EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Kære Mads

Nina Hanne Holst

14 Aug 2015 12:48:41 +0000

Mads H Odgaard

Anders Fink;Anne-Marie Vægter Rasmussen

Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr.: 1814990)

Så har jeg tilrettet kontrakten efter den nye kontraktperiode.

Jeg har vedhæftet den samlede pakke med Kontrakt og alle bilag. Vil du ikke for god ordens skyld kigge den

igennem, inden jeg lægger den til Anne Maries underskrift, tak?

Mvh. Nina

Fra:

Anders Fink [mailto:[email protected]]

Sendt:

14. august 2015 14:06

Til:

Mads H Odgaard

Cc:

Nina Hanne Holst

Emne:

Projektbeskrivelsen er klar! (MIM Id nr.: 1814990)

Kære Mads

Projektbeskrivelsen er klar nu. Jeg har ændret betalingsdelen til 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance

og 20 % efter endelig godkendt rapport.

Nina Holst i NST vil sørge for at udarbejde den endelige kontrakt, således at vi kan får den skrevet under

snarest muligt i begyndelsen af næste uge.

God weekend!

Anders Fink

Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning

+45 93 56 40 55 l

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l

[email protected]

www.mfvm.dk

Miljøministeriets Kontrakt vedrørende

forskning og udvikling

Kontrakt om videnskabelig udredning af international viden om

skifergas i en dansk kontekst

mellem:

Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

CVR-nr.: 33157274

Danmarks Teknisk Universitet

Anker Engelundsvej 1, bygning 101A

2800 Kgs. Lyngby

CVR-nr.: 30060946

DCE

Aarhus Universitet

Nordre Ringgade 1

8000 Aarhus C

CVR-nr.: 31119103

GEUS

Øster Voldgade 10

DK-1350 København K

CVR-nr.: 55145016

Side 1/18

INDHOLDSFORTEGNELSE

BILAGSFORTEGNELSE....................................................................................................................3

FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER...................................................................4

DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER .......................................................................6

KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET ..........................................6

KONTRAKTPERIODE ...........................................................................................................6

LEVERINGSTID OG LEVERANCER ...................................................................................6

PROJEKTSTYRING................................................................................................................7

VEDERLAG OG PRISREGULERING...................................................................................7

BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING .............................................................8

OPSIGELSE AF KONTRAKTEN...........................................................................................8

RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V..................................................................................9

AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER” ..............................................11

DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER..................................................................................12

FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER ............12

KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT

SAMARBEJDE ......................................................................................................................12

ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING. ................................................13

MISLIGHOLDELSE..............................................................................................................13

FORSINKELSE .....................................................................................................................13

MANGLER ............................................................................................................................13

OPHÆVELSE ........................................................................................................................14

UNDERLEVERANDØRER ..................................................................................................14

HABILITET ...........................................................................................................................14

MYNDIGHEDSKRAV M.V. ................................................................................................15

FORSIKRING ........................................................................................................................15

FORCE MAJEURE................................................................................................................15

TAVSHEDSPLIGT ................................................................................................................15

OVERDRAGELSE ................................................................................................................16

LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING .................................................................................16

ØVRIGE BESTEMMELSER ................................................................................................17

UNDERSKRIFTER ...........................................................................................................................18

Side 2/18

BILAGSFORTEGNELSE

Bilag 1 – projektbeskrivelse af 14. august 2015

Bilag 2 - skifergas videnskabelig udredning af 20. maj 2015 (disposition for rapport)

Bilag 3 - budget for videnskabelig udredning af 20. maj 2015

Bilag 4 - udspecificeret budget af 20. maj 2015

Bilag 5 - CV’er for tilknyttede ressourcepersoner af 20. maj 2015

Side 3/18

FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER

Almindelige Bestemmelser

Arbejdsdag

betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 2.

betyder en dag - mandag til fredag - bortset fra de i

Danmark fastlagte officielle helligdage samt

juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag

betyder alle bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen

ovenfor. Såfremt definitionen er efterfulgt af et

specifikt nummer, henviser definitionen til det

specifikke bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen

ovenfor.

betyder enhver industriel og immaterialretlig

rettighed, herunder baggrundsteknologier, der

eksisterer før Styrelsen eller Forskningsinstitutionen

bestiller disse med henblik på brug under dette

Projekt.

har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke

Bestemmelser pkt. (2).

har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke

Bestemmelser pkt. 4.1.

har den betydning, der er fastsat i Almindelige

Bestemmelser pkt. 13.1.

betyder de til enhver tid gældende love og

bekendtgørelser m.v. samt i Danmark retskraftig

international og EU-ret, der måtte være gældende for

forhold, der er omfattet af denne Kontakt.

betyder Projektspecifikke Bestemmelser,

Almindelige Bestemmelser, ændringstillæg samt

Bilag.

har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke

Bestemmelser pkt. 2.1.

har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke

Bestemmelser pkt. 3.2.

har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke

Bestemmelser pkt. 3.1.

betyder Styrelsen eller Forskningsinstitutionen.

Side 4/18

Bilag

Eksisterende Rettigheder

Forskningsinstitutionen

Forskningsinstitutionens Kontaktperson

Fortrolig Information

Gældende Lovgivning

Kontrakt

Kontraktperioden

Leverancerne

Leveringsfrister

Part

Parterne

Projektet

Projektlederen

Projektspecifikke Bestemmelser

Resultater

Styregruppen

Styrelsen

Styrelsens Kontaktperson

Underleverandør

betyder Styrelsen og Forskningsinstitutionen.

det i projektbeskrivelsen beskrevne projekt, jf. Bilag

har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke

Bestemmelser pkt. 4.2.

betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 1.

betyder ethvert resultat under udførelsen af

Projektet.

har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke

Bestemmelser pkt. 4.3.

har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke

Bestemmelser pkt. (1).

har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke

Bestemmelser pkt. 4.1.

betyder en juridisk person eller fysisk person, som

for Forskningsinstitutionen udfører en del af

Forskningsinstitutionens forpligtelser i forhold til

den faglige løsning af Projektet i henhold til denne

Kontrakt.

har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke

Bestemmelser pkt. 5.

Vederlaget

Side 5/18

Projektspecifikke Bestemmelser

DEL 1 – PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER

Der er dags dato indgået følgende Kontrakt mellem:

(1)

(2)

(3)

(4)

Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, CVR-nr.: 33157274 (”Styrelsen”), og

Danmarks Tekniske Univesitet, Anker Engelundsvej 1, bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby,

CVR-nr.: 30060946

DCE, Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C, CVR-nr.: 31119103

GEUS, Øster Voldgade 10, DK-1350 København K, CVR-nr.: 55145016 (DTU, DCE og

GEUS benævnes samlet forskningsinstitutionen)

PARTERNE HAR VEDTAGET FØLGENDE:

1.1

KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET

Denne Kontrakt omfatter udførelse af Projektet. Projektets formål, omfang og indhold,

Parternes Leverancer, tidsplan m.v. fremgår af Forskningsinstitutionens projektbeskrivelse og

tilbud, jf. Bilag 1.

Styrelsen kan, jf. dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 1.3-1.4, kræve ændringer i

Projektets omfang, således at Forskningsinstitutionen er forpligtet til at formindske eller

forøge omfanget af Projektet i overensstemmelse med Styrelsens ønsker. I forbindelse med

udvidelser og indskrænkninger – der maksimalt med henvisning til dette pkt. kan være 15 % i

forhold til det oprindelige aftalte Projekt - vil Vederlaget blive reguleret.

Hver Part kan fremsætte forslag om ændring af Projektets indhold. Ændringer i Projektets

indhold må dog ikke stride imod Projektets formål.

Ethvert forslag til ændring af Projektet behandles og godkendes af Parterne i fællesskab.

Ændringsforslag bortfalder i tilfælde af uenighed.

KONTRAKTPERIODE

Kontraktperioden løber fra den 24. august 2015 til den 31. januar 2016 (”Kontraktperioden”).

Kontrakten ophører uden yderligere varsel ved Kontraktperiodens ophør. Styrelsen har dog en

option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.

LEVERINGSTID OG LEVERANCER

Forskningsinstitutionen skal overholde de leveringsfrister, der fremgår af projektbeskrivelsen,

jf. Bilag 2, (”Leveringsfrister”) idet der endvidere henvises til Almindelige Bestemmelser pkt.

5 om Forsinkelse.

Leverancerne fremgår af projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1 og af eventuelle senere ændringer

hertil (”Leverancerne”).

Projektets primære Leverancer er en teknisk rapport, som affattes på dansk. Jf. bilag 1 og 2.

Sekundært har Styrelsen en option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000

yderligere rådgivning.

Side 6/18

1.2

1.3

1.4

2.1

3.1

3.2

3.3

Projektspecifikke Bestemmelser

3.4

4.1

Afrapportering og kommunikation i forbindelse med Projektets fremdrift skal foregå i

henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.

PROJEKTSTYRING

Såvel Styrelsen som Forskningsinstitution skal hver have udpeget en kontaktperson for

Projektet.

Kontaktperson for Styrelsen er Nina Holst (”Styrelsens Kontaktperson”).

Kontaktperson for Forskningsinstitutionen er Mads H Odgaard (”Forskningsinstitutionens

Kontaktperson”).

4.2

4.3

Projektlederrollen tilfalder Danmarks Tekniske Universitet. Projektlederen er Steffen Foss

Hansen (”Projektlederen”).

Parterne har nedsat en Styregruppe for Projektet. Styregruppens formål, opgaver og pligter

fremgår af Bilag 1.

Styregruppen består af følgende personer:

Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)

Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg

Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø

Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS

Statsgeolog Peter Britze, GEUS

Direktør Hanne Bach, DCE

Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)

(”Styregruppen”)

Forskningsinstitutionen varetager sekretariatsfunktionen for Styregruppen. Der er krav om

skriftlighed i forhold til beslutninger, referater m.v., som skal godkendes af Styregruppen.

Styregruppemøder skal afholdes i henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.

VEDERLAG OG PRISREGULERING

Projektet finansieres med følgende vederlag af Styrelsen, DKK 1 700 000 ekskl. moms

(”Vederlaget”). Der er tale om en fastprisaftale. Efter udredningens afslutning har

Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere

rådgivning.

Vederlaget dækker alle omkostninger i forbindelse med Projektets udførelse, herunder

transportomkostninger, omkostninger til rejser, hotelophold, kontorhold samt alle øvrige

omkostninger forbundet med løsning af Projektet, medmindre andet fremgår af

projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.

Forskningsinstitutionen skal i løbet af Kontraktperioden, såfremt Styrelsen anmoder om det,

oplyse de til enhver tid gældende og anvendte takster i Projektet, såfremt sådanne takster

findes.

5.1

5.2

Side 7/18

Projektspecifikke Bestemmelser

5.3

6.1

6.2

Vederlaget bliver ikke prisindeksreguleret i Kontraktperioden.

BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING

Betaling sker som beskrevet i Bilag 1.

Forskningsinstitutionen skal levere en elektronisk faktura til Styrelsen. Fakturaen skal

indeholde oplysninger om EAN-nr. 5798000873100, att.: Nina Holst, ”Videnskabelig

udredning af international viden og skifergas i dansk kontekst”, projektnummer 044-01024.

Fakturering skal i øvrigt ske under overholdelse af reglerne i lov om offentlige betalinger

m.v., jf. lov nr. 1203 af 27. december 2003 med senere ændringer, jf. LBK nr. 798 af 28. juni

2007, og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven. Enhver fakturering skal

ske elektronisk, gebyrfrit og uden omkostninger for Styrelsen.

Vederlaget forfalder til betaling 30 kalenderdage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.

Såfremt Forskningsinstitutionen skal fakturere Styrelsen et beløb i et bestemt kalenderår, skal

fakturaen, hvori beløbet afkræves, være Styrelsen i hænde senest 5. december det pågældende

kalenderår, for at udbetaling til Forskningsinstitutionen kan ske senest medio januar i det

følgende kalenderår.

Såfremt oplysningerne på fakturaen er mangelfulde, eller fakturaen ikke er fremsendt

elektronisk, forbeholder Styrelsen sig ret til at tilbageholde betaling, indtil fyldestgørende

faktura er modtaget korrekt.

Ved forsinket betaling er Forskningsinstitutionen berettiget til at beregne renter i henhold til

rentelovens bestemmelser herom.

OPSIGELSE AF KONTRAKTEN

Såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen kan opsige kontrakten med 3 måneders skriftligt

varsel til udgangen af en kalendermåned.

Forskningsinstitutionen har ved opsigelse krav på vederlag for arbejde udført op til

tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen vil derudover ikke være

berettiget til nogen anden form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill,

driftstab, mistet fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, ligesom Styrelsen ikke er berettiget

til nogen form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill, driftstab, mistet

fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, såfremt Forskningsinstitutionen måtte opsige

Kontrakten.

Såfremt Klagenævnet for Udbud eller domstolene erklærer Kontrakten for uden virkning og

påbyder Styrelsen at bringe Kontrakten til ophør inden for en af Klagenævnet for Udbud eller

domstolene fastsat frist, er Styrelsen berettiget til at opsige Kontrakten helt eller delvist med

et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes påbud.

Kontrakten ophører ved opsigelse således helt/delvist, som fastsat i påbuddet, med virkning

fra påbuddets virkningstidspunkt.

Såfremt der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er

Styrelsen berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for

6.3

6.4

6.5

6.6

7.1

7.2

7.3

Side 8/18

Projektspecifikke Bestemmelser

Forskningsinstitutionen under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet, og

Forskningsinstitutionen skal i så fald efterleve disse.

Forskningsinstitutionens eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse som

følge af, at Kontrakten erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder

f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har

videreført i opsigelsen, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler.

Såfremt Forskningsinstitutionen på tidspunktet for underskrivelse af denne Kontrakt havde

eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker,

at Kontrakten erklæres for uden virkning, kan Forskningsinstitutionen ikke over for Styrelsen

rejse krav om erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af, at Kontrakten

erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder f.eks. for omkostninger

ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har videreført i opsigelsen.

RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V.

8.1 Miljøministeriet, herunder Styrelsen samt andre institutioner under Miljøministeriet (herefter

”MIM”), får en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og uigenkaldelig brugsret til

Projektets Leverancer og Resultater, se dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.4.

8.2

MIM’s brugsret til Projektets Leverancer og Resultater omfatter følgende formål – dog ikke

begrænset til:

a. anvende til egne formål:

i. gøres tilgængelige for og anvendes af de ansatte i MIM

ii. gøres tilgængelige for og anvendes af personer og virksomheder, der arbejder for eller

samarbejder med MIM, herunder leverandører, underleverandører - uanset om disse er

juridiske eller fysiske personer -, EU’s institutioner, organer samt medlemsstaternes

institutioner

iii. installering, uploading og forarbejdning

iv. arrangere, sammenstille, sammensætte, trække ud

v. kopiering, reproduktion helt eller delvist og i ubegrænsede antal kopier

b. Ikke kommerciel distribution til offentligheden:

i. udgivelse i papirformat

ii. udgivelse i elektronisk eller digitalt format

iii. offentliggøre på internettet som en fil, der kan downloades/ikke downloades

iv. transmission ved brug enhver form for teknik inden for transmission

v. offentlig præsentation eller fremvisning

vi. kommunikation gennem pressens informationstjenester

vii. inklusion i databaser eller registre

vi. herudover i alle former og ved hjælp af alle metoder

c. Ændringer af MIM eller af tredjemand på vegne af MIM:

i. afkorte

ii. opsummere

iii. foretage tekniske ændringer til indholdet:

- nødvendig korrektion af tekniske fejl

- tilføjelse af nye dele eller funktionaliteter

Side 9/18

Projektspecifikke Bestemmelser

iv.

vi.

vii.

viii.

ix.

- ændring af funktionaliteter

tilføjelse af nye elementer, titler på afsnit, indholdsfortegnelse, resumé, grafik,

undertekster, lyd osv.

udarbejdelse i lydform, udarbejdelse som en præsentation, animation, piktogrammer,

slide-show, offentlig præsentation m.v.

uddrage en del eller opdeling i dele

bruge som et koncept eller ved udarbejdelse af et afledt stykke arbejde

digitalisering eller konvertering af formatet til brug for opbevarings- eller brugsformål

ændring af dimensioner

oversættelse, indsættelse af undertekster samt eftersynkronisering i følgende sprog:

- alle officielle sprog i EU

- sprog i kandidatlandende til optagelse i EU

8.3

8.4

Forskningsinstitutionens adgang til forskning (og såvel kommerciel som ikke-kommerciel

udnyttelse heraf) begrænses på ingen måde af ovenstående.

Såfremt der i Projektets Leverancer og Resultater indgår udvikling/udarbejdelse af software,

databaser, registre eller tilknyttede systemer, erhverver MIM ophavsret og enhver anden

rettighed til disse, herunder også til al tilknyttet data i det format, som data bliver lagt ind i.

Forskningsinstitutionen erhverver en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og

uigenkaldelig brugsret hertil.

Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.4 betyder bl.a., at Forskningsinstitutionen, hvis MIM

forlanger det, skal udlevere den berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer

samt tilknyttet data. I forbindelse med eventuel konkurrenceudsættelse af opgaver med at

vedligeholde og ajourføre den berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer samt

tilknyttet data eller opgaver, der kræver anvendelsen af den berørte software, registre,

databaser, tilknyttede systemer samt tilknyttet data, kan MIM forlange disse videregivet til

tredjemand.

Anvendes Projektets Leverancer og Resultater i anden sammenhæng end nærværende Projekt,

er Forskningsinstitutionen ikke ansvarlig for fejl eller mangler ved Leverancerne eller

Resultaterne.

Ved Projektets afslutning har Parterne ret til at foretage publicering eller anden

offentliggørelse af Leverancerne, herunder alt materiale og alle resultater samt delelementer

heraf. På trods af foranstående skal den Part, der påtænker den første

publicering/offentliggørelse, senest 14 kalenderdage inden publiceringen/offentliggørelsen

orientere den anden Part. Parterne er ikke forpligtet til at orientere om

publicering/offentliggørelse af delelementer, når selve Leverancerne og Resultaterne er

publiceret/offentliggjort. I tilfælde, hvor der undervejs i Projektet forekommer Resultater, der

med rimelighed ikke kan vente til det aftalte tidspunkt publicering/offentliggørelse, orienterer

den Part, der påtænker offentliggørelse den anden Part 10 kalenderdage forud for

offentliggørelsen med mindre Parterne aftaler andet.

Anvendelse af Leverancerne, herunder Resultater, data m.v. skal altid ske mod behørig

kildehenvisning.

8.5

8.6

8.7

8.8

Side 10/18

Projektspecifikke Bestemmelser

8.9

Rettighederne, i henhold til dette pkt. 8, erhverves i takt med, at der bliver betalt i henhold til

Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 6.1.

8.10 MIM bevarer alle rettigheder til materiale, som udleveres til Forskningsinstitutionen i

forbindelse med opgavens udførelse, og sådant materiale skal ved Kontraktens ophør

tilbageleveres til MIM.

8.11 I forhold til de data, som hver Part måtte have bidraget med, er Parten ansvarlig for at

overholde Gældende Lovgivning som f.eks. persondataloven.

Eksisterende Rettigheder

8.12 I det omfang der i Projektet anvendes Eksisterende Rettigheder, forbliver disse Eksisterende

Rettigheder undergivet rettighedshaverens ophavsret.

8.13 Forskningsinstitutionen skal dog give MIM en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og

uigenkaldelig brugsret til at udnytte de Eksisterende Rettigheder, til brug for Projektet,

herunder Projektets Leverancer og Resultater i samme omfang, som det er beskrevet i pkt.

8.2.

8.14 Retsstilling i medfør af Almindelige Bestemmelser pkt. 8.12-8.13 ændres ikke, uanset om - og

i givet fald hvorledes - denne Kontrakt bringes til ophør.

Tredjemands garanti

8.15 Hvis tredjemand har rettigheder til Projektets Leverancer samt Resultater, eller der i

Projektets Leverancer samt Resultater indgår tredjemands rettigheder, garanterer

Forskningsinstitutionen, at disse rettigheder er fuldt clearet, således at MIM frit kan udnytte

sine rettigheder som anført i dette pkt. 8. Forskningsinstitutionen garanterer desuden, at MIM

kan overdrage sin ret til udnyttelse af tredjemands rettigheder i overensstemmelse med det i

dette pkt. 8 anførte. Forskningsinstitutionen garanterer også, at eventuelle webmaterialer i

form af links omkostningsfrit kan bruges af MIM, eller tredjemand udpeget af MIM.

8.16 Forskningsinstitutionen skal holde MIM skadesløs for ethvert krav, der måtte opstå som følge

af, at tredjemands rettigheder ikke er clearet.

9.1

9.2

AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”

Der er ingen afgivelser fra ”Almindelige Bestemmelser”.

”Projektspecifikke bestemmelser” fraviges, idet afsnit 8,4 og 8,5 ikke finder anvendelse.

Side 11/18

Almindelige Bestemmelser

DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER

FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER

1.1 Såfremt Miljøministeriet ikke opnår fuldstændig finanslovsbevilling eller kun opnår delvis

finanslovsbevilling for følgende finansår, eller såfremt Miljøministeriet ikke kan opnå

sikkerhed for opnåelse af helt eller delvis finanslovsbevilling inden starten af finansåret, kan

Styrelsen opsige Kontrakten uden varsel.

1.2

Forskningsinstitutionen har i denne situation krav på vederlag for arbejde udført op til

tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen har dog kun krav på vederlag

til overflødiggjort arbejdskraft og leje af lokaler herfor såfremt det kan dokumenteres og er

forsøgt afværget på enhver tænkelig måde. Forskningsinstitutionen har ikke krav på mistet

fortjeneste for det opsagte Projekt eller for projekter med relation til det opsagte Projekt.

KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT SAMARBEJDE

Krav til Forskningsinstitutionens medarbejdere

Forskningsinstitutionen er forpligtet til i hele Kontraktperioden, inklusive eventuelle

forlængelser, frem til levering af Leverancerne at opretholde den til udførelsen af nærværende

Projekt fornødne kapacitet og viden, herunder i form af kvalificerede medarbejdere. Såfremt

Forskningsinstitutionen foretager ændringer, der er af betydning for udførelsen af Projektet,

skal dette hurtigst muligt skriftligt meddeles Styrelsen.

Forskningsinstitutionen skal af hensyn til kontinuiteten og kvaliteten i arbejdet i videst muligt

omfang undgå udskiftning af medarbejdere eller væsentlige ændringer i rollefordelingen

mellem medarbejderne under udførelsen af Projektet.

Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte medarbejdere eller

ændre rollefordelingen, må dette ikke have indvirkning på Forskningsinstitutionens løsning af

Projektet, og udskiftning af medarbejdere må ikke medføre yderligere omkostninger eller

forsinkelse for Styrelsen. Udskiftning af kernepersonel, ansvarlige medarbejdere og

kontaktperson, kan ikke ske uden Styrelsens forudgående indhentede skriftlige samtykke.

Medfører udskiftning af medarbejdere eller ændret rollefordeling meromkostninger for

gennemførelsen af Projektet, afholdes disse alene af Forskningsinstitutionen.

Hvis det på grund af medarbejderens opsigelse af stillingen, eller andre forhold relateret til

medarbejderens personlige forhold, er nødvendigt for Forskningsinstitutionen at udskifte en

medarbejder på Projektet, skal Forskningsinstitutionen tilbyde medarbejdere med mindst

tilsvarende kvalifikationer og erfaring som den tidligere medarbejder til Projektet.

Forskningsinstitutionen skal efter Styrelsens anmodning udskifte en medarbejder, såfremt

Styrelsens anmodning er sagligt begrundet. Sker udskiftningen med begrundelse i forhold, der

tilskrives medarbejderen eller Forskningsinstitutionen, afholder Forskningsinstitutionen

eventuelle meromkostninger.

Samarbejde

2.6

Det forudsættes, at samarbejdet mellem Forskningsinstitutionen og Styrelsen foregår

fleksibelt og smidigt, lige som det forudsættes, at Forskningsinstitutionen indgår i en

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Side 12/18

Almindelige Bestemmelser

kontinuerlig dialog om kvalitet og kvalitetsudvikling på Projektet således, at Projektet løses

bedst muligt.

2.7

Såfremt der opstår problemer med Projektet af økonomisk, faglig eller tidsmæssig art, skal

Forskningsinstitutionen hurtigst muligt efter problemets opståen informere Styrelsens

Kontaktperson om dette og fremkomme med en skriftlig indstilling om løsning heraf, som

Parterne skal tage stilling til i fællesskab.

ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.

3.1 Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Består

Forskningsinstitutionen af et konsortium, hæfter den enkelte forskningsinstitution i konsortiet

solidarisk over for Styrelsen. Forskningsinstitutionernes interne fordeling af eventuelt

erstatningsansvar er Styrelsen uvedkommende.

3.2

Parterne kan dog ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab, indirekte tab eller

følgeskader. Dog præciseres det, at enhver begrænsning i Parternes erstatningsansvar

bortfalder ved ansvarspådragende handlinger eller undladelser, der kan tilregnes Parten som

groft uagtsomme eller forsætlige.

Hver Parts samlede erstatningsansvar kan maksimalt udgøre et beløb svarende til Vederlaget.

Ethvert ansvar i henhold til denne Kontrakt bortfalder 5 år efter denne Kontrakts ophør.

3.3

3.4

MISLIGHOLDELSE

4.1 Såfremt en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til denne Kontrakt, er den anden Part

berettiget til at kræve erstatning for ethvert tab som følge heraf, jf. dog Almindelige

Bestemmelser pkt. 3.

FORSINKELSE

5.1 Overskrider Forskningsinstitutionen en Leveringsfrist for Leverancer, foreligger der

forsinkelse.

5.2

Såfremt Forskningsinstitutionen må forudse, at der er risiko for forsinkelse, skal Styrelsens

Kontaktperson uden unødigt ophold underrettes herom, om baggrunden herfor samt om den

forventede tidsmæssige varighed af færdiggørelsen af Projektet.

Forskningsinstitutionen skal ved risiko for forsinkelse tilbyde at allokere yderligere ressourcer

til Projektet for at undgå eller overvinde forsinkelsen, selv om dette måtte ligge ud over

rammerne i Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 2. Sådan opnormering sker for

Forskningsinstitutionens egen regning, medmindre forsinkelsen klart skyldes Styrelsens

forhold.

I tilfælde af forsinkelse skal Styrelsen inden rimelig tid efter den konstaterede forsinkelse

skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.

5.3

5.4

MANGLER

6.1 Der foreligger en mangel ved Leverancerne, hvis disse ikke opfylder de krav, som fremgår af

denne Kontrakt, eller såfremt Leverancerne i øvrigt ikke er, som Styrelsen med rette kunne

forvente.

Side 13/18

Almindelige Bestemmelser

6.2

Såfremt der foreligger en mangel, er Forskningsinstitutionen forpligtet til at genudføre

Projektet eller afhjælpe manglen om muligt inden for en af Styrelsen fastsat rimelig frist.

Såfremt Forskningsinstitutionen ikke genudfører Projektet eller afhjælper manglen, er

Styrelsen berettiget til at kræve erstatning.

På Styrelsens anmodning, skal Forskningsinstitutionen uden unødigt ophold aflevere det indtil

da udførte arbejde på Projektet, som Styrelsen allerede har betalt for.

6.3

I tilfælde af mangler skal Styrelsen uden ugrundet ophold efter de konstaterede mangler

skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.

OPHÆVELSE

7.1 Såfremt en Part i væsentlig grad eller gentagne gange har misligholdt sine forpligtelser i

henhold til denne Kontrakt, og – hvis den pågældende misligholdelse kunne berigtiges – har

undladt at berigtige forholdet inden for en frist på 10 Arbejdsdage efter modtagelsen af

skriftligt krav herom fra den anden Part, kan den anden Part skriftligt ophæve denne Kontrakt.

7.2

Bedømmelse af misligholdelsens væsentlighed foretages på baggrund af Projektets

beskaffenhed, misligholdelsens karakter, risiko for gentagelse og misligholdelsens betydning

for Styrelsen eller Forskningsinstitution.

At en Part ophører med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller der indtræder andre

omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i fare, anses dog altid for væsentlig

misligholdelse, der berettiger den anden Part til ved skriftlig meddelelse til den

misligholdelende Part med øjeblikkelig virkning at ophæve Kontrakten.

7.3

UNDERLEVERANDØRER

8.1 Forskningsinstitutionen kan ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige samtykke overlade

Kontraktens opfyldelse eller dele heraf til Underleverandører, med mindre dette udtrykkeligt

er angivet i denne Kontrakt.

8.2

Styrelsen skal orienteres, hvis Forskningsinstitutionen udskifter en Underleverandør, eller

hvis der sker en ændring af rollefordeling imellem Forskningsinstitutionen og en

Underleverandør.

Ved brug af en Underleverandør, hæfter Forskningsinstitutionen for Underleverandørens

opfyldelse af kravene i denne Kontrakt på samme måde som for sine egne forhold.

Forskningsinstitutionen skal i videst muligt omfang undgå udskiftning af Underleverandører.

Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte en

Underleverandør, må det ikke påføre Styrelsen omkostninger eller forsinkelser.

Underleverandøren kan ikke i medfør af denne Kontrakt rejse nogen former for krav over for

Styrelsen, hverken betalingskrav eller erstatningskrav.

8.3

8.4

8.5

HABILITET

9.1 Forskningsinstitutionen indestår for, at ingen af de til Projektet allokerede medarbejdere er

inhabile i forhold til at skulle udføre Projektet for Styrelsen. Er Forskningsinstitutionen et

konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.

Side 14/18

Almindelige Bestemmelser

MYNDIGHEDSKRAV M.V.

10.1 Forskningsinstitutionen er under denne Kontrakt forpligtet til at overholde den til enhver tid

Gældende Lovgivning, internationale, europæiske og/eller nationale standarder og kutymer,

samt eventuelle af Styrelsen vedtagne interne retningslinjer, som er vedlagt denne Kontrakt

eller som udleveres i Kontraktperioden.

Forekommer der overtrædelse heraf, vil det være at betragte som misligholdelse fra

Forskningsinstitutionens side.

FORSIKRING

11.1 Såfremt Forskningsinstitutionen er en offentlig institution, kræver Styrelsen ikke, at der

tegnes særskilt forsikring, da offentlige myndigheder er selvforsikrede, jf. CIR nr. 9783 af 9.

december 2005.

11.2 Såfremt Forskningsinstitutionen er en privat virksomhed, skal Forskningsinstitutionen i hele

Kontraktperioden og et år efter endelig levering opretholde en ansvarsforsikring til dækning

af krav, der står i rimeligt til forhold Kontraktens størrelse. Forskningsinstitutionen skal til

opfyldelse af dette krav tegne en forsikring i anerkendt forsikringsselskab til dækning af

enhver skade, som Forskningsinstitutionen måtte have ansvaret for, herunder produktansvar.

11.3 Styrelsen kan til enhver tid kræve, at Forskningsinstitutionen fremsender dokumentation for

opfyldelse af forsikringskravet.

11.4 Styrelsen skal skriftligt anmelde erstatningskrav til Forskningsinstitutionen snarest muligt

efter, at skaden er konstateret.

FORCE MAJEURE

12.1 Ingen Part skal i henhold til denne Kontrakt anses for ansvarlig over for den anden Part for så

vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved

denne Kontrakts underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået

eller overvundet.

12.2 Force majeure kan højest gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure

situationen varer.

12.3 Såfremt en Leveringsfrist for Forskningsinstitutionen udskydes på grund af force majeure,

udskydes de betalinger, der knytter sig hertil, tilsvarende.

12.4 Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftlig meddelelse

herom til den anden Part senest 10 Arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.

12.5 Uanset hvad der i øvrigt fremgår af denne Kontrakt, kan Parterne skriftligt opsige denne

Kontrakt uden varsel, såfremt hindringen eller forsinkelsen som følge af force majeure

situationen vil vare eller varer længere end 6 måneder.

TAVSHEDSPLIGT

13.1 ”Fortrolig Information” omfatter alle oplysninger (mundtlige såvel som skriftlige uanset

form), som en Part modtager fra den anden Part, eller på vegne af denne, i forbindelse med

denne Kontrakt, det være sig forretningsmæssige, økonomiske, tekniske eller andre

Side 15/18

Almindelige Bestemmelser

oplysninger, og som den afgivne Part har påført betegnelsen ”Fortrolig”. Fortrolig

Information omfatter dog ikke oplysninger, som:

- er eller bliver offentlige kendte gennem retmæssige handlinger og ikke som følge af

misligholdelse af dette pkt. 13,

- er kendte af den modtagende Part forinden modtagelsen fra, eller på vegne af den anden

Part, forudsat at oplysningerne ikke allerede er underlagt et tidligere krav om fortrolighed,

- er modtaget fra tredjemand, som ikke er underlagt en tilsvarende forpligtelse om

fortrolighed over for den anden Part, eller

- udvikles selvstændigt af den modtagende Part uden brug af Fortrolig Information.

13.2 Forskningsinstitutionen og deres medarbejdere, skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til

Fortrolig Information. Overtrædelse heraf vil kunne straffes i henhold til Gældende

Lovgivning. Tavshedspligten påhviler også Forskningsinstitutionen og dennes medarbejdere i

efter Kontraktens ophør, samt efter erhvervets henholdsvis ansættelsens ophør.

13.3 Hvis der foreligger konkrete beskyttelseshensyn, skal disse oplyses.

13.4 Såfremt Styrelsen pålægges et erstatningsansvar som følge af, at Forskningsinstitutionen,

dennes medarbejdere eller eventuel Underleverandører overtræder deres tavshedspligt, er

Forskningsinstitutionen forpligtet til at holde Styrelsen skadesløs.

13.5 Forskningsinstitutionen må ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige tilladelse bruge

Styrelsen som reference.

OVERDRAGELSE

14.1 Parterne har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne Kontrakt til en

anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige

drives for offentlige midler i forbindelse med ressortomlægninger og/eller andre

organisationsændringer i staten.

14.2 En Part kan ikke uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke overdrage sine

rettigheder og forpligtelser ifølge denne Kontrakt helt eller delvist, som f.eks. men ikke

begrænset til virksomhedsoverdragelser, i andre situationer end dem, der opfylder kravene i

Almindelige Bestemmelser pkt. 14.1.

14.3 Er Forskningsinstitution et konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.

LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING

15.1 Kontrakten er undergivet dansk ret, idet der dog skal ses bort fra de Forenede Nationers

konvention om aftaler om internationale køb (CISG).

15.2 Såfremt der opstår en tvist mellem Parterne i forbindelse med nærværende Kontrakt, skal

Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger

med henblik på at løse tvisten.

Side 16/18

Almindelige Bestemmelser

15.3 Hvis forhandlingerne i henhold til Almindelige Bestemmelser pkt. 15.2 ikke kan løse tvisten,

eller forhandlingerne afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten søges bilag ved mediation

ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet herom vedtagne regler, som er

gældende ved indleveringen af anmodningen af mediation.

15.4 Hvis mediation afsluttes, uden af tvisten er bilagt, skal tvisten endeligt afgøres ved voldgift

ved Det Danske Voldgiftsinstitut efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er

gældende ved voldgiftssagens anlæg.

15.5 Voldgiftsretten skal bestå af tre voldgiftsdommere. Hver Part udpeger én voldgiftsdommer,

mens den tredje voldgiftsdommer, der skal være voldgiftsrettens formand, udpeges af

Voldgiftsinstituttet. Har en Part ikke udpeget en voldgiftsdommer inden 30 kalenderdage fra

indgivelsen eller modtagelsen af begæring om voldgift, udpeges den pågældende

voldgiftsdommer af Voldgiftsinstituttet.

15.6 Stedet for både mediation og voldgift er aftalt til København, og i begge tilfælde er

processproget dansk.

15.7 Tvister mellem konsortiemedlemmer og mellem Forskningsinstitution og eventuelle

Underleverandører er denne Kontrakt uvedkommende.

ØVRIGE BESTEMMELSER

16.1 Fortolkning

Såfremt der i Kontraktperioden opstår tvivl om Projektets omfang, forudsætninger, formål

eller gennemførelse, er såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen forpligtet til øjeblikkeligt

skriftligt at orientere den anden Part herom.

I tilfælde af eventuel uoverensstemmelse skal følgende indbyrdes rangorden anvendes ved

fortolkning:

- Projektspecifikke Bestemmelser.

- Almindelige Bestemmelser.

- Alle senere ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt med Bilag.

- Bilag, eksklusive Bilag 1, Forskningsinstitutionens tilbud.

- Alle mødereferater ligeledes underskrevet eller på anden måde skriftligt godkendt af

Parterne fra møder afholdt efter indgåelsen af denne Kontrakt.

- Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 1.

16.2 Delvis ugyldighed

Såfremt en eller flere af Kontraktens bestemmelser måtte blive erklæret helt eller delvist

ugyldige, har dette ingen indflydelse på gyldigheden af Kontrakten i øvrigt. Parterne og/eller

voldgiftsretten skal i så fald bestræbe sig på hurtigst muligt at fastsætte en gyldig

bestemmelse til erstatning af den helt eller delvist ugyldige bestemmelse med i det

Side 17/18

Almindelige Bestemmelser

væsentligste samme indhold og effekt, således at Parterne så vidt muligt stilles således, at

intentionerne med Kontrakten og senere ændringer hertil opfyldes.

16.3 Ændringer og tilføjelser

Ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt skal være skriftlige for at være gyldige.

16.4 Ingen tredjemandsrettigheder

Ud over Parterne kan ingen tredjemand støtte ret på denne Kontrakt.

16.5 Aftaleeksemplarer

Denne Kontrakt er udarbejdet i to eksemplarer, hvoraf hver Part modtager et eksemplar.

-0–

UNDERSKRIFTER

På vegne af Forskningsinstitutionen:

På vegne af Styrelsen:

_______________________

Niels Axel Nielsen

Koncerndirektør

_______________________

Anne-Marie Vægter Rasmussen

Kontorchef

På vegne af Forskningsinstitutionen:

_______________________

GEUS

_______________________

DCE

Side 18/18

Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden

om skifergas relateret til en dansk kontekst

14. august 2015

1. Kort beskrivelse

Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,

herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og

indvinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk

kontekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative

miljøpåvirkninger kan overføres til danske forhold.

Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.

Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.

Deltagende institutioner: DTU er

lead

på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst

tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og

herudover også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk,

anlægsteknisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.

Periode: August – 31. januar 2016

2. Baggrund

Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-

myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og

indvinding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af

skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den

igangværende prøveboring viser gas i skiferlagene.

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den

viden, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan

ikke umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig

er miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt.

indvinding tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt.

For at styrke eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der

beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.

Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding

med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden

DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed

for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.

3. Opgavebeskrivelse

Overordnet formål

Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og

indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske

områder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det

pt. sige Nordjylland og Nordsjælland.

Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning

og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og

overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,

organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på

afværgeforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.

I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative

miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke

best practice-løsninger

der findes indenfor olie- og

gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse

af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.

Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s

golden rules

samt i EU’s

BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).

Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er

udredningen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-

sagsbehandling og , Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.

Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og

DCEs faglige, forskningsbaserede viden.

Fagligt omfang

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der

er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af

den videnskabelige udredning.

Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er

identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support

to the identification

of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations

involving hydraulic fracturing in Europe”

og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking

for Shale Gas Production”.

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas

ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand

og håndtering af affald fra boringerne.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af

boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil

de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.

Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse

nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om

påvirkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative

miljøpåvirkninger kendt fra andre lande.

Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav

For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne

indvinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat

kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante

skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.

Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-

/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved

etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig

miljøpåvirkning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske

naturtyper blive påvirket af en vandindvinding.

Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug

af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i

USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for

forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.

Risici, fordele og ulemper samt

best practice

belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for

så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske

forhold.

Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af

frackingvæske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier,

som indgår i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give

forureningsproblemer. Frackingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen,

således at back flow kan indeholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko

for forurening på borepladsen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende

vandløb og søer.

Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved

frakturering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand.

Det belyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af

borepladsen med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra

borepladsen el. lign.

Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for

forurening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem

spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger

udredes for dette.

Radioaktive stoffer

Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen

indeholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør

overvåges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt

forekommende radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra

skiferlag, men kendes også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I

forbindelse med olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt

forekommende radioaktive stoffer.

Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.

Landskab og trafik

Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af

arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af

kemikalier, spildevand og affald.

Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved

egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,

der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver

boreplads.

Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen,

transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at

reducere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase,

som en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.

Metan, radon og andre klimagasser

Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i

forbindelse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt

miljøafværgeforanstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan

risikere at komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger

og best practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.

Jordskælv

Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse

af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko

belyses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.

Afgrænsning af udredningen

Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente

anlæg mv.

Udredningen omfatter ikke:

•

En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte

naboer til skifergasanlæg.

En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af

skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.

En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer

En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ

”impact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte

kemikalier ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af

risikoscreeningen, og dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.

Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser

som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de

nuværende brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.

•

Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva.

problemstillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis

miljørisici og afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.

Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå

ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.

4. Fremgangsmåde og metode

Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:

Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.

Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar

for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.

Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til

den videnskabelige udredning.

Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den

videnskabelige udredning.

Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og

geologisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring

og frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og

forurening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive

stoffer. Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab

og trafik.

Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.

Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten

af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede

ressourcepersoner har, indgår i udredningen.

Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners

kvalitetssikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og

beslutninger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og

styregruppen.

Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve

kapitlerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i

GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar

med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og

i hvert kapitel.

Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre

afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår

det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som

den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit

på.

Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.

Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte

afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,

som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.

Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres,

herunder udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke

best practice-løsninger,

der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og

gasindustrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og

afværgeforanstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.

Eksisterende litteratur

Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk

sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den

videnskabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):

•

EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af

kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.

januar 2014

Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising

from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European

Commission DG Environment, 10. august 2012

Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal

Academy of Engineering, juni 2012

Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission

DG Clima, 30. juli 2012

Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and

environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional

reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)

Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the

Łebień

LE 2H

Well, november 2011.

”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013

“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the

Council of Canadian Academies

Nyeste videnskabelige review-artikler på området.

Erfaringer med frakturering

Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130

boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af

boringer på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske

boringer med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at

inddrage i udredningen.

5. Tidsplan og ressourcer

Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige

udredning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE,

DTU og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.

Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.

September

Delfase A: Mobilisering af projekt

Kick-off møde

Kernegruppemøde 1

Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5

Oktober

November

December

Januar

36 37 38 39 40 41 42 43 44

45 46 47 48 49 50 51 52 53

Delfase B: Gennemførelse

Kernegruppemøde 2

Styregruppemøde 1

Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5

Følgegruppemøde 1

Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere

Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst

til Kapitel 2-5

Kernegruppemøde 4

Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning

Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport

Styregruppemøde 2

Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for

følgegruppe

Følgegruppemøde 2

Kernegruppemøde 5

Styregruppemøde 3

Følgegruppemøde 3

Kernegruppemøde 6 + 7

Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,

struktur og aflevering

Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I

Bilag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv

timeantal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over CV’er som

dokumentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.

Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.

Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og

Fødevareministeriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter

delleverancen til milepæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt

mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar,

efter Miljø- og Fødevareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter

Miljø- og Fødevareministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de

sidste 20 % efter endelig godkendt afrapportering.

Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,

slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr.

rådgivning i 2016.

6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering

Projektets organisation og fremdriftssikring:

DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:

•

Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)

Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg

Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø

Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS

Statsgeolog Peter Britze, GEUS

Direktør Hanne Bach, DCE

Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)

Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne

redegør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår

indstillinger om handlinger, som styregruppen beslutter om.

DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere

opgaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt.

ønsker om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle

konsortiepartnere før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har

hver institution mulighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående

fremlæggelse på et styregruppemøde.

Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af

delafsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af

GEUS, DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i

andre delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for

bliver anvendt i andre delafsnit/kapitler.

Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at

forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.

Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et

frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:

•

Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)

Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)

Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)

Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)

Der nedsættes en følgegruppe, som består af:

•

Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)

•

Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)

Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)

Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)

Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)

Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)

NN (Sundhedsstyrelsen)

NN (Sundheds- og Ældreministeriet)

Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)

Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i

januar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for

fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.

Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:

Kapitel 1

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 4

Kapitel 5

Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

Skifergas og regional geologisk karakterisering

Boring og effekter af frakturering

Påvirkninger på miljø og vandressourcer

Effekter på landskab og trafik

Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:

Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:

En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE

Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten

offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne

har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre

rapporten på deres respektive hjemmesider.

Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at

rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.

Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af

miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og

indvindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af

rapporten anvendes som følger:

1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering

2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)

3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

(Kapitel 1)

4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af

frakturering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)

5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)

Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de

enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas

indgår i den overordnede fremstilling.

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

BILAG 1 – Skifergas videnskabelig udredning

Formål

1. At afklare den eksisterende viden.

2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.

3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.

4. At afklare hvor der mangler viden.

Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.

Leverance

Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.

Oversigt over opgaveindhold

Indhold

KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger ..............................................3

1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en

indvindingsfase .............................................................................................................................................. 3

1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas .......................................3

KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering .............................................................................4

2.1 Introduktion til skifergas ...........................................................................................................................4

2.2. Regional geologisk karakterisering.........................................................................................................4

KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering ....................................................................................................4

3.1. Frakturering i skifer ................................................................................................................................. 4

3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4

3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 5

KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer........................................................................................5

4.1 Vandressourcer og vandforbrug ..............................................................................................................5

4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer ............................................................................................5

4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 6

4.4. Radioaktive stoffer .................................................................................................................................. 6

KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik .........................................................................................................6

5.1. Landskab og trafik .................................................................................................................................. 6

KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger

Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,

DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS

Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at

understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse

af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante

danske skiferformation.

1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en

efterforskningsfase og en indvindingsfase

−

Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?

Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer

Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i

danske områder

Beskrivelse af brønde

Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden

Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.

skifergasproduktion

Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget

af disse

Beskrivelse af vandbehov

Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og

spildevand

Beskrivelse af påvirkning af undergrunden

Beskrivelse af hvad man kan kalde et lille, mellem og stor indvindingsplads samt hvad man kan

kalde sporadiske, udbredt og meget udbredt udvindingsaktivitet set med Danske forhold og i lyset

af internationale erfarringer

Tidshorisonter for efterforskning og indvinding

−

1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas

Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø

−

Risikoscreening af:

Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout

Lækage af væsker fra brønden

Spild af flowback-væske og boremudder

Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen

Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig

natur

Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra

fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden

Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur

Seismologisk aktivitet

Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer

Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening

−

O.a.

Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?

Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til

danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.

forslag til yderligere forskning på disse områder.

KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering

Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS

2.1 Introduktion til skifergas

−

Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)

Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)

Hvordan dannes skifergas? (GEUS)

2.2. Regional geologisk karakterisering

−

Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,

geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)

Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for

danske områder (GEUS)

KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering

Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg

3.1. Frakturering i skifer

−

Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne

Sørensen)

Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum

ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen

Foss Pedersen)

Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten

Kanne Sørensen)

Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)

Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)

(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)

Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,

større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,

Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)

Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)

−

3.2. Seismisk aktivitet

−

Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,

deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)

Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til

undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)

Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)

3.3. Brøndintegritet

−

Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)

Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter

dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)

Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn

Johannesson)

Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,

herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn

Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)

KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer

Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø

4.1 Vandressourcer og vandforbrug

−

Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen

(GEUS, Jacob Kidmose)

Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul

Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)

Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle

skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)

Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller

havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)

Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker

Jacob Kidmose)

4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer

−

Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU

Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)

Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for

forurening

- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)

- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)

Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet

- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)

- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske

stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)

Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)

- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)

- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)

Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)

Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.

Bjerg)

Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk

effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,

Jakob Strand)

Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,

Charlotte Scheutz)

−

−

Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU

Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)

Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann

Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)

4.3 Spildevand og affald

−

Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra

skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)

Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)

4.4. Radioaktive stoffer

−

Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)

Best practice

for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)

- Borespåner

- Opløst i spildevand

- På gasform (radon)

KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik

Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg

5.1. Landskab og trafik

Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg

−

Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til

dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt

efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja

Nikolajew)

Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til

landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder

særlige hensyn til beskyttede naturtyper – akvatiske og terrestriske, samt mulige

afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)

Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative

(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)

Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative

(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)

−