EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Kære Sanne

Tone Madsen

6 Oct 2014 12:22:27 +0200

Sanne Kjær

Nina Hanne Holst;Thomas Skovgaard Mortensen

Vs: SKifergas-undersøgelse (MIM Id nr.: 1366970)

Hermed projektbeskrivelsen med GEUS' kommentarer og forslag til rettelser. Jeg har talt med ENS i dag -

som har talt med GEUS. GEUS kan levere det, som de vurderer, at de skal levere på, inden for dem angivne

frist, og de er klar til at afsætte de nødvendige ressourcer. GEUS bliver ikke lead på opgaven - jeg vender

tilbage til dig om dette. Nu skal vi i første omgang ha en projektbeskrivelse helt færdig. Hvad er

tidsperspektivet på det, tror du?

Lad os evt. tales. Mvh Tone

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Tone Madsen ([email protected])

Jens Skov-Spilling ([email protected])

Katja Scharmann ([email protected])

SV: SKifergas-undersøgelse

06-10-2014 12:13:47

Hej Tone

Som lovet projektbeskrivelsen med GEUS’ kommentarer.

Katja

Katja Scharmann

Geolog

Indvinding

Direkte tlf.: 3392 6672

E-post: [email protected]

-----------------------------------------------------------------------------

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Energistyrelsen

Amaliegade 44, 1256 København K

Tlf: 33926700, e-post: [email protected], hjemmeside: www.ens.dk

-----------------------------------------------------------------------------

Fra:

Tone Madsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

3. oktober 2014 15:13

Til:

Katja Scharmann

Cc:

Sanne Kjær

Emne:

Sv: SKifergas-undersøgelse (MIM Id nr.: 1364902)

Kære Katja

Har forsøgt at ringe

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

I forlængelse af tilsendte: 1) har GEUS stillet data til rådighed for Total og Nordsøfonden på samme måde,

som de er forpligtet til at gøre over for andre virksomheder, myndigheder mv. Eller har de haft en særlig

(betalt?) rådgiverrolle? 2) har GEUS mulighed for at være 'lead' på skifergasundersøgelsen og stille 'det

bedste hold' - enten inden for sin forpligtelse over for myndigheder eller mod betaling for opgaven, som -

som du ved - bliver en forskningsopgave?

Vi har brug for en snarlig afklaring. Mvh Tone

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Kjeldsen, Stig ([email protected]), Tone Madsen ([email protected])

Jens Skov-Spilling ([email protected])

Katja Scharmann ([email protected])

SV: SKifergas-undersøgelse

02-10-2014 14:18:52

Kære Tone og Stig

Vedhæftet input fra GEUS. Den medfølgende mailtekst lød:

”Vedhæftet et udkast af tilsynsnotatet for GEUS, hvori opgaver m.m. er beskrevet. Der kan eller henvises til

Finansloven, og loven om GEUS.

GEUS har hjemmel til at oppebære indtægter til finansiering af bl.a. forskningsopgaver, salg af data og

rådgivning.

GEUS udarbejder hvert år listepriser til EU-projekter, indtægtsdækkede forsknings opgaver og kommercielle

rådgivnings opgaver

GEUS’ liste priser er beregnet ud fra FM vejledning. I listepriserne er der indregnet et overhead til dækning

af kortsigtede og langsigtede omkostninger.

Listepriserne består af en lønandel og et overhead. Beregningsprincipperne og dokumentationen for

overheaden bliver hvert år gennemgået og godkendt af Rigsrevisionen.

GEUS listepriser for kommercielle opgaver indeholder en profit for ikke at være konkurrenceforvridende på

de opgaver, hvor private firmaer også kan byde på.”

Mange hilsener

Katja

Katja Scharmann

Geolog

Indvinding

Direkte tlf.: 3392 6672

E-post:

[email protected]

-----------------------------------------------------------------------------

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Energistyrelsen

Amaliegade 44, 1256 København K

Tlf: 33926700, e-post:

[email protected],

hjemmeside:

www.ens.dk

-----------------------------------------------------------------------------

Fra:

Tone Madsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

2. oktober 2014 13:16

Til:

Katja Scharmann; Stig Kjeldsen

Emne:

SKifergas-undersøgelse (MIM Id nr.: 1362556)

Kære begge

Blot t.o. er det Naturstyrelsens vurdering, at den kommende skifergasundersøgelse kan karakteriseres som

forskning. Den skal dermed ikke i udbud.

Har I mulighed for at lirke en vurdering ud af GEUS mht deres mulige rolle?

Revideret udkast til projektbeskrivelse følger snarest.

Bedste hilsner,

Tone Madsen

Specialkonsulent

Natur & plan

Mobil: (+45) 4139 2419

[email protected]

Børsgade 4

DK - 1215 København K

Tlf.: (+45) 72 54 60 00

EAN: 5798000862005

www.mim.dk

NOTAT

Projektbeskrivelse for videnskabelig undersøgelse af international

viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

Tværgående planlægning

J.nr. NST-101-01829

Ref. nihho

Den 17. september 2014

1. Kort beskrivelse

Projekttitel: Videnskabelig undersøgelse af internatonal viden om skifergas

relateret til en dansk kontekst

Resumé: Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende

viden om efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke

forhold i Danmark, herunder særligt den danske geologi. Det primære fokus er at

belyse de mulige miljøpåvirkninger samt den eksisterende viden om, hvordan

Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Kontaktperson: Tina

Schmidt/Naturstyrelsen.

Deltagende institutioner: KEBMIN [og/med input fra] GEUS, DCE eller en anden

institution/rådgiver. Kontaktperson: [xxx.]

Periode: Undersøgelsen er planlagt til at forløbe fra oktober 2014 og frem til den

31. marts 2015.

2. Baggrund

Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for anlæg med direkte

henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning og

indvinding af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af

skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske

energiselskab Total i løbet af september måned 2014. Miljøministeriet ønsker i den

forbindelse til brug for myndighedsarbejdet at forbedre ministeriets

vidensgrundlag om skifergasefterforskning og – indvinding med brug af

frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger.

3. Opgavebeskrivelse

Overordnet formål

Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende viden om

efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i

Danmark, herunder særligt den danske geologi.

Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige miljøpåvirkninger fra

efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark. I undersøgelsen skal også

gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative

miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke best-practice løsninger der

findes indenfor olie og gas industrien i forbindelse med udførelse af skifergas

relaterede aktiviteter. Dette kan tage udgangspunkt i EU’s henstillinger om

skifergas, samt i IEA’s golden rules.

Slettet:

mulige negative

miljøpåvirkninger kan imødegås.

Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget for Naturstyrelsens

VVM-redegørelse og kan indgå, som en del af skifergas-evalueringen, som

KEBMIN lovede Folketinget i 2012 og 2013. Undersøgelsen kan endvidere indgå i

politiske drøftelser om skifergas i Danmark.

Forudsætninger

Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om

skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen,

UK og Polen, som kan indgå i en videnskabelig undersøgelse, som skal belyse de

mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark:

•

Support to the identification and potential risks for the environment and

human health arising from hydrocarbons operations involving hydraulic

fracturing in Europe, report for European Commission DG Environment, 10.

august 2012

•

Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal

Society & Royal Academy of Engineering, juni 2012

•

Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for

European Commission DG Clima, 30. juli 2012

•

Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the

safety and environmental compatibility of hydrofracking for natural gas

production from unconven-tional reservoirs, Panel of experts, april 2012

(Tyskland)

•

Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the

Łebień LE‐2H Well, november 2011.

Et andet omfattende studie “Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in

Canada “, maj 2014, foranlediget af the Council of Canadian Academies ville også

være relevant at inddrage i en videnskabelig undersøgelse.

Undersøgelsen skal belyse mulige miljøpåvirkninger som følge af efterforskning og

indvinding af skifergas med udgangspunkt i, hvad der efter VVM-reglerne skal

belyses. Herunder mulige påvirkninger

af jord,

grundvand (drikkevand) og

overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt

forekommende

uorganiske-, organiske- og

radioaktive stoffer), jordskælv,

transport-udfordringer, landskabelige forhold, støj mv. Undersøgelsen skal bl.a.

inddrage de mange kritikpunkter, der er rettet mod skifergas, som modstandere af

skifergas har lagt frem. I undersøgelsen skal der også gøres rede for den

eksisterende viden om, hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås,

herunder hvilke best-practice løsninger der findes indenfor olie og gas industrien

i forbindelse med udførelse af skifergas relaterede aktiviteter]. Denne generelle

viden skal sættes i relation til de specifikke forhold i Danmark, herunder den

danske geologi.

Fagligt omfang

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas i

Danmark. Undersøgelsen skal belyse en række miljøforhold med udgangspunkt i

VVM-reglerne, herunder nedenstående bud på mulige miljømæssige

konsekvenser, der bl.a. er identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport

fra august 2012”Support to the identification of potential risks for the environment

and human health arising from hydrocarbons operations involving hydraulic

fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU) som i maj 2013 udgav ”Fracking

for Shale Gas Production”.

Oplysningerne angår anvendelse af frakturering i forbindelse med efterforskning

Kommentar [ARJ1]:

GEUS, nsc: Det

er relevant at inddrage studier fra

Polen, da de er længst i Europa med

efterforskning og testproduktion. De

har udarbejdet omfattende og

detaljerede studier/rapporter i forhold

til skifergas.

Kommentar [ARJ2]:

GEUS, kh: samt

de nyeste videnskabelige review

artikler.

Kommentar [ARJ3]:

GEUS, arj:

indsat

Slettet:

på

Kommentar [ARJ4]:

GEUS, arj:

indsat

og indvinding af skifergas og således ikke andre former for boringer, herunder

indledende udtagning af borekerner, der ikke rejser samme miljømæssige

spørgsmål.

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad

efterforskning – efter skifergas ved anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål

i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af affald fra

boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af

boringen være mindre ved efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige

spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især aktualiseret ved

indvindingsboringer.

Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som undersøgelsen som

minimum skal belyse nærmere,

, herunder risici for at de indtræffer,

ligesom der

skal gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan hver enkelt af de mulige

negative miljøpåvirkninger kan undgås.

Frakturering – kemikalier og forurening af

jord,

grundvand,

søer og vandløbFor

at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene

anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med store mængder

vand tilsat kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen.

I Danmark ligger de relevante skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under

grundvandsmagasinerne. De geologiske forhold og boringernes konstruktion skal

dog altid vurderes for et konkret projekt for at vurdere risikoen for forurening af

grundvand.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at fraktureringsteknikken

allerede kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i alt 130

boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i

10.000-vis af boringer på verdensplan. Undersøgelsen bør inddrage erfaringerne

fra både de danske og udenlandske boringer med frakturering. KEBMIN bidrager

til afgrænsning af hvilke kilder, der kan være relevant at inddrage i undersøgelsen.

Kommentar [tl5]:

Måske mere

relevant at foreslå metoder (tidlig

varsling) til kontrol af om påvirkning vil

finde sted ved de konkrete lokaliteter.

Med mulighed for at træffe

forholdsregler til at undgå/minimere

alvorlig forurening af grundvand.

Metoder til varsling vil afhænge af

lokale grundvandtyper, f. eks.

metanholdigt/ikke-metanholdigt

grundvand. Jfr. overvågning af Stenlille

naturgaslager.

Slettet:

herunder risiciene for at de

indtræffer

Kommentar [ARJ6]:

GEUS, arj:

forslag til ændret formulering

Slettet:

Formateret:

Skrifttype: Kursiv

Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grund-

/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til

frakturering. Ved etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise

sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan muligvis anvendes brakvand

eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug af vand er en

mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved

skifergasprojekter i USA og Canada. Ved brug af brakvand eller havvand vil der

kunne opstå risiko for forurening af søer og vandløb, bl.a. på grund af

saltindholdet i det anvendte vand.

De store mængder

procesvand

tilsættes kemikalier, og det kan efterfølgende give

udfordringer i forhold til håndtering af

frackingvæske, backflow,

boremudder og

borespåner.

Der har været stor fokus på de kemikalier som indgår i

frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier der kan give

forureningsproblemer. Frackingvæsken vil også kunne opløse problematiske

stoffer fra formationen således at backflow kan indeholde både organiske og

uorganiske forureninger.

Slettet:

Jord, grundvand, søer og

vandløb

Kommentar [ARJ7]:

GEUS, arj: Er

vandforbruget et reelt problem i et land

som DK hvor der er betydelige

resourcerne af overfladevand og

grundvand der er uegnet til

drikkevand? Og ved efterforskningen er

vandforbruget jo under alle

omstændigheder meget begrænset

Kommentar [ARJ8]:

GEUS, arj: Det

er ikke kun efterfølgende det kan give

problemer, der kan også ske spild ved

håndteringen af frackingvæsken.

Slettet:

Formateret:

Skrifttype: Kursiv

Slettet:

affald i form af spildevand

Kommentar [ARJ9]:

GEUS, arj:

forslag til ændret formulering

Der kan

derfor

være risiko for forurening på borepladsen og i værste fald

nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.

Disse risici kan imødegås ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen med

en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra

borepladsen.

Vælges det at transportere

backflow

vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der

bestå en risiko for forurening ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem

spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud.

Kommentar [ARJ10]:

GEUS, arj:

forslag til ændret formulering

Kommentar [ARJ11]:

GEUS, arj:

forslag til ændret formulering

Slettet:

spilde

Landskab og trafik

Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af

arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger

til opbevaring af kemikalier, spildevand og affald. En boreplads vil typisk omfatte

omkring 10-15.000 m

En egentlig kommerciel gasproduktion vil formentlig betyde, at der må forventes

etableret at større antal borepladser med flere indvindingsbrønde (i

størrelsesordenen 8-12 på hver boreplads). I forbindelse med indledning af en

kommerciel produktion af skifergas i Danmark er det vurderingen, at der i første

omgang vil være tale om et begrænset antal borepladser, hvorfra der vil kunne

indhentes erfaring med hensyn til produktionens forløb, afsætning af naturgas,

optimering af fraktureringsteknikken mv. Det skønnes helt overslagsmæssigt, at

en boreplads vil kunne indvinde fra områder på i størrelsesordenen 10-20 km

Udbredelse af produktionen til at omfatte større områder og dermed også

etablering af flere borepladser vil bygge på erfaringerne fra en indledende fase af

produktionen. Valg af lokaliteter for nye borepladser vil blandt andet bygge på

viden om de geologiske forhold for skiferlagene i undergrunden. Disse anlæg vil

være

aktive i hele indvindingsperioden. Længden heraf vil afhænge af

skifergasforekomsterne, men kan være 20-30 år. Afhængig af anlæggenes

udformning og håndteringen af spildevandet, vil der kunne opstå et væsentligt

antal lastvognstransporter til og fra brøndene, hvilket bl.a. vil kunne få indflydelse

på anlæggelse af veje og etablering af rørledninger til gastransport og spildevand i

området, samt øget luftforurening i områder med øget lastbilkørsel.

Det skal i undersøgelsen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og

produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel

indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.

De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som en egentlig

produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses ved hjælp af eksempel-

visualiseringer.

Støj og lys

Det må forventes, at såvel borearbejdet som den efterfølgende frakturering foregår

kontinuert over døgnet, hvorved støj og lys fra arbejdsområdet vil kunne påvirke

omgivelserne væsentligt. I tilfælde af at der påtræffes gas kan der forventes

begrænset afbrænding (flare).

Radioaktive stoffer

Slettet:

skulle forblive

Skiferen, som efterforskes efter på land i Danmark er blandt andet alunskiferen.

Alunskiferen indeholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor

håndteringen af borespåner bør overvåges/måles for deres indhold af naturlige

radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende radioaktive stoffer

er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men

kendes også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I

forbindelse med olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der

naturligt forekommende radioaktive stoffer.

Metan og andre klimagasser

Metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i

forbindelse med skifergas indvinding. Også klimapåvirkningerne af skifergas,

herunder i hvilket omfang andre fossile brændsler fortrænges, bør belyses.

I rapporten ”Climate impact of potential shale gas production in the EU”, fremlagt

af Europa-Kommissionen i september 2012 konkluderes det på baggrund af

erfaringer fra USA, at udledninger af klimagasser fra anvendelse af skifergas til

elektricitet er 41 til 49 procent mindre end fra anvendelse af kul. Vurderingerne er

fremkommet ved en livscyklusanalyse omfattende udledninger fra udførelse af

produktionsboringer til nedtagelse af anlæg.

Jordskælv

Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for [mindre] jordskælv

ved gennemførelse af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale

forkastningszoner.

4. Fremgangsmåde og metode

[Skal afklares i samspil med DCE og GEUS/. DCE’s kompetencer knytter sig

primært til det på jorden. GEUS har ekspertise inden for geologi og hydrogeologi.

På første følgegruppemøde skal der ske en drøftelse af datagrundlag, herunder

hvilke data GEUS kan levere til analysen. GEUS skal koordinere inddragelse af

ingeniørmæssige kompetencer. Det kan ske ved at inddrage GEUS’ egne

kompetencer, men skal også ske ved inddragelse af andre institutioners viden

herom, for at sikre en fuldstændig dækning af, hvorledes de enkelte dele i et

skifergas projekts levetid udføres, herunder udførelse af boringer, etablering af

boreplads, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke

best-practice løsninger der findes i de enkelte delfaser i et skifergasprojekt

indenfor olie- og gasindustrien. Dette skal danne grundlag for DCE’s vurdering af

mulige miljømæssige påvirkninger fra de forskellige faser i et skifergas projekts

levetid. ].

Kommentar [ARJ12]:

GEUS, nsc:

Alunskiferern er blot en af de 3 skifre

som menes at have potentiale. Vi må

forvente at der vil ske fraturering i alle

skifre og fokusering på én skifer vil

være uproduktivt

Kommentar [ARJ13]:

GEUS, arj:

Hvem løser denne opgave?

Kommentar [ARJ14]:

GEUS, tdj: Det

er ikke selve boringen der risikerer at

udløse små jordskælv, det er

frakturerings-processen. Disse skælv

kaldes inducerede skælv og kendes især

fra boringer hvor der pumpes store

mængder gas/væske ned, og i nogen –

mindre - grad også fra frakturering i

shale gas boringer. En monitering for

inducerede jordkælv er derfor

almindelig – og GEUS udfører da også

pt en sådan monitering under kontrakt

for Total.

Kommentar [ARJ15]:

GEUS, nsc: I

hvilken omfang skal dette belyses. Det

er megt spcifikke risikovurderinger der

skal laves for at kende

spændingsforholdene.

Kommentar [ARJ16]:

GEUS, arj:

Reservoirgeologi, geokemi, seismologi

og hydrogeologi

5. Tidsplan og ressourcer

Tidsplan: Projektet igangsættes den [dato] 2014 og færdiggøres senest den 31.

marts 2015, hvor den endelige videnskabelige undersøgelse afleveres.

Bemandingsplan: DCE afsætter [personer], GEUS afsætter [personer], [XXX

afsætter [personer]].

Projektbudget: Tentativt 1 mio. kr. Skal afklares nærmere i samspil med DCE

Afhænger også af hvorvidt GEUS stiller de geologiske data gratis til rådighed eller

ej.

Kommentar [ARJ17]:

GEUS, nsc: Et

er data, andet om der skal laves studier

til at underbygge specifikke

vurderingen mht til bl.a. jordskælv,

undergrundens reaktiveret i forhold til

fraktureringsvæsker mm

[De nærmere aftaler skal fremgå her, herunder om DCE medfinansierer noget, om

en del skal finansieres over rammeaftalen, og om der også skal nye penge til. Det

bør også fremgå, hvornår betalingerne skal falde. Der kunne fx være en betaling

ultimo 2014 og en betaling, når den endelige videnskabelige undersøgelse er

afleveret.]

6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering

Projektets organisation og fremdriftssikring: [Projektet ligger ved DCE, men

forudsætter input fra GEUS og andre relevante institutioner koordineret af DCE og

GEUS. Det skal afklares på opstarts følgegruppemøde]. [xx, hos DCE] har det

overordnede ansvar for projektet.

Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra NST, MST og

KEBMIN. Følgegruppen mødes [xx] gange med DCE frem mod afleveringen af den

endelige undersøgelse. På møderne redegør DCE kort for fremdriften indtil da.

Leverancer: Projektet har tre leverancer, hhv.

- en endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem

DCE og følgegruppen

- teknisk dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport

- en enkel og kort policy- og redskabsorienteret publikation på dansk, så

offentligheden og beslutningstagere kan tilegne sig hovedpointerne fra

undersøgelsen