Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1632013_0001.png
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
(MIM Id nr.: 1824558)
Kære Mads
Nina Hanne Holst
21 Aug 2015 08:16:39 +0000
'Mads H Odgaard';Anders Fink
Anders Fink ([email protected])
SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
Du har jo fået kontrakten én gang, og eftersom der ikke ændres i den, tænker jeg I bare kan gå videre med
at underskrive den. Ikke sandt?
Jeg vedlægger Projektbeskrivelsen igen – nu med navne på de to repræsentanter fra Sundheds- og
Ældreministeriet.
Med venlig hilsen,
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l
[email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l [email protected] l
www.nst.dk
Fra:
Mads H Odgaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
21. august 2015 09:14
Til:
Anders Fink
Cc:
Nina Hanne Holst
Emne:
RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.:
1824558)
Hej Anders og Nina
Det var dejligt at høre.
Jeg har i går booket min direktør til at underskrive kontrakten kl. 13.30 i dag. Kan I nå at fremsende
kontrakten inden da, vil det være meget fint. Så kan vi måske nå at få alle underskrifter (GEUS og DCE) i hus
på mandag.
Mvh.
Mads
From:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sent:
21. august 2015 09:07
To:
Mads H Odgaard
Cc:
[email protected]
Subject:
Sv: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.:
1824558)
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632013_0002.png
Hej Mads
Jeg har prøvet at ringe.
Min departementschef har godkendt, at kontrakten underskrives, og at undersøgelsen derfor kan startes
snarest muligt!
Vi kan lige ringes ved lidt senere på formiddagen om det praktiske, men det er i udgangspunktet Nina Holst
fra NST, der står for dette fremadrettet.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning
+45 93 56 40 55 l
[email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l
[email protected]
l
www.mfvm.dk
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
21-08-2015 08:21:17
Med venlig hilsen
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632013_0003.png
BILAG 1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632013_0004.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632013_0005.png
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632013_0006.png
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632013_0007.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632013_0008.png
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 2 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 6). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632013_0009.png
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebie LE 2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632013_0010.png
September
Oktober
36 37 38 39 40 41 42 43 44
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
November
December
45 46 47 48 49 50 51 52 53
Januar
1 2 3
4
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 2 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 3 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 4 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 5 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632013_0011.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632013_0012.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
Mette Øhlenschlæger (institutchef, Statens Institut for Strålebeskyttelse)
Patrick Kofod Holm (fuldmægtig, Sundheds- og Ældreministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 2 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1632013_0013.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11