarlig for VVM-reglerne en generel

vejledningspligt af kommunen, hvis kommunen er VVM-myndighed på

efterforskning med frakturering (Naturstyrelsen)



høres som berørt myndighed over VVM-projekter, hvor andre

myndigheder er VVM-myndigheder (Naturstyrelsen)



overtager sagsbehandlingen, hvis der ønskes kommerciel indvinding af

skifergas, eftersom Miljøministeriet er miljøgodkendelses- og VVM-

myndighed for disse sager (Miljøstyrelsen).

Bilag 4: Kommunikationslinje

10. september 2014

Regeringen følger følgende fælles kommunikationslinje:



Vi er i regeringen enige om, at eventuelle forekomster af skifergas kan

bidrage til energiforsyningen i Danmark, såfremt al efterforskning og

indvinding af skifergas foregår miljø- og sikkerhedsmæssigt fuldt

forsvarligt.

Vi er bevidste om, at frakturering af undergrunden med henblik på at

efterforske efter eller indvinde skifergas potentielt kan være forbundet

med en række miljø- og sikkerhedsmæssige risici, der bekymrer mange

borgere

Vi mener, det fremover bør være staten og ikke den enkelte kommune,

der er myndighed for VVM-tilladelser, når det gælder efterforskning

efter skifergas med anvendelse af frakturering. Derfor overtager

miljøministeren nu den myndighedsopgave, som knytter sig til

efterforskning med frakturering, og som før har ligget i kommunerne

Lige nu ved vi ikke, om der findes gas i de danske skiferlag og i givet

fald, om der er nok til en egentlig kommerciel produktion. Så vi kan

ikke på nuværende tidspunkt spå om, hvorvidt indvinding bliver aktuel

i Danmark

I 2010 fik Total og Nordsøfonden eneretstilladelse til efterforskning og

indvinding af skifergas i Nordjylland og Nordsjælland

Frederikshavns Kommune gav i juli 2014 – på baggrund af en fuld

VVM-redegørelse – VVM-tilladelse til en indledende prøveboring, som

nu forberedes

Hvis hele efterforskningsfasen kan gennemføres miljø- og

sikkerhedsmæssigt forsvarligt og alle nødvendige tilladelser er

indhentet, har selskaberne ret til at indvinde

Vi har besluttet at gennemføre en undersøgelse af de miljørisici, der er

forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark –

og den mulige håndtering af disse

Hertil kommer, at når de samlede resultater fra efterforskningsboringen

i Frederikshavns Kommune foreligger, vil regeringen foretage en

evaluering og som lovet sende den til Folketinget

Regeringen står ved sit mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050. Men

olie og gas vil spille en central rolle i energiforsyningen en del år frem,

og brug af naturgas er mere klimavenligt end kul – der udledes mindre

fra afbrænding af gas end kul.

Desuden vil statslige indtægter fra olie- og gasproduktion kunne være

til gavn for vores velfærd og samfundsøkonomi



Oversigt over forventet årsværksforbrug mm. til opgaver vedr. skifergas i MIM (3 forskellige scenarier) i tilfælde af, at TOTAL får alle tilladelser frem til indvinding (3. fase)

Ansvarlig

Trin og tilladelser i fasen

ÅV i 2014

ÅV i 2015 ÅV i 2016 ÅV i 2017

Hjemmel Forslag til

Kort opgavebekrivelse

institution

finansiering

(hvis

(NST, MST,

fremover

relevant) (gebyr? FL?

ENS eller evt.

Egen

kommunen)

ramme?)

Fase 2 (prøveboring med frakturering) - SCENARIE 1: Ingen call-in

Frederikshavns Kommune kan evt. bede NST hjælpe med

Assistance til kommunens VVM-

0,1

NST

faglig assistance ifm VVM-processen i form af

sagsbehandling af 2. fase (efterforskning)

regelfortolkning.

Varetagelse af minister-, folketings- og

0,5

NST

pressebetjening

Bore-tilladelse

ENS

Total ÅV-forbrug i MIM

0,6

NB at ÅV for scenarie 1 ikke er omregnet til kroner og ører,

idet det antages, at disse udgifter skal afholdes inden for

eksisterende ramme(r).

Med den seneste tidsplan antages at call-in eller

bekendtgørelsesændring skal foretages i 2014, hvorfor

ressourceforbruget hertil er fremrykket.

Da NST både skal udarbejde VVM-redegørelse,

landsplandirektiv eller statslig kommune og lokalplan

foreslås det at projektledelse i denne fase er hos NST. Efter

godkendelse af planlægningen og VVM overgår

projektledelse evt. til andre dog afhængig af hvornår 3.

fase igangsættes. Udover projektledelsen må forventes en

meget stor opgave med minister-, folketings- og

pressebetjening, håndtering af interessenter,

aktindsigtssager m.v. Omfanget af denne post er bl.a.

vurderet (konservativt) ud fra erfaringerne med

ressourcetrækket under behandlingen af Østerild.

Her anslås det samlede ÅV-forbrug for denne første VVM

for en fase 2-efterforskning, som grundet sagen

uafprøvede og komplekse karakter vurderes væsentlig

mere ressourcekrævende end den gennemsnitlige VVM-

proces. Skal der laves flere VVM'er, fordi der gennemføres

flere efterforskninger med frakturering stiger

ressourceforbruget selvsagt, men ikke proportionelt da

efterfølgende VVM'er af samme slag vil være kendt stof.

Det forudsættes, at bygherre (og dennes rådgiver)

udarbejder forslag til VVM-redegørelsen, og at NST

afhængig af den tekniske kompleksitet kan indhente

ekstern ekspertbistand.

Sædvanlig bistand fra NSTs fagenheder til sikring af afsnit

om natur, vand, landskab osv. derudover vidensopbygning

ifht. skifergassagskomplekset som p.t. ikke er kendt i

styrelsen

Juridisk vejledning og regelfortolkning i alt der vedrører

projektet

Omfanget af denne post afhænger af, hvor meget der kan

rummes inden for det eksterende plangrundlag fra fase 1.

Dette kan ikke vides med sikkerhed, før Totals anmeldelse

er modtaget. Som minimum skal der laves en ny lokalplan

(jf. den netop vedtagne lokalplan). Det er som

udgangspunkt kommunen, der er myndighed herfor, men

der kan laves call-in. Ressourceforbruget her er derfor helt

afhængig af hvilket valg, der træffes. Er p.t. fastsat ud fra

en antagelse om at NST vil skulle udarbejde det

nødvendige plangrundlag

Fase 2 (prøveboring med frakturering) - SCENARIE 2 + 3: Call-in ELLER ændring af VVM-bekendtgørelsen ifht. fase 2

Udarbejdelse af call in efter VVM-anmeldelse

af 2. fase (efterforskning) ELLER ændring af

VVM-bekendtgørelsen ifht fase 2.

0,1

NST

Projektledelse samt varetagelse af folketings-

, minister- og pressebetjening, håndtering af

interesserter, aktindsigtssager m.v.

NST

0,5

VVM-redegørelse og -tilladelse til 2. fase i TPL

(koordinerende enhed)

1,5

NST

0,2

Intern faglig kvalitetssikring af VVM'en,

statuspapir, redegørelse mv. samt

vidensopbygning ifht skifergas (for hele NST)

Juridisk vejledning

0,2

Landsplandirektiv/kommuneplan/lokalplan

0,6

0,3

0,2

0,5

0,3

NST

0,2

Udarbejdelse af statuspapir om skifergas i

Danmark i 2015

Bidrag til KEBMINs lovede evaluering i 2017

0,1

0,4

0,2

0,3

NST

0,5

Sagsbehandling i dep.

Sagsbehandling i MST

0,5

Total ÅV-forbrug i MIM

2,2

ÅV omregnet til mio. kr. (1 ÅV i NST = ca.

715.000 kr. Da NSTs funktionærtimepris er

529,53 kr. / time *1350 timer = 715.000 kr)

Midler til Miljøministeriet mhp ekstern faglig

bistand til vidensopbygning om de

miljømæssige aspekter af skifergas i VVM'en

(mio. kr.)

Ekstern bistand til statuspapir om skifergas i

Danmark i 2015 samt evaluering i 2017 (

mio. kr)

5,4

4,8

3,3

1,5

0,2

Det bemærkes at KEBMIn er ansvarlig for evalueringen og

at ressourceforbruget kun omhandler MIMs eventuelle

bidrag dertil.

MST's estimat for løsning af opgaver i medfør af

miljøbeskyttelsesloven m.v.

NST Økonomi har bidraget med ÅV-pris

1,6

3,9

3,4

2,4

statuspapir i 2015 forventes først udbetalt i 2015, selvom

arbejdet påbegyndes allerede i 2014

Pengene skal anvendes til opbygning af viden i en

forskningsinstition. Det forventes ikke, at

forskningsinstitutionerne har nogen særlig viden på dette

område i øjeblikket. MST undersøger mulighed for

trækningsret i DCE. KEBMIN bør undersøge tilsvarende for

GEUS. Udbetalingerne forventes først at skulle falde fra

2015 og frem, uanset om arbejdet påbegyndes allerde i

2014.

Konsulent- og forskningsbistand. Betalingen for

Samlet udgift (mio. kr.)

1,6

3. fase (indvindingsfasen)

VVM-redegørelse og Miljøgodkendelse til 3.

fase

5,9

4,4

Bemærk der kun er vurderet på de økonomiske

konsekvenser af forslaget frem til og med 2017, hvor

efterforskningen i første boring forventes afsluttet og en

samlet evaluering er forelagt regeringen, fremgår af tabel

1. Et eventuelt ressourceforbrug efter 2017 er ikke

estimeret for nærværende, da det afhænger af, hvorvidt

regeringen til den tid vil tillade, at der udstedes nye

tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas på

land.

MST

Hvis behov. Afhænger af om indvindingen kan holdes

inden for det vedtagne plangrundlag for 2. fase. Kan ikke

vurderes på det nuværende informationsgrundlag.

Evt.

landsplandirektiv/kommuneplan/lokalplan

Bore-tilladelse

NST

ENS

NOTAT

Projektbeskrivelse for udarbejdelse af videnskabelig undersøgelse af

efterforskning og indvinding af skifergas med frakturering i

[Frederikshavns Kommune/Danmark]

Tværgående planlægning

J.nr. NST-101-01829

Ref. nihho

Den 17. september 2014

1. Kort beskrivelse

Projekttitel: Videnskabelig undersøgelse af efterforskning og indvinding af

skifergas med frakturering i Danmark

Resumé: Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende

viden om efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke

forhold i Danmark, herunder særligt den danske geologi. Det primære fokus er at

belyse de mulige miljøpåvirkninger samt den eksisterende viden om, hvordan

mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.

Rekvirent: KEBMIN og Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Kontaktperson: Tina

Schmidt/Naturstyrelsen.

Deltagende institutioner: DCE [og/med input fra] GEUS eller en anden

institution/rådgiver. Kontaktperson: [xxx.]

Periode: Undersøgelsen er planlagt til at forløbe fra oktober 2014 og frem til den

31. marts 2015.

2. Baggrund

Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for anlæg med direkte

henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning og

indvinding af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af

skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske

energiselskab Total i løbet af september måned 2014. Miljøministeriet ønsker i den

forbindelse til brug for myndighedsarbejdet at forbedre ministeriets

vidensgrundlag om skifergasefterforskning og – indvinding med brug af

frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger.

3. Opgavebeskrivelse

Overordnet formål

Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende viden om

efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i

Danmark, herunder særligt den danske geologi.

Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige miljøpåvirkninger fra

efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark. I undersøgelsen skal også

gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative

miljøpåvirkninger kan imødegås.

Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget for Naturstyrelsens

VVM-redegørelse samt danne udgangspunkt for den skifergas-evaluering, som

KEBMIN lovede Folketinget i 2012 og 2013. Undersøgelsen kan endvidere indgå i

politiske drøftelser om skifergas i Danmark.

Forudsætninger

Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om

skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen

og UK, som kan indgå i en videnskabelig undersøgelse, som skal belyse de mulige

miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark.

Undersøgelsen skal belyse mulige miljøpåvirkninger som følge af efterforskning og

indvinding af skifergas med udgangspunkt i, hvad der efter VVM-reglerne skal

belyses. Herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og

overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt

forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer,

landskabelige forhold, støj mv. Undersøgelsen skal bl.a. inddrage de mange

kritikpunkter, der er rettet mod skifergas, som modstandere af skifergas har lagt

frem. I undersøgelsen skal der også gøres rede for den eksisterende viden om,

hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås. Denne generelle viden

skal sættes i relation til de specifikke forhold i Danmark, herunder den danske

geologi.

Fagligt omfang

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas i

Danmark. Undersøgelsen skal belyse en række miljøforhold med udgangspunkt i

VVM-reglerne, herunder nedenstående bud på mulige miljømæssige

konsekvenser, der bl.a. er identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport

fra august 2012 med titlen ”Support to the identification of potential risks for the

environment and human health arising from hydrocarbons operations involving

hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU) som i maj 2013 udgav

en rapport med titlen ”Fracking for Shale Gas Production”.

Oplysningerne angår anvendelse af frakturering i forbindelse med efterforskning

og indvinding af skifergas og således ikke andre former for boringer, herunder

indledende udtagning af borekerner, der ikke rejser samme miljømæssige

spørgsmål.

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad

efterforskning – efter skifergas ved anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål

i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af affald fra

boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af

boringen være mindre ved efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige

spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især aktualiseret ved

indvindingsboringer.

Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som undersøgelsen som

minimum skal belyse nærmere, herunder risiciene for at de indtræffer, ligesom der

skal gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan hver enkelt af de mulige

negative miljøpåvirkninger kan undgås.

Frakturering – kemikalier og forurening af grundvand

For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene

anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med store mængder

vand tilsat kemikalier og små keramiske kugler. Herved frigøres gassen.

I Danmark ligger skiferlagene generelt set 2-3 km eller mere under

grundvandsmagasinerne. De geologiske forhold og boringernes konstruktion skal

dog altid vurderes for et konkret projekt for at vurdere risikoen for forurening af

grundvand.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at fraktureringsteknikken

allerede kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i alt 130

boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i

10.000-vis af boringer på verdensplan. Undersøgelsen bør inddrage erfaringerne

fra både de danske og udenlandske boringer med frakturering. KEBMIN bidrager

til afgrænsning af hvilke boringer, der kan være relevante at inddrage i

undersøgelsen.

Jord, grundvand, søer og vandløb

Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grund-

/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til

frakturering. Ved etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise

sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan muligvis anvendes brakvand

eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug af vand er en

mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved

skifergasprojekter i USA og Canada. Ved brug af brakvand eller havvand vil der

kunne opstå risiko for forurening af søer og vandløb, bl.a. på grund af

saltindholdet i det anvendte vand.

De store mængder vand tilsættes kemikalier, og det kan efterfølgende give

udfordringer i forhold til håndtering af affald i form af spildevand, boremudder og

borespåner. Der kan være risiko for forurening på borepladsen og i værste fald

nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer. Disse risici

kan imødegås ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen med en tæt

membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen.

Vælges det at transportere spildevandet væk fra borestedet med lastbil, vil der

bestå en risiko for forurening ved uheld. Vælges bortledning gennem

spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud.

Landskab og trafik

Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af

arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger

til opbevaring af kemikalier, spildevand og affald. En boreplads vil typisk omfatte

omkring 10-15.000 m

En egentlig kommerciel gasproduktion vil formentlig betyde, at der må forventes

etableret at større antal borepladser med flere indvindingsbrønde (i

størrelsesordenen 8-12 på hver boreplads). I forbindelse med indledning af en

kommerciel produktion af skifergas i Danmark er det vurderingen, at der i første

omgang vil være tale om et begrænset antal borepladser, hvorfra der vil kunne

indhentes erfaring med hensyn til produktionens forløb, afsætning af naturgas,

optimering af fraktureringsteknikken mv. Det skønnes helt overslagsmæssigt, at

en boreplads vil kunne indvinde fra områder på i størrelsesordenen 10-20 km

Udbredelse af produktionen til at omfatte større områder og dermed også

etablering af flere borepladser vil bygge på erfaringerne fra en indledende fase af

produktionen. Valg af lokaliteter for nye borepladser vil blandt andet bygge på

viden om de geologiske forhold for skiferlagene i undergrunden. Disse anlæg vil

skulle forblive aktive i hele indvindingsperioden. Længden heraf vil afhænge af

skifergasforekomsterne, men kan være 20-30 år. Afhængig af anlæggenes

udformning og håndteringen af spildevandet, vil der kunne opstå et væsentligt

antal lastvognstransporter til og fra brøndene, hvilket bl.a. vil kunne få indflydelse

på anlæggelse af veje og etablering af rørledninger til gastransport og spildevand i

området, samt øget luftforurening i områder med øget lastbilkørsel.

Det skal i undersøgelsen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og

produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel

indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.

De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som en egentlig

produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses ved hjælp af eksempel-

visualiseringer.

Støj og lys

Det må forventes, at såvel borearbejdet som den efterfølgende frakturering foregår

kontinuert over døgnet, hvorved støj og lys fra arbejdsområdet vil kunne påvirke

omgivelserne væsentligt. I tilfælde af gas kan der forventes prøveproduktioner i

form af begrænset afbrænding i en såkaldt flare.

Radioaktive stoffer

Den aktuelle skifer i Danmark er en alunskifer. Alunskifer indeholder tungmetaller

og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/måles

for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt

radioaktive stoffer er ikke begrænset til produktion af gas fra skiferlag, men kendes

også fra traditionel produktion af olie og gas. I forbindelse med olie- og

gasproduktion fra den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt

forekommende radioaktive stoffer.

Metan og andre klimagasser

Metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i

forbindelse med skifergas indvinding. Også klimapåvirkningerne af skifergas,

herunder i hvilket omfang andre fossile brændsler fortrænges, bør belyses.

I rapporten ”Climate impact of potential shale gas production in the EU”, fremlagt

af Europa-Kommissionen i september 2012 konkluderes det på baggrund af

erfaringer fra USA, at udledninger af klimagasser fra anvendelse af skifergas til

elektricitet er 41 til 49 procent mindre end fra anvendelse af kul. Vurderingerne er

fremkommet ved en livscyklusanalyse omfattende udledninger fra udførelse af

produktionsboringer til nedtagelse af anlæg.

Jordskælv

Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for [mindre] jordskælv

ved gennemførelse af boringerne. Det skyldes, at frakturering stresser lokale

forkastningszoner.

4. Fremgangsmåde og metode

[Skal afklares i samspil med DCE og GEUS/anden rådgiver. DCE’s kompetencer

knytter sig primært til det overjordiske, og kan næppe matche GEUS på

vurderinger af geologi og grundvandsrisici. En aftale med KEBMIN bør derfor

sikre, at GEUS stiller såvel data som vurderinger til rådighed for DCE på disse

områder.].

5. Tidsplan og ressourcer

Tidsplan: Projektet igangsættes den [dato] 2014 og færdiggøres den 31. marts

2015, hvor den endelige videnskabelige undersøgelse afleveres.

Bemandingsplan: DCE afsætter [personer], GEUS afsætter [personer].

Projektbudget: Tentativt 1 mio. kr. Skal afklares nærmere i samspil med DCE.

Afhænger også af hvorvidt GEUS stiller de geologiske data gratis til rådighed eller

ej.

[De nærmere aftaler skal fremgå her, herunder om DCE medfinansierer noget, om

en del skal finansieres over rammeaftalen og om der også skal nye penge til. Det

bør også fremgå, hvornår betalingerne skal forfalde. Der kunne fx være en betaling

til forfald ultimo 2014 og en betaling der forfalder, når den endelige videnskabelige

undersøgelse er afleveret.]

6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering

Projektets organisation og fremdriftssikring: Projektet ligger ved DCE, men

forudsætter input fra GEUS. [xx, hos DCE] har det overordnede ansvar for

projektet.

Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra NST, MST, MIMs

departement samt KEBMIN. Følgegruppen mødes [xx] gange med DCE frem mod

afleveringen af den endelige undersøgelse. På møderne redegør DCE kort for

fremdriften indtil da.

Leverancer: Projektet har tre leverancer, hhv.

- en endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem

DCE og følgegruppen

- teknisk dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport

- en enkel og kort policy- og redskabsorienteret publikation, så

offentligheden og beslutningstagere enkelt kan tilegne sig hovedpointerne

fra undersøgelsen

Projektinitieringsdokument (PID)

Efterforskning af skifergas med frakturering – sagsbehandling i MIM

rev. 17. september 2014

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

1. Stamdata

Projektnavn: Skifergas i MIM

Projekt nr.

Journal nr.

Driftskonto nr.

M-tids nr.

Projektleder: Sanne Kjær, kontorchef Jura

Projektejer: Oluf Engberg, vicedirektør

Start- og

slutdato:

Start: september

2014

Slut: medio 2017

Godkendelse/kommentarer:

Dags dato:

Revisions historik

Revisionsdato

17.09.2014

Version

Resumé af

ændringer

Ændringer

markeret?

Forfatter

Nina Holst

2. Den forretningsmæssige begrundelse og formål med projektet

2.1 Politisk baggrund

Energiministeren har efter undergrundsloven givet to eneretstilladelser i 2010 til statens olie- og gasselskab

Nordsøfonden og det franske olieselskab Total til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvor

efterforskningsmålet er naturgas i skiferlag (boring efter skifergas) geografisk dækkende 40 kommuner,

særligt i Nordjylland og Nordsjælland. En eventuel indvinding af skifergas kan få betydning for dansk

energiforsyning, økonomi, CO2-udledning m.v.

SRSF-regeringen besluttede i juni 2013 at a) tage den tidligere VK-regerings eneretstilladelser til hhv. det

franske energiselskab TOTAL og den danske stats olie- og gasselskab Nordsøfonden til efterretning men b)

afvente en evaluering af erfaringerne fra en evt. indledende boring før eventuelle flere tilladelser til samme

eller andre selskaber gives.

SRSF-regeringen besluttede ved samme lejlighed, at de gerne ser investering i efterforskning og indvinding

af skifergas i Danmark, hvis det sikkerheds- og miljømæssigt kan ske fuldt forsvarligt. Formålet med det

midlertidige stop for yderligere tilladelser efter Undergrundsloven er at undersøge mulighederne for at sikre

dette.

SRSF-regeringen besluttede også at afvente resultaterne af miljøvurderingerne før beslutning om,

hvorvidt der skal gives yderligere eneretstilladelser til efterforskning og indvinding skifergas i Danmark,

hvilket imødekom de skeptiske i regeringen (Ida Auken og Martin Lidegaard). Den nuværende SR-regering

har ikke drøftet skifergas-problematikken, men Rasmus Helveg Petersen følger den hidtidige linje jf. hans

svar på §20 spm S 1606.

2.2 Udestående tilladelser

En forudsætning for at efterforske og indvinde skifergassen er, at selskaberne i øvrigt indhenter de

tilladelser og godkendelser, der er nødvendige i medfør af miljølovgivningen og anden lovgivning.

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

Kemikalier, som anvendes i en boring, vil skulle fremgå af programmet for udførelse af boringen. Et

boreprogram skal godkendes af Energistyrelsen.

En plan for indvindingsvirksomhed, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæg og eventuelle

rørledninger hertil, skal godkendes af Energistyrelsen.

De tre led i skifergasboringer – fase 1: dybdeboringer, fase 2: efterforskning ved frakturering og fase 3:

indvinding ved frakturering – er endvidere omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på

miljøet – VVM. Kommunen er VVM-myndighed for fase 1, mens Naturstyrelsen er VVM-myndighed for

fase 2, mens Miljøministeriet (Naturstyrelsen/Miljøstyrelsen) er VVM-myndighed for indvindingsboringer

(fase 3).

Ydermere er etablering af kommerciel

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

indvinding

skifergas

godkendelsespligtigt

efter

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas ved

anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand,

håndtering af affald fra boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af boringen være mindre ved

efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især

aktualiseret ved indvindingsboringer.

2.2 Det aktuelle projekt

Frederikshavn Byråd har onsdag den 25. juni 2014 vedtaget kommuneplantillæg, lokalplan og VVM med

miljørapport som muliggør, at Total E&P Denmark sammen med Nordsøfonden kan påbegynde fase 1. P.t.

afventes dog en ny tilladelse til boring efter vand (vandet skal bruges i efterforskningsboringen) da Natur-

og Miljøklagenævnet den 7. juli 2014 har tilbagevist disse tilladelser til fornyet behandling i Frederikshavn

Kommune. Anlægsarbejdet med klargøring af borepladsen i øvrigt er dog i fuld gang. Selve boringen i fase

1 vil først gå i gang når alle nødvendige tilladelser fra myndighederne er på plads.

Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for fase 2: anlæg med direkte henblik på

frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse

af fase 2 fra Total i løbet af september måned 2014. Det er myndighedsarbejdet i og forbundet med denne

fase 2, som dette projekt omhandler. De konkrete delelementer og leverancer i projektet er beskrevet i afsnit

Hovedformålet med statens overtagelse af myndighedskompetencen for den såkaldte anden fase har været

varetagelse af den nationale energipolitik, da det er staten, der ejer undergrunden, og staten der udsteder

tilladelser efter undergrundsloven.

Ressourcetrækket for dette projekt vil være afgrænset til behandlingen af den konkrete sag i Frederikshavn

samt udarbejdelse af den mere generelle videnskabelige undersøgelse om skifergas, da dette projekt og

evalueringen heraf (som KEBMIN er ansvarlig for) vil være afgørende for, hvorvidt den danske regering

fremadrettet overhovedet vil give tilladelse til yderligere efterforskning efter og eventuel kommerciel

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

indvinding af skifergas i Danmark, hvilket vil være afgørende for, om der kommer yderligere lignende

VVM-sager.

2.3 Formål

Formålet med dette projekt er:

- at sikre en samlet koordinering af Miljøministeriets arbejde med skifergassagen, som grundet sagens

principielle karakter og den store interesse fra offentligheden, ser ud til at blive ganske betydeligt.

- at sikre en professionel og grundig sagsbehandling

- at sikre en samlet varetagelse af den danske stats miljøpolitiske interesser vedrørende skifergas

- at tilvejebringe et fagligt, fuldt forsvarligt grundlag for en kommende regeringsbeslutning om tilladelser

til at efterforske skifergas.

2.4 Interessenter

Der er mange organisationer, som er direkte imod skifergas. Som eksempel kan nævnes miljøforkæmpere

som fx Skifergas Nej Tak, der er en paraplyorganisation af organisationer, som ikke ønsker, at der

efterforskes eller indvindes skifergas på dansk territorium. Der er også organisationer, der, hvis det bliver en

realitet, vil arbejde for, at det sker på den bedste måde for miljøet. Som eksempel kan nævnes Danmarks

Naturfredningsforening, der, hvis indvinding af skifergas besluttes, vil arbejde for, at det sker på den mest

miljørigtige måde.

Der ses ikke i den danske debat at være organisationer, som arbejder for skifergas. Synspunkter for skifergas

har derfor i den offentlige debat, på borgermøder mv. hidtil været fremført af det franske energiselskab

TOTAL, som også har økonomiske interesser i efterforskning og udvinding. TOTAL er bygherre i

Frederikshavn-sagen. TOTAL har anslået, at kommende investeringer i Danmark potentielt er et trecifret

millionbeløb. De har også tilkendegivet, at chancen for at finde kommercielt interessante forekomster er

under 20 pct. Nordsøfonden ejes af staten med det formål at efterforske og indvinde olie, gas mv. fra

undergrunden og er en mindre deltager i det aktuelle projekt. Nordsøfonden er fortaler for efterforskning

men er relativt lavmælt i den offentlige debat qua sit tilhørsforhold til staten.

Energistyrelsen er den myndighed, der administrerer tilladelserne efter undergrundloven til at efterforske og

udvinde skifergas.

Frederikshavn Kommune er den kommune, som lægger undergrund til.

3. Mål og succeskriterier for projektet

Projektets mål

Statusnotat/videnskabeli

g undersøgelse leveret 1.

kvartal 2015, jf. ØU-cover

Professionel og rettidig

gennemførelse af VVM-

planproces

med

ekstra

fokus

på

offentlighedens

inddragelse, da sagen

har

stor

offentlig

Beskrivelse

Eksisterende viden om efterforskning og

indvinding af skifergas med frakturering i

relation til den danske geologi.

Underleverance til VVM-redegørelsen.

Solidt grundlag for afgørelse efter VVM-

reglerne om efterforskning af skifergas

med frakturering.

Succeskriterium

Undersøgelse afleveret til tiden

Overholdelse af tidsplan, medhold

af NMKN ved evt. klage.

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

interesse

Mål

ifht

ministerbetjening m.m.

Bedst mulige

håndtering.

grundlag

for

politisk

Diverse

FT-spørgsmål

leveret til tiden.

m.v.

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

4. Projektets økonomiske hovedtal

4.1 Økonomiske hovedtal inkl. gevinster

Økonomiske hovedtal

Projektudgifter

Timeforbrug. i ÅV

Driftsudgifter

Bruttogevinster

Nettogevinster

2014

2,4

2015

2,05 mio.

kr.

5,4

2016

1, 05 mio.

kr.

4,8

2017

2 mio. kr.

3,3

År 5

De eksterne projektudgifter i 2015-2017 forventes primært relateret til videnopbygning om skifergas i en

eller flere danske forskningsinstitutioner samt ekstern bistand i hhv. 2015 og 2017 til udarbejdelse af hhv.

videnskabelig undersøgelse (som MIM er ansvarlig for) og evaluering (som KEBMIN er ansvarlig for/har

lovet Folketinget) og er p.t. estimeret til omkring 5 mio. kr. fordelt over 2015-2017. Derudover må forventes

mindre udgifter (formentlig omkring 100.000 kr.) til afholdelse af borgermøder i de to offentlighedsfaser.

Den primære kvalitative gevinst er, at det er staten, der er VVM-myndighed for en opgave, som har statslig

interesse, idet staten ejer undergrunden, og der er tale om varetagelse af den statslige energipolitisk.

Kan der gives en miljømæssigt forsvarlig VVM-tilladelse til fase 2 og efterfølgende kommerciel indvinding,

kan der kvantitativt forventes investeringer i Danmark for op til trecifrede millionbeløb og dertil kommer

eventuelle gevinster for statskassen fra skatteintægter, hvis 2. fase eventuelt efterfølges af en indvinding.

En detaljeret tabel over projektets forventede ressourceforbrug er vedlagt. Ressourceforbruget kan ikke

finansieres inden for NSTs egne rammer. Det bemærkes endvidere, at der i det samlede ressourceforbrug af

indregnet projektmidler til MIMs bidrag til den evaluering, som KEBMIN har lovet Folketinget og som

forventeligt vil finde sted i 2017, selvom selve evalueringen ikke betragtes som en del af dette projekt, jf.

afsnit 8 om projektets afgrænsninger.

5. Projektets leverancer

5.1. Projektets leverancer

Opgave/Leverance

Videnskabelig undersøgelse om

skifergas i Danmark

Beskrivelse

Der forventes taget beslutning om et statusnotat/en videnskabelig

undersøgelse om skifergas i den igangværende ØU-proces. I ØU-

notatet er forudsat afsat midler til ekstern bistand på ca. 1 mio. kr. til

udarbejdelsen.

Der findes en meget omfattende mængde rapporter og videnskabelige

artikler om skifergas – i europæisk sammenhæng bl.a. foranlediget af

bl.a. Europa-Kommissionen og UK.

På denne baggrund udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori

eksisterende viden om skifergas kan sættes i relation til den danske

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

geologi. Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige

miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i

Danmark. I undersøgelsen skal også gøres rede for den eksisterende

viden om, hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.

Undersøgelsen skal endvidere kunne bruges til udlevering til Folketinget

mhp. At indgå i de politiske drøftelser.

Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget for NST’s

VVM-afgørelse ifm 2. fase samt udgangspunkt for den skifergas-

evaluering, som KEBMIN lovede Folketinget i 2012 og 2013.

Det er aftalt med KEBMIN, at Miljøministeriet igangsætter

undersøgelsesarbejdet, at KEBMIN kommer med i en følgegruppe, og

at MIM/KEBMIN deler udgifterne til undersøgelsen lige over

VVM-proces med alle de deri

indeholdte leverancer.

Processuel meddelelse om VVM-pligt (frakturering ifbm

efterforskning eller indvinding af skifergas hører under bilag 1,

kt 39)

Udarbejdelse af idéoplæg (bygherre og NST)

1. offentlighedsfase (6 ugers høring af idéoplæg inkl. afholdelse

af eventuelle borgermøde(r))

Udarbejdelse af scopingnotat pba. bekendtgørelsen, projektet

og indkomne høringssvar (fastlæggelse af omfanget/indholdet

af VVM’en – internt aftalepapir ml. NST og bygherre)

Udarbejdelse af VVM-redegørelse (bygherre og NST, TPL med

input fra MST, Jura og relevante NST-fagkontorer)

2. offentlighedsfase (minimum 8 ugers høring af endelig VVM-

redegørelse evt. inkl. udkast til VVM-tilladelse - inkl.

borgermøde (r))

Sammenfattende redegørelse (udarbejdelse af og høring hos

kommunen)

Beslutning om call-in/landsplandirektiv og hvilket nyt

plangrundlag der skal fremskaffes (kun lokalplan eller mere?)

Det antages, at plangrundlaget skal miljøvurderes efter planer

og programmer, som er den almindelige proces.

Proces afhænger af beslutningen ovenfor

Afgørelse om VVM-tilladelse.

Plangrundlag

Afgørelse om VVM-tilladelse

Løbende minister-, folketings og

pressebetjening

Håndtering af og møder med

interessenter

Grundet den store modstand mod skifergas må der forventes megen

minister-, folketings- og pressebetjening. Vigtigt at denne forløber så

effektivt, smidigt og konsistent som muligt.

Interessenter: Total, Nordsøfonden, KEBMIN, Skifergas Nej Tak, DN,

Netværk til Oplysning om Skifergas, Concito m.fl.

Der må forventes megen modstand mod skifergas, men forhåbentlig

kan en del af kritikken afværges ved ordentlig inddragelse af de

væsentligste interessenter. Forskellige modeller herfor bør overvejes.

Fx regelmæssige møder i grupper á la en slags uformelle vandråd el.

andet. Halvårlig (eller anden tidsmæssig kadence) orientering af MIU og

KEB-udvalget m.v.

Behandling

aktindsigtsanmodninger

Uanset

interessenthåndtering

må

der

forventes

aktindsigtsanmodninger – både fra almindelige borgere

protestgrupper, men også fra journalister.

del

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

6. Projektets fremgangsmåde

6.1. Hovedtidsplan fordelt på faser

Det vides ikke på nuværende tidspunkt om det er kommunen eller Naturstyrelsen (ved call-in), som

udarbejder kommuneplantillæg og lokalplan. Faserne er under alle omstændigheder skitseret i

hovedtidsplanen nedenfor. Udstedelse af et landsplandirektiv som alternativ til kommuneplantillæg og

lokalplan er en mulighed, som skal drøftes i projektgruppe og styregruppe og skal besluttes af ministeren.

Det skal bemærkes, at nedenstående er Naturstyrelsens første bud på en tidsplan, og at den er længere end

det forslag, som Total senest har fremsendt. En endelig tidsplan vil først blive fastlagt, når der er afholdt et

opstartsmøde med Total, hvor forventninger til tidsplanen m.v. kan afstemmes.

Projektets faser

VVM idéfase, herunder idéfase for

SMV af kommuneplantillæg og

lokalplan

Scoping og udarbejdelse af VVM-

redegørelse inkl. statusnotat om

skifergas

Udarbejdelse

udkast

til

kommuneplantillæg og lokalplan

Høring af VVM-redegørelse inkl.

SMV

for

lokalplan

kommuneplantillæg

Udkast til afgørelse om VVM-

tilladelse

samt

kommuneplantillæg og lokalplan i

høring i Frederikshavn Kommune

Udkast til afgørelse om VVM-

tilladelse forelægges for minister

Afgørelse om VVM-tilladelse samt

kommuneplantillæg og lokalplan

(eller

landsplandirektiv)

til

bygherre.

Interessentinddragelse ud over de

almindelige

VVM-

offentlighedsfaser

Total

efterforskningen,

opnås tilladelse

gennemfører

såfremt der

Primo august – primo

oktober 2015

Primo

november –

primo december 2015

Ministerorientering

Medio oktober 2015

Fasens start og slut

Primo

oktober –

medio

november

2014

Medio

november

2014 – primo august

2015

Milepæle

Ministerorientering

Dato

Primo

2014

december

Primo

2015

december

Ministergodkendelse

December

2015/januar 2016

Januar 2016

Oktober

2014 –

oktober 2015

2016

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

7. Projektets risici

7.1. Projektets vigtigste risici

(Risiko id)

Risiko

Den aftalte tidsplan overskrides

som følge af klager i det

nationale klagesystem, der

tillægges opsættende virkning

VVM-processen trækker ud på

grund af, at vidensniveauet ikke

rækker til at afgrænse VVM-

redegørelsen (scoping) eller til

foretage

ønskede

analyser og undersøgelser til

VVM-redegørelsen.

Totals resultater af boringer mv.

giver anledning til at revurdere

projektets omfang

EU-Kommissionen indleder en

pilotsag/traktatkrænkelsessag

om overtrædelses af VVM-

direktivet efter henvendelse fra

interessenter, som ikke ønsker

skifergas indvinding i Danmark.

(Risikoværdi

S*K)

Risikohåndtering

[Vanskeligt at håndtere på forhånd]

VVM-redegørelsen iværksættes først på

tidspunkt, hvor det konkrete projekt kan

afgrænses.

[Vanskeligt at håndtere på forhånd]

7.2. Projektets risikostyring

Projektlederen inddrages ad hoc, i spørgsmålet om hvornår det konkrete projekt er afgrænses mok, til at

VVM-redegørelsen kan iværksættes.

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

8. Projektets afgrænsninger og afhængigheder

8.1. Afgrænsning

Afgrænsning

Den i ØU-coveret omtalte

evaluering efter fase 2 indgår

ikke i nærværende projekt.

Beskrivelse af afgrænsning

Når de samlede resultater fra

efterforskningsboringen foreligger

(fase 1 samt evt. fase 2),

foretages en samlet evaluering af

danske erfaringer; jf. beslutningen

i Økonomiudvalget i juni 2012.

Nye internationale erfaringer vil

også blive inddraget. Folketinget

er d. 18. juni 2012 og 24. april

2013 af klima-, energi- og

bygningsministeren blevet lovet

sådan

evaluering.

På

baggrund af evalueringen kan

regeringen foretage en vurdering

af, om der igen kan udstedes nye

tilladelser til efterforskning og

indvinding af skifergas på land,

svarende til beslutningen i

Økonomiudvalget i juni 2012.

Begrundelse for afgrænsning

Det er KEBMIN’eren, der har lovet

Folketinget

den

omtalte

evaluering, hvorfor det er KEBMIn

der er ansvarlig for denne

leverance.

I evalueringen vil dog formentlig

skulle indgå et afsnit, der vurderer

eventuel

kommerciel

skifergasindvindings

miljømæssige konsekvenser, som

MIM vil skulle levere. Af denne

årsag er omkostningerne hertil

også

medtaget

ressourceestimatet i afsnit 4.

8.2. Projektets afhængigheder

Afhængighed

Ekstern

Kort beskrivelse af afhængighed

Fremdriften

processen

afhænger af kvaliteten af det

materiale, der modtages fra

bygherre og dennes rådgiver

Antal indkomne

høringsperioden

høringssvar

Projektejer

Håndtering af afhængighed

Som sædvanlig

Ekstern

Intern

Hurtige og holdbare faglige

leverancer og/eller vurderinger fra

fagkontorer i NST og MST

Vidensopbygning,

herunder

statusnotat, om skifergas og

frakturering

på

tilstrækkeligt

niveau

Totals tidsplan. Totals første

forslag til tidsplan for VVM

vurderes at være for kort, bl.a.

pga. konflikt mellem tidspunkt for

offentlighedsfaser

større

officielle ferieperioder, desuden

skal resultaterne fra fase 1-

prøveboring

indgå

VVM-

redegørelsen for fase 2.

Indkøb af ekstern bistand (forskning

og/eller konsulentydelser)

Ekstern/intern

Ekstern

Der afholdes hurtigst muligt et møde

med Total om tidsplaner.

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

9. Organisering

9.1. Projektorganisation

Organiseringsdiagram for håndtering af skifergas i MIM:

Tæt koordination

Der bør holdes regelmæssige koordinationsmøder internt i projektarbejdsgruppen (niveauet under

styregruppen), med deltagelse af både NST, MST pg dep. for at sikrekoordination, vidensdeling og en så

effektiv sagsbehandling som muligt.

Som udgangspunkt bør det bestræbes, at der kun er én indgang/så få indgange som muligt til MIM pr

interessent/part, for at undgå forvirring og sikre konsistens i kommunikationen. Den foreslåede ansvarsdeling

er nærmere beskrevet i afsnit 11.2 om kommunikationsaktiviteter.

9.2. Styregruppe

Rolle

Styregruppeformand/ projektejer

Styregruppedeltager

projektleder

Styregruppedeltager

Navn

Oluf Engberg

Sanne Kjær

Pia Holm

Tone Madsen

Michel Schilling

Titel

Vicedirektør i Naturstyrelsen

Kontorchef i Naturstyrelsen

Kontorchef i departementet

Specialkonsulent i departementet

Vicedirektør i Miljøstyrelsen

9.3. Projektleder

Navn

Kontorchef Sanne Kjær

Enhed

Jura

Sanne er mange årig planchef med stor erfaring inden for VVM og planlægning.

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

9.4 Øvrige roller og bemanding

Rolle

Koordinator

ifht.

minister-,

folketings-

pressebetjening, juridisk ressourceperson, skribent

på ændring af VVM-bekendtgørelsen,

VVM-

plansagsbehandler,

bidrager

til

ministerbetjening, koordinator på alt det VVM- og

planfaglige

Ansvarlig for kvalitetssikring af VVM-processen og

indholdet i VVM-redegørelsen, samt ifht statusnotat i

2015 og evaluering i 2017

Anden sagsbehandler på skifergassagen som også

bidrager til ministersagsbetjening m.v. i nødvendigt

omfang.

Godkendende chef ifth VVM-sagsbehandlingen

En række fagpersoner internt i NST til sikring af det

faglige niveau og korrekte faglige vurderinger i VVM-

redegørelsen

Navn og enhed

Fuldmægtig

Johanna

Schüssler

specialkonsulent Helle Ina Elmer, Jura

Fuldmægtig Tina Schmidt, TPL

Funktionsleder Nina Holst, TPL

Fuldmægtig Peter Moltesen, TPL

En eller flere fagpersoner i MST til vurdering af

miljømæssige konsekvenser af kemikalier m.v.

anvendt til frakturering.

Varetagelse af aktindsigtsanmodninger, mindre

borgerhenvendelser m.v.

Kontorchef Christina Berlin Hovmand, TPL

Skal afklares nærmere. Involverede enheder må

som minimum forventes at være DLA (det

landskabelige), KVG (grundvandsbeskyttelse) og

VHM (udledning af affaldsvand til nærliggende søer

og vandløb).

MSTs koordinator er sagsbehandler Karsten Borg

Jensen. Ansvarlig kontorchef er Yvonne Korup,

MST Virksomheder

Fx en student som har skifergassagen som sin

hovedopgave, hvis det bliver nødvendigt.

9.5. Allokering/ressourcetræk fordelt på roller

[Det er projektlederens ansvar, at alle projektdeltagere er opmærksomme på hvilken særskilt m-tidskonto

deres timer skal registreres på, så der løbende kan følges op på tidsforbruget.]

Rolle

Navn

Allokeringsbehov i

timer i projektperiode

Fra dato til

dato

Enhed

Sum

….

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

10. Interessent- og aktørhåndtering

Vigtigste interessenter

Total

Interesse i projekter

Bygherre, økonomisk interesse

ved gennemførsel

Håndteres ved

Håndteres tilsvarende bygherrer i andre store

VVM-sager. Der afholdes et indledende

møde, hvor projekt- og tidsplan drøftes og

kommende møder aftales.

Håndteres tilsvarende bygherrer i andre store

VVM-sager. Der afholdes et indledende

møde, hvor projekt- og tidsplan drøftes og

kommende møder aftales.

Det forudsættes, at miljøministeren skriver

under på en evt. VVM-tilladelse.

Orienteres om resultatet af de to VVM-

høringsfaser og i øvrigt efter nærmere aftale.

Nordsøfonden

Bygherre, økonomisk interesse

ved gennemførsel

Den siddende regering

Økonomisk

interesse

gennemførsel, politisk interesse i

udfald og håndtering af VVM-

processen

samt

overfor

modstanden

(dele

af)

befolkningen.

Den nuværende SR-regering har

ikke

drøftet

skifergas-

problematikken

Miljøudvalget og Klima-

energi-

bygningsudvalget

Frederikshavn

Kommune

Græsrodsbevægelser

mod

skifergas:

Skifergas Nej Tak,

Danmarks

Naturfredningsforening,

Det økologiske Råd,

Netværk til oplysning

skifergas,

Greenpeace, WWF

Politisk interesse

Orienteres løbende efter nærmere aftale.

Mødeplan aftales tidligt i projektet. Tæt

dialog, ikke mindst om kommuneplantillæg og

lokalplan

Imod skifergasindvinding

frakturering

ved

Projektgruppe og styregruppe skal beslutte,

om græsrodsbevægelserne og evt. andre skal

inviteres til dialog ud over den offentlighed og

dialog man har i den almindelige VVM-proces

(borgermøder i idéfase og når udkast til VVM-

redegørelse foreligger samt skriftlig høring i

forbindelse hermed).

Miljøministeriet har i flere sager arbejdet med

nye former for interessentinddragelse.

Dialogmøder med græsrodsbevægelserne vil

sende et signal om lydhørhed, dertil kommer

at NST kan drage nytte af den viden

græsrodsbevægelserne kan bidrage med. På

de offentlige borgermøder og i skriftlige

høringer er det ofte de store fronter, der bliver

trukket op. På dialogmøder i mindre fora

drøfter man lettere konkrete problemstillinger

og løsninger.

Står

for

den

offentlige

kortlægning og oprensning af

jordforurening

Bør kontaktes mhp vidensindsamling

Regionerne,

særligt

Region Nordjylland

Vidensinstitutioner,

GEUS, DCE, DTU

Lodsejere

Vidensinstitutioner

skal

inddrages

forbindelse med videnopbygning. OBS! Tjek

om GEUS er rådgiver for Total.

Lokale borgere der kommer til at

lægge jord til

Håndteres tilsvarende lodsejere i andre VVM-

projekter

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

11. Kommunikation og hovedbudskaber

11.1 Hovedbudskaber

I sidste version af ØU-sagen er lagt op til, at regeringen følger nedenstående fælles kommunikationslinje.

Hovedbudskaberne tilrettes efter den endeligt vedtagne ØU-sag.



Vi er i regeringen enige om, at eventuelle forekomster af skifergas kan bidrage til energiforsyningen

i Danmark, såfremt al efterforskning og indvinding af skifergas foregår miljø- og sikkerhedsmæssigt

fuldt forsvarligt.



Vi er bevidste om, at frakturering af undergrunden med henblik på at efterforske efter eller indvinde

skifergas potentielt kan være forbundet med en række miljø- og sikkerhedsmæssige risici, der

bekymrer mange borgere.



Vi mener, det fremover bør være staten og ikke den enkelte kommune, der er myndighed for VVM-

tilladelser, når det gælder efterforskning efter skifergas med anvendelse af frakturering. Derfor

overtager miljøministeren nu den myndighedsopgave, som knytter sig til efterforskning med

frakturering, og som før har ligget i kommunerne.



Lige nu ved vi ikke, om der findes gas i de danske skiferlag og i givet fald, om der er nok til en

egentlig kommerciel produktion. Så vi kan ikke på nuværende tidspunkt spå om, hvorvidt indvinding

bliver aktuel i Danmark



I 2010 fik Total og Nordsøfonden eneretstilladelse til efterforskning og indvinding af skifergas i

Nordjylland og Nordsjælland



Frederikshavns Kommune gav i juli 2014 – på baggrund af en fuld VVM-redegørelse – VVM-

tilladelse til en indledende prøveboring, som nu forberedes



Hvis hele efterforskningsfasen kan gennemføres miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt og alle

nødvendige tilladelser er indhentet, har selskaberne ret til at indvinde.



Vi har besluttet at gennemføre en undersøgelse af de miljørisici, der er forbundet med efterforskning

og indvinding af skifergas i Danmark – og den mulige håndtering af disse



Hertil kommer, at når de samlede resultater fra efterforskningsboringen i Frederikshavns Kommune

foreligger, vil regeringen foretage en evaluering og som lovet sende den til Folketinget



Regeringen står ved sit mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050. Men olie og gas vil spille en

central rolle i energiforsyningen en del år frem, og brug af naturgas er mere klimavenligt end kul –

der udledes mindre CO2 fra afbrænding af gas end kul.



Desuden vil statslige indtægter fra olie- og gasproduktion kunne være til gavn for vores velfærd og

samfundsøkonomi

11.2 Kommunikationsaktiviteter

Som udgangspunkt bør det bestræbes, at der kun er én indgang/så få indgange som muligt til MIM pr

interessent/part, for at sikre konsistens i kommunikationen.

Der bør holdes regelmæssige koordinationsmøder internt i projektarbejdsgruppen, for at sikre vidensdeling

og en så effektiv sagsbehandling som muligt.

11.2.1 Pressen

For at sikre sig konsistens bør det ifht. al detaljeret information om proces, jura m.v. være projektleder og

kontorchef Sanne Kjær, der udtaler sig til pressen.

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

Ministeren og klima-, energi-, og bygningsministeren kan udtale sig om:

a) hvorfor der er givet eneretstilladelser til efterforskning og indvinding til skifergas, men hvorfor der

også er en pause for flere tilladelser

b) statens bevæggrunde for overtagelse af myndighedskompetencen i fase 2 (bekendtgørelsesændring,

fordi afgørelsen om VVM-tilladelse derved kan påklages) [begge ministre]

c) overordnede mål og etik for proces og [VVM]-sagsbehandlingen [miljøministeren]

11.2.2 Kontakt med Total , Nordsøfonden og Frederikshavns Kommune

Al kontakt med Total og Nordsøfonden (de to bygherrer) og Frederikshavns Kommune foretages som

udgangspunkt af/via Naturstyrelsen, som vil være VVM-myndighed.

11.2.3 Kontakt med Folketinget (MIU, KEB-udvalget m.v.) og KEBMIN

Al kontakt til Folketinget og KEBMIN foregår via departementet.

11.2.4 Kontakt til forskningsinstitutioner

Al kontakt til de forskningsinstitutioner, som ender med at skulle bidrage med ny viden til området, kører via

Naturstyrelsen, der qua sin rolle som VVM-myndighed er primær bruger af den indsamlede viden. Der

etableres følgegrupper, som bidrager til at bestemme omfanget af den viden, der ønskes. Heri vil både MST

og KEBMIN indgå.

11.2.5 Kontakt til græsrodsbevægelser mod skifergas

Kontakt til modstandsgrupper og øvrige interessenter (som hovedsageligt forventes at være imod skifergas)

vil i stort omfang formentlig ske via VVM-processen, men der må også forventes et mængde henvendelser til

ministeren, der på sædvanlig må klares som STS’er, PMV’er og deciderede ministerbesvarelser, afhængig af

departementets vurdering.

12. Bilag



Ressourceoversigt

Projektbeskrivelse for videnskabelig undersøgelse

[Detaljeret tidsplan for VVM-processen – når en sådan er udarbejdet efter møde med Total ultimo

september.]

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

Til departementschefen

RØD

Frist:

Tværgående planlægning

J.nr. NST-101-01829

Ref. nihho

Den 11. september 2014

Godkendt af

DEP J.nr.

2014 - 7578

Styrelse omr. chef

SAKJA

Styrelse Direktion

Ministeren

Skifergas – projektinitieringsdokument og projektbeskrivelse for en videnskabelig

undersøgelse

./.

Indstilling

Det indstilles, at departementet:

- godkender vedlagte projektinitieringsdokument

- godkender vedlagte projektbeskrivelse og

- sender projektbeskrivelsen i høring hos KEBMIN samt

- afklarer spørgsmålet om KEBMINs eventuelle medfinansiering

Problem

Det forventes at ØU snarest træffer beslutning om, at NST overtager VVM-

myndighedskompetencen for projekter, der omhandler frakturering i forbindelse med

efterforskning af skifergas på land. Samtidig hermed forventes ØU at træffe beslutning om, at der

skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse hvori eksisterende viden om efterforskning og

indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt

geologien i det konkrete område i Frederikshavn. Denne undersøgelse skal være færdig i 1.

kvartal 2015.Vedlagt fremsendes det af departementet ønskede udkast til projektbeskrivelse for

den videnskabelige undersøgelse om skifergas. Der udestår p.t. en afklaring af a) undersøgelsens

omfang (se projektbeskrivelsen), b) om DCE kan udføre den samt c) pris og finansiering.

Med overtagelsen af VVM-myndighedskompetencen får NST yderligere arbejdsopgaver. I

projektinitieringsdokumentet fastlægges den interne arbejdsfordelingen i NST.

Status

Det vides endnu ikke, om DCE har den faglige kapacitet til at udføre undersøgelsen. Det skal

afklares i dialog med DCE, når MIM og KEBMIN sammen har defineret opgaven, og bør efter

Naturstyrelsens vurdering først ske efter ØU har truffet endelig beslutning, hvorfor der endnu

ikke er taget kontakt til DCE. Det skal yderligere afklares i hvilket omfang, GEUS kan stille data

til rådighed til brug for undersøgelsen/skal udføre dele af undersøgelsen.

Hvis DCE har den faglige kapacitet, og den er ledig, så kan DCE i princippet begynde at løse

opgaven med det samme. Det efterlader så spørgsmålet om finansieringen af opgaven. Der er som

udgangspunkt to finansieringsmåder:

MIM finder nye konsulentmidler, som kan anvendes til at købe ydelsen hos DCE.

Opgaven indgår i rammeaftalen.

Det vil være vanskeligt at finde ledig kapacitet i rammeaftalen 2014 til en så stor

rådgivningsopgave Der vil skulle ske en omprioritering af opgaver, hvilket kan være vanskeligt så

sent på året. Opgaven kan imidlertid indarbejdes i rammeaftalen 2015, hvor vi står foran at skulle

indmelde nye opgaver. Problemet er fortsat, at der ikke er meget råderum i rammeaftalen, så der

vil skulle omprioriteres gamle opgaver for 1 mio. kr. for at få plads til en ny opgave til 1. mio. kr.

Opgaven kan så først igangsættes i 2015.

En løsning kunne være, hvis opgaven skal i gang nu og her, at starte på en mindre del af opgaven i

2014 ved konsulentpenge, og så arbejde på at få den resterende del af opgaven ind i rammeaftalen

2015. Nye rådgivningsopgaver i rammeaftalen skal udbudsvurderes.

Løsning – Strategi og proces

Vedlagte projektbeskrivelse er Naturstyrelsens bud på omfang af og forudsætninger for den

videnskabelige undersøgelse. Projektbeskrivelsen bør afklares med KEBMIN.

DCE kontaktes om opgaveløsningen, herunder om de kan løfte opgaven samt prisen herfor, når

regeringen har meldt beslutningen om den ny myndighedskompetence ud.

Departementet afklarer, om KEBMIN fortsat er villig til at medfinansiere undersøgelsen og om/i

hvilket omfang, der skal ske en omprioritering af rammeaftalen med DCE.

Der vil blive nedsat en følgegruppe til undersøgelsesarbejdet, og KEBMIN skal deltage i denne.

NST lægger ikke op til, at Finansministeriet skal deltage i denne.

NST har til intern brug udarbejdet vedlagte PID, der tydeliggør arbejdsopgaver og

ressourcefordeling for NSTs arbejde.

Økonomi

Der udestår forsat en afklaring af, hvor meget en sådan undersøgelse vil koste, og hvor

finansieringen skal findes.

Pressestrategi

Ikke relevant p.t. for denne sag. Eventuelle henvendelser om skifergas fra pressen, henvises til

kontorchef Sanne Kjær.