EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

From:

Sent:

To:

Subject:

Attachments:

Sanne Kjær

28 Oct 2014 12:56:14 +0100

Tina Schmidt;Nina Hanne Holst

VS: Revideret projektbeskrivelse mm - skifergas (MIM Id nr.: 1399503)

Bilag 1b Projektbeskrivelse 09102014 med GEUS kommentarer.docx

Kære begge t.o. Geus har haft nogle flere ønsker til projektbeskrivelsen.

Se også Tones bem om årsværk i myndigheds-sagen, det skal vi endelig have med – hvad det årsværksmæssigt

vil betyde for NST at overtage planlægningen

Mange hilsner

Sanne

Fra:

Tone Madsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

28. oktober 2014 12:53

Til:

Sanne Kjær

Emne:

Sv: Revideret projektbeskrivelse mm - skifergas (MIM Id nr.: 1399503)

Kære Sanne

Ja, i den version af projektbeskrivelsen, som jeg sendte dig, er GEUS' kommentarer indarbejdet (dem, vi var

enige i). Jeg har til denne mail vedlagt deres forslag med kommentarer og rettelsesmarkeringer.

Mht snit mellem NST og Frhavns Kommune: indeholder den kommende sag også en vurdering af, hvad

yderligere opgaver til NST vil betyde for ÅV - også hvis der 'blot' er tale om et kompromis? Hvis det ikke har

betydning, må I også gerne anføre dette -

Bedste hilsner, Tone

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Tone Madsen ([email protected])

Sanne Kjær ([email protected])

SV: Revideret projektbeskrivelse mm - skifergas

28-10-2014 12:25:49

Kære Tone

Er Geus´ ændringer skrevet ind i det dok du sendte? Så vil vi godt lige se den med rettemarkeringer – bare fordi

vi er nysgerrige på hvad Geus er optagede af..

Bekendtgørelsesændringen kommer over i dag.

Det håber jeg også at sagen om myndighedsbehandling gør – Jeg regner med (afventer dir.godkendelse..) at vi

som kompromis lægger op til at overtage planlægningen – dvs. kommune-, lokalplanlægning og SMV – men at

kommunen beholder den øvrige sagsbehandling.

Mange hilsner

Sanne

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Fra:

Tone Madsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

28. oktober 2014 11:54

Til:

Sanne Kjær

Emne:

Revideret projektbeskrivelse mm - skifergas (MIM Id nr.: 1399387)

Kære Sanne

GEUS har (via KEBMIN) vendt tilbage med yderligere bemærkninger til projektbeskrivelsen; der er tale om

mindre tekniske ting (sig til, hvis I vil ha den 'urensede' version til orientering).

Jeg har vedlagt endeligt dokument, som Tegen i dag sender til DTU (efter aftale med DTU og HST). DTU har

sagt ja til projektlederrollen - og overordnet nikket til projektbeskrivelsen inkl tidsperspektivet. Jeg sætter et

møde op med DTU og dep + dig og Oluf + relevante fra KEBMIN. Det primære formål bliver at diskutere

projektbeskrivelsen og forløbet. Du hører nærmere

Mht Frederikshavns forslag om, at al myndighedsbehandling skal overgå til NST: lad os lige tales i dag fsva den

kommende ministersag - vedr fomuleringer af kompromisforslag

Og en sidste ting: hvornår tror du, at bekendtgørelsesændringen kommer over? Den skal vel underskrives snart?

Bedste hilsner, Tone

Tone Madsen

Specialkonsulent

Natur & plan

Mobil: (+45) 4139 2419

[email protected]

Børsgade 4

DK - 1215 København K

Tlf.: (+45) 72 54 60 00

EAN: 5798000862005

www.mim.dk

NOTAT

Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden

Tværgående planlægning

om skifergas relateret til en dansk kontekst

J.nr. NST-101-01829

Den 9. oktober 2014

1. Kort beskrivelse

Projekttitel: Videnskabelig udredning af internatonal viden om skifergas relateret

til en dansk kontekst

Resumé: Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold

i Danmark, herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende

viden om efterforskning og indvinding af skifergas på land. Det primære fokus er

at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kontekst samt afdække i hvilket

omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpåvirkninger

kan overføres til danske forhold.

Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.

Deltagende institutioner: [Rådgiver] bliver

lead

på opgaven, men det forudsættes

at de inddrager den størst tilgængelige ekspertise på områder, herunder bl.a.

GEUS, DCE og om nødvendigt også internationale forskere. Det forudsættes, at

der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægsteknisk samt

driftsteknisk viden samt viden om landskabelig påvirkning og miljøvurderinger

Periode: [Oktober] 2014 - 31. marts 2015

2. Baggrund

Miljøministeriet ved Naturstyrelsen bliver, i henhold til forslag til ændring af

VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg med direkte henblik på

frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning og indvinding af

skifergas. Bekendtgørelsesændringen træder i kraft 1. november 2014. Der er

modtaget en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i

Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total.

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land

i Danmark. Den viden, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i

andre lande, og denne viden kan ikke umiddelbart anvendes på danske forhold

som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er miljømæssige risici

forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at indvindingen

tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest

muligt. Der skal derfor udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i

forbindelse med skifergasindvinding.

Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel

skifergasefterforskning og -indvinding med brug af frakturering,

miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden,

[rådgiver] opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til

rådighed for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra

ministeriet vedrørende VVM-sagsbehandling af det konkrete projekt i

Frederikshavns Kommune.

3. Opgavebeskrivelse

Overordnet formål

Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om

efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i

Danmark, herunder særligt den danske geologi, hvor det er relevant i forhold til

efterforskning efter og indvinding af skifergas.

Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige

problemstillinger fra efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark.

Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og overfladevand,

udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende

uorganiske-, organiske- og radioaktive stoffer), jordskælv, transportudfordringer,

landskabelige forhold, støj mv. Ligesom udredningen skal komme med bud på

afværgeforanstaltninger til at imødegå mulige negative miljøpåvirkninger.

I udredningen skal der også gøres rede for den eksisterende internationale viden

om, hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke

best practice-løsninger

der findes indenfor olie- og gasindustrien og evt.

sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse

af skifergasrelaterede aktiviteter, denne viden skal omskrives til metoder, der kan

benyttes i Danmark. Der kan tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas,

samt i IEA’s

golden rules.

EU’s BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik

for forskellige sektorer og processer) kan muligvis også være relevante.

Udredningen skal bidrage til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere

specifikt være fagligt bidrag til Miljøministeriets VVM-sagsbehandling.

Udredningen kan eventuelt også indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets

kommende evaluering til? Folketinget.

Miljøministeriet skal også efter udredningens afslutning kunne trække på

[rådgivers] faglige, forskningsbaserede viden i forbindelse med konkrete

spørgsmål, som udredningen eller ministeriets arbejde med VVM-

sagsbehandlingen/-redegørelsen giver anledning til (i relation til den konkrete sag

i Frederikshavns Kommune).

Fagligt omfang

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land

i Danmark, men der er erfaring med frakturering offshore. Disse erfaringer skal

inddrages.

Udredningen skal belyse en række miljøforhold med udgangspunkt i VVM-

reglerne, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er identificeret på

baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support

to the

identification of potential risks for the environment and human health arising

from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe”

og Det

tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking

for Shale Gas Production”.

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad

efterforskning – efter skifergas ved anvendelse af frakturering, kan rejse spørgsmål

i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af affald fra

boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af

boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en

indvindingsfase, og derfor vil de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til

frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.

Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som

minimum skal belyse nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de

indtræffer, samt metoder til kontrol af, om påvirkningerne vil finde sted i

Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative

miljøpåvirkninger kendt fra andre lande.

Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb

For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene

anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med store mængder

vand tilsat kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen.

I Danmark ligger de relevante skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under

grundvandsmagasinerne.

Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grund-

/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til

frakturering. Ved etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise

sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan muligvis anvendes brakvand

eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug af vand er en

mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved

skifergasprojekter i USA og Canada. Ved brug af brakvand eller havvand vil der

kunne opstå risiko for forurening af søer og vandløb, bl.a. på grund af

saltindholdet i det anvendte vand.

Risici, fordele og ulemper samt

best practice

ønskes belyst for begge scenarier og

for så vel prøveproduktioner som egentlige kommercielle skifergasproduktioner,

og sat i relation til de danske forhold.

De store mængder procesvand tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i

forhold til håndtering af frackingvæske, back flow, boremudder og borespåner. Der

har været stor fokus på de kemikalier, som indgår i frackingvæsken, men det er

ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer.

Frackingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen,

således at back flow kan indeholde både organiske og uorganiske forureninger.

Der kan derfor være risiko for forurening på borepladsen og i værste fald

nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.

Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af

grundvandsressourcen ved frakturering, skal belyses nærmere sammen med

risikoen for forurening af jord og overfaldevand, samt hvordan disse risici kan

imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen med en tæt

membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen

el. lign. skal udredes.

Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der

være risiko for forurening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld.

Vælges bortledning gennem spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening

ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger skal udredes.

Landskab og trafik

Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af

arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger

til opbevaring af kemikalier, spildevand og affald. En boreplads vil omfatte fra

3.000 – 20.000 m².

Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskning-

sboringer som ved egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange

borepladser med flere indvindingsbrønde, der må forventes ved en kommerciel

produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver boreplads.

Endvidere ønskes en vurdering af hvor længe disse anlæg vil være aktive

(formentlig hele indvindingsperioden). Afhængig af anlæggenes udformning og

håndteringen af spildevandet, vil der kunne opstå et væsentligt antal

lastvognstransporter til og fra brøndene, hvilket bl.a. vil kunne få indflydelse på

anlæggelse af veje og etablering af rørledninger til gastransport og spildevand i

området, samt øget luftforurening i områder med øget lastbilkørsel. Omfanget

heraf og forskellene ved hhv. en prøveproduktion og en egentlig kommerciel

produktion ønskes belyst.

Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og

produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel

indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.

De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som en egentlig

produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses ved hjælp af eksempel-

visualiseringer samt foto-dokumentation fra eksisterende skifergas-prøveboringer

og -produktionsanlæg.

Støj og lys

Det må forventes, at såvel borearbejdet som den efterfølgende frakturering foregår

kontinuert over døgnet, hvorved støj og lys fra arbejdsområdet vil kunne påvirke

omgivelserne væsentligt. I tilfælde af at der påtræffes gas, kan der forventes

begrænset afbrænding (flare). Erfaringer fra andre lande, herunder

afværgeforanstaltninger, skal belyses.

Radioaktive stoffer

Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet

alunskiferen. Alunskiferen indeholder tungmetaller og radioaktivt materiale,

hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/måles for deres indhold af

naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende

radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra

skiferlag, men kendes også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og

gasproduktion. I forbindelse med olie- og gasaktiviteter i den danske del af

Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.

Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og

afværgeforanstaltninger, skal belyses.

Metan og andre klimagasser

Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som

omtales i forbindelse med skifergasindvinding. Omfang og mulige

afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip skal belyses.

Jordskælv

Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for [mindre] jordskælv

ved gennemførelse af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale

forkastningszoner. Denne risiko skal belyses set i forhold til de geologiske forhold i

Danmark.

4. Fremgangsmåde og metode

[Skal afklares i samspil med den valgte rådgiver].

[På første følgegruppemøde skal der ske en drøftelse af datagrundlag, herunder

hvilke data GEUS kan levere til analysen. ]

[Udredningen skal sikre en afdækning af, hvorledes de enkelte dele i et

skifergasprojekts levetid udføres, herunder udførelse af boringer, etablering af

boreplads, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke

best practice-løsninger,

der findes i de enkelte delfaser i et skifergasprojekt

indenfor olie- og gasindustrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige

miljømæssige påvirkninger og afværgeforanstaltninger i de forskellige faser i et

skifergasprojekts levetid.]

Eksisterende litteratur

Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om

skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen,

UK og Polen, som kan indgå i den videnskabelige udredning, bl.a. (men ikke

begrænset til):



Support to the identification and potential risks for the environment and

human health arising from hydrocarbons operations involving hydraulic

fracturing in Europe, report for European Commission DG Environment,

10. august 2012



Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal

Society & Royal Academy of Engineering, juni 2012



Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for

European Commission DG Clima, 30. juli 2012



Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning

the safety and environmental compatibility of hydrofracking for natural

gas production from unconven-tional reservoirs, Panel of experts, april

2012 (Tyskland)



Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on

the

Łebień

LE‐2H Well, november 2011.



”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013



“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014,

foranlediget af the Council of Canadian Academies



Nyeste videnskabelige review-artikler på området.

Erfaringer med frakturering

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at fraktureringsteknikken

allerede kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130

boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i

10.000-vis af boringer på verdensplan. Udredningen bør inddrage erfaringerne fra

både danske og udenlandske boringer med frakturering. Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet bidrager til afgrænsning af kilder, der kan være relevant at

inddrage i udredningen.

5. Tidsplan og ressourcer

Tidsplan: Projektet igangsættes den [dato] 2014 og færdiggøres senest den 31.

marts 2015, hvor den endelige videnskabelige udredning afleveres.

Bemandingsplan: Følger

Projektbudget: [x mio.] kr.

[De nærmere aftaler skal fremgå her, herunder om rådgiver medfinansierer noget,

om en del skal finansieres over rammeaftaler med staten, og om der også skal nye

penge til. Det bør også fremgå, hvornår betalingerne skal falde. Der kunne fx være

en betaling ultimo 2014 og en betaling, når den endelige videnskabelige udredning

er afleveret.]

6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering

Projektets organisation og fremdriftssikring:

[Rådgiver] har det overordnede ansvar for projektet.

Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Naturstyrelsen,

Miljøstyrelsen og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet [og]. Følgegruppen

mødes [xx] gange med [xx] frem mod afleveringen af den endelige udredning. På

møderne redegør [xx rådgiver] kort for fremdriften indtil da.

Leverancer: Projektet har fire leverancer, hhv.

- en endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem

rådgiver(e) og følgegruppen

- dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på

dansk

- enkel og kort publikation på dansk, så offentligheden og beslutningstagere

kan tilegne sig hovedpointerne fra udredningen

- rådgivning efter udredningens afslutning stilles til rådighed for

Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet

vedrørende VVM-sagsbehandling af det konkrete projekt i Frederikshavns

Kommune.