Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1632018_0001.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
nr.: 1788934)
Kære Mads
Anders Fink
10 Jul 2015 15:27:58 +0200
[email protected]
Nina Hanne Holst
Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed
klar til at gå videre, så kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har
forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan
+45 93 56 40 55 l
[email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected] l
www.mfvm.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632018_0002.png
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj – 1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas på land.
Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frede-
rikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632018_0003.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og indvin-
ding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske områ-
der, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt. si-
ge Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632018_0004.png
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat ke-
mikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-/drikkevands-
magasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etablering af produk-
tionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Endvidere
kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive påvirket af en
vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af frackingvæ-
ske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår i
frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan inde-
holde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på borepladsen
og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632018_0005.png
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for
forurening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/må-
les for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende radio-
aktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men kendes
også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og gasakti-
viteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværgefor-
anstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at komme
op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best practice for
afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632018_0006.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og af-
værgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632018_0007.png
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og ga-
sindustrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the
Łebień
LE 2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632018_0008.png
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
Maj
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Juni
August
36
September
Oktober
November
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35
37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632018_0009.png
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer, slutprodukt og
indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632018_0010.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mulig-
hed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre del-
afsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632018_0011.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i okto-
ber med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for frem-
driften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632018_0012.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11