EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

From:

Tone Madsen

Sent:

11 Mar 2015 13:49:45 +0100

To:

Nina Hanne Holst;Yvonne Korup;Katja Scharmann;Sune Tobias Grollov

Cc:

Tina Schmidt;Peter Moltesen;Lisbet Poll Hansen;Bent Horn Andersen;Karsten Borg

Jensen;Finn Pedersen;Anne-Marie Vægter Rasmussen

Subject:

Vs: Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og

budget (MIM Id nr.: 1593338)

Attachments:

11 03 2015 UDKAST - Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international

viden om skifergas relateret til en dansk kontekst.doc, 11 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig

udredning.doc, 11 03 15 UDKAST Budget for videnskabelig udredning om skifergas.xls

Kære alle

Hermed materiale fra DTU/GEUS/DCE vedr skifergas til brug for mødet på tirsdag. Lad os tales ved om det, når

vi har fået det læst. Lad os evt. overveje et formøde.

Mvh Tone

Tone Madsen ([email protected])

Mads H Odgaard ([email protected])

Skifergas videnskabelig udredning: Forslag til projektbeskrivelse, opgaveindhold og

budget

Sendt

11-03-2015 13:39:01

Til:

Fra:

Titel:

Kære Tone Madsen

Hermed vedhæftet udkast til projektbeskrivelse, Bilag 1 og Budget for den videnskabelige udredning om

skifergas.

Det knytter sig følgende kommentarer til udkastet:

I henseende til at resultaterne af boreprøverne formodes at foreligge tidligst i november-

december 2015, går vi ud fra, at Miljøministeriet først får behov for at modtage rådgivning pba.

den videnskabelige udredning i 2016.

2. Det foreslås, at den samlede opgave (videnskabelige udredning + rådgivning efter udredningens

afslutning) udarbejdes over 2-3 faser. Selve den videnskabelige udredning udføres i 2015 (med

aflevering senest den 1. oktober). Rådgivningsopgaven udføres i givet fald i 2016.

3. De kr. 300.000, der i Miljøministeriets call er afsat til efterfølgende rådgivning, søges på den

baggrund overflyttet til budgettet for den videnskabelige udredning, så budgettet er i alt kr.

1.700.000 for den videnskabelige udredning. Det vedhæftede forslag til projektbeskrivelse,

opgaveindhold og budget er udarbejdet med dette som forudsætning.

4. Delopgaven om ”Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibrationer” indgår ikke i den

videnskabelige udredning, der udarbejdes i 2015. I det tilfælde at prøveboringerne og analysen

heraf viser, at det er relevant at gennemføre en videnskabelig udredning om temaerne i

delopgaven, kan løsningen af denne opgave komme på tale senere.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Vi ser frem til at redegøre for indholdet af projektbeskrivelse mv. og drøfte opgaven på mødet på tirsdag.

Med venlig hilsen

Mads H Odgaard

Projektleder

Afdeling for Innovation og Sektorudvikling

Danmarks Tekniske Universitet

Anker Engelundsvej 1, bygning 101A

Bygning 101a

2800 Kgs. Lyngby

Direkte telefon 45251248

Mobil 26258052

[email protected]

www.dtu.dk

UDKAST

Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden

om skifergas relateret til en dansk kontekst

11. marts 2015

1. Kort beskrivelse

Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,

herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og

indvinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk

kontekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative

miljøpåvirkninger kan overføres til danske forhold.

Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.

Deltagende institutioner: DTU er

lead

på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst

tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og

herudover også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk,

anlægsteknisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.

Periode: Marts – 1. oktober 2015

2. Baggrund

Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg

med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der

forventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns

Kommune fra det franske energiselskab Total.

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den

viden, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan

ikke umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig

er miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt.

indvinding tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt.

Der skal derfor udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse med

skifergasindvinding.

Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding

med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden

DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed

for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet vedrørende VVM-

sagsbehandling af det konkrete projekt i Frederikshavns Kommune.

3. Opgavebeskrivelse

Overordnet formål

Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og

indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske

områder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det

sige Nordjylland og Nordsjælland.

Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning

og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og

overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,

organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på

afværgeforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.

I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative

miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke

best practice-løsninger

der findes indenfor olie- og

gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse

af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.

Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s

golden rules

samt i EU’s

BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).

Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere specifikt er

udredningen et fagligt bidrag til Miljøministeriets VVM-sagsbehandling. Udredningen kan eventuelt

indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.

Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,

forskningsbaserede viden i forbindelse med konkrete spørgsmål, som udredningen eller ministeriets

arbejde med VVM-sagsbehandlingen/-redegørelsen giver anledning til (i relation til den konkrete sag i

Frederikshavns Kommune).

Fagligt omfang

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der

er erfaring med frakturering offshore, dog ikke af skifergas. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen

af den videnskabelige udredning.

Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er

identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support

to the identification

of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations

involving hydraulic fracturing in Europe”

og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking

for Shale Gas Production”.

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas

ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand,

håndtering af affald fra boringerne.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af

boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil

de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.

Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse

nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om

påvirkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative

miljøpåvirkninger kendt fra andre lande.

Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav

For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene

anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat kemikalier og små

keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante skiferlag generelt

set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.

Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-

/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved

etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig

miljøpåvirkning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske

naturtyper blive påvirket af en vandindvinding.

Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug

af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i

USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for

forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.

Risici, fordele og ulemper samt

best practice

belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for

så vel prøveproduktioner som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de

danske forhold.

Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af

frackingvæske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier,

som indgår i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give

forureningsproblemer. Frackingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen,

således at back flow kan indeholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko

for forurening på borepladsen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende

vandløb og søer.

Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved

frakturering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand.

Det belyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af

borepladsen med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra

borepladsen el. lign.

Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for

forurening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem

spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger

udredes for dette.

Radioaktive stoffer

Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen

indeholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør

overvåges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt

forekommende radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra

skiferlag, men kendes også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I

forbindelse med olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt

forekommende radioaktive stoffer.

Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.

Metan og andre klimagasser

Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i

forbindelse med skifergasindvinding. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger i

forhold til sådanne udslip belyses.

Jordskælv

Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse

af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko

belyses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.

Afgrænsning af udredningen

Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente

anlæg mv.

Udredningen omfatter ikke:



En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte

naboer til skifergasanlæg. Det er dog klart at en fremtidig vurdering af anlæg skal inddrage

sundhedsanalyser og risikovurdering.

En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af

skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.

En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med landskab, trafik, støj, lys og

vibrationer





En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvantitativ

”impact screening” ift. risici). I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld

information om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor

usikkerhed om, hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af

skifergas. Dette har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den

videnskabelige udredning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den

videnskabelige udredning.

Vurdering af de drivhusgasser, som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af

skifergas frem for de nuværende brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.

Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva.

problemstillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis

miljørisici og afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.

Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga.

mangelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.

4. Fremgangsmåde og metode

Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:

Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.

Post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik er faglig koordinator for projektet som helhed og har

ansvar for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.

Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til

den videnskabelige udredning.

Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den

videnskabelige udredning.

Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og

geologisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring

og frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og

forurening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive

stoffer. Lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 5 om emissioner af metan og

andre klimagasser.

Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.

Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten

af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede

ressourcepersoner har, indgår i udredningen.

Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners

kvalitetssikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. en fremlæggelse, drøftelse og

beslutninger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i projektgruppen og slutteligt i

følgegruppen (2 møder).

Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve

kapitlerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i

GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar

med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og

i hvert kapitel.

Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre

afsnit. Aht. at forebygge at der opstår ”flaskehalsproblemer” er det integreret i projektplanen, hvornår

det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som

den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit

på.

Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterie. Den

faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte afsnit

baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem, som

alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.

Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres,

herunder udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke

best practice-løsninger,

der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og

gasindustrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og

afværgeforanstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.

Eksisterende litteratur

Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk

sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den

videnskabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):



Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising

from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European

Commission DG Environment, 10. august 2012

Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal

Academy of Engineering, juni 2012

Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission

DG Clima, 30. juli 2012

Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and

environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional

reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)

Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the

Łebień

LE‐2H

Well, november 2011.





”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013

“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the

Council of Canadian Academies

Nyeste videnskabelige review-artikler på området.

Erfaringer med frakturering

Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130

boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af

boringer på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske

boringer med frakturering. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet bidrager til afgrænsning af kilder, der

kan være relevant at inddrage i udredningen.

5. Tidsplan og ressourcer

Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. oktober 2015, hvor den endelige videnskabelige

udredning afleveres.

Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.

Januar

Delfase A: Mobilisering af projekt

Intern proces på DTU om tilbud

Proces mellem DTU, GEUS og DCE om tilbud

Proces om tilbud med Miljøministeriet + underskrive

kontrakt

Kick-off møde

Færdiggøre tilbud/projektbeskrivelse + udarbejde

onepager + udarbejde 5-8 pow er point slides om

projektet

Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1 med samlet

fremstilling og for kapitel 2-5

1. møde i projektgruppe

Februar

4 5

Marts

10 11 12 13

April

Maj

15 16 17 18 19 20 21 22

Delfase B: Gennemførelse

Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5

Styregruppemøde 1

Milepæl 3: Andet udkast til samlet fremstilling og

andet udkast til Kapitel 2-5

Følgegruppemøde 1

Juni

August

September

23 24 25 26 27 32 33 34 35 36 37 38 39 40

Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning

Milepæl 4: Første udkast til samlet rapport

2. møde i projektgruppe (heldags arbejdsseminar)

Milepæl 5: Færdigt udkast til samlet rapport

Styregruppemøde 2

3. møde i projektgruppe

Milepæl 6: Samlet rapport til fremlæggelse for

følgegruppe

Følgegruppemøde 2

Milepæl 7: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,

struktur og aflevering

Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I

Bilag 2 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timeantal og timesatser for de tilknyttede

medarbejdere [er under udarbejdelse]. Bilag 3 [er under udarbejdelse] indeholder en beskrivelse af

faglige kompetencer og relevante erfaringer hos de medarbejdere, som er ansvarlige for løsningen af

de(n) specifikke opgave(r), med særlig vægt på projektlederen. Bilag 4 er en oversigt over CV’er [er

under udarbejdelse] som dokumentation for medarbejdernes kompetencer.

Projektbudget: 2,0 mio. kr. (fordelt med 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning og 0,3 mio. kr. til

rådgivning efter udredningens afslutning).

Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50

% af honoraret efter første følgegruppemøde og 50 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er

aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af deres særskilte

honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS og DCE

fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.

6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering

Projektets organisation og fremdriftssikring:

Der nedsættes en følgegruppe, som består af:



NN [afventer nærmere dialog], Naturstyrelsen

NN [afventer nærmere dialog], Miljøstyrelsen

NN [afventer nærmere dialog], Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Følgegruppens medlemmer holder møde i maj måned og et afsluttende møde med DTU med

afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for fremdriften og om

opmærksomhedspunkter fremadrettet.

DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:



Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)

Institutdirektør, professor Michael H. Faber (DTU Byg)

Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen (DTU Miljø)

Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS

Statsgeolog Peter Britze, GEUS

Direktør Hanne Bach, DCE

Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)

Styregruppens medlemmer holder møde 1 gang ca. hver anden måned. På møderne redegør

sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om

handlinger, som styregruppen beslutter om.

DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere

opgaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt.

ønsker om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle

konsortiepartnere før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom.

DTU, GEUS og DCE nesætter en projektgruppe, der består af:



Professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø

Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg

Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng.

Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS

Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE

Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (proces og organisation)

Post.doc., ph.d., Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (faglig koordinator)

Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (deltager efter behov)

Projektgruppens medlemmer holder møde 1 gang hver måned i projektperioden.

Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af

delafsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af

GEUS, DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i

andre delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for

bliver anvendt i andre delafsnit/kapitler.

Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at

forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.

Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et

frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:



Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)

Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)

Post. doc., ph.d., Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik (ansvarlig)

Projektet gennemføres via følgende kapitler (med ansvarlig i parentes). Bilag 1 uddyber hvert kapitel:

Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

Skifergas og regional geologisk karakterisering

Boring og effekter af frakturering

Påvirkninger på miljø og vandressourcer

Emissioner

Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:

Projektet har tre leverancer:

En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE

Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten

offentliggøres af Miljøministeriet senest 2 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en

godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres

respektive hjemmesider.

Rådgivning efter udredningens afslutning stilles til rådighed for Miljøministeriet i forbindelse

med konkrete henvendelser fra ministeriet vedrørende VVM-sagsbehandling af det konkrete

projekt i Frederikshavns Kommune (skrives ind som en option i kontrakten).

Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af

miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og

indvindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af

rapporten anvendes som følger:

1. 9,2 pct. til overordnet projektkoordinering

2. 10,5 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)

3. 12,7 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

(Kapitel 1)

4. 63,1 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af

frakturering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)

5. 4,5 pct. af rapporten: Emissioner (Kapitel 5)

Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de

enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas

indgår i den overordnede fremstilling.

UDKAST

BILAG 1 – Skifergas videnskabelig udredning

Formål

1. At afklare den eksisterende viden.

2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.

3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.

4. At afklare hvor der mangler viden.

Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.

Leverance

Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.

Oversigt over opgaveindhold

Indhold

KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger ..............................................3

1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en

indvindingsfase .............................................................................................................................................. 3

1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas .......................................3

KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering .............................................................................4

2.1 Introduktion til skifergas ...........................................................................................................................4

2.2. Regional geologisk karakterisering.........................................................................................................4

KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering ....................................................................................................4

3.1. Frakturering i skifer ................................................................................................................................. 4

3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4

3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 4

KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer........................................................................................5

4.1 Vandressourcer og vandforbrug ..............................................................................................................5

4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer ............................................................................................5

4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 5

4.4. Radioaktive stoffer .................................................................................................................................. 5

KAPITEL 5 Emissioner ...................................................................................................................................... 6

5.1. Metan og andre klimagasser ..................................................................................................................6

KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

Ansvarlig: Post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann

Jensen, DCE og forsker Anders Johnsen, GEUS

Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at

understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse

af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante

danske skiferformation.

1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en

efterforskningsfase og en indvindingsfase



Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?

Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer

Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i

danske områder

Beskrivelse af brønde

Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden

Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.

skifergasproduktion

Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget

af disse

Beskrivelse af vandbehov

Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og

spildevand

Beskrivelse af påvirkning af undergrunden

Tidshorisonter for efterforskning og indvinding

1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas

Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø



Risikoscreening af:

Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout

Lækage af væsker fra brønden

Spild af flowback-væske og boremudder

Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen

Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig

natur

Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra

fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden

Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur

Seismologisk aktivitet

Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer

Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening

O.a.

Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?





Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til

danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.

forslag til yderligere forskning på disse områder.

KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering

Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS

2.1 Introduktion til skifergas



Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)

Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)

Hvordan dannes skifergas? (GEUS)

2.2. Regional geologisk karakterisering



Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,

geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)

Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for

danske områder (GEUS)

KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering

Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg

3.1. Frakturering i skifer



Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne

Sørensen)

Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum

ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Kemiteknik,

Sidsel Marie Nielsen)

Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten

Kanne Sørensen)

Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)

Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)

(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)

Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,

større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,

Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)

Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)



3.2. Seismisk aktivitet



Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,

deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)

Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til

undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)

Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)

3.3. Brøndintegritet



Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)

Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter

dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)



Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn

Johannesson)

Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage, herunder monitorering (DTU Byg,

Björn Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)

KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer

Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø

4.1 Vandressourcer og vandforbrug



Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen

(GEUS, Jacob Kidmose)

Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul

Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)

Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle

skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)

Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller

havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)

Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker

Jacob Kidmose)

4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer



Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU

Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)

Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for

forurening

Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)

Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)

Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet

Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)

Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske

stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)

Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)

Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.

Bjerg)

Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk

effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, NN)

Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU

Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)

Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann

Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)



4.3 Spildevand og affald



Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for oprensning af spildevand fra skifergasproduktion,

evt. med afdækning af muligheden for deponering af spildevand i undergrunden og miljøpåvirkninger

(DTU Miljø, Henrik Andersen)

Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)



4.4. Radioaktive stoffer



Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)



Best practice

for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)

Borespåner

Opløst i spildevand

På gasform (radon)

KAPITEL 5 Emissioner

Ansvarlig: Lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø

5.1. Metan og andre klimagasser



Beskrivelse af kilder til gas emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)

Håndtering af ikke-brændbare gasser som CO2, hvis relevant (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)

Kvantificering af diffus gas emission, herunder også i sammenligning med konventionel olie- og

gasproduktion (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)

Beskrivelse af miljøpåvirkningen af gas emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)

Metan i dansk grundvand (skal spille ind til kapitel 4) (GEUS, Troels Laier)

Metan fra skifergasproduktion i grundvand (skal spille ind til kapitel 4) (DTU Miljø, Charlotte

Scheutz)

Andre forureningsstoffers udslip til atmosfæren (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)

Afværgemekanismer for at reducere emissionerne (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)



BILAG 2

Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 1

Timebudget

1.700.000,00

9,2%

3,5%

1,0%

6,0%

156.184,21

59.500,00

17.000,00

102.000,00

Overordnet projektkoordination

Projektmøder

Styregruppemøde

Overordnet kvalitetssikring (QA)

Kapitel andel

Kapitel

1.1

1.2

79.687,50

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

4.3

4.4

5.1

100%

Andel

Kapitel 1 andel eløb

12,7%

Overordnet procesbeskrivelse af

216.000,00 skifergasproduktion

Overordnet beskrivelse af risici

Kapitel 2-4 andel

Introduktion til skifergas

Regional geologisk karakterisering

Kvalitetssikring

63,1% 1.072.815,79

324.398,03

Frakturering i skifer

Seismisk aktivitet

Brøndintegritet

Kvalitetssikring

668.730,26

Vandressourcer og vandforbrug

Kemikalier og forurening af vandressourcer

Spildevand og affald

Radioaktive stoffer

Kapitel 5 andel

Kvalitetssikring

4,5%

76.500,00

Emissioner

Kvalitetssikring

Procent

Kapitler total

100,0% 1.365.315,79

DTU

Miljø

156.184,21

59.500,00

17.000,00

102.000,00

Beløb

116.550,00

99.450,00

32.671,88

43.031,25

3.984,38

187.515,31

66.634,69

54.028,13

16.219,90

99.715,00

395.375,00

90.393,75

49.810,00

33.436,51

72.675,00

3.825,00

DTU

DTU Man

Kemi-

DTU Byg

DTU i alt GEUS DCE

Eng

teknik

69%

16%

54%

30%

23%

43%

50%

25%

63%

71% 14,5% 14,5%

50%

46%

100%

27%

100%

14%

100%

50%

70%

13%

100%

30%

15%

80%

27%

35%

86%

100%

50%

41%

100%

30%

85%

20%

35%

86%

100%

50%

45%

100%

30%

85%

20%

65%

30%

42%

40%

DTU Miljø

4.760,00

1.190,00

8.160,00

DTU Byg

4.760,00

DTU Man

Eng

DTU

DTU i alt

Kemiteknik

107.734,21

32.130,00

8.500,00

72.420,00

GEUS

24.225,00

13.685,00

4.250,00

14.790,00

DCE

24.225,00

13.685,00

4.250,00

14.790,00

107.734,21

4.760,00 17.850,00

7.310,00

64.260,00

49.725,00

1.394,53

160.933,48

54.028,13

8.109,95

163.093,75 15.678,75

90.393,75

10.030,95

61.773,75

765,00

389.892,20 244.904,83

49.725,00

53.344,00

99.450,00

1.394,53

160.933,48

54.028,13

8.109,95

178.772,50

90.393,75

10.030,95

61.773,75

765,00

31.603,00

32.671,88

43.031,25

26.581,84

66.634,69

8.109,95

69.829,00

52.357,50

49.810,00

10.030,95

10.901,25

3.060,00

31.603,00

2.589,84

29.886,00

164.245,00

13.374,61

298.648,45

1.700.000,00

54.485,00 250.498,21

939.780,25 461.571,30

Total andel til kvalitetssikring

92.720,44

35.990,90

30.754,45