EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

1814982)

Kære Nina

Anders Fink

14 Aug 2015 14:01:57 +0200

Nina Hanne Holst

Anne-Marie Vægter Rasmussen

Vs: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.:

Hermed projektbeskrivelsen.

Som aftalt sørger I for at kontrakten indgås hurtigst muligt.

Vi tales ved.

Anders Fink

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Kjeldsen, Stig ([email protected])

Anders Fink ([email protected])

Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse

14-08-2015 14:00:15

Kære Stig

Hermed den opdaterede og endelige projektbeskrivelse. De nyeste ændringer (som vi har talt

om) er:

•

Afgrænsningsafsnittet er efter ønske fra DTU foldet ud igen.

•

Tidsplanen er ændret - aflevering i januar 2016

•

Den beskrevne betalingsplan er ændret til betaling på 40 % efter hhv. 2. og 5.

milepælsleverance (begge i 2015) og 20 % efter endelig godkendt projekt (i 2016).

•

Vores ministeriers nye navne er opdaterede.

Jeg sender den også til Naturstyrelsen, som sørger for at kontrakten bliver indgået i løbet af

den næste uge.

God weekend!

Anders Fink

Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning

+45 93 56 40 55 l

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected] l

www.mfvm.dk

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden

om skifergas relateret til en dansk kontekst

14. august 2015

1. Kort beskrivelse

Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,

herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og

indvinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk

kontekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative

miljøpåvirkninger kan overføres til danske forhold.

Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.

Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.

Deltagende institutioner: DTU er

lead

på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst

tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og

herudover også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk,

anlægsteknisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.

Periode: August – 31. januar 2016

2. Baggrund

Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-

myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og

indvinding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af

skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den

igangværende prøveboring viser gas i skiferlagene.

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den

viden, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan

ikke umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig

er miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt.

indvinding tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt.

For at styrke eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der

beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.

Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding

med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden

DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed

for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.

3. Opgavebeskrivelse

Overordnet formål

Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og

indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske

områder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det

pt. sige Nordjylland og Nordsjælland.

Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning

og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og

overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,

organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på

afværgeforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.

I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative

miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke

best practice-løsninger

der findes indenfor olie- og

gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse

af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.

Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s

golden rules

samt i EU’s

BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).

Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er

udredningen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-

sagsbehandling og , Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.

Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og

DCEs faglige, forskningsbaserede viden.

Fagligt omfang

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der

er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af

den videnskabelige udredning.

Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er

identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support

to the identification

of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations

involving hydraulic fracturing in Europe”

og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking

for Shale Gas Production”.

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas

ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand

og håndtering af affald fra boringerne.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af

boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil

de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.

Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse

nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om

påvirkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative

miljøpåvirkninger kendt fra andre lande.

Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav

For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne

indvinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat

kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante

skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.

Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-

/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved

etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig

miljøpåvirkning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske

naturtyper blive påvirket af en vandindvinding.

Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug

af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i

USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for

forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.

Risici, fordele og ulemper samt

best practice

belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for

så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske

forhold.

Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af

frackingvæske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier,

som indgår i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give

forureningsproblemer. Frackingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen,

således at back flow kan indeholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko

for forurening på borepladsen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende

vandløb og søer.

Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved

frakturering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand.

Det belyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af

borepladsen med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra

borepladsen el. lign.

Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for

forurening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem

spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger

udredes for dette.

Radioaktive stoffer

Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen

indeholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør

overvåges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt

forekommende radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra

skiferlag, men kendes også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I

forbindelse med olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt

forekommende radioaktive stoffer.

Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.

Landskab og trafik

Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af

arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af

kemikalier, spildevand og affald.

Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved

egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,

der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver

boreplads.

Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen,

transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at

reducere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase,

som en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.

Metan, radon og andre klimagasser

Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i

forbindelse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt

miljøafværgeforanstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan

risikere at komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger

og best practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.

Jordskælv

Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse

af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko

belyses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.

Afgrænsning af udredningen

Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente

anlæg mv.

Udredningen omfatter ikke:

•

En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte

naboer til skifergasanlæg.

En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af

skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.

En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer

En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ

”impact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte

kemikalier ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af

risikoscreeningen, og dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.

Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser

som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de

nuværende brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.

•

Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva.

problemstillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis

miljørisici og afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.

Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå

ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.

4. Fremgangsmåde og metode

Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:

Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.

Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar

for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.

Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til

den videnskabelige udredning.

Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den

videnskabelige udredning.

Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og

geologisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring

og frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og

forurening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive

stoffer. Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab

og trafik.

Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.

Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten

af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede

ressourcepersoner har, indgår i udredningen.

Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners

kvalitetssikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og

beslutninger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og

styregruppen.

Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve

kapitlerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i

GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar

med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og

i hvert kapitel.

Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre

afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår

det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som

den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit

på.

Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.

Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte

afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,

som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.

Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres,

herunder udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke

best practice-løsninger,

der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og

gasindustrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og

afværgeforanstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.

Eksisterende litteratur

Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk

sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den

videnskabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):

•

EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af

kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.

januar 2014

Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising

from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European

Commission DG Environment, 10. august 2012

Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal

Academy of Engineering, juni 2012

Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission

DG Clima, 30. juli 2012

Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and

environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional

reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)

Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the

Łebień

LE 2H

Well, november 2011.

”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013

“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the

Council of Canadian Academies

Nyeste videnskabelige review-artikler på området.

Erfaringer med frakturering

Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130

boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af

boringer på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske

boringer med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at

inddrage i udredningen.

5. Tidsplan og ressourcer

Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige

udredning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE,

DTU og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.

Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.

September

Delfase A: Mobilisering af projekt

Kick-off møde

Kernegruppemøde 1

Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5

Oktober

November

December

Januar

36 37 38 39 40 41 42 43 44

45 46 47 48 49 50 51 52 53

Delfase B: Gennemførelse

Kernegruppemøde 2

Styregruppemøde 1

Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5

Følgegruppemøde 1

Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere

Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst

til Kapitel 2-5

Kernegruppemøde 4

Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning

Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport

Styregruppemøde 2

Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for

følgegruppe

Følgegruppemøde 2

Kernegruppemøde 5

Styregruppemøde 3

Følgegruppemøde 3

Kernegruppemøde 6 + 7

Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,

struktur og aflevering

Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I

Bilag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv

timeantal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som

dokumentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.

Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.

Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og

Fødevareministeriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter

delleverancen til milepæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt

mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar,

efter Miljø- og Fødevareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter

Miljø- og Fødevareministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de

sidste 20 % efter endelig godkendt afrapportering.

Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,

slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr.

rådgivning i 2016.

6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering

Projektets organisation og fremdriftssikring:

DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:

•

Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)

Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg

Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø

Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS

Statsgeolog Peter Britze, GEUS

Direktør Hanne Bach, DCE

Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)

Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne

redegør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår

indstillinger om handlinger, som styregruppen beslutter om.

DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere

opgaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt.

ønsker om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle

konsortiepartnere før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har

hver institution mulighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående

fremlæggelse på et styregruppemøde.

Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af

delafsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af

GEUS, DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i

andre delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for

bliver anvendt i andre delafsnit/kapitler.

Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at

forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.

Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et

frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:

•

Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)

Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)

Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)

Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)

Der nedsættes en følgegruppe, som består af:

•

Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)

•

Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)

Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)

Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)

Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)

Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)

NN (Sundhedsstyrelsen)

NN (Sundhedsministeriet)

Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)

Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i

januar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for

fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.

Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:

Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

Skifergas og regional geologisk karakterisering

Boring og effekter af frakturering

Påvirkninger på miljø og vandressourcer

Effekter på landskab og trafik

Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:

Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:

En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE

Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten

offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne

har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre

rapporten på deres respektive hjemmesider.

Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at

rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.

Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af

miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og

indvindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af

rapporten anvendes som følger:

1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering

2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)

3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

(Kapitel 1)

4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af

frakturering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)

5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)

Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de

enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas

indgår i den overordnede fremstilling.