EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

From:

Sent:

To:

Subject:

Kære Nina

Yvonne Korup

12 Sep 2014 21:41:58 +0200

Nina Hanne Holst;Karsten Borg Jensen

SV: Skifergas - VU projektbeskrivelse.docx

Karsten og jeg har kommenteret i vedlagte. Jeg synes man skal være varsom med at nedtone miljørisikoen

ift grundvand allerede nu, men lade det stå åbent, og lade undersøgelsen konkludere på det.

Det er uklart af fremstillingen, om ansvaret for redegørelsen alene hviler på MIM. Kan det skrives mere

præcist, om KEBMIN og GEUS forventes at bidrage?

Det bør efter min vurdering være GEUS, der bistår med data og vurderinger på det underjordiske (herunder

vurderinger på grundvandsrisici) mens DCE´s kompetencer forventeligt ligger på det overjordiske. Et

samarbejde om redegørelsen ville derfor være optimalt.

Mvh Yvonne

Med venlig hilsen

Yvonne Korup

Kontorchef

Virksomheder

Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05

Mobil: (+45) 25 36 20 85

[email protected]

Strandgade 29

DK – 1401 København K

Tlf.: (+45) 72 54 40 00

www.mst.dk

Fra:

Nina Hanne Holst

Sendt:

11. september 2014 13:43

Til:

Karsten Borg Jensen

Cc:

Yvonne Korup

Emne:

Skifergas - VU projektbeskrivelse.docx

Kære Karsten

Som aftalt kommer her mit allerførste bud på en projektbeskrivelse for en videnskabelig undersøgelse af

skifergas , jf. også vedlagte bestilling fra dep. Jeg vil som sagt gerne have jeres eventuelle kommentarer i

løbet af i morgen. Jeg arbejder lidt videre med bemærkningerne omkring organiseringen i

projektbeskrivelsen men har ikke meget mere ifht hvad en sådan undersøgelse fagligt set bør indeholde.

t.o. vedlægger jeg også et udkast til forklæde til dep, hvor I kan se nogle af de andre processuelle tanker, vi

har gjort os indtil nu.

Mvh. Nina

Nina Holst

Funktionsleder

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Tværgående planlægning

Dir tlf: (+45) 72 54 47 40

Mobil: (+45) 26 17 29 92

[email protected]

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Tlf.: (+45) 72 54 30 00

www.naturstyrelsen.dk

Til departementschefen

RØD

Frist:

Tværgående planlægning

J.nr.

Ref. nihho

Den 11. september 2014

Godkendt af

DEP J.nr.

Styrelse omr. chef

SAKJA

Styrelse Direktion

Ministeren

Skifergas - projektbeskrivelse for en videnskabelig undersøgelse

./.

Indstilling

Det indstilles, at departementet:

- godkender vedlagte projektbeskrivelse og

- sender den i høring hos KEBMIN samt

- afklarer spørgsmålet om KEBMINs eventuelle medfinansiering

Problem

Der er i ØU den [xx.xx] taget beslutning om, at NST overtager VVM-myndighedskompetencen for

projekter, der omhandler frakturering i forbindelse med efterforskning af skifergas på land.

Samtidig hermed tog ØU beslutning om, at der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse

hvori eksisterende viden om efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til

specifikke forhold i [Danmark, herunder den danske geologi/Frederikshavn, herunder geologien i

området.]Denne undersøgelse skal være færdig [i 1. kvartal 2015]. Der udestår p.t. en afklaring af

a) undersøgelsens omfang (se projektbeskrivelsen), b) om DCE kan udføre den samt c) pris og

finansiering.

Status

Det vides endnu ikke, om DCE har den faglige kapacitet til at udføre undersøgelsen. Det skal

afklares i dialog med DCE, når MIM og KEBMIN sammen har defineret opgaven, og bør efter

Naturstyrelsens vurdering først ske efter ØU har truffet endelig beslutning, hvorfor der endnu

ikke er taget kontakt til DCE.

Hvis DCE har den faglige kapacitet, og den er ledig, så kan DCE i princippet begynde at løse

opgaven med det samme. Det efterlader så spørgsmålet om finansieringen af opgaven. Der er som

udgangspunkt to finansieringsmåder:

MIM finder nye konsulentmidler, som kan anvendes til at købe ydelsen hos DCE.

Opgaven indgår i rammeaftalen.

Det vil være vanskeligt at finde ledig kapacitet i rammeaftalen 2014 til en så stor

rådgivningsopgave - bedste bud er ca. 1 mio. kr. Der vil skulle ske en omprioritering af opgaver,

hvilket kan være vanskeligt så sent på året. Kan opgaven vente til 2015, så kan opgaven

indarbejdes i rammeaftalen 2015, hvor vi står foran at skulle indmelde nye opgaver til

rammeaftalen 2015. Problemet er fortsat, at der ikke er meget råderum i rammeaftalen, så der vil

skulle omprioriteres gamle opgaver for 1 mio. kr. for at få plads til en ny opgave til 1. mio. kr.

Opgaven kan så først igangsættes i 2015.

Kommentar [KY1]:

Er det besluttet at

MIM skal udarbejde den alene – eller

MIM sammen med KEBMIN? DCE kan

næppe lave undersøgelsen uden input

fra/samarbejde med GEUS.

Kommentar [nihho2]:

Det bør

overvejes, hvorvidt undersøgelsen skal

være specifikt rettet mod den konkrete

sag, eller være mere generel for

Danmark som sådan.

Kommentar [nihho3]:

Hvad står der

i seneste ØU-cover?

Slettet:

En løsning kunne være, hvis opgaven skal i gang nu og her, at starte på en mindre del af opgaven i

2014 ved konsulentpenge, og så arbejde på at få den resterende del af opgaven ind i

rammeaftalen 2015.

Nye rådgivningsopgaver i rammeaftalen skal udbudsvurderes.

Så det er ikke helt uproblematisk at få opgaven ind i rammeaftalen, men hvis det er MIMs

topprioritering i 2015 rammeaftalen, så er der selvfølgelig muligheder, men det vil koste løsning

af andre opgaver hos DCE.

Løsning – Strategi og proces

Vedlagte projektbeskrivelse er Naturstyrelsens bud på omfang af og forudsætninger for den

videnskabelige undersøgelse. Projektbeskrivelsen bør afklares med KEBMIN.

DCE kontaktes om opgaveløsningen og prisen herfor, når regeringen har meldt beslutningen om

den ny myndighedskompetence ud.

Departementet afklarer, om KEBMIN fortsat er villig til at medfinansiere undersøgelsen og om/i

hvilket omfang, der skal ske en omprioritering af rammeaftalen med DCE.

Økonomi

Der udestår forsat en afklaring af, hvor meget en sådan undersøgelse vil koste, og hvor

finansieringen skal findes.

Pressestrategi

Ikke relevant p.t. for denne sag. Eventuelle henvendelser om skifergas fra pressen, henvises til

kontorchef Sanne Kjær.

Kommentar [nihho4]:

Bemærk at

Bent som sidder med DCEs

rammeaftale gør opmærksom på at

indsamling af eksisterende viden nok

vanskeligt kan betragtes som forskning,

og dermed fritaget for udbud.

Kommentar [nihho5]:

Når vi får den

famøse kommunikationslinje…

NOTAT

Projektbeskrivelse for udarbejdelse af videnskabelig undersøgelse om

Tværgående planlægning

J.nr.

efterforskning og indvinding af skifergas med frakturering i

Kommentar [nihho1]:

Det skal

Ref. nihho

[Frederikshavn Kommune/Danmark]

afklares – evt. sammen

Den 11. september 2014

det med KEBMIN,

hvor bredt/snævert

geografiske

fokus for undersøgelsen skal være.

Slettet:

Baggrund

Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for anlæg med direkte

henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning og

indvinding af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af

skifergas med frakturering i Frederikshavn Kommune fra det franske

energiselskab Total i løbet af september måned 2014.

Opgavebeskrivelse

Overordnet formål

Opgaven går ud på at yde faglig bistand til Naturstyrelsen i forbindelse med en sag,

hvor Naturstyrelsen er VVM-myndighed for et anmeldt projekt om efterforskning

af skifergas i Nordjylland ved hjælp af frakturering.

Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende viden om

efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i

Danmark, herunder særligt den danske geologi/geologien i Frederikshavn

Kommune.

Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige miljøpåvirkninger fra

efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark. I undersøgelsen skal også

gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative

miljøpåvirkninger kan imødegås.

Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget for NST’s VVM-

redegørelse samt udgangspunkt for den skifergas-evaluering, som KEBMIN lovede

Folketinget i 2012 og 2013. Undersøgelsen kan endvidere indgå i politiske

drøftelser om skifergas i Danmark.

Forudsætninger

Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om

skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen

og UK, som kan lægges til grund i en videnskabelig undersøgelse, som skal belyse

de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i

[Frederikshavn/Danmark]. Undersøgelsen skal belyse mulige miljøpåvirkninger

som følge af efterforskning og indvinding af skifergas, herunder mulige

påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overfladevand, udledning til luften,

affald (herunder naturligt forekommende radioaktive stoffer), jordskælv,

transport-udfordringer, arealforbrug, støj mv. Undersøgelsen skal bl.a. inddrage

de mange angreb mod skifergas, som modstandere af skifergas har lagt frem. I

undersøgelsen skal der også gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan

mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås. Denne generelle viden skal

sættes i relation til de specifikke forhold i Danmark, herunder den danske geologi.

Slettet:

Kommentar [KABJE2]:

Det er vel

specifikt på den konkrete lokalitet og

ikke i Nordjylland generelt

Kommentar [KY3]:

Hvis Total har en

bred tilladelse fra KEBMIN til

undersøgelsesboringer, kan den

geografiske afgrænsning for

undersøgelsen evt. afvente Totals VVM-

anmeldelse.

Kommentar [KY4]:

Skal MIM – eller

MIM+KEBMIN lave undersøgelsen?

Det bør præciseres. KEBMIN har lovet

en evaluering.

Slettet:

Kommentar [KABJE5]:

Frederrkshav

n/Danmark

Kommentar [nihho6]:

Forudsætter

at GEUS leverer disse data

Fagligt omfang

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas i

Danmark. Nedenstående bud på mulige miljømæssige konsekvenser, der skal

belyses nærmere i undersøgelsen er derfor hovedsagelig baseret på EU-

Kommissionens rapport fra august 2012 med titlen ”Support to the identification

of potential risks for the environment and human health arising from

hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske

Miljøråd (SRU) som i maj 2013 udgav en rapport med titlen ”Fracking for Shale

Gas Production”.

Oplysningerne angår anvendelse af frakturering i forbindelse med efterforskning

og indvinding af skifergas og således ikke andre former for boringer, herunder

indledende udtagning af borekerner, der ikke rejser samme miljømæssige

spørgsmål.

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad

efterforskning – efter skifergas ved anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål

i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af affald fra

boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af

boringen være mindre ved efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige

spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især aktualiseret ved

indvindingsboringer.

Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som undersøgelsen som

minimum skal belyse nærmere, ligesom der skal gøres rede for den eksisterende

viden om, hvordan hver enkelt af de mulige negative miljøpåvirkninger kan

undgås.

Frakturering – kemikalier og forurening af grundvand

For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene

anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med store mængder

vand tilsat kemikalier og små keramiske kugler. Herved frigøres gassen.

Hvis der er en afstand på mere end 600 meter mellem skiferlag og grundvand, vil

der normalt ikke være en væsentlig risiko for forurening af grundvandet som følge

af selve fraktureringen. I Danmark ligger skiferlagene generelt set 2-3 km eller

mere under grundvandsmagasinerne. De geologiske forhold og boringernes

konstruktion skal dog altid vurderes for et konkret projekt for at vurdere risikoen

for forurening af grundvand.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at fraktureringsteknikken

allerede kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i alt 130

boringer i den danske del af Nordsøen. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

vurderer, at disse boringer, som ikke har givet særlige miljømæssige udfordringer,

er repræsentative, når det gælder lignende boringer på land, da der ikke teknisk set

er forskel på boringer offshore og på land. Frakturering har desuden været

anvendt i 10.000-vis af boringer på verdensplan.

Kommentar [nihho7]:

Ud fra

Studsgaards kommentarer om det

landskabelige jf Tones mail antager jeg

at den videnskabelige undersøgelse –

modsat VVM’en – BÅDE skal kigge på

mulige konsekvenser ved efterforskning

OG indvinding af skifergas.

Kommentar [KY8]:

Forslag: Undlad

at melde så bastant ud, at det ikke er et

problem. Det skal undersøgelsen vel

beskrive?

Kommentar [KY9]:

Det er en helt

anden sag at bore på land med risiko for

at ødelægge grundvand, end det er at

bore på havet. Vi bør ikke nedtone

miljørisikoen på dette tidspunkt.

Undersøgelsen skal vise det.

Jord, grundvand,

søer og vandløb

Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grund-

/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes denne type vand til frakturering.

Ved etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre

en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand

(som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug af vand er en mulighed. I

stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i USA og

Canada. Ved brug af brakvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for

forurening af søer og vandløb.

De store mængder vand tilsættes kemikalier, og det kan efterfølgende give

udfordringer i forhold til håndtering af affald i form af boremudder, borespåner og

spildevand. Der kan være risiko for forurening på borepladsen og i værste fald

nedsivning til

jord,

grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer. Disse

risici kan imødegås ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen med en tæt

membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen.

Vælges det at transportere spildevandet væk fra borestedet med lastbil, vil der

bestå en risiko for forurening ved uheld. Vælges bortledning gennem

spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud.

Landskab og trafik

Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af

arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger

til opbevaring af kemikalier, spildevand og affald. En boreplads vil typisk omfatte

omkring 10-15.000 m2.

En egentlig kommerciel gasproduktion vil betyde, at der må forventes etableret at

større antal borepladser med flere indvindingsbrønde (i størrelsesordenen 8-12 på

hver boreplads). I forbindelse med indledning af en kommerciel produktion af

skifergas i Danmark er det vurderingen, at der i første omgang vil være tale om et

begrænset antal borepladser, hvorfra der vil kunne indhentes erfaring med hensyn

til produktionens forløb, afsætning af naturgas, optimering af

fraktureringsteknikken mv. Det skønnes helt overslagsmæssigt, at en boreplads vil

kunne indvinde fra områder på i størrelsesordenen 10-20 km

Udbredelse af produktionen til at omfatte større områder og dermed også

etablering af flere borepladser vil bygge på erfaringerne fra en indledende fase af

produktionen. Valg af lokaliteter for nye borepladser vil blandt andet bygge på

viden om de geologiske forhold for skiferlagene i undergrunden. Disse anlæg vil

skulle forblive aktive i hele indvindingsperioden. Længden heraf vil afhænge af

skifergasforekomsterne, men kan være 20-30 år. Afhængig af anlæggenes

udformning og håndteringen af spildevandet, vil der kunne opstå et væsentligt

antal lastvognstransporter til og fra brøndene, hvilket bl.a. vil kunne få indflydelse

på anlæggelse af veje og etablering af rørledninger til gastransport og spildevand i

området,

samt øget luftforurening i områder med øget lastbilkørsel.

Disse anlæg vil tilsammen kunne udgøre væsentlige barrierer for dyr og medvirke

til en fragmentering af landskabet og naturen.

Det skal i undersøgelsen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og

produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel

indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.

Slettet:

Kommentar [KABJE10]:

indvindes

Kommentar [KABJE11]:

på grund af

saltindholdet i det anvendte vand

Formateret:

Hævet skrift

De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som en egentlig

produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses ved hjælp af eksempel-

visualiseringer.

Støj og lys

Det må forventes, at såvel borearbejdet som den efterfølgende frakturering foregår

kontinuert over døgnet, hvorved støj og lys fra arbejdsområdet vil kunne påvirke

omgivelserne væsentligt. I tilfælde af gas kan der forventes prøveproduktioner i

form af begrænset afbrænding i en såkaldt flare.

Radioaktive stoffer

Den aktuelle skifer i Danmark er en alunskifer. Alunskifer indeholder tungmetaller

og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/måles

for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt

radioaktive stoffer er ikke begrænset til produktion af gas fra skiferlag, men kendes

også fra traditionel produktion af olie og gas. I forbindelse med olie- og

gasproduktion fra den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt

forekommende radioaktive stoffer.

Metan og andre klimagasser

Metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i

forbindelse med skifergas indvinding. Også klimapåvirkningerne af skifergas,

herunder i hvilket omfang andre fossile brændsler fortrænges, bør også belyses.

I rapporten ”Climate impact of potential shale gas production in the EU”, fremlagt

af Europa-Kommissionen i september 2012 konkluderes det på baggrund af

erfaringer fra USA, at udledninger af klimagasser fra anvendelse af skifergas til

elektricitet er 41 til 49 procent mindre end fra anvendelse af kul. Vurderingerne er

fremkommet ved en livscyklusanalyse omfattende udledninger fra udførelse af

produktionsboringer til nedtagelse af anlæg.

Jordskælv

Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for [mindre] jordskælv

ved gennemførelse af boringerne. Det skyldes, at frakturering stresser lokale

forkastningszoner.

Tidsplan og ressourcer

Tidsplan: Projektet igangsættes den [dato] 2014 og færdiggøres den 31. marts

2015, hvor den endelige videnskabelige undersøgelse afleveres.

Bemandingsplan: DCE afsætter [personer]

Projektbudget: Tentativt 1 mio. kr. Skal afklares nærmere i samspil med DCE.

Afhænger også af hvorvidt GEUS stiller de geologiske data gratis til rådighed eller

ej.

[De nærmere aftaler skal fremgå her, herunder om DCE medfinansierer noget, om

en del skal finansieres over rammeaftalen og om der også skal nye penge til. Det

bør også fremgå hvornår betalingerne skal forfalde. Der kunne fx være en betaling

til forfald ultimo 2014 og en betaling der forfalder, når den endelige videnskabelige

undersøgelse er afleveret.]

Leverancer, fremdriftssikring og organisering

Projektets organisation: Projektet ligger ved DCE.

Slettet:

Kommentar [nihho12]:

Såfremt DCE

kan løfte opgaven.

Kommentar [nihho13]:

Et detaljeret

projektbudget vedlægges som bilag.

Kommentar [KY14]:

En aftale med

KEBMIN bør sikre at GEUS stiller såvel

data som vurderinger til rådighed for

DCE. DCE´s kompetencer knytter sig

primært til det overjordiske, og kan

næppe matche GEUS på vurderinger af

geologi og grundsvandsricisi.

Kommentar [KY15]:

, men

forudsætter input fra KEBMIN/GEUS.

Kommentar [nihho16]:

Såfremt de

har de rette kompetencer

Leverancer: Projektet har to leverancer, hhv. en endelig beskrivelse af omfanget af

undersøgelsen som skal afklares i et samarbejde mellem DCE og følgegruppen

samt den endelige videnskabelige undersøgelse.

Fremdriftssikring: [xx, hos DCE] har det overordnede ansvar for projektet.

Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra NST, MST, MIMs

departement samt KEBMIN. Følgegruppen mødes xx gange med DCE frem mod

afleveringen af den endelige undersøgelse. På møderne redegør DCE kort for

fremdriften indtil da.