EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

From:

Thomas Skovgaard Mortensen

Sent:

11 Sep 2014 12:45:22 +0200

To:

Nina Hanne Holst;Helle Ina Elmer

Subject:

[Sag til DEP] Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til

finansiering af skifergas-undersøgelse (MIM Id nr.: 1333286)

Attachments:

Bilag 1 ØUcover om skifergas godkendt af KB 090914.docx, Datafil

må ikke slettes #3088 (Departementet).xml, Bestilling #3088 (Departementet).pdf, Bilag 1 -

Bemærkning fra DEP.html

Importance:

High

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

[Klima-, Energi- og Bygningsministeriet]

[Miljøministeriet]

[Erhverv- og Vækstministeriet]

[Finansministeriet]

Skifergas - myndighedsovertagelse og status

Problem

Der ønskes stillingtagen til, om Miljøministeriet skal overtage myndigheds-

kompetencen fra Frederikshavns Kommune vedr. vurdering af virkninger på

miljøet (VVM), når Total og Nordsøfonden ansøger om tilladelse til en fase 2

med kortvarig prøveproduktion med anvendelse af frakturering (fracking) i den

samme boring. Desuden ønskes stillingtagen til udarbejdelse af et statusnotat

på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst.

10. september 2014

Baggrund

Der er, jf. undergrundsloven, i 2010 udstedt to tilladelser til det franske energi-

selskab Total og statens olie- og gasselskab Nordsøfonden med henblik på at

efterforske, om der findes naturgas i skiferlag (skifergas) i 40 kommuner: I

Nordjylland har rettighedshaveren forpligtet sig til en efterforskningsboring og

i Nordsjælland til en indledende 2D seismisk undersøgelse. Tilladelserne gives

ifølge undergrundsloven som tilladelser med eneret til efterforskning og ind-

vinding af kulbrinter for et nærmere bestemt område. Ifølge fast praksis gives

tilladelserne ikke med et specifikt efterforskningsmål (fx skifergas) og efter fo-

relæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg i Folketinget. Rettighedshaveren

har ret til at få tilladelsen forlænget med henblik på indvinding, hvis fundet er

kommercielt, og selskaberne agter at foretage indvinding.

En tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter fritager ikke selska-

berne for at indhente de tilladelser og godkendelser, der i øvrigt er nødvendige

i medfør af miljølovgivningen og anden lovgivning. Hvis selskaberne bag en

tilladelse ikke kan indhente de nødvendige tilladelser eller opfylde de krav,

som lovgivningen fastsætter, herunder miljø- og sikkerhedsmæssige krav, vil

det i sin yderste konsekvens – som for andre lignende projekter – kunne inde-

bære, at selskaberne ikke vil kunne indvinde en eventuel forekomst.

I juni 2012 besluttede SRSF-regeringen at indføre en pause for udstedelse af

nye tilladelser på land til efterforskning og indvinding af olie og gas, hvor må-

let er naturgas i skiferlag, indtil der foreligger en evaluering af de konkrete

danske erfaringer fra den planlagte boring i Frederikshavn Kommune (efter fa-

se 2) og der vil foreligge nye internationale analyser. Pausen blev indført for at

undersøge muligheden for at fremme en produktion af skifergas, der kan ske

sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt.

Det skal nøje undersøges, hvordan en prøveproduktion med anvendelse af frak-

turering og evt. indvinding vil påvirke miljøet, inden den sættes i gang. Bore-

metoden, som anvendes i forbindelse med efterforskning efter og indvinding af

skifergas, adskiller sig ikke fra den, som anvendes i forbindelse med boring af

geotermi- eller konventionelle olie- og gasboringer. Forskellen består i, at der

skal anvendes en større mængde væske under fraktureringsprocessen i forbin-

delse med produktion af skifergas, og at en udbygning af en skifergasforekomst

kræver et større antal boringer.

De risici, der kan være forbundet med skifergasaktiviteter er, at kemikalier kan

forurene grundvand og overfladevand, spørgsmål om håndtering af spildevand,

(mine)affald ved udvinding og deponering samt evt. radioaktivitet ved opbor-

ing af radioaktive stoffer (uddybet i bilag 2). Hertil kommer de landskabelige

hensyn.

På baggrund af en VVM-redegørelse godkendte Frederikshavns Kommune d.

25. juni 2014, at Total og Nordsøfonden kan gennemføre fase 1 af en dyb efter-

forskningsboring efter skifergas. Den øverste del af boringen forventes påbe-

gyndt vest for Sæby ultimo september/primo oktober 2014, mens den dybe del

af boringen planlægges påbegyndt i januar 2015. I fase 1 udtages prøver af ski-

ferlagene, som forventes at ligge i 3500-4000 meters dybde. Denne første bor-

ing vil vise, om der er skifergas i undergrunden.

Det er forventningen, at Total og Nordsøfonden i september 2014 anmelder en

kortvarig prøveproduktion med frakturering af skiferlagene, hvilket kræver en

ny VVM-redegørelse. Dermed indledes VVM-proceduren for fase 2. På bag-

grund af analyseresultater af prøver fra boringen kan Total og Nordsøfonden

afslutte VVM-redegørelsen for fase to og beslutte, om de ønsker at gennemføre

en kortvarig prøveproduktion med frakturering af skiferlagene i den samme dy-

be boring. Hvis der gives VVM-tilladelse, forventes fase 2 ifølge Total gen-

nemført tidligst i anden halvdel af 2015.

Efter en eventuel efterforskningsboring og en kortvarig prøveproduktion med

anvendelse af frakturering kan det vise sig, at der vil blive behov for yderligere

efterforskning inden selskaberne kan træffe beslutning om, hvorvidt der er

grundlag for produktion/indvinding. Såfremt selskaberne ønsker at fortsætte ef-

terforskningsarbejdet, forudses det, at der bliver tale om bl.a. en længerevaren-

de prøveproduktion fra en boring. Selskaberne har tidligere udtalt, at en egent-

lig kommerciel produktion af skifergas først kan blive relevant efter 2020.

Ifølge gældende bestemmelser er Frederikshavn Kommune også VVM-myn-

dighed for fase 2 af boringen, mens Miljøministeriet er VVM-myndighed for

en mulig kommende kommerciel indvinding/produktion, hvor frakturering og-

så vil blive anvendt.

Det vides endnu ikke, om der er skifergas i den danske undergrund. På bag-

grund af data fra De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

(GEUS) har Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) i december

2013 skønnet, at der teknisk kan produceres 186 mia. m

naturgas fra danske

skiferlag – heraf ca. 67 mia. m

naturgas på land. Det er dog ikke vurderet, om

der er kommerciel baggrund herfor. Det svarer ca. til, hvad der i perioden

1972–2013 samlet er produceret fra gasfelterne i den danske del af Nordsøen.

Usikkerheden i estimatet er +- 100 pct. Det kan således vise sig, at der ikke kan

produceres naturgas fra skiferlag i Danmark.

Løsning

De økonomiske konsekvenser af forslaget fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Midler til Miljøministeriet: årsværk og ekstern faglig bistand om

de miljømæssige aspekter af skifergas

Statusnotat om skifergas i Danmark

[Egen ramme i KEBMIN og

MIM]

I alt (mio. kr.)

6,9

4,4

2015

5,9

2016

4,4

2017

4,4

Finansiering

[Egen ramme i MIM]

Statens myndighedsovertagelse i forbindelse med skifergas

Miljøministeren ændrer VVM-bekendtgørelsen således, at Miljøministeriet

overtager myndighedskompetencen (opgaver og beføjelser) vedr. vurdering af

virkninger på miljøet (VVM) i alle sager om frakturering i forbindelse med ef-

terforskning eller udvinding af skifergas. Dvs. også når Total og Nordsøfonden

efter forventning i september 2014 ansøger om tilladelse til fase 2 med en

kortvarig prøveproduktion med frakturering (fracking) i efterforskningsborin-

gen efter skifergas i Nordjylland. Bekendtgørelsesændringen foretages med

henvisning til, at

•

staten ejer undergrunden

•

det var regeringen, der i 2010 gav Total og Nordsøfonden tilladelse til

efterforskning og indvinding

•

skifergas kan ændre Danmarks energiforsyning – og dermed potentielt

landets samlede energiforsyningssikkerhed og økonomi. Det er regerin-

gen, der tilrettelægger den nationale energipolitik

•

for Frederikshavn Kommune er det en teknisk stor og kompleks sag,

der kræver særlig og betydelig miljømæssig sagkundskab

•

der er i Frederikshavn Kommune et ønske om, at Miljøministeriet over-

tager sagen, idet der er tale om national energipolitik

Ved en VVM-anmeldelse om fase 2 fra selskaberne samt en bekendtgørelses-

ændring vil Miljøministeriet i perioden 2015-2017 skulle varetage nye myndig-

hedsopgaver forbundet med gennemførelsen af fase 2, en eventuel yderligere

efterforskning inden en eventuel kommerciel produktion af skifergas samt i

forbindelse med forventet øget betjening af Folketinget, mv. Dette vil medføre

behov for at afsætte 5,9 årsværk i 2015, 4,8 i 2016 og 4,4 i 2018 samt midler til

ekstern, faglig bistand på 2 mio. kr. i 2015, 1 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i

2017. Udgifterne finansieres [inden for Miljøministeriets egen ramme].

Statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

Når de samlede resultater fra efterforskningsboringen foreligger (fase 1 samt

evt. fase 2), foretages en samlet evaluering af danske erfaringer; jf. beslutnin-

gen i Økonomiudvalget i juni 2012. Nye internationale erfaringer vil også blive

inddraget. Folketinget er d. 18. juni 2012 og 24. april 2013 blevet lovet en så-

dan evaluering. På baggrund af evalueringen kan regeringen foretage en vurde-

ring af, om der igen kan udstedes nye tilladelser til efterforskning og indvin-

ding af skifergas på land, svarende til beslutningen i Økonomiudvalget i juni

2012. En evaluering vil formentlig kunne gennemføres i 2016.

I VVM-processen for en fase 2 af efterforskningsboringen samt til brug for

evalueringen til Folketinget vil et dansk statusnotat om skifergas i Danmark og

om internationale erfaringer være gavnligt. Notatet skal bl.a. belyse de mulige

miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas på land i Dan-

mark, herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overflade-

vand, udledning til luften, affald (herunder naturligt forekommende radioaktive

stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, arealforbrug, støj mv. I statusnotatet

gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative mil-

jøpåvirkninger kan imødegås. Det vil også blive belyst, hvordan eksempler på

anlæg i borings- og produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet

i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuel-

le påvirkninger.

Notatet vil basere sig på eksisterende viden. Se uddybet beskrivelse i

bilag 2.

Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for skifergas og ned-

sætter en følgegruppe med deltagelse af bl.a. af Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet. Statusnotatet finansieres af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

samt Miljøministeriet i fællesskab.

Det

indstilles,

−

Miljøministeriet ved bekendtgørelsesændring fremover har VVM-

myndighedskompetencen for alle sager vedr. kortvarig prøvepro-

duktion i efterforskningsboringer med

fracking

– dvs. også i Frede-

rikshavn Kommune, når Total og Nordsøfonden ansøger om VVM-

tilladelse til en sådan

−

Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for skifer-

gas. Statusnotatet skal være færdigt 1. kvartal 2015.

Procedure

Miljøministeriet meddeler Frederikhavn Kommune den kommende bekendtgø-

relsesændring.

Kommunikation

Miljøministeren offentliggør beslutningen vedr. overtagelse af VVM-myndig-

heden for fasen vedr. efterforskning med fracking.

Svar på pressehenvendelser koordineres mellem Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet og Miljøministeriet. Svar følger fælles kommunikationslinje (bilag

4).

Bilag 1: Myndighedsovertagelse ifm skifergas

10. september 2014

I den konkrete sag i Frederikshavns Kommune forventes Total og Nordsøfonden i

september 2014 at anmelde efterforskning ved frakturering og kortvarig prøvepro-

duktion og dermed indlede VVM-proceduren for fase 2.

Alle aktiviteter vedrørende skifergas – efterforskningsboringer uden frakture-

ring, efterforskning ved frakturering og indvinding ved frakturering – er omfat-

tet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Kom-

munen er VVM-myndighed for efterforskningsboringer (inkl. frakturering i

disse), mens Miljøministeriet er VVM-myndighed for indvindingsboringer og -

anlæg.

For så vidt angår efterforskningsboringer uden frakturering er disse omfattet af

VVM-reglernes screeningspligt og omfattes kun af VVM-pligten, hvis den

stedlige kommune vurderer, at den konkrete dybdeboring potentielt vil kunne

påvirke miljøet væsentligt. Dette blev tilfældet i Frederikshavns Kommune ved

beslutning d. 27. februar 2013 vedrørende fase 1 af en dyb efterforskningsbor-

ing uden frakturering. Ingen tidligere, lignende prøveboringer på land i Dan-

mark (efter olie, gas og geotermi) har afstedkommet et krav om VVM-redegø-

relse.

Miljøministeren ændrede 1. juli 2012 VVM-bekendtgørelsen, så frakturering i for-

bindelse med efterforskning efter skifergas blev obligatorisk VVM-pligtigt. Pt. er

den stedlige kommune myndighed for VVM i efterforskningsfasen. Efterforskning

og prøveboringer med frakturering er ikke miljøgodkendelsespligtige aktiviteter.

Ministeren ændrede i december 2012 godkendelsesbekendtgørelsen til miljøbeskyt-

telsesloven, så Miljøministeriets styrelser vil overtage sagsbehandlingen, hvis der

ønskes kommerciel indvinding af skifergas. Ændringen indebærer, at Miljøministe-

riet nu er miljøgodkendelses- og VVM-myndighed for disse sager.

Ved en ændring af VVM-bekendtgørelsen vil miljøministerens afgørelser kunne på-

klages til Natur- og Miljøklagenævnet.

En bekendtgørelsesændring vil sikre en ensartet behandling af eventuelt flere tek-

nisk komplicerede og miljømæssigt ’videntunge’ skifergassager.

Hvis der ikke foretages bekendtgørelsesændring og Frederikshavn Kommune

fortsat derfor jf. gældende regler er VVM-myndighed for en kommende anden

fase, vil kommunen under alle omstændigheder kunne trække på statens faglige

ekspertise vedr. miljø og undergrund.

Bilag 2: Statusnotat på international viden om skifergas relateret

til en dansk kontekst

Efterforskning efter naturgas i skiferlag (skifergas) i den danske undergrund er

igangsat. I andre europæiske lande efterforskes også efter skifergas, mens nog-

le lande har indført stop for frakturering (fx Frankrig). I USA og i Canada pro-

duceres skifergas i kommercielle mængder.

Ved indvinding af skifergas anvendes frakturering (fracking); en teknik; der i

USA har medført en række miljømæssige udfordringer. Især brugen af kemika-

lier, risikoen for forurening af grundvandet samt de store mængder vand, der

bruges ved frakturering, har givet anledning til skepsis. Desuden debatteres ud-

ledningen af metan og radioaktivt affald i forbindelse med skifergasproduktion.

Der findes en meget omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler

om skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommis-

sionen og UK.

På denne baggrund udarbejdes et statusnotat, som f.eks. kan tage udgangspunkt

i rapporter/studier udarbejdet af IEA, EU-Kommissionen og UK, hvori eksiste-

rende viden om skifergas sættes i relation til den danske geologi. Notatet skal

bl.a. belyse de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af

skifergas i Danmark, herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand)

og overfladevand, udledning til luften, affald (herunder naturligt forekommen-

de radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, arealforbrug, støj

mv. I statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mu-

lige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.

Statuspapiret skal være færdigt 1. kvartal 2015.

10. september 2014

Bilag 3: Myndighedsfordeling

10. september 2014

Der gælder i dag følgende myndighedsfordeling mellem Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet og Miljøministeriet:

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

•

meddeler jf. undergrundsloven tilladelser til efterforskning og indvin-

ding af kulbrinter. Tilladelserne gives ifølge undergrundsloven som til-

ladelser med eneret til efterforskning og indvinding af kulbrinter for et

nærmere bestemt område. Ifølge fast praksis gives tilladelserne ikke

med et specifikt efterforskningsmål (fx skifergas) og efter forelæggelse

for et af Folketinget nedsat udvalg. Rettighedshaveren har ret til at få

tilladelsen forlænget med henblik på indvinding, hvis fundet er kom-

mercielt, og selskaberne agter at foretage indvinding

•

godkender udstyr, program og udførelsesmåde i forbindelse med arbej-

der, der udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af undergrunds-

loven, herunder boringer. Den øverste del af boringen i Nordjylland

blev godkendt i september 2014. Den dybe del af boringen forventes

godkendt i oktober/november 2014 afhængigt af, hvornår boreprogram

for den dybe del af boringen foreligger.

Miljøministeriet

•

har det overordnede ansvar for de VVM-regler, der skal overholdes i

skifergas-efterforskningen og evt. indvinding (Naturstyrelsen)

•

har som overordnet ansvarlig for VVM-reglerne en generel vejlednings-

pligt af kommunen, hvis kommunen er VVM-myndighed på efterforsk-

ning med frakturering (Naturstyrelsen)

•

høres som berørt myndighed over VVM-projekter, hvor andre myndig-

heder er VVM-myndigheder (Naturstyrelsen)

•

overtager sagsbehandlingen, hvis der ønskes kommerciel indvinding af

skifergas, eftersom Miljøministeriet er miljøgodkendelses- og VVM-

myndighed for disse sager (Miljøstyrelsen).

Bilag 4: Kommunikationslinje

10. september 2014

Regeringen følger følgende fælles kommunikationslinje:

•

Vi er i regeringen enige om, at eventuelle forekomster af skifergas kan

bidrage til energiforsyningen i Danmark, såfremt al efterforskning og

indvinding af skifergas foregår miljø- og sikkerhedsmæssigt fuldt for-

svarligt.

Vi er bevidste om, at frakturering af undergrunden med henblik på at

efterforske efter eller indvinde skifergas potentielt kan være forbundet

med en række miljø- og sikkerhedsmæssige risici, der bekymrer mange

borgere

Vi mener, det fremover bør være staten og ikke den enkelte kommune,

der er myndighed for VVM-tilladelser, når det gælder efterforskning ef-

ter skifergas med anvendelse af frakturering. Derfor overtager miljømi-

nisteren nu den myndighedsopgave, som knytter sig til efterforskning

med frakturering, og som før har ligget i kommunerne

Lige nu ved vi ikke, om der findes gas i de danske skiferlag og i givet

fald, om der er nok til en egentlig kommerciel produktion. Så vi kan ik-

ke på nuværende tidspunkt spå om, hvorvidt indvinding bliver aktuel i

Danmark

I 2010 fik Total og Nordsøfonden eneretstilladelse til efterforskning og

indvinding af skifergas i Nordjylland og Nordsjælland

Frederikshavns Kommune gav i juli 2014 – på baggrund af en fuld

VVM-redegørelse – VVM-tilladelse til en indledende prøveboring, som

nu forberedes

Hvis hele efterforskningsfasen kan gennemføres miljø- og sikkerheds-

mæssigt forsvarligt og alle nødvendige tilladelser er indhentet, har sel-

skaberne ret til at indvinde

Vi har besluttet at gennemføre en undersøgelse af de miljørisici, der er

forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark –

og den mulige håndtering af disse

Hertil kommer, at når de samlede resultater fra efterforskningsboringen

i Frederikshavns Kommune foreligger, vil regeringen foretage en evalu-

ering og som lovet sende den til Folketinget

Regeringen står ved sit mål om 100 pct. vedvarende energi i 2050. Men

olie og gas vil spille en central rolle i energiforsyningen en del år frem,

og brug af naturgas er mere klimavenligt end kul – der udledes mindre

fra afbrænding af gas end kul.

Desuden vil statslige indtægter fra olie- og gasproduktion kunne være

til gavn for vores velfærd og samfundsøkonomi

•

<?xml version="1.0" encoding="utf-8"?>

<RequisitionAndFriendsDTO

xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance"

xmlns:xsd="http://www.w3.org/2001/XMLSchema">

<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>

<CreatedByUnitName>Natur & plan</CreatedByUnitName>

<ReceiverUserName>Bestilling - Naturstyrelsen

(Distributionsliste)</ReceiverUserName>

<ReceiverUnitName>Bestilling - Naturstyrelsen

(Distributionsliste)</ReceiverUnitName>

<ReturnToUserName>Tone Madsen</ReturnToUserName>

<ReturnToUnitName>Natur & plan</ReturnToUnitName>

<ReturnToEmail>[email protected]</ReturnToEmail>

<SentByUserName>Tone Madsen</SentByUserName>

<SentByUnitName>Natur & plan</SentByUnitName>

<EditedAfterSent>false</EditedAfterSent>

<Retracted>false</Retracted>

<Seen>false</Seen>

<Executed>false</Executed>

<Assessed>false</Assessed>

<Approved>false</Approved>

<Description>Kære skifergas-folk i NST

Som jeg har talt med nogle af jer om tidligere samt jf. vedlagte ØU-

materiale skal der igangsættes en skifergas-

undersøgelse/statusnotat. Se kort, overordnet beskrivelse i cover og

bilag.

I bedes udarbejde udkast til projektbeskrivelse inkl.

afrapporteringstidpunkt (se cover). Den skal være så præcis, at det

er muligt for GEUS at vurdere, om de på den baggrund kan stille

geologiske data frit til rådighed for MIM i denne sammenhæng (ring

hvis I har brug for hjælp hér). Undersøgelsen/statusnotatet skal

bla. bruges som del af MIM's faglige vurdering af en evt. kommende

VVM-redegørelse af efterforskning med fracking i Frederikshavns

Kommune. Derfor er afraporteringstidspunkt afgørende.

DCE's kompetence skal i denne forbindelse afdækkes - og hvis de kan

løfte opgaven, tænker vi, at de får opgaven. Dep er villig til at

hjælpe med at pege på, hvad der i givet fald så evt. skal ud af

rammeaftalen med DCE.

Bemærk, at det landskabelige aspekt af en evt kommende

indvindigsfase også skal beskrives (dvs ikke et midlertidigt

efterforskningsprojekt men det eventuelt varige). Dette kan

afstedkomme, at undersøgelsen evt skal deles i to - særligt hvis DCE

fx ikke kan løfte det landskabelige. En landskabelig undersøgelse

skal ha afrapportering samtidigt med den anden undersøgelse.

Ring endelig hvis spørgsmål.

OBS at vedlagte cover kun er godkendt af vores minister - er stadig

til godkendelse i de øvrige ministerier.

Bedste hilsner, Tone

PS - har sat Yvonne Korup fra MST cc på denne bestilling, eftersom

jeg flere gange har talt med hende om undersøgelsen</Description>

<LastUpdatedDateTime>2014-09-

11T10:59:50.357</LastUpdatedDateTime>

<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>

<string>Forelæggelse til departementschefen</string>

</RequisitionChoices>

</Requisition>

<Title>Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til

finansiering af skifergas-undersøgelse</Title>

<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>

<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>

<SenderName>Tone Madsen</SenderName>

<SenderEmail>[email protected]</SenderEmail>

</Dossier>

<Title>Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering

af skifergas-undersøgelse</Title>

<CreatedByUserName>Tone Madsen</CreatedByUserName>

<LastUpdatedByUserName>Tone Madsen</LastUpdatedByUserName>

<SenderName>Tone Madsen</SenderName>

<SenderEmail>[email protected]</SenderEmail>

</OriginalDossier>

<string>Aktdokument.html</string>

<string>Bestilling #3088 (Departementet).pdf</string>

<string>Bilag 1 ØUcover om skifergas_godkendt af KB

090914.docx</string>

</AttachedDocuments>

</RequisitionAndFriendsDTO>

Bestilling #3088 (Departementet)

Oprettet:

Sendt:

Frist:

Bestillingstype(r):

Bestillingsbeskrivelse:

-folk i NST

-materiale skal der

cover og bilag.

I bedes udarbejde udkast til projektbeskrivelse inkl. afrapporteringstidpunkt (se cover).

Tone Madsen (Natur & plan) d. 11-09-2014

17-09-2014 kl: 20:00

faglige vurdering af en evt. kommende VVM-

beskrives (dvs ikke et midlertidigt efterforskningsprojekt men det eventuelt varige). Dette

OBS at vedlagte cover kun er godkendt af vores minister - er stadig til godkendelse i de

Bedste hilsner, Tone

PS -

Bestillingsmodtager:

Bestilling - Naturstyrelsen (Distributionsliste) (Bestilling - Naturstyrelsen

(Distributionsliste))

Tone Madsen (Natur & plan)

Synlig for enhed:

Bidragsydere:

Skovgaard Mortensen, Thomas ([email protected]), Korup, Yvonne ([email protected])

Med venlig hilsen

Thomas Skovgaard Mortensen

Direktionssekretær

Direktionen

Dir tlf.: (+45) 72 54 20 07

Mobil: (+45) 41 96 94 98

[email protected]

Fra:

Tone Madsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

11. september 2014 11:00

Til:

NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse

Cc:

Thomas Skovgaard Mortensen; Yvonne Korup

Emne:

Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af

skifergas-undersøgelse (MIM Id nr.: 1333286)

_____

Til:

Fra:

Tone Madsen ([email protected])

Titel:

Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse

E-mailtitel:

Tone Madsen

Specialkonsulent

Natur & plan

Mobil: (+45) 4139 2419

[email protected]

Børsgade 4

DK - 1215 København K

Tlf.: (+45) 72 54 60 00

EAN: 5798000862005

www.mim.dk

Til departementschefen

RØD

Frist:

Tværgående planlægning

J.nr.

Ref. nihho

Den 11. september 2014

Godkendt af

DEP J.nr.

Styrelse omr. chef

SAKJA

Styrelse Direktion

Ministeren

Skifergas - projektbeskrivelse for en videnskabelig undersøgelse

./.

Indstilling

Det indstilles, at departementet:

- godkender vedlagte projektbeskrivelse og

- sender den i høring hos KEBMIN samt

- afklarer spørgsmålet om KEBMINs eventuelle medfinansiering

Problem

Der er i ØU den [xx.xx] taget beslutning om, at NST overtager VVM-myndighedskompetencen for

projekter, der omhandler frakturering i forbindelse med efterforskning af skifergas på land.

Samtidig hermed tog ØU beslutning om, at der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse

hvori eksisterende viden om efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til

specifikke forhold i [Danmark, herunder den danske geologi/Frederikshavn, herunder geologien i

området.]Denne undersøgelse skal være færdig [i 1. kvartal 2015]. Der udestår p.t. en afklaring af

a) undersøgelsens omfang (se projektbeskrivelsen), b) om DCE kan udføre den samt c) pris og

finansiering.

Status

Det vides endnu ikke, om DCE har den faglige kapacitet til at udføre udnersøgelsen. Det skal

afklares i dialog med DCE, når MIM og KEBMIN sammen har defineret opgaven, og bør efter

Naturstyrelsens vurdering først ske efter ØU har truffet endelig beslutning, hvorfor der endnu

ikke er taget kontakt til DCE.

Hvis DCE har den faglige kapacitet, og den er ledig, så kan DCE i princippet begynde at løse

opgaven med det samme. Det efterlader så spørgsmålet om finansieringen af opgaven. Der er som

udgangspunkt to finansieringsmåder:

MIM finder nye konsulentmidler, som kan anvendes til at købe ydelsen hos DCE.

Opgaven indgår i rammeaftalen.

Det vil være vanskeligt at finde ledig kapacitet i rammeaftalen 2014 til en så stor

rådgivningsopgave - bedste bud er ca. 1 mio. kr. Der vil skulle ske en omprioritering af opgaver,

hvilket kan være vanskeligt så sent på året. Kan opgaven vente til 2015, så kan opgaven

indarbejdes i rammeaftalen 2015, hvor vi står foran at skulle indmelde nye opgaver til

rammeaftalen 2015. Problemet er fortsat, at der ikke er meget råderum i rammeaftalen, så der vil

skulle omprioriteres gamle opgaver for 1 mio. kr. for at få plads til en ny opgave til 1. mio. kr.

Opgaven kan så først igangsættes i 2015.

En løsning kunne være, hvis opgaven skal i gang nu og her, at starte på en mindre del af opgaven i

2014 ved konsulentpenge, og så arbejde på at få den resterende del af opgaven ind i rammeaftalen

2015.

Nye rådgivningsopgaver i rammeaftalen skal udbudsvurderes.

Så det er ikke helt uproblematisk at få opgaven ind i rammeaftalen, men hvis det er MIMs

topprioritering i 2015 rammeaftalen, så er der selvfølgelig muligheder, men det vil koste løsning

af andre opgaver hos DCE.

Løsning – Strategi og proces

Vedlagte projektbeskrivelse er Naturstyrelsens bud på omfang af og forudsætninger for den

videnskabelige undersøgelse. Projektbeskrivelsen bør afklares med KEBMIN.

DCE kontaktes om opgaveløsningen og prisen herfor, når regeringen har meldt beslutningen om

den ny myndighedskompetence ud.

Departementet afklarer, om KEBMIN fortsat er villig til at medfinansiere undersøgelsen og om/i

hvilket omfang, der skal ske en omprioritering af rammeaftalen med DCE.

Økonomi

Der udestår forsat en afklaring af, hvor meget en sådan undersøgelse vil koste, og hvor

finansieringen skal findes.

Pressestrategi

Ikke relevant p.t. for denne sag. Eventuelle henvendelser om skifergas fra pressen, henvises til

kontorchef Sanne Kjær.

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Kære Karsten

Nina Hanne Holst

11 Sep 2014 11:42:58 +0000

Karsten Borg Jensen

Yvonne Korup

Skifergas - VU projektbeskrivelse.docx

Som aftalt kommer her mit allerførste bud på en projektbeskrivelse for en videnskabelig undersøgelse af

skifergas , jf. også vedlagte bestilling fra dep. Jeg vil som sagt gerne have jeres eventuelle kommentarer i

løbet af i morgen. Jeg arbejder lidt videre med bemærkningerne omkring organiseringen i

projektbeskrivelsen men har ikke meget mere ifht hvad en sådan undersøgelse fagligt set bør indeholde.

t.o. vedlægger jeg også et udkast til forklæde til dep, hvor I kan se nogle af de andre processuelle tanker, vi

har gjort os indtil nu.

Mvh. Nina

Nina Holst

Funktionsleder

Tværgående planlægning

Dir tlf: (+45) 72 54 47 40

Mobil: (+45) 26 17 29 92

[email protected]

Miljøministeriet

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Tlf.: (+45) 72 54 30 00

www.naturstyrelsen.dk

NOTAT

Projektbeskrivelse for udarbejdelse af videnskabelig undersøgelse om

Tværgående planlægning

J.nr.

efterforskning og indvinding af skifergas med frakturering i

[Frederikshavns Kommune/Danmark]

Ref. nihho

Den 11. september 2014

Baggrund

Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for anlæg med direkte

henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning og

indvinding af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af

skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske

energiselskab Total i løbet af september måned 2014.

Opgavebeskrivelse

Overordnet formål

Opgaven går ud på at yde faglig bistand til Naturstyrelsen i forbindelse med en sag,

hvor Naturstyrelsen er VVM-myndighed for et anmeldt projekt om efterforskning

af skifergas i Nordjylland ved hjælp af frakturering.

Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende viden om

efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i

Danmark, herunder særligt den danske geologi/geologien i Frederikshavns

Kommune.

Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige miljøpåvirkninger fra

efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark. I undersøgelsen skal også

gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative

miljøpåvirkninger kan imødegås.

Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget for NST’s VVM-

redegørelse samt udgangspunkt for den skifergas-evaluering, som KEBMIN lovede

Folketinget i 2012 og 2013. Undersøgelsen kan endvidere indgå i politiske

drøftelser om skifergas i Danmark.

Forudsætninger

Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om

skifergas – i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen

og UK, som kan lægges til grund i en videnskabelig undersøgelse, som skal belyse

de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i

[Frederikshavn/Danmark]. Undersøgelsen skal belyse mulige miljøpåvirkninger

som følge af efterforskning og indvinding af skifergas, herunder mulige

påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overfladevand, udledning til luften,

affald (herunder naturligt forekommende radioaktive stoffer), jordskælv,

transport-udfordringer, arealforbrug, støj mv. Undersøgelsen skal bl.a. inddrage

de mange angreb mod skifergas, som modstandere af skifergas har lagt frem. I

undersøgelsen skal der også gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan

mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås. Denne generelle viden skal

sættes i relation til de specifikke forhold i Danmark, herunder den danske geologi.

Fagligt omfang

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas i

Danmark. Nedenstående bud på mulige miljømæssige konsekvenser, der skal

belyses nærmere i undersøgelsen er derfor hovedsagelig baseret på EU-

Kommissionens rapport fra august 2012 med titlen ”Support to the identification

of potential risks for the environment and human health arising from

hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske

Miljøråd (SRU) som i maj 2013 udgav en rapport med titlen ”Fracking for Shale

Gas Production”.

Oplysningerne angår anvendelse af frakturering i forbindelse med efterforskning

og indvinding af skifergas og således ikke andre former for boringer, herunder

indledende udtagning af borekerner, der ikke rejser samme miljømæssige

spørgsmål.

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad

efterforskning – efter skifergas ved anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål

i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af affald fra

boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af

boringen være mindre ved efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige

spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især aktualiseret ved

indvindingsboringer.

Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som undersøgelsen som

minimum skal belyse nærmere, ligesom der skal gøres rede for den eksisterende

viden om, hvordan hver enkelt af de mulige negative miljøpåvirkninger kan

undgås.

Frakturering – kemikalier og forurening af grundvand

For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene

anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med store mængder

vand tilsat kemikalier og små keramiske kugler. Herved frigøres gassen.

Hvis der er en afstand på mere end 600 meter mellem skiferlag og grundvand, vil

der normalt ikke være en væsentlig risiko for forurening af grundvandet som følge

af selve fraktureringen. I Danmark ligger skiferlagene generelt set 2-3 km eller

mere under grundvandsmagasinerne. De geologiske forhold og boringernes

konstruktion skal dog altid vurderes for et konkret projekt for at vurdere risikoen

for forurening af grundvand.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at fraktureringsteknikken

allerede kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i alt 130

boringer i den danske del af Nordsøen. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

vurderer, at disse boringer, som ikke har givet særlige miljømæssige udfordringer,

er repræsentative, når det gælder lignende boringer på land, da der ikke teknisk set

er forskel på boringer offshore og på land. Frakturering har desuden været

anvendt i 10.000-vis af boringer på verdensplan.

Grundvand, søer og vandløb

Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grund-

/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes denne type vand til frakturering.

Ved etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre

en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand

(som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug af vand er en mulighed. I

stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i USA og

Canada. Ved brug af brakvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for

forurening af søer og vandløb.

De store mængder vand tilsættes kemikalier, og det kan efterfølgende give

udfordringer i forhold til håndtering af affald i form af boremudder, borespåner og

spildevand. Der kan være risiko for forurening på borepladsen og i værste fald

nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer. Disse risici

kan imødegås ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen med en tæt

membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen.

Vælges det at transportere spildevandet væk fra borestedet med lastbil, vil der

bestå en risiko for forurening ved uheld. Vælges bortledning gennem

spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud.

Landskab og trafik

Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af

arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger

til opbevaring af kemikalier, spildevand og affald. En boreplads vil typisk omfatte

omkring 10-15.000 m2.

En egentlig kommerciel gasproduktion vil betyde, at der må forventes etableret at

større antal borepladser med flere indvindingsbrønde (i størrelsesordenen 8-12 på

hver boreplads). I forbindelse med indledning af en kommerciel produktion af

skifergas i Danmark er det vurderingen, at der i første omgang vil være tale om et

begrænset antal borepladser, hvorfra der vil kunne indhentes erfaring med hensyn

til produktionens forløb, afsætning af naturgas, optimering af

fraktureringsteknikken mv. Det skønnes helt overslagsmæssigt, at en boreplads vil

kunne indvinde fra områder på i størrelsesordenen 10-20 km2.

Udbredelse af produktionen til at omfatte større områder og dermed også

etablering af flere borepladser vil bygge på erfaringerne fra en indledende fase af

produktionen. Valg af lokaliteter for nye borepladser vil blandt andet bygge på

viden om de geologiske forhold for skiferlagene i undergrunden. Disse anlæg vil

skulle forblive aktive i hele indvindingsperioden. Længden heraf vil afhænge af

skifergasforekomsterne, men kan være 20-30 år. Afhængig af anlæggenes

udformning og håndteringen af spildevandet, vil der kunne opstå et væsentligt

antal lastvognstransporter til og fra brøndene, hvilket bl.a. vil kunne få indflydelse

på anlæggelse af veje og etablering af rørledninger til gastransport og spildevand i

området.

Disse anlæg vil tilsammen kunne udgøre væsentlige barrierer for dyr og medvirke

til en fragmentering af landskabet og naturen.

Det skal i undersøgelsen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og

produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel

indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.

De landskabelige forhold for så vel en eventuel efterforskningsfase, som en

egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses ved hjælp af

eksempel-visualiseringer.

Støj og lys

Det må forventes, at såvel borearbejdet som den efterfølgende frakturering foregår

kontinuert over døgnet, hvorved støj og lys fra arbejdsområdet vil kunne påvirke

omgivelserne væsentligt. I tilfælde af gas kan der forventes prøveproduktioner i

form af begrænset afbrænding i en såkaldt flare.

Radioaktive stoffer

Den aktuelle skifer i Danmark er en alunskifer. Alunskifer indeholder tungmetaller

og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/måles

for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt

radioaktive stoffer er ikke begrænset til produktion af gas fra skiferlag, men kendes

også fra traditionel produktion af olie og gas. I forbindelse med olie- og

gasproduktion fra den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt

forekommende radioaktive stoffer.

Metan og andre klimagasser

Metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i

forbindelse med skifergas indvinding. Også klimapåvirkningerne af skifergas,

herunder i hvilket omfang andre fossile brændsler fortrænges, bør også belyses.

I rapporten ”Climate impact of potential shale gas production in the EU”, fremlagt

af Europa-Kommissionen i september 2012 konkluderes det på baggrund af

erfaringer fra USA, at udledninger af klimagasser fra anvendelse af skifergas til

elektricitet er 41 til 49 procent mindre end fra anvendelse af kul. Vurderingerne er

fremkommet ved en livscyklus analyse omfattende udledninger fra udførelse af

produktionsboringer til nedtagelse af anlæg.

Jordskælv

Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for [mindre] jordskælv

ved gennemførelse af boringerne. Det skyldes, at frakturering stresser lokale

forkastningszoner.

Tidsplan og ressourcer

Tidsplan: Projektet igangsættes den [dato] 2014 og færdiggøres den 31. marts

2015, hvor den endelige videnskabelige undersøgelse afleveres.

Bemandingsplan: DCE afsætter [personer]

Projektbudget: Tentativt 1 mio. kr. Skal afklares nærmere i samspil med DCE.

Afhænger også af hvorvidt GEUS stiller de geologiske data gratis til rådighed eller

ej.

[De nærmere aftaler skal fremgå her, herunder om DCE medfinansierer noget, om

en del skal finansieres over rammeaftalen og om der også skal nye penge til. Det

bør også fremgå hvornår betalingerne skal forfalde. Der kunne fx være en betaling

til forfald ultimo 2014 og en betaling der forfalder, når den endelige videnskabelige

undersøgelse er afleveret.]

Leverancer, fremdriftssikring og organisering

Projektets organisation: Projektet ligger ved DCE.

Leverancer: Projektet har to leverancer, hhv. en endelig beskrivelse af omfanget af

undersøgelsen som skal afklares i et samarbejde mellem DCE og følgegruppen

samt den endelige videnskabelige undersøgelse.

Fremdriftssikring: [xx, hos DCE] har det overordnede ansvar for projektet.

Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra NST, MST, MIMs

departement samt KEBMIN. Følgegruppen mødes xx gange med DCE frem mod

afleveringen af den endelige undersøgelse. På møderne redegør DCE kort for

fremdriften indtil da.