Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Tone Madsen
24 Feb 2015 11:22:45 +0100
Mads H Odgaard
Tina Schmidt;Nina Hanne Holst
Sv: Skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1568158)
Kære Mads Odgaard/DTU
Tak for din mail, som jeg hermed skal besvare:
Ad 1) Ja
Ad 2) Miljøministeriet har valgt at igangsætte den videnskabelige undersøgelse om efterforskning og
indvinding af skifergas, selvom der endnu ikke foreligger en konkret VVM-ansøgning fra Total om
efterforskning efter skifergas ved hjælp af frakturering (efterforskningens fase 2), hvorfor undersøgelsens
genstandsfelt – og dermed dens anvendelse - selvsagt er bredere end en VVM-redegørelse, der er knyttet til
et konkret projekt, vil være. Først når en egentlig VVM-sagsbehandling går i gang, vil Miljøministeriet få
oplysninger om de konkrete kemikalier, som Total ønsker at anvende, og konsortiepartnerne vil således
også først kunne få adgang til oplysningerne på dette tidspunkt. Det skal desuden bemærkes, at
oplysningerne kan være underlagt regler om fortrolighed, hvilket kan begrænse adgangen til dem. Hvornår
oplysningerne foreligger vides ikke, og det vides ret beset heller ikke,
om
der kommer en konkret ansøgning.
Total har tidligere meldt ud, at de ønsker at afvente resultaterne fra efterforskningens fase 1, før de eventuelt
ansøger om VVM for efterforskningens fase 2. Prøveboringen i efterforskningens fase 1 startes op i foråret
2015 ifølge en opdatering på Totals hjemmeside dateret 19. januar 2015. Holder denne tidsplan forventes en
ansøgning til fase 2 tidligst i sommeren 2015, og jo kun såfremt prøveboringen viser tilstrækkelige
forekomster af gas. Det vides således ikke på nuværende tidspunkt, om oplysninger om de konkrete
kemikalier som Total eventuelt vil anvende kan stilles til rådighed i forbindelse med den videnskabelige
undersøgelse. Undersøgelsen skal under alle omstændigheder gerne dække mere bredt.
Ad 3) Samme svar som til spm. 2
Ad 4) Ja, vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal også omfatte det marine område, men kun fsva.
problemstillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Vi ser i øvrigt frem til at modtage jeres reviderede projektbeskrivelse snarest (gerne i dag?) med henblik på
at forberede os til mødet på fredag.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk