EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Attachments:

Kære Tone

Nina Hanne Holst

25 Nov 2014 13:00:50 +0100

Tone Madsen

Sanne Kjær;Tina Schmidt

SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)

GEUS input til opgaveløsning (1).docx

1) KEBMIN/ENS bud på prioritering af de faglige emner i studiet synes vi lyder meget fornuftig, dog med

en opjustering til 15% til landskab m.v., som vi tænker kan blive en af de store knaster i en eventuel

kommerciel produktionsfase og derfor bør belyses grundigt. De ekstra 5 % kunne fx tages fra de 30%,

som skal gå til den samlede fremstilling.

2) Mht. GEUS’ papir så savner vi overordnet set at få en samlet pakke fra DTU, GEUS og DCE, så vi kan se,

hvad vi får for det samlede beløb, og om hele pakken ser fyldestgørende ud. Se desuden enkelte andre

bemærkninger i det vedhæftede.

Mvh. Nina og Tina

Fra:

Sanne Kjær

Sendt:

25. november 2014 08:48

Til:

Nina Hanne Holst; Tina Schmidt

Emne:

VS: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)

Kære begge t.o.

Melder I tilbage til Tone om I har bem til mailen fra i går om fordelingen af emner der behandles i den

videnskabelige undersøgelse og Geus´ papir, hvis I har noget til det. Jeg er ude af huset hele dagen.

Mange hilsner

Sanne

Fra:

Sanne Kjær

Sendt:

25. november 2014 08:46

Til:

Tone Madsen

Emne:

SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)

Hej igen Tone, nu har jeg talt med Oluf, og vi vil gerne have, at kontrakten indeholder en ”opt-in”, så der kan

trækkes på eksperternes kompetencer til den konkrete VVM-sag, hvis den måtte blive aktuel – for op til

300.000 som du foreslog i går.

Oluf bad mig igen minde om, at miljøpåvirkningen også ved fase 2 er minimal – og at det i virkeligheden er med

henblik på fase 3 – altså den kommercielle indvinding, at den videnskabelige undersøgelse har den centrale

relevans – altså et fremtidsscenarie i forhold til fase 1 som foregår nu - den indledende efterforskningsboring.

Mange hilsner

Sanne

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Med venlig hilsen

Sanne Kjær

Kontorchef

Jura

Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22

[email protected]

København

Haraldsgade 53

DK - 2100 København Ø

Tlf.: (+45) 72 54 30 00

www.naturstyrelsen.dk

Fra:

Tone Madsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

24. november 2014 22:36

Til:

Sanne Kjær

Emne:

Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441614)

Yes. Jeg har ikke været tilstrækkeligt opmærksom på dette tidligere. Jeg har skrevet det til ENS/KEBMIN, så de

må lige vende tilbage snarest mht en vurdering af, om det ændrer deres syn på undersøgelsen. Alt godt, Tone

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Tone Madsen ([email protected])

Sanne Kjær ([email protected])

SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie

24-11-2014 22:31:57

Kære Tone, jeg vender lige m Oluf og vende tilbage. Synes det lyder fornuftigt..

I forhold til det med den forventelige manglende adgang til boreresultaterne, så er det som vi, KEBMIN og

DTU/GEUS skal forhold sig til, om det giver mening at lave den videnskabelige undersøgelse hvis denne viden

mangler!

Mange hilsner

Sanne

Fra:

Tone Madsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

24. november 2014 22:24

Til:

Sanne Kjær

Emne:

Sv: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441573)

Kære Sanne

Tak for din mail. God pointe med boreresultaterne - det skal være meget tydeligt for både KEBMIN og

DTU/GEUS.

Ja, GEUS lægger også en del navne i kurven, men det er ikke meningen, at det skal øge det samlede antal

forskere ombord i projektet. Tværtimod er vi enige med KEBMIN om, at antallet skal reduceres. Det har DTU

også tydeligt forstået. KEBMIN's pointe er bl.a., at det muligvis kan drive omkostninger ned at ta flere GEUS-folk

med ombord, eftersom de har en del viden i forvejen og derfor ikke først skal læse op. GEUS ved godt, at de

ikke får lead-rolle.

Mht kommentar i forklædet om, at "Enten

skal det sikres, at kontrakten fortsat dækker bistand til en kommende

VVM-proces eller også skal NST bidrage mindre da det primært er KEBMINs interesse at gennemføre den

videnskabelige undersøgelse uden at der foreligger en konkret VVM-sag. Ellers kommer vi til at mangle

finansiering i forbindelse med en konkret VVM-anmeldelse." Jeps. Som

jeg skrev til dig tidligere: vi skal måske

ha revideret vores egen projektbeskrivelse, så det bliver tydeligere, at DTU mfl. forpligtes til at stå til rådighed ifm

en evt. VVM-proces? Spørgsmålet er måske, hvor længe de skal stå til rådighed? Det vil de nok spørge om...

Mht økonomisk fordeling mellem MIM/KEBMIN: KEBMIN ønsker ikke at bidrage økonomisk til, at DTU mfl skal

stå til rådighed for NST i en evt VVM-proces. Har du bud på, hvor mange timer, der er brug for fra DTU mfl ifm

en evt. VVM? Ku være smukt, om begge ministerier lægger 700.000 kr hver til undersøgelsen, og NST lægger

oveni (max 300.000) i rådighedsbetaling. Vi skal ha en tydelig aftale vedr fordeling med KEBMIN. Fornemmer

ikke, at KEBMIN er indstillede på at finde flere penge.

Er i øvrigt ikke helt enig i, at det primært er KEBMIN, der vil drage fordel af en undersøgelse... ;)

Bedste hilsner, Tone

Tone Madsen ([email protected])

([email protected]), Skovgaard

Mortensen, Thomas ([email protected])

Fra:

Sanne Kjær ([email protected])

Titel:

SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie

Sendt

24-11-2014 21:51:31

Til:

Cc:

Kære Tone

Én afgørende indvending i forhold til det Kebmin skriver er, at vi jo slet ikke kan forvente at få adgang til

boreresultaterne, sålænge der ikke foreligger en konkret anmeldelse. Det er jo Totals oplysninger, og det er

nok ikke urealistisk at forvente at de gerne vil holde resultaterne for dem selv – i hvert fald indtil en evt. fase 2

anmeldelse måtte blive indgivet…

I forhold til de trækninger vi har med DTU, virker det ikke særlig konstruktivt, at Geus nu også byder ind med

11 navne…Men vi er selvfølgelig fortsat grundlæggende enige i at de skal inddrages – deres papir lægger bare

op til en lead-rolle, og den er jo givet til anden side.

Vi vender lige tilbage i formiddag, hvis Nina og Tina har bemærkninger til prioritering af studies.

Mange hilsner

Sanne

Med venlig hilsen

Sanne Kjær

Kontorchef

Jura

Dir tlf.: (+45) 72 54 47 22

[email protected]

København

Haraldsgade 53

DK - 2100 København Ø

Tlf.: (+45) 72 54 30 00

www.naturstyrelsen.dk

Fra:

Tone Madsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

24. november 2014 17:07

Til:

Sanne Kjær

Cc:

Nina Hanne Holst

Emne:

Vs: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr.: 1441182)

Kære Sanne

Nedenfor samlet tilbagemelding fra KEBMIN/ENS vedr skifergasundersøgelsen. Lad os tales ved om deres bud

på fordeling. Mht GEUS' kompetencer har jeg ikke mulighed for at kvalitetstjekke - har I kommentarer?

Når vi har talt sammen laver jeg udkast til mail til DTU, så de kan levere revideret tilbud.

Mvh Tone

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Tone Madsen ([email protected])

Katja Scharmann ([email protected])

Stig Kjeldsen ([email protected])

tilbagemelding vedr. skifergasstudie

24-11-2014 16:24:47

Hej Tone.

Så er vi klar med lidt forskellige tilbagemeldinger:

Vi støtter, at der arbejdes videre med, at indhente et tilfredsstillende tilbud på udførelsen af skifergasstudiet

mhp. snarlig igangsættelse.

Ift. den reviderede tidsplan lyder slutdato 1. oktober fornuftigt (al den stund start 1. januar måske er lidt

optimistisk), hvilket også gør det lettere at sørge for at boringsresultaterne kan nå at komme med. Enig I at vi

kan være lidt fleksible her. Vi bør nok også skrive noget ind i vores projektbeskrivelse som giver mulighed for

(MIM/KEBMIN-godkendt) udskydelse, hvis boringen bliver forsinket.

Vi ser (ligesom I) behov for at projektledelsens rolle præciseres. Afgørende at GEUS og øvrige relevante

eksperter inddrages af projektledelsen (i alle projektets niveauer). Vi kan ikke godkende projektet før dette er

tilstrækkeligt afklaret.

Jeg vedhæfter en oversigt over hvilke konkrete delopgave GEUS vurderer at kunne levere på og med hvilket

timeomfang. GEUS’ er ansvarlig for opbevaring af en lang række data, herunder grundvandsdata, olie/gas data

etc. Disse data, og viden herom er nødvendig for løsning af opgaven. Herudover deltager GEUS i flere

internationale skifergas fora, hvorfor de umiddelbart er i stand til at vurdere relevante forhold i dansk og

international regi, hvilket er et af formålene med opgaven. Projektlederen forventes at trække herpå.

Vi talte tidligere om at forsøge at lave en prioritering af studies faglige emner. Her er et umiddelbart bud fra

ENS:



30 % af rapporten - Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.



55 % af rapporten - Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb,

herunder radioaktive stoffer og jordskælv.



10 % af rapporten - Landskab, afskærmning, trafik, støj, vibrationer og lys.



5 % af rapporten - Metan og andre klimagasser.



Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas kan håndteres under de

enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas vil

naturligt høre til den overordnede fremstilling.

Endelig er der finansieringsspørgsmålet, hvor vi nu forventer at være i stand til at øge vores andel til 700.000

kr.

Ring endelig hvis du har behov for uddybende forklaringer.

Bh. Stig

GEUS har udarbejdet et estimat over forventet tidsforbrug til løsning af de opgaver, som GEUS selvstændigt

kan stå for i forhold til “Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas

relateret til en dansk kontekst”.

GEUS vil kunne bidrage til udredningsarbejdet med fire selvstændige – og af GEUS kvalitetssikrede

−

work

packages samt bidrage væsentligt til yderligere én work package

−

i alle tilfælde med medarbejdere, der

har den nødvendige og relevante ekspertise.

Hver work package vil gennemgå den eksisterende internationale viden på området samt beskrive,

hvorledes mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås, og hvorledes relevant viden kan anvendes i

forhold til konkrete krav i forbindelse med fremtidig sagsbehandling.

Figurer og tabeller vil blive udarbejdet i en form, så de også kan bruges i populærvidenskabelig formidling.

WP1. Generel introduktion til skifergas



Hvad er skifergas og hvorved afviger skifergas fra konventionel gasproduktion.



Hvad er fracking – grundlæggende introduktion til teknikken.



Fracking pads, beskrivelse af en forventelig europæisk installation mht. dybder, antal horisontale

boringer per pad, størrelse af overfladeinstallationer, opsamling af spildevand, levetid m.m.



Dekommissionering - reetablering efter produktionsophør.



Public acceptance.



Andre landes vurderinger af miljømæssige problemstillinger ved skifergasproduktion, herunder

særlig gennemgang af studier og organisering i Canada, USA, Tyskland, Polen og Storbritannien

Projektdeltagere: Niels Schovsbo, Troels Laier, Anders R. Johnsen.

Kvalitetssikring: Flemming Larsen, Peter Britze.

Anslået forbrug: 160 timer (156.600 kr).

WP2. Regional geologisk karakterisering



Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,

geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre.



Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for

danske områder.



Seismologisk aktivitet i DK, kunstige udløsninger af jordskælv i forbindelse med fracking og mulig

påvirkning af brøndenes integritet.

Personer: Niels Schovsbo, Trine Dahl Jensen.

Kvalitetssikring: Peter Britze.

Anslået forbrug: 140 timer (137.000 kr).

WP3. Forurenende stoffer i frackingvæske og produktionsvand



Gennemgang af kemiske stofgrupper i frackingvæske og deres skæbne i miljøet.



Gennemgang af kemiske stoffer frigivet fra skiferformationen og deres skæbne i miljøet.



Naturlige radioaktive stoffer frigivet fra formationen.



Håndtering af borespåner (cuttings) mht. naturlige radioaktive stoffer.



Strategier for spildevandbehandling.



Baseline monitering inden efterforskning og produktion.



Langtidsmonitering af miljøeffekter efter dekommissionering.

Personer: Anders R. Johnsen, Peter Gravesen, Ole S Jacobsen.

Kvalitetssikring: Flemming Larsen.

Anslået forbrug: 160 timer (156.600 kr).

WP4. Hydrogeologi



Kvantificering af vandforbrug til fracking og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen i DK.



Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle

skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter.



Risiko for grundvandsforurening via frakturering og dybe sprækker.



Fordele og ulemper ved brug af havvand fremfor overfladenært grundvand.



Indretning af borepladsen for at undgå spild.



Betydning af foringsrørs integritet for spild.



Eventuel påvirkning af grundvand ved spild.



Eventuel påvirkning af overfladevand ved spild.

Personer: Klaus Hinsby, Knud Erik Klint.

Kvalitetssikring: Flemming Larsen.

Anslået forbrug: 140 timer (137.000)

Anslået samlet forbrug til WP1, WP2, WP3 og WP4: 600 timer (587.200 kr)

Derudover vil GEUS kunne bidrage væsentligt til en work package med følgende indhold:

WP5. Skifergas og klimaændringer



Litteraturgennemgang af estimater for methan emissioner fra fracking.



Klimaeffekt hvis kul substitueres med skifergas.



Klimaeffekt ved europæisk substitution af russisk gas med dansk/europæisk skifergas.



Tekniske løsninger til sikring af brøndenes integritet.



Strategier for inspektion, tilsyn og offentlighed.



Baseline methan-monitering inden efterforskning og produktion.



Methan-monitering i produktionsfasen herunder effekt af flaring.



Langtidsmonitering af methan efter dekommissionering.

Personer: Troels Laier, Anders R. Johnsen, NN.

Anslået forbrug afhænger af samarbejdspartners kompetence. ”