Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1631895_0001.png
Akt oversigt:
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (1799786)
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (1799811)
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (1810358)
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse
Opdateret projektbeskrivelse skifergas (1811329)
Aktdokument
11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse
Sv: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (1811721)
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
12 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (1811810)
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1811721)
SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (1811881)
SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329)
Sv: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (1812420)
SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329)
SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas (1812452)
SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329)
Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (1814946)
Aktdokument
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)
Vs: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (1814982)
Aktdokument
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)
SV: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (1815096)
SV Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1814982)
SV: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (1815151)
SV Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1814946)
Den samlede kontrakt-pakke (1815168)
Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr. 1814990)
Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0002.png
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig
BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.do...
RE: Den samlede kontrakt-pakke (1815344)
RE Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr. 1814990)
SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1816798)
Aktdokument
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1816894)
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas (1817120)
Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas
Kontrakt med ANVRA underskrift
BILAG 1 - Projektbeskrivelse
BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning
BILAG 5 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning
Bilag 6 A - Kvalitetshåndbog_GEUS
Bilag 6 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606
Pause på underskrivelsen af kontrakt (1818416)
Aktdokument
RE: Pause på underskrivelsen af kontrakt (1819149)
RE Pause på underskrivelsen af kontrakt (MIM Id nr. 1818416)
Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (1819212)
Aktdokument
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Bestilling #13566 (Departementet)
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (1819243)
Aktdokument
Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet)
Bestilling #13568 (Departementet)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Bestilling #13566 (Departementet)
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Vs: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (1819253)
Aktdokument
Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet)
Bestilling #13568 (Departementet)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Bestilling #13566 (Departementet)
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0003.png
talepinde som er lagt til ministeren (1819351)
talepinde som er lagt til ministeren
info lagt til vores DC (1819359)
info lagt til vores DC
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU
skifergasundersøgelse (1819655)
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS Bestilling Notat om fortsættelse af DTU
skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1819212)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Bilag 1 - Bemærkning fra DEP
Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet)
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_NST bem - endelig
Bemærkninger til sagsbehandler i DEP
Forelæggelse uden forklæde
Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER (1820321)
Aktdokument
Forklæde DTU skifergasundersøgelse
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
SV: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (1820419)
SV Bestilling Bestilling Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1819253)
Sv: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (1820866)
SV Bestilling Bestilling Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1819253)
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU
skifergasundersøgelse (1821004)
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS Bestilling Notat om fortsættelse af DTU
skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1819212)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
Bilag 1 - Bemærkning fra DEP
Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet)
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_med ...
Forklæde DTU skifergasundersøgelse_med NST bemærkninger
Bemærkninger til sagsbehandler i DEP
Forelæggelse uden forklæde
VS: Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER (1821006)
VS Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER (MIM Id nr.
1820321)
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1822928)
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1823833)
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
Sv: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1823845)
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0004.png
Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1823852)
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (1823890)
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1823852)
DEP-chef har godkendt underskrivelse af kontrakt m DTU m.fl. om skifergasundersøgelsen (1824552)
Aktdokument
Forklæde DTU skifergasundersøgelse
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
MFVM DEP-chef har godkendt at kontrakten underskrives (1824561)
Aktdokument
SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (1824639)
SV Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM Id nr. 1824558)
BILAG 1 - Projektbeskrivelse
RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (1824648)
RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM Id nr. 1824558)
Retursag - Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse (1843004)
Aktdokument
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse.pdf
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (1843355)
RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM Id nr. 1824558)
Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas
Kontrakten er underskrevet (1843361)
RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM Id nr. 1824558)
Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
28-07-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
94
1799786
1
2014 - 7578
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0006.png
-- AKT 1799786 -- BILAG 1 -- [ RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
28-07-2015 11:10:02
Kære Anders
 
Som sagt per telefon  dligere på måneden mange tak for det godkendte  lbud og projektbeskrivelse.
 
Jeg har et par spørgsmål og har forsøgt at ringe. Vil du ringe  l mig?
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
From:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sent:
10. juli 2015 15:28
To:
Mads H Odgaard
Cc:
[email protected]
Subject:
Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1788934)
 
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed klar til at gå videre, så 
kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
28-07-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
95
1799811
1
2014 - 7578
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0008.png
-- AKT 1799811 -- BILAG 1 -- [ RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
28-07-2015 11:21:19
Kære Nina Holst
 
Jeg har forsøgt at ringe  l Anders, men han er på ferie  l uge 34 (medio august).
 
Vil du ringe til mig?
 
Mvh.
 
Mads
 
From:
Mads H Odgaard
Sent:
28. juli 2015 11:10
To:
'Anders Fink'
Cc:
[email protected]
Subject:
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1788934)
Kære Anders
 
Som sagt per telefon  dligere på måneden mange tak for det godkendte  lbud og projektbeskrivelse.
 
Jeg har et par spørgsmål og har forsøgt at ringe. Vil du ringe  l mig?
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
 
From:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sent:
10. juli 2015 15:28
To:
Mads H Odgaard
Cc:
[email protected]
Subject:
Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1788934)
 
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed klar til at gå videre, så 
kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0009.png
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
11-08-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
96
1810358
1
2014 - 7578
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0011.png
-- AKT 1810358 -- BILAG 1 -- [ RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Fink ([email protected])
Rune Petersen ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
11-08-2015 16:14:24
11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc;
Kære Anders Fink/Rune Petersen
 
Vedhæ et  lbuddet/projektbeskrivelsen i revideret form.
 
Der kny er sig følgende kommentarer  l det:
 
-
          
Tidsplanen er nu opdateret. Vi foreslår, at vi går i gang i første uge af september og afleverer opgaven den 
31. januar 2015. Dermed løser vi nu opgaven på 22 uger modsat  dligere 24 uger.
-
          
Vi kunne konstatere, at I har  ernet alle 5 punkter under afsni et med afgrænsning. Konsor eparterne 
ønsker at fastholde indholdet af afsni et om afgrænsning. Den første grund  l de e er, at der er tale om 
en videnskabelig udredning, hvor l en klar afgrænsning naturligt hører  l.  Den anden grund er, at vi med 
et afsnit om afgrænsning sikrer, at vi ikke bliver taget  l indtægt for aspekter, vi har afgrænset os fra. Den 
tredje grund er, at det er afgørende at slå fast, at der leveres en videnskabelig udredning med en risiko-
screening og ikke en risikovurdering. En risikovurdering kan ikke lade sig gøre med det nuværende 
datagrundlag.
-
          
Vi har skrevet ind i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen, at
”Tidsplanen har som forudsætning, at 
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24. 
august 2015.” Hensynet er, at vi allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger  l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
 
Vi imødeser at modtage kontrakten  l underskri  og dere er at komme i gang med opgaven.
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
From:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sent:
10. juli 2015 15:28
To:
Mads H Odgaard
Cc:
[email protected]
Subject:
Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1788934)
 
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed klar til at gå videre, så 
kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0012.png
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0013.png
-- AKT 1810358 -- BILAG 2 -- [ 11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse ] --
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
11. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August
31. januar 2016
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas på land.
Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frede-
rikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0014.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0015.png
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0016.png
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0017.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ
”im-
pact screening” ift. risici). I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer
og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0018.png
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0019.png
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed
on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0020.png
September
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Oktober
November
December
1
Januar
2
3
4
36 37 38 39 40 41 42 43 44
45 46 47 48 49 50 51 52 53
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og
indholdsmæssige struktur”
under pkt. 6)
kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0021.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0022.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0023.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
12-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
[email protected] ([email protected])
Opdateret projektbeskrivelse skifergas
39
1811329
1
2014 - 7578
Anders Fink
Aktdokument
11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0025.png
-- AKT 1811329 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Opdateret projektbeskrivelse skifergas
12-08-2015 12:57:23
11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc;
Kære Nina
Jeg er nu tilbage fra barsel/ferie.
Mads Odgaard fra DTU er vendt tilbage med DTUs bmk. til tilbud & projektskrivelsen, som den fremlægger nu.
l
l
l
DTU har i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen skrevet ind, at
”Tidsplanen har som forudsætning, at 
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest
mandag den 24.
august 2015.” Hensynet
er, at DTU allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger  l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
DTU har opdateret tidsplanen, således at der nu er opstart i første uge af september og aflevering den 31. januar 
2015. Dermed løses opgaven nu på 22 uger modsat tidligere 24 uger.
DTU har ønsket at afgrænsningen fortsat skal indeholde fem punkter og har sat disse ind igen. Jeg har rettet dem 
lidt til.
Kan du sige god for dem?
Da opgaven nu strækker sig ind i 2016 og sidste betaling derfor ligger i 2016, vil vi gerne i dep. har bekræftet, hvorvidt 
dette er muligt ift. bevillingen.
Kan du undersøge dette hurtigst muligt?
Jeg tænker, at vi bør kunne løse disse så udestående snarest muligt, således at underskrivning senest mandag d. 
24. august derfor er muligt.
Ring gerne, når du har mulighed for det
.
 
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected] l www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0026.png
-- AKT 1811329 -- BILAG 2 -- [ 11 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse ] --
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
1112.
august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø-
og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August
31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø-
og Fødevareministeriet
ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0027.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet
i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeri-
et.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriets
eventuelt kommende VVM-
sagsbehandling og
, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets Klima-, Energi- og Bygningsministeriets
kommende evaluering til Folketinget.
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet
skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU,
GEUS og DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0028.png
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0029.png
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0030.png
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ
”im-
pact screening” ift. risici).
Det understreges, I øvrigt er det nødvendigt at understrege,
at
usik-
kerhed om de mangelfuld information om, hvilke anvendte
kemikalier
der bliver anvendt
ifm.
indvindingen
af skifergas, kan have indebærer stor usikkerhed om, hvad der kan formodes at
komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette har
betydning for kvaliteten
af
den
risikoscreeningen,
der beskrives i den videnskabelige udredning
og dermed for de
be-
skrevne
miljøværgeforanstaltninger
der beskrives i den videnskabelige udredning.
Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer
til
den videnskabelige udredning.
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0031.png
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0032.png
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen,
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet
senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0033.png
September
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Oktober
November
December
1
Januar
2
3
4
36 37 38 39 40 41 42 43 44
45 46 47 48 49 50 51 52 53
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen,
MiljøministerietMiljø- og
Fødevareministeriet
med 50 % af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50
% efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE
fakturerer DTU med 50 % af deres særskilte honorar, efter
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministe-
riet
har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 50 %
efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet
at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet
”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur”
under pkt. 6)
kan der rekvireres for op til
100.000 kr. rådgivning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0034.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0035.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent,
Energi-, Forsynings- og KlimaministerietKlima-, Energi- og
Bygningsministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig,
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet
senest 4 måneder efter, at
konsortieparterne har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig
offentliggøre rapporten på deres respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet
en option for i
2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0036.png
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
12-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Mads H Odgaard ([email protected])
Sv: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
40
1811721
1
2014 - 7578
Anders Fink
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934)
12 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0038.png
-- AKT 1811721 -- BILAG 1 -- [ RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1788934) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Mads H Odgaard ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Sv: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
12-08-2015 15:15:56
12 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc;
Hej Mads
Så er jeg tilbage fra barsel/ferie. Tak for din reviderede udgave af projektbeskrivelsen. Jeg har lige et par bemærkninger.
Det er forståeligt, at afleveringen ændres til januar 2016. Vi er ved at finde ud af, hvordan vi håndterer dette 
bevillingsmæssigt, da bevillingen kun er for 2015.
Mht. de fem punkt kan de godt inkluderes. Jeg har dog ændret en smule i dem efter ønske herfra - se vedhæftede. Kan I 
acceptere ændringerne?
Jeg har prøvet at ringe til dig uden held -
men lad os tales ved snarest muligt i dag eller i morgen.
 
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected] l www.mfvm.dk
 
 
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Rune Petersen ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
11-08-2015 16:14:24
Kære Anders Fink/Rune Petersen
 
Vedhæ et  lbuddet/projektbeskrivelsen i revideret form.
 
Der kny er sig følgende kommentarer  l det:
 
-
          
Tidsplanen er nu opdateret. Vi foreslår, at vi går i gang i første uge af september og afleverer opgaven den 
31. januar 2015. Dermed løser vi nu opgaven på 22 uger modsat  dligere 24 uger.
-
          
Vi kunne konstatere, at I har  ernet alle 5 punkter under afsni et med afgrænsning. Konsor eparterne 
ønsker at fastholde indholdet af afsni et om afgrænsning. Den første grund  l de e er, at der er tale om 
en videnskabelig udredning, hvor l en klar afgrænsning naturligt hører  l.  Den anden grund er, at vi med 
et afsnit om afgrænsning sikrer, at vi ikke bliver taget  l indtægt for aspekter, vi har afgrænset os fra. Den 
tredje grund er, at det er afgørende at slå fast, at der leveres en videnskabelig udredning med en risiko-
screening og ikke en risikovurdering. En risikovurdering kan ikke lade sig gøre med det nuværende 
datagrundlag.
-
          
Vi har skrevet ind i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen, at
”Tidsplanen har som forudsætning, at 
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24. 
august 2015.” Hensynet er, at vi allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger  l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
 
Vi imødeser at modtage kontrakten  l underskri  og dere er at komme i gang med opgaven.
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0039.png
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
From:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sent:
10. juli 2015 15:28
To:
Mads H Odgaard
Cc:
[email protected]
Subject:
Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1788934)
 
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed klar til at gå videre, så 
kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0040.png
-- AKT 1811721 -- BILAG 2 -- [ 12 08 2015 - Tilbud og projekbeskrivelse ] --
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
1112.
august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø-
og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August
31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø-
og Fødevareministeriet
ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0041.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet
i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeri-
et.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriets
eventuelt kommende VVM-
sagsbehandling og
, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets Klima-, Energi- og Bygningsministeriets
kommende evaluering til Folketinget.
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet
skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU,
GEUS og DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0042.png
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0043.png
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0044.png
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ
”im-
pact screening” ift. risici).
Det understreges, I øvrigt er det nødvendigt at understrege,
at
even-
tuel usikkerhed om de mangelfuld information om, hvilke anvendte
kemikalier
der bliver an-
vendt
ifm. indvindingen
af skifergas, kan have indebærer stor usikkerhed om, hvad der kan
formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette har
betydning
for kvaliteten af
den
risikoscreeningen,
der beskrives i den videnskabelige udredning
og der-
med for de
beskrevne
miljøværgeforanstaltninger
der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0045.png
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer
og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0046.png
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen,
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet
senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0047.png
September
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Oktober
November
December
1
Januar
2
3
4
36 37 38 39 40 41 42 43 44
45 46 47 48 49 50 51 52 53
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen,
MiljøministerietMiljø- og
Fødevareministeriet
med 50 % af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50
% efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE
fakturerer DTU med 50 % af deres særskilte honorar, efter
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministe-
riet
har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 50 %
efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet
at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet
”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur”
under pkt. 6)
kan der rekvireres for op til
100.000 kr. rådgivning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0048.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0049.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent,
Energi-, Forsynings- og KlimaministerietKlima-, Energi- og
Bygningsministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig,
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet
senest 4 måneder efter, at
konsortieparterne har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig
offentliggøre rapporten på deres respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har
MiljøministerietMiljø- og Fødevareministeriet
en option for i
2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0050.png
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
12-08-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
98
1811810
1
2014 - 7578
RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1811721)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0052.png
-- AKT 1811810 -- BILAG 1 -- [ RE Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr. 1811721) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
12-08-2015 15:28:17
Hej Anders
 
Velkommen  lbage fra barsel. Jeg håber, alt gik godt.
 
Ja, vi kan godt acceptere ændringerne i afsni et om afgrænsning.
 
Vi kan lige ringe sammen men ellers ser vi frem til at modtage kontrakten.
 
Mvh.
 
Mads
 
From:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sent:
12. august 2015 15:16
To:
Mads H Odgaard
Subject:
Sv: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1811721)
 
Hej Mads
Så er jeg tilbage fra barsel/ferie. Tak for din reviderede udgave af projektbeskrivelsen. Jeg har lige et par bemærkninger.
Det er forståeligt, at afleveringen ændres til januar 2016. Vi er ved at finde ud af, hvordan vi håndterer dette 
bevillingsmæssigt, da bevillingen kun er for 2015.
Mht. de fem punkt kan de godt inkluderes. Jeg har dog ændret en smule i dem efter ønske herfra - se vedhæftede. Kan I 
acceptere ændringerne?
Jeg har prøvet at ringe til dig uden held -
men lad os tales ved snarest muligt i dag eller i morgen.
 
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
 
 
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Rune Petersen ([email protected]),
[email protected]
([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
11-08-2015 16:14:24
Kære Anders Fink/Rune Petersen
 
Vedhæ et  lbuddet/projektbeskrivelsen i revideret form.
 
Der kny er sig følgende kommentarer  l det:
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0053.png
 
 
Vi imødeser at modtage kontrakten  l underskri  og dere er at komme i gang med opgaven.
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
-
          
Tidsplanen er nu opdateret. Vi foreslår, at vi går i gang i første uge af september og afleverer opgaven den 
31. januar 2015. Dermed løser vi nu opgaven på 22 uger modsat  dligere 24 uger.
-
          
Vi kunne konstatere, at I har  ernet alle 5 punkter under afsni et med afgrænsning. Konsor eparterne 
ønsker at fastholde indholdet af afsni et om afgrænsning. Den første grund  l de e er, at der er tale om 
en videnskabelig udredning, hvor l en klar afgrænsning naturligt hører  l.  Den anden grund er, at vi med 
et afsnit om afgrænsning sikrer, at vi ikke bliver taget  l indtægt for aspekter, vi har afgrænset os fra. Den 
tredje grund er, at det er afgørende at slå fast, at der leveres en videnskabelig udredning med en risiko-
screening og ikke en risikovurdering. En risikovurdering kan ikke lade sig gøre med det nuværende 
datagrundlag.
-
          
Vi har skrevet ind i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen, at
”Tidsplanen har som forudsætning, at 
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24. 
august 2015.” Hensynet er, at vi allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger  l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
 
From:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sent:
10. juli 2015 15:28
To:
Mads H Odgaard
Cc:
[email protected]
Subject:
Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (MIM Id nr.: 1788934)
 
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed klar til at gå videre, så 
kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
12-08-2015
[email protected] ([email protected]) Sendt af Nina Hanne Holst: [email protected]
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
99
1811881
1
2014 - 7578
SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0055.png
-- AKT 1811881 -- BILAG 1 -- [ SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
12-08-2015 16:15:55
Kære Anders
 
Kan du huske hvor stor en del af de 1,7 mio. hhv. vi og Energistyrelsen skulle betale? Jeg kan huske
departementet skal betale ca. 100.000, men den resterende fordeling mellem os og Energistyrelsen var ude af
mine hænder.
 
Mvh. Nina
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
12. august 2015 12:57
Til:
Nina Hanne Holst
Cc:
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Emne:
Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr.: 1811329)
 
Kære Nina
Jeg er nu tilbage fra barsel/ferie.
Mads Odgaard fra DTU er vendt tilbage med DTUs bmk. til tilbud & projektskrivelsen, som den fremlægger nu.
l
l
DTU har opdateret tidsplanen, således at der nu er opstart i første uge af september og aflevering den 31. januar 
2015. Dermed løses opgaven nu på 22 uger modsat tidligere 24 uger. 
DTU har ønsket at afgrænsningen fortsat skal indeholde fem punkter og har sat disse ind igen. Jeg har rettet dem 
lidt til.
Kan du sige god for dem?
l
DTU har i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen skrevet ind, at
”Tidsplanen har som forudsætning, at 
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest
mandag den 24.
august 2015.” Hensynet
er, at DTU allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger  l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
Da opgaven nu strækker sig ind i 2016 og sidste betaling derfor ligger i 2016, vil vi gerne i dep. har bekræftet, hvorvidt 
dette er muligt ift. bevillingen.
Kan du undersøge dette hurtigst muligt?
Jeg tænker, at vi bør kunne løse disse så udestående snarest muligt, således at underskrivning senest mandag d. 
24. august derfor er muligt.
Ring gerne, når du har mulighed for det
.
 
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
13-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
[email protected] ([email protected]) Sendt af Nina Hanne Holst: [email protected]
Sv: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
41
1812420
1
2014 - 7578
Anders Fink
SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0057.png
-- AKT 1812420 -- BILAG 1 -- [ SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Sv: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
13-08-2015 09:23:42
Hej Nina
Fra det godkendte forklæde:
"Det samlede budget for undersøgelse er på 1,8 mio. kr., hvoraf Energi-,
forsynings- og klimaministeriet bidrager med 0,7
mio. kr. og Miljø- og Fødevareministeriet med 1,1 mio. kr."
Dvs. NST betaler 1 mio og dep 0,1
vh
Anders
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Nina Hanne Holst ([email protected])
SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
12-08-2015 16:15:55
Kære Anders
 
Kan du huske hvor stor en del af de 1,7 mio. hhv. vi og Energistyrelsen skulle betale? Jeg kan huske
departementet skal betale ca. 100.000, men den resterende fordeling mellem os og Energistyrelsen var ude af
mine hænder.
 
Mvh. Nina
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
12. august 2015 12:57
Til:
Nina Hanne Holst
Cc:
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Emne:
Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr.: 1811329)
 
Kære Nina
Jeg er nu tilbage fra barsel/ferie.
Mads Odgaard fra DTU er vendt tilbage med DTUs bmk. til tilbud & projektskrivelsen, som den fremlægger nu.
l
l
DTU har opdateret tidsplanen, således at der nu er opstart i første uge af september og aflevering den 31. januar 
2015. Dermed løses opgaven nu på 22 uger modsat tidligere 24 uger. 
DTU har ønsket at afgrænsningen fortsat skal indeholde fem punkter og har sat disse ind igen. Jeg har rettet dem 
lidt til.
Kan du sige god for dem?
l
DTU har i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen skrevet ind, at
”Tidsplanen har som forudsætning, at 
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest
mandag den 24.
august 2015.” Hensynet
er, at DTU allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger  l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
Da opgaven nu strækker sig ind i 2016 og sidste betaling derfor ligger i 2016, vil vi gerne i dep. har bekræftet, hvorvidt 
dette er muligt ift. bevillingen.
Kan du undersøge dette hurtigst muligt?
Jeg tænker, at vi bør kunne løse disse så udestående snarest muligt, således at underskrivning senest mandag d. 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0058.png
24. august derfor er muligt.
Ring gerne, når du har mulighed for det
.
 
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
13-08-2015
[email protected] ([email protected]) Sendt af Nina Hanne Holst: [email protected]
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
100
1812452
1
2014 - 7578
SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0060.png
-- AKT 1812452 -- BILAG 1 -- [ SV Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr. 1811329) ] --
Til:
Cc:
Anders Fink ([email protected])
Oluf Engberg ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Elmer, Helle Ina ([email protected]), Jantzen, Emilie
([email protected]), Linda Drengsgård ([email protected])
Fra:
[email protected] ([email protected])
Titel:
SV: Opdateret projektbeskrivelse skifergas
Sendt:
13-08-2015 09:34:36
Kære Anders
 
Jeg har forsøgt at ringe –
ringer du tilbage, tak?
 
Vi har som udgangspunkt kun bevilling i 2015. Når det er sagt, er det her jo en 'skal' opgave, men for at økonomien 
hænger sammen for os, må vi ændre lidt i aftalen, så langt mere end halvdelen af opgaven afsluttes og betales i 2015, 
fx ved delafleveringer. Der er jo 5 måneder til at gennemføre opgaven, heraf 4 måneder i 2015, så hvis vi kunne få 4 
delafleveringer/afrapporteringer i 2015 og den endelige aflevering i 2016, ville vi fx kunne betale 4/5-dele i 2015.
 
Det må I snakke med DTU om ASAP. 
 
Og de øvrige parter –
dvs. jer og ENS -
skal jo også bekræfte, at I har bevilling i 2016 - for både 2015 og 2016 bør 
deles efter samme fordelingsnøgle.
Mvh. Nina
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
12. august 2015 12:57
Til:
Nina Hanne Holst
Cc:
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Emne:
Opdateret projektbeskrivelse skifergas (MIM Id nr.: 1811329)
 
Kære Nina
Jeg er nu tilbage fra barsel/ferie.
Mads Odgaard fra DTU er vendt tilbage med DTUs bmk. til tilbud & projektskrivelsen, som den fremlægger nu.
l
l
DTU har opdateret tidsplanen, således at der nu er opstart i første uge af september og aflevering den 31. januar 
2015. Dermed løses opgaven nu på 22 uger modsat tidligere 24 uger. 
DTU har ønsket at afgrænsningen fortsat skal indeholde fem punkter og har sat disse ind igen. Jeg har rettet dem 
lidt til.
Kan du sige god for dem?
l
DTU har i begyndelsen af afsnit 5 om tidsplanen skrevet ind, at
”Tidsplanen har som forudsætning, at 
kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest
mandag den 24.
august 2015.” Hensynet
er, at DTU allerede en gang har kortet ned i den samlede tidsplan og har behov for
minimum 22 uger  l at løse opgaven uanset, hvornår opgaven igangsæ es.
Da opgaven nu strækker sig ind i 2016 og sidste betaling derfor ligger i 2016, vil vi gerne i dep. har bekræftet, hvorvidt 
dette er muligt ift. bevillingen.
Kan du undersøge dette hurtigst muligt?
Jeg tænker, at vi bør kunne løse disse så udestående snarest muligt, således at underskrivning senest mandag d. 
24. august derfor er muligt.
Ring gerne, når du har mulighed for det
.
 
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0061.png
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
14-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Kjeldsen, Stig ([email protected])
Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
42
1814946
1
2014 - 7578
Anders Fink
Aktdokument
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0063.png
-- AKT 1814946 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Kjeldsen, Stig ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
14-08-2015 14:00:15
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug).doc;
Kære Stig
Hermed den opdaterede og endelige projektbeskrivelse. De nyeste ændringer (som vi har talt om) er:
l
l
l
l
Afgrænsningsafsnittet er efter ønske fra DTU foldet ud igen. 
Tidsplanen er ændret -
aflevering i januar 2016
Den beskrevne betalingsplan er ændret til betaling på 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance (begge i 2015) og 
20 % efter endelig godkendt projekt (i 2016).
Vores ministeriers nye navne er opdaterede.
Jeg sender den også til Naturstyrelsen, som sørger for at kontrakten bliver indgået i løbet af den næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected] l www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0064.png
-- AKT 1814946 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug) ] --
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August
31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0065.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0066.png
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0067.png
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0068.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ
”im-
pact screening” ift. risici).
Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0069.png
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0070.png
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“,
maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0071.png
September
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Oktober
November
December
1
Januar
2
3
4
36 37 38 39 40 41 42 43 44
45 46 47 48 49 50 51 52 53
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur”
under pkt. 6)
kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0072.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0073.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0074.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
14-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
[email protected] ([email protected])
Vs: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
43
1814982
1
2014 - 7578
Anders Fink
Aktdokument
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0076.png
-- AKT 1814982 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Vs: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
14-08-2015 14:01:57
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug).doc;
Kære Nina
Hermed projektbeskrivelsen.
Som aftalt sørger I for at kontrakten indgås hurtigst muligt.
Vi tales ved.
vh
Anders Fink
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Kjeldsen, Stig ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
14-08-2015 14:00:15
Kære Stig
Hermed den opdaterede og endelige projektbeskrivelse. De nyeste ændringer (som vi har talt om) er:
l
l
l
l
Afgrænsningsafsnittet er efter ønske fra DTU foldet ud igen. 
Tidsplanen er ændret -
aflevering i januar 2016
Den beskrevne betalingsplan er ændret til betaling på 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance (begge i 2015) og 
20 % efter endelig godkendt projekt (i 2016).
Vores ministeriers nye navne er opdaterede.
Jeg sender den også til Naturstyrelsen, som sørger for at kontrakten bliver indgået i løbet af den næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected] l www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0077.png
-- AKT 1814982 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug) ] --
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August
31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0078.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0079.png
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0080.png
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0081.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ
”im-
pact screening” ift. risici).
Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0082.png
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0083.png
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“,
maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0084.png
September
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Oktober
November
December
1
Januar
2
3
4
36 37 38 39 40 41 42 43 44
45 46 47 48 49 50 51 52 53
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur”
under pkt. 6)
kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0085.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0086.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0087.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
14-08-2015
[email protected] ([email protected]) Sendt af Nina Hanne Holst: [email protected]
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
102
1815096
1
2014 - 7578
SV Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1814982)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0089.png
-- AKT 1815096 -- BILAG 1 -- [ SV Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1814982) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
SV: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
14-08-2015 14:32:08
Hej Anders
 
Ja, det kigger vi på.
 
Mvh. Nina
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
14. august 2015 14:02
Til:
Nina Hanne Holst
Cc:
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Emne: Vs: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1814982)
 
Kære Nina
Hermed projektbeskrivelsen.
Som aftalt sørger I for at kontrakten indgås hurtigst muligt.
Vi tales ved.
vh
Anders Fink
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
 
Kjeldsen, Stig ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
14-08-2015 14:00:15
Kære Stig
Hermed den opdaterede og endelige projektbeskrivelse. De nyeste ændringer (som vi har talt om) er:
l
l
l
l
Afgrænsningsafsnittet er efter ønske fra DTU foldet ud igen. 
Tidsplanen er ændret -
aflevering i januar 2016
Den beskrevne betalingsplan er ændret til betaling på 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance (begge i 2015) og 
20 % efter endelig godkendt projekt (i 2016).
Vores ministeriers nye navne er opdaterede.
Jeg sender den også til Naturstyrelsen, som sørger for at kontrakten bliver indgået i løbet af den næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
14-08-2015
Kjeldsen, Stig ([email protected]) Sendt af Stig Kjeldsen: [email protected]
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
103
1815151
1
2014 - 7578
SV Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1814946)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0092.png
-- AKT 1815151 -- BILAG 1 -- [ SV Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1814946) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Kjeldsen, Stig ([email protected])
SV: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse
14-08-2015 14:42:28
Hej Anders.
Mange tak. Det bliver vel  dligst onsdag (eller  rsdag e ermiddag) før der formelt skrives under på noget, ikke? 
Blot så jeg lige har mandag og halvdelen af  rsdag  l formelt at få godkendt opsplitningen af finansieringen  l 
2015-2016 (er clearet på sagsbehandler niveau).
Bh. Stig
 
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
14. august 2015 14:00
Til:
Stig Kjeldsen
Emne: Projektbeskrivelse DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1814946)
 
Kære Stig
Hermed den opdaterede og endelige projektbeskrivelse. De nyeste ændringer (som vi har talt om) er:
l
l
l
l
Afgrænsningsafsnittet er efter ønske fra DTU foldet ud igen.
Tidsplanen er ændret -
aflevering i januar 2016
Den beskrevne betalingsplan er ændret til betaling på 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance (begge i 2015) og 
20 % efter endelig godkendt projekt (i 2016).
Vores ministeriers nye navne er opdaterede.
Jeg sender den også til Naturstyrelsen, som sørger for at kontrakten bliver indgået i løbet af den næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
14-08-2015
[email protected] ([email protected]) Sendt af Nina Hanne Holst: [email protected]
Mads H Odgaard ([email protected])
Den samlede kontrakt-pakke
104
1815168
1
2014 - 7578
Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr. 1814990)
Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig
BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.do...
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0094.png
-- AKT 1815168 -- BILAG 1 -- [ Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr. 1814990) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Mads H Odgaard ([email protected])
[email protected] ([email protected]), Anders Fink ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Den samlede kontrakt-pakke
14-08-2015 14:48:42
Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas.doc; BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig.doc; BILAG
2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport).doc; BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning
om skifergas.xls; BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.do....xlsx;
Kære Mads
 
Så har jeg  lre et kontrakten e er den nye kontraktperiode.
Jeg har vedhæ et den samlede pakke med Kontrakt og alle bilag. Vil du ikke for god ordens skyld kigge den 
igennem, inden jeg lægger den  l Anne Maries underskri , tak?
 
Mvh. Nina
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
14. august 2015 14:06
Til:
Mads H Odgaard
Cc:
Nina Hanne Holst
Emne:
Projektbeskrivelsen er klar! (MIM Id nr.: 1814990)
 
Kære Mads
Projektbeskrivelsen er klar nu. Jeg har ændret betalingsdelen til 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance og 20 % efter 
endelig godkendt rapport.
Nina Holst i NST vil sørge for at udarbejde den endelige kontrakt, således at vi kan får den skrevet under snarest muligt i 
begyndelsen af næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0095.png
-- AKT 1815168 -- BILAG 2 -- [ Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas ] --
Miljøministeriets Kontrakt vedrørende
forskning og udvikling
Kontrakt om videnskabelig udredning af international viden om
skifergas i en dansk kontekst
mellem:
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
CVR-nr.: 33157274
og
Danmarks Teknisk Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
2800 Kgs. Lyngby
CVR-nr.: 30060946
DCE
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
CVR-nr.: 31119103
GEUS
Øster Voldgade 10
DK-1350 København K
CVR-nr.: 55145016
Side 1/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
INDHOLDSFORTEGNELSE
BILAGSFORTEGNELSE ................................................................................................................... 3
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER .................................................................. 4
DEL 1
PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER ...................................................................... 6
1
KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET .......................................... 6
2
3
4
5
6
7
8
9
KONTRAKTPERIODE ........................................................................................................... 6
LEVERINGSTID OG LEVERANCER ................................................................................... 6
PROJEKTSTYRING ............................................................................................................... 7
VEDERLAG OG PRISREGULERING................................................................................... 7
BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING ............................................................. 8
OPSIGELSE AF KONTRAKTEN .......................................................................................... 8
RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V. ................................................................................ 9
AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”
.............................................. 11
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER ................................................................................. 12
1
FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER ............ 12
2
KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT
SAMARBEJDE...................................................................................................................... 12
3
4
5
6
7
8
9
ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING. ................................................ 13
MISLIGHOLDELSE ............................................................................................................. 13
FORSINKELSE ..................................................................................................................... 13
MANGLER ............................................................................................................................ 13
OPHÆVELSE ........................................................................................................................ 14
UNDERLEVERANDØRER .................................................................................................. 14
HABILITET ........................................................................................................................... 14
10
MYNDIGHEDSKRAV M.V. ................................................................................................ 15
11
FORSIKRING ........................................................................................................................ 15
12
FORCE MAJEURE ............................................................................................................... 15
13
TAVSHEDSPLIGT ................................................................................................................ 15
14
OVERDRAGELSE ................................................................................................................ 16
15
LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING ................................................................................. 16
16
ØVRIGE BESTEMMELSER ................................................................................................ 17
UNDERSKRIFTER ........................................................................................................................... 18
Side 2/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1
projektbeskrivelse af 14. august 2015
Bilag 2 - skifergas videnskabelig udredning af 20. maj 2015 (disposition for rapport)
Bilag 3 - budget for videnskabelig udredning af 20. maj 2015
Bilag 4 - udspecificeret budget af 20. maj 2015
Bilag 5 -
CV’er for
tilknyttede ressourcepersoner af 20. maj 2015
Side 3/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER
Almindelige Bestemmelser
Arbejdsdag
betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 2.
betyder en dag - mandag til fredag - bortset fra de i
Danmark fastlagte officielle helligdage samt
juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag
betyder alle bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor. Såfremt definitionen er efterfulgt af et
specifikt nummer, henviser definitionen til det
specifikke bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor.
betyder enhver industriel og immaterialretlig
rettighed, herunder baggrundsteknologier, der
eksisterer før Styrelsen eller Forskningsinstitutionen
bestiller disse med henblik på brug under dette
Projekt.
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (2).
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
har den betydning, der er fastsat i Almindelige
Bestemmelser pkt. 13.1.
betyder de til enhver tid gældende love og
bekendtgørelser m.v. samt i Danmark retskraftig
international og EU-ret, der måtte være gældende for
forhold, der er omfattet af denne Kontakt.
betyder Projektspecifikke Bestemmelser,
Almindelige Bestemmelser, ændringstillæg samt
Bilag.
har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 2.1.
har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.2.
har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.1.
betyder Styrelsen eller Forskningsinstitutionen.
Side 4/18
Bilag
Eksisterende Rettigheder
Forskningsinstitutionen
Forskningsinstitutionens Kontaktperson
Fortrolig Information
Gældende Lovgivning
Kontrakt
Kontraktperioden
Leverancerne
Leveringsfrister
Part
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Parterne
Projektet
Projektlederen
Projektspecifikke Bestemmelser
Resultater
Styregruppen
Styrelsen
Styrelsens Kontaktperson
Underleverandør
betyder Styrelsen og Forskningsinstitutionen.
det i projektbeskrivelsen beskrevne projekt, jf. Bilag
1.
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.2.
betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 1.
betyder ethvert resultat under udførelsen af
Projektet.
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.3.
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (1).
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
betyder en juridisk person eller fysisk person, som
for Forskningsinstitutionen udfører en del af
Forskningsinstitutionens forpligtelser i forhold til
den faglige løsning af Projektet i henhold til denne
Kontrakt.
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 5.
Vederlaget
Side 5/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Projektspecifikke Bestemmelser
DEL 1
PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER
Der er dags dato indgået følgende Kontrakt mellem:
(1)
(2)
(3)
(4)
Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, CVR-nr.: 33157274
(”Styrelsen”), og
Danmarks Tekniske Univesitet, Anker Engelundsvej 1, bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby,
CVR-nr.: 30060946
DCE, Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C, CVR-nr.: 31119103
GEUS, Øster Voldgade 10, DK-1350 København K, CVR-nr.: 55145016 (DTU, DCE og
GEUS benævnes samlet forskningsinstitutionen)
PARTERNE HAR VEDTAGET FØLGENDE:
1
1.1
KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET
Denne Kontrakt omfatter udførelse af Projektet. Projektets formål, omfang og indhold,
Parternes Leverancer, tidsplan m.v. fremgår af Forskningsinstitutionens projektbeskrivelse og
tilbud, jf. Bilag 1.
Styrelsen kan, jf. dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 1.3-1.4, kræve ændringer i
Projektets omfang, således at Forskningsinstitutionen er forpligtet til at formindske eller
forøge omfanget af Projektet i overensstemmelse med Styrelsens ønsker. I forbindelse med
udvidelser og indskrænkninger
der maksimalt med henvisning til dette pkt. kan være 15 % i
forhold til det oprindelige aftalte Projekt - vil Vederlaget blive reguleret.
Hver Part kan fremsætte forslag om ændring af Projektets indhold. Ændringer i Projektets
indhold må dog ikke stride imod Projektets formål.
Ethvert forslag til ændring af Projektet behandles og godkendes af Parterne i fællesskab.
Ændringsforslag bortfalder i tilfælde af uenighed.
KONTRAKTPERIODE
Kontraktperioden løber fra den 24. august 2015 til den 31. januar 2016
(”Kontraktperioden”).
Kontrakten ophører uden yderligere varsel ved Kontraktperiodens ophør. Styrelsen har dog en
option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
LEVERINGSTID OG LEVERANCER
Forskningsinstitutionen skal overholde de leveringsfrister, der fremgår af projektbeskrivelsen,
jf. Bilag 2,
(”Leveringsfrister”)
idet der endvidere henvises til Almindelige Bestemmelser pkt.
5 om Forsinkelse.
Leverancerne fremgår af projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1 og af eventuelle senere ændringer
hertil
(”Leverancerne”).
Projektets primære Leverancer er en teknisk rapport, som affattes på dansk. Jf. bilag 1 og 2.
Sekundært har Styrelsen en option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000
yderligere rådgivning.
Side 6/18
1.2
1.3
1.4
2
2.1
3
3.1
3.2
3.3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Projektspecifikke Bestemmelser
3.4
4
4.1
Afrapportering og kommunikation i forbindelse med Projektets fremdrift skal foregå i
henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
PROJEKTSTYRING
Såvel Styrelsen som Forskningsinstitution skal hver have udpeget en kontaktperson for
Projektet.
Kontaktperson for Styrelsen er Nina Holst
(”Styrelsens Kontaktperson”).
Kontaktperson for Forskningsinstitutionen er Mads H Odgaard
(”Forskningsinstitutionens
Kontaktperson”).
4.2
4.3
Projektlederrollen tilfalder Danmarks Tekniske Universitet. Projektlederen er Steffen Foss
Hansen
(”Projektlederen”).
Parterne har nedsat en Styregruppe for Projektet. Styregruppens formål, opgaver og pligter
fremgår af Bilag 1.
Styregruppen består af følgende personer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
(”Styregruppen”)
Forskningsinstitutionen varetager sekretariatsfunktionen for Styregruppen. Der er krav om
skriftlighed i forhold til beslutninger, referater m.v., som skal godkendes af Styregruppen.
Styregruppemøder skal afholdes i henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
5
VEDERLAG OG PRISREGULERING
Projektet finansieres med følgende vederlag af Styrelsen, DKK 1 700 000 ekskl. moms
(”Vederlaget”).
Der er tale om en fastprisaftale. Efter udredningens afslutning har
Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere
rådgivning.
Vederlaget dækker alle omkostninger i forbindelse med Projektets udførelse, herunder
transportomkostninger, omkostninger til rejser, hotelophold, kontorhold samt alle øvrige
omkostninger forbundet med løsning af Projektet, medmindre andet fremgår af
projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
Forskningsinstitutionen skal i løbet af Kontraktperioden, såfremt Styrelsen anmoder om det,
oplyse de til enhver tid gældende og anvendte takster i Projektet, såfremt sådanne takster
findes.
5.1
5.2
Side 7/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Projektspecifikke Bestemmelser
5.3
6
6.1
6.2
Vederlaget bliver ikke prisindeksreguleret i Kontraktperioden.
BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING
Betaling sker som beskrevet i Bilag 1.
Forskningsinstitutionen skal levere en elektronisk faktura til Styrelsen. Fakturaen skal
indeholde oplysninger om EAN-nr. 5798000873100, att.: Nina Holst,
”Videnskabelig
udredning af international viden og skifergas i dansk kontekst”, projektnummer 044-01024.
Fakturering skal i øvrigt ske under overholdelse af reglerne i lov om offentlige betalinger
m.v., jf. lov nr. 1203 af 27. december 2003 med senere ændringer, jf. LBK nr. 798 af 28. juni
2007, og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven. Enhver fakturering skal
ske elektronisk, gebyrfrit og uden omkostninger for Styrelsen.
Vederlaget forfalder til betaling 30 kalenderdage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.
Såfremt Forskningsinstitutionen skal fakturere Styrelsen et beløb i et bestemt kalenderår, skal
fakturaen, hvori beløbet afkræves, være Styrelsen i hænde senest 5. december det pågældende
kalenderår, for at udbetaling til Forskningsinstitutionen kan ske senest medio januar i det
følgende kalenderår.
Såfremt oplysningerne på fakturaen er mangelfulde, eller fakturaen ikke er fremsendt
elektronisk, forbeholder Styrelsen sig ret til at tilbageholde betaling, indtil fyldestgørende
faktura er modtaget korrekt.
Ved forsinket betaling er Forskningsinstitutionen berettiget til at beregne renter i henhold til
rentelovens bestemmelser herom.
OPSIGELSE AF KONTRAKTEN
Såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen kan opsige kontrakten med 3 måneders skriftligt
varsel til udgangen af en kalendermåned.
Forskningsinstitutionen har ved opsigelse krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen vil derudover ikke være
berettiget til nogen anden form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill,
driftstab, mistet fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, ligesom Styrelsen ikke er berettiget
til nogen form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill, driftstab, mistet
fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, såfremt Forskningsinstitutionen måtte opsige
Kontrakten.
Såfremt Klagenævnet for Udbud eller domstolene erklærer Kontrakten for uden virkning og
påbyder Styrelsen at bringe Kontrakten til ophør inden for en af Klagenævnet for Udbud eller
domstolene fastsat frist, er Styrelsen berettiget til at opsige Kontrakten helt eller delvist med
et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes påbud.
Kontrakten ophører ved opsigelse således helt/delvist, som fastsat i påbuddet, med virkning
fra påbuddets virkningstidspunkt.
Såfremt der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er
Styrelsen berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for
6.3
6.4
6.5
6.6
7
7.1
7.2
7.3
Side 8/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Projektspecifikke Bestemmelser
Forskningsinstitutionen under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet, og
Forskningsinstitutionen skal i så fald efterleve disse.
Forskningsinstitutionens eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse som
følge af, at Kontrakten erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder
f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har
videreført i opsigelsen, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler.
Såfremt Forskningsinstitutionen på tidspunktet for underskrivelse af denne Kontrakt havde
eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker,
at Kontrakten erklæres for uden virkning, kan Forskningsinstitutionen ikke over for Styrelsen
rejse krav om erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af, at Kontrakten
erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder f.eks. for omkostninger
ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har videreført i opsigelsen.
8
RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V.
8.1 Miljøministeriet, herunder Styrelsen samt andre institutioner under Miljøministeriet (herefter
”MIM”),
får en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og uigenkaldelig brugsret til
Projektets Leverancer og Resultater, se dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.4.
8.2
MIM’s brugsret
til Projektets Leverancer og Resultater omfatter følgende formål
dog ikke
begrænset til:
a. anvende til egne formål:
i. gøres tilgængelige for og anvendes af de ansatte i MIM
ii. gøres tilgængelige for og anvendes af personer og virksomheder, der arbejder for eller
samarbejder med MIM, herunder leverandører, underleverandører - uanset om disse er
juridiske eller fysiske personer -,
EU’s institutioner, organer samt medlemsstaternes
institutioner
iii. installering, uploading og forarbejdning
iv. arrangere, sammenstille, sammensætte, trække ud
v. kopiering, reproduktion helt eller delvist og i ubegrænsede antal kopier
b. Ikke kommerciel distribution til offentligheden:
i. udgivelse i papirformat
ii. udgivelse i elektronisk eller digitalt format
iii. offentliggøre på internettet som en fil, der kan downloades/ikke downloades
iv. transmission ved brug enhver form for teknik inden for transmission
v. offentlig præsentation eller fremvisning
vi. kommunikation gennem pressens informationstjenester
vii. inklusion i databaser eller registre
vi. herudover i alle former og ved hjælp af alle metoder
c. Ændringer af MIM eller af tredjemand på vegne af MIM:
i. afkorte
ii. opsummere
iii. foretage tekniske ændringer til indholdet:
- nødvendig korrektion af tekniske fejl
- tilføjelse af nye dele eller funktionaliteter
Side 9/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Projektspecifikke Bestemmelser
iv.
v.
vi.
vii.
viii.
ix.
x.
- ændring af funktionaliteter
tilføjelse af nye elementer, titler på afsnit, indholdsfortegnelse, resumé, grafik,
undertekster, lyd osv.
udarbejdelse i lydform, udarbejdelse som en præsentation, animation, piktogrammer,
slide-show, offentlig præsentation m.v.
uddrage en del eller opdeling i dele
bruge som et koncept eller ved udarbejdelse af et afledt stykke arbejde
digitalisering eller konvertering af formatet til brug for opbevarings- eller brugsformål
ændring af dimensioner
oversættelse, indsættelse af undertekster samt eftersynkronisering i følgende sprog:
- alle officielle sprog i EU
- sprog i kandidatlandende til optagelse i EU
8.3
8.4
Forskningsinstitutionens adgang til forskning (og såvel kommerciel som ikke-kommerciel
udnyttelse heraf) begrænses på ingen måde af ovenstående.
Såfremt der i Projektets Leverancer og Resultater indgår udvikling/udarbejdelse af software,
databaser, registre eller tilknyttede systemer, erhverver MIM ophavsret og enhver anden
rettighed til disse, herunder også til al tilknyttet data i det format, som data bliver lagt ind i.
Forskningsinstitutionen erhverver en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og
uigenkaldelig brugsret hertil.
Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.4 betyder bl.a., at Forskningsinstitutionen, hvis MIM
forlanger det, skal udlevere den berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer
samt tilknyttet data. I forbindelse med eventuel konkurrenceudsættelse af opgaver med at
vedligeholde og ajourføre den berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer samt
tilknyttet data eller opgaver, der kræver anvendelsen af den berørte software, registre,
databaser, tilknyttede systemer samt tilknyttet data, kan MIM forlange disse videregivet til
tredjemand.
Anvendes Projektets Leverancer og Resultater i anden sammenhæng end nærværende Projekt,
er Forskningsinstitutionen ikke ansvarlig for fejl eller mangler ved Leverancerne eller
Resultaterne.
Ved Projektets afslutning har Parterne ret til at foretage publicering eller anden
offentliggørelse af Leverancerne, herunder alt materiale og alle resultater samt delelementer
heraf. På trods af foranstående skal den Part, der påtænker den første
publicering/offentliggørelse, senest 14 kalenderdage inden publiceringen/offentliggørelsen
orientere den anden Part. Parterne er ikke forpligtet til at orientere om
publicering/offentliggørelse af delelementer, når selve Leverancerne og Resultaterne er
publiceret/offentliggjort. I tilfælde, hvor der undervejs i Projektet forekommer Resultater, der
med rimelighed ikke kan vente til det aftalte tidspunkt publicering/offentliggørelse, orienterer
den Part, der påtænker offentliggørelse den anden Part 10 kalenderdage forud for
offentliggørelsen med mindre Parterne aftaler andet.
Anvendelse af Leverancerne, herunder Resultater, data m.v. skal altid ske mod behørig
kildehenvisning.
8.5
8.6
8.7
8.8
Side 10/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0105.png
Projektspecifikke Bestemmelser
8.9
Rettighederne, i henhold til dette pkt. 8, erhverves i takt med, at der bliver betalt i henhold til
Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 6.1.
8.10 MIM bevarer alle rettigheder til materiale, som udleveres til Forskningsinstitutionen i
forbindelse med opgavens udførelse, og sådant materiale skal ved Kontraktens ophør
tilbageleveres til MIM.
8.11 I forhold til de data, som hver Part måtte have bidraget med, er Parten ansvarlig for at
overholde Gældende Lovgivning som f.eks. persondataloven.
Eksisterende Rettigheder
8.12 I det omfang der i Projektet anvendes Eksisterende Rettigheder, forbliver disse Eksisterende
Rettigheder undergivet rettighedshaverens ophavsret.
8.13 Forskningsinstitutionen skal dog give MIM en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og
uigenkaldelig brugsret til at udnytte de Eksisterende Rettigheder, til brug for Projektet,
herunder Projektets Leverancer og Resultater i samme omfang, som det er beskrevet i pkt.
8.2.
8.14 Retsstilling i medfør af Almindelige Bestemmelser pkt. 8.12-8.13 ændres ikke, uanset om - og
i givet fald hvorledes - denne Kontrakt bringes til ophør.
Tredjemands garanti
8.15 Hvis tredjemand har rettigheder til Projektets Leverancer samt Resultater, eller der i
Projektets Leverancer samt Resultater indgår tredjemands rettigheder, garanterer
Forskningsinstitutionen, at disse rettigheder er fuldt clearet, således at MIM frit kan udnytte
sine rettigheder som anført i dette pkt. 8. Forskningsinstitutionen garanterer desuden, at MIM
kan overdrage sin ret til udnyttelse af tredjemands rettigheder i overensstemmelse med det i
dette pkt. 8 anførte. Forskningsinstitutionen garanterer også, at eventuelle webmaterialer i
form af links omkostningsfrit kan bruges af MIM, eller tredjemand udpeget af MIM.
8.16 Forskningsinstitutionen skal holde MIM skadesløs for ethvert krav, der måtte opstå som følge
af, at tredjemands rettigheder ikke er clearet.
9
9.1
9.2
AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE
BESTEMMELSER”
Der er ingen afgivelser
fra ”Almindelige Bestemmelser”.
”Projektspecifikke
bestemmelser” fraviges, idet afsnit 8,4 og 8,5 ikke finder anvendelse.
Side 11/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0106.png
Almindelige Bestemmelser
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1
FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER
1.1 Såfremt Miljøministeriet ikke opnår fuldstændig finanslovsbevilling eller kun opnår delvis
finanslovsbevilling for følgende finansår, eller såfremt Miljøministeriet ikke kan opnå
sikkerhed for opnåelse af helt eller delvis finanslovsbevilling inden starten af finansåret, kan
Styrelsen opsige Kontrakten uden varsel.
1.2
Forskningsinstitutionen har i denne situation krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen har dog kun krav på vederlag
til overflødiggjort arbejdskraft og leje af lokaler herfor såfremt det kan dokumenteres og er
forsøgt afværget på enhver tænkelig måde. Forskningsinstitutionen har ikke krav på mistet
fortjeneste for det opsagte Projekt eller for projekter med relation til det opsagte Projekt.
KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT SAMARBEJDE
Krav til Forskningsinstitutionens medarbejdere
Forskningsinstitutionen er forpligtet til i hele Kontraktperioden, inklusive eventuelle
forlængelser, frem til levering af Leverancerne at opretholde den til udførelsen af nærværende
Projekt fornødne kapacitet og viden, herunder i form af kvalificerede medarbejdere. Såfremt
Forskningsinstitutionen foretager ændringer, der er af betydning for udførelsen af Projektet,
skal dette hurtigst muligt skriftligt meddeles Styrelsen.
Forskningsinstitutionen skal af hensyn til kontinuiteten og kvaliteten i arbejdet i videst muligt
omfang undgå udskiftning af medarbejdere eller væsentlige ændringer i rollefordelingen
mellem medarbejderne under udførelsen af Projektet.
Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte medarbejdere eller
ændre rollefordelingen, må dette ikke have indvirkning på Forskningsinstitutionens løsning af
Projektet, og udskiftning af medarbejdere må ikke medføre yderligere omkostninger eller
forsinkelse for Styrelsen. Udskiftning af kernepersonel, ansvarlige medarbejdere og
kontaktperson, kan ikke ske uden Styrelsens forudgående indhentede skriftlige samtykke.
Medfører udskiftning af medarbejdere eller ændret rollefordeling meromkostninger for
gennemførelsen af Projektet, afholdes disse alene af Forskningsinstitutionen.
Hvis det på grund af medarbejderens opsigelse af stillingen, eller andre forhold relateret til
medarbejderens personlige forhold, er nødvendigt for Forskningsinstitutionen at udskifte en
medarbejder på Projektet, skal Forskningsinstitutionen tilbyde medarbejdere med mindst
tilsvarende kvalifikationer og erfaring som den tidligere medarbejder til Projektet.
Forskningsinstitutionen skal efter Styrelsens anmodning udskifte en medarbejder, såfremt
Styrelsens anmodning er sagligt begrundet. Sker udskiftningen med begrundelse i forhold, der
tilskrives medarbejderen eller Forskningsinstitutionen, afholder Forskningsinstitutionen
eventuelle meromkostninger.
Samarbejde
2.6
Det forudsættes, at samarbejdet mellem Forskningsinstitutionen og Styrelsen foregår
fleksibelt og smidigt, lige som det forudsættes, at Forskningsinstitutionen indgår i en
Side 12/18
2
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Almindelige Bestemmelser
kontinuerlig dialog om kvalitet og kvalitetsudvikling på Projektet således, at Projektet løses
bedst muligt.
2.7
Såfremt der opstår problemer med Projektet af økonomisk, faglig eller tidsmæssig art, skal
Forskningsinstitutionen hurtigst muligt efter problemets opståen informere Styrelsens
Kontaktperson om dette og fremkomme med en skriftlig indstilling om løsning heraf, som
Parterne skal tage stilling til i fællesskab.
3
ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.
3.1 Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Består
Forskningsinstitutionen af et konsortium, hæfter den enkelte forskningsinstitution i konsortiet
solidarisk over for Styrelsen. Forskningsinstitutionernes interne fordeling af eventuelt
erstatningsansvar er Styrelsen uvedkommende.
3.2
Parterne kan dog ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab, indirekte tab eller
følgeskader. Dog præciseres det, at enhver begrænsning i Parternes erstatningsansvar
bortfalder ved ansvarspådragende handlinger eller undladelser, der kan tilregnes Parten som
groft uagtsomme eller forsætlige.
Hver Parts samlede erstatningsansvar kan maksimalt udgøre et beløb svarende til Vederlaget.
Ethvert ansvar i henhold til denne Kontrakt bortfalder 5 år efter denne Kontrakts ophør.
3.3
3.4
4
MISLIGHOLDELSE
4.1 Såfremt en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til denne Kontrakt, er den anden Part
berettiget til at kræve erstatning for ethvert tab som følge heraf, jf. dog Almindelige
Bestemmelser pkt. 3.
5
FORSINKELSE
5.1 Overskrider Forskningsinstitutionen en Leveringsfrist for Leverancer, foreligger der
forsinkelse.
5.2
Såfremt Forskningsinstitutionen må forudse, at der er risiko for forsinkelse, skal Styrelsens
Kontaktperson uden unødigt ophold underrettes herom, om baggrunden herfor samt om den
forventede tidsmæssige varighed af færdiggørelsen af Projektet.
Forskningsinstitutionen skal ved risiko for forsinkelse tilbyde at allokere yderligere ressourcer
til Projektet for at undgå eller overvinde forsinkelsen, selv om dette måtte ligge ud over
rammerne i Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 2. Sådan opnormering sker for
Forskningsinstitutionens egen regning, medmindre forsinkelsen klart skyldes Styrelsens
forhold.
I tilfælde af forsinkelse skal Styrelsen inden rimelig tid efter den konstaterede forsinkelse
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
5.3
5.4
6
MANGLER
6.1 Der foreligger en mangel ved Leverancerne, hvis disse ikke opfylder de krav, som fremgår af
denne Kontrakt, eller såfremt Leverancerne i øvrigt ikke er, som Styrelsen med rette kunne
forvente.
Side 13/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Almindelige Bestemmelser
6.2
Såfremt der foreligger en mangel, er Forskningsinstitutionen forpligtet til at genudføre
Projektet eller afhjælpe manglen om muligt inden for en af Styrelsen fastsat rimelig frist.
Såfremt Forskningsinstitutionen ikke genudfører Projektet eller afhjælper manglen, er
Styrelsen berettiget til at kræve erstatning.
På Styrelsens anmodning, skal Forskningsinstitutionen uden unødigt ophold aflevere det indtil
da udførte arbejde på Projektet, som Styrelsen allerede har betalt for.
6.3
I tilfælde af mangler skal Styrelsen uden ugrundet ophold efter de konstaterede mangler
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
7
OPHÆVELSE
7.1 Såfremt en Part i væsentlig grad eller gentagne gange har misligholdt sine forpligtelser i
henhold til denne Kontrakt, og
hvis den pågældende misligholdelse kunne berigtiges
har
undladt at berigtige forholdet inden for en frist på 10 Arbejdsdage efter modtagelsen af
skriftligt krav herom fra den anden Part, kan den anden Part skriftligt ophæve denne Kontrakt.
7.2
Bedømmelse af misligholdelsens væsentlighed foretages på baggrund af Projektets
beskaffenhed, misligholdelsens karakter, risiko for gentagelse og misligholdelsens betydning
for Styrelsen eller Forskningsinstitution.
At en Part ophører med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller der indtræder andre
omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i fare, anses dog altid for væsentlig
misligholdelse, der berettiger den anden Part til ved skriftlig meddelelse til den
misligholdelende Part med øjeblikkelig virkning at ophæve Kontrakten.
7.3
8
UNDERLEVERANDØRER
8.1 Forskningsinstitutionen kan ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige samtykke overlade
Kontraktens opfyldelse eller dele heraf til Underleverandører, med mindre dette udtrykkeligt
er angivet i denne Kontrakt.
8.2
Styrelsen skal orienteres, hvis Forskningsinstitutionen udskifter en Underleverandør, eller
hvis der sker en ændring af rollefordeling imellem Forskningsinstitutionen og en
Underleverandør.
Ved brug af en Underleverandør, hæfter Forskningsinstitutionen for Underleverandørens
opfyldelse af kravene i denne Kontrakt på samme måde som for sine egne forhold.
Forskningsinstitutionen skal i videst muligt omfang undgå udskiftning af Underleverandører.
Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte en
Underleverandør, må det ikke påføre Styrelsen omkostninger eller forsinkelser.
Underleverandøren kan ikke i medfør af denne Kontrakt rejse nogen former for krav over for
Styrelsen, hverken betalingskrav eller erstatningskrav.
8.3
8.4
8.5
9
HABILITET
9.1 Forskningsinstitutionen indestår for, at ingen af de til Projektet allokerede medarbejdere er
inhabile i forhold til at skulle udføre Projektet for Styrelsen. Er Forskningsinstitutionen et
konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
Side 14/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Almindelige Bestemmelser
10
MYNDIGHEDSKRAV M.V.
10.1 Forskningsinstitutionen er under denne Kontrakt forpligtet til at overholde den til enhver tid
Gældende Lovgivning, internationale, europæiske og/eller nationale standarder og kutymer,
samt eventuelle af Styrelsen vedtagne interne retningslinjer, som er vedlagt denne Kontrakt
eller som udleveres i Kontraktperioden.
Forekommer der overtrædelse heraf, vil det være at betragte som misligholdelse fra
Forskningsinstitutionens side.
11
FORSIKRING
11.1 Såfremt Forskningsinstitutionen er en offentlig institution, kræver Styrelsen ikke, at der
tegnes særskilt forsikring, da offentlige myndigheder er selvforsikrede, jf. CIR nr. 9783 af 9.
december 2005.
11.2 Såfremt Forskningsinstitutionen er en privat virksomhed, skal Forskningsinstitutionen i hele
Kontraktperioden og et år efter endelig levering opretholde en ansvarsforsikring til dækning
af krav, der står i rimeligt til forhold Kontraktens størrelse. Forskningsinstitutionen skal til
opfyldelse af dette krav tegne en forsikring i anerkendt forsikringsselskab til dækning af
enhver skade, som Forskningsinstitutionen måtte have ansvaret for, herunder produktansvar.
11.3 Styrelsen kan til enhver tid kræve, at Forskningsinstitutionen fremsender dokumentation for
opfyldelse af forsikringskravet.
11.4 Styrelsen skal skriftligt anmelde erstatningskrav til Forskningsinstitutionen snarest muligt
efter, at skaden er konstateret.
12
FORCE MAJEURE
12.1 Ingen Part skal i henhold til denne Kontrakt anses for ansvarlig over for den anden Part for så
vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved
denne Kontrakts underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået
eller overvundet.
12.2 Force majeure kan højest gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure
situationen varer.
12.3 Såfremt en Leveringsfrist for Forskningsinstitutionen udskydes på grund af force majeure,
udskydes de betalinger, der knytter sig hertil, tilsvarende.
12.4 Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftlig meddelelse
herom til den anden Part senest 10 Arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
12.5 Uanset hvad der i øvrigt fremgår af denne Kontrakt, kan Parterne skriftligt opsige denne
Kontrakt uden varsel, såfremt hindringen eller forsinkelsen som følge af force majeure
situationen vil vare eller varer længere end 6 måneder.
13
TAVSHEDSPLIGT
13.1
”Fortrolig Information” omfatter
alle oplysninger (mundtlige såvel som skriftlige uanset
form), som en Part modtager fra den anden Part, eller på vegne af denne, i forbindelse med
denne Kontrakt, det være sig forretningsmæssige, økonomiske, tekniske eller andre
Side 15/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Almindelige Bestemmelser
oplysninger, og som
den afgivne Part har påført betegnelsen ”Fortrolig”.
Fortrolig
Information omfatter dog ikke oplysninger, som:
- er eller bliver offentlige kendte gennem retmæssige handlinger og ikke som følge af
misligholdelse af dette pkt. 13,
- er kendte af den modtagende Part forinden modtagelsen fra, eller på vegne af den anden
Part, forudsat at oplysningerne ikke allerede er underlagt et tidligere krav om fortrolighed,
- er modtaget fra tredjemand, som ikke er underlagt en tilsvarende forpligtelse om
fortrolighed over for den anden Part, eller
- udvikles selvstændigt af den modtagende Part uden brug af Fortrolig Information.
13.2 Forskningsinstitutionen og deres medarbejdere, skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til
Fortrolig Information. Overtrædelse heraf vil kunne straffes i henhold til Gældende
Lovgivning. Tavshedspligten påhviler også Forskningsinstitutionen og dennes medarbejdere i
efter Kontraktens ophør, samt efter erhvervets henholdsvis ansættelsens ophør.
13.3 Hvis der foreligger konkrete beskyttelseshensyn, skal disse oplyses.
13.4 Såfremt Styrelsen pålægges et erstatningsansvar som følge af, at Forskningsinstitutionen,
dennes medarbejdere eller eventuel Underleverandører overtræder deres tavshedspligt, er
Forskningsinstitutionen forpligtet til at holde Styrelsen skadesløs.
13.5 Forskningsinstitutionen må ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige tilladelse bruge
Styrelsen som reference.
14
OVERDRAGELSE
14.1 Parterne har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne Kontrakt til en
anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige
drives for offentlige midler i forbindelse med ressortomlægninger og/eller andre
organisationsændringer i staten.
14.2 En Part kan ikke uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke overdrage sine
rettigheder og forpligtelser ifølge denne Kontrakt helt eller delvist, som f.eks. men ikke
begrænset til virksomhedsoverdragelser, i andre situationer end dem, der opfylder kravene i
Almindelige Bestemmelser pkt. 14.1.
14.3 Er Forskningsinstitution et konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
15
LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING
15.1 Kontrakten er undergivet dansk ret, idet der dog skal ses bort fra de Forenede Nationers
konvention om aftaler om internationale køb (CISG).
15.2 Såfremt der opstår en tvist mellem Parterne i forbindelse med nærværende Kontrakt, skal
Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger
med henblik på at løse tvisten.
Side 16/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Almindelige Bestemmelser
15.3 Hvis forhandlingerne i henhold til Almindelige Bestemmelser pkt. 15.2 ikke kan løse tvisten,
eller forhandlingerne afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten søges bilag ved mediation
ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet herom vedtagne regler, som er
gældende ved indleveringen af anmodningen af mediation.
15.4 Hvis mediation afsluttes, uden af tvisten er bilagt, skal tvisten endeligt afgøres ved voldgift
ved Det Danske Voldgiftsinstitut efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er
gældende ved voldgiftssagens anlæg.
15.5 Voldgiftsretten skal bestå af tre voldgiftsdommere. Hver Part udpeger én voldgiftsdommer,
mens den tredje voldgiftsdommer, der skal være voldgiftsrettens formand, udpeges af
Voldgiftsinstituttet. Har en Part ikke udpeget en voldgiftsdommer inden 30 kalenderdage fra
indgivelsen eller modtagelsen af begæring om voldgift, udpeges den pågældende
voldgiftsdommer af Voldgiftsinstituttet.
15.6 Stedet for både mediation og voldgift er aftalt til København, og i begge tilfælde er
processproget dansk.
15.7 Tvister mellem konsortiemedlemmer og mellem Forskningsinstitution og eventuelle
Underleverandører er denne Kontrakt uvedkommende.
16
ØVRIGE BESTEMMELSER
16.1 Fortolkning
Såfremt der i Kontraktperioden opstår tvivl om Projektets omfang, forudsætninger, formål
eller gennemførelse, er såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen forpligtet til øjeblikkeligt
skriftligt at orientere den anden Part herom.
I tilfælde af eventuel uoverensstemmelse skal følgende indbyrdes rangorden anvendes ved
fortolkning:
- Projektspecifikke Bestemmelser.
- Almindelige Bestemmelser.
- Alle senere ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt med Bilag.
- Bilag, eksklusive Bilag 1, Forskningsinstitutionens tilbud.
- Alle mødereferater ligeledes underskrevet eller på anden måde skriftligt godkendt af
Parterne fra møder afholdt efter indgåelsen af denne Kontrakt.
- Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 1.
16.2 Delvis ugyldighed
Såfremt en eller flere af Kontraktens bestemmelser måtte blive erklæret helt eller delvist
ugyldige, har dette ingen indflydelse på gyldigheden af Kontrakten i øvrigt. Parterne og/eller
voldgiftsretten skal i så fald bestræbe sig på hurtigst muligt at fastsætte en gyldig
bestemmelse til erstatning af den helt eller delvist ugyldige bestemmelse med i det
Side 17/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Almindelige Bestemmelser
væsentligste samme indhold og effekt, således at Parterne så vidt muligt stilles således, at
intentionerne med Kontrakten og senere ændringer hertil opfyldes.
16.3 Ændringer og tilføjelser
Ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt skal være skriftlige for at være gyldige.
16.4 Ingen tredjemandsrettigheder
Ud over Parterne kan ingen tredjemand støtte ret på denne Kontrakt.
16.5 Aftaleeksemplarer
Denne Kontrakt er udarbejdet i to eksemplarer, hvoraf hver Part modtager et eksemplar.
-0
UNDERSKRIFTER
På vegne af Forskningsinstitutionen:
På vegne af Styrelsen:
_______________________
Niels Axel Nielsen
Koncerndirektør
_______________________
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef
På vegne af Forskningsinstitutionen:
På vegne af Forskningsinstitutionen:
_______________________
GEUS
_______________________
DCE
Side 18/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0113.png
-- AKT 1815168 -- BILAG 3 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig ] --
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August
31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0114.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0115.png
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0116.png
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0117.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ
”im-
pact screening” ift. risici).
Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0118.png
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0119.png
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“,
maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0120.png
September
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Oktober
November
December
1
Januar
2
3
4
36 37 38 39 40 41 42 43 44
45 46 47 48 49 50 51 52 53
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur”
under pkt. 6)
kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0121.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0122.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundheds- og Ældreministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0123.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0124.png
-- AKT 1815168 -- BILAG 4 -- [ BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport) ] --
BILAG 1
Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger .............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase .............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering ............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas ........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering ......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer ................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 5
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug .............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer ............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 6
4.4. Radioaktive stoffer .................................................................................................................................. 6
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik ......................................................................................................... 6
5.1. Landskab og trafik .................................................................................................................................. 6
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0126.png
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,
DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
Beskrivelse af brønde
Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
Beskrivelse af fraktureringsvæsker
og ”proppants” (afstivningsmaterialer)
og baggrunden for valget
af disse
Beskrivelse af vandbehov
Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
Beskrivelse af hvad man kan kalde et lille, mellem og stor indvindingsplads samt hvad man kan
kalde sporadiske, udbredt og meget udbredt udvindingsaktivitet set med Danske forhold og i lyset
af internationale erfarringer
Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
Risikoscreening af:
o
Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o
Lækage af væsker fra brønden
o
Spild af flowback-væske og boremudder
o
Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o
Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o
Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o
Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o
Seismologisk aktivitet
o
Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o
Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0127.png
o
O.a.
Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o
Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen
Foss Pedersen)
o
Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0128.png
3.3. Brøndintegritet
Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,
herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn
Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)
- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,
Jakob Strand)
Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,
Charlotte Scheutz)
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0129.png
Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra
skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)
Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
Best practice
for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
- Borespåner
- Opløst i spildevand
- På gasform (radon)
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
5.1. Landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja
Nikolajew)
Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper
akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)
Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)
Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0130.png
-- AKT 1815168 -- BILAG 5 -- [ BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas ] --
BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 1
Timebudget
1.700.000,00
DTU
Miljø
8,8%
3,3%
0,9%
5,7%
148.950,00
56.500,00
16.100,00
97.000,00
Overordnet projektkoordination
Projektmøder
Styregruppemøde
Overordnet kvalitetssikring (QA)
100%
100%
100%
148.950,00
56.500,00
16.100,00
97.000,00
69%
38%
50%
71%
DTU
DTU Byg Trans-
port
8%
DTU Man
DTU i alt GEUS
Eng
8%
69%
54%
50%
71%
16%
23%
25%
14%
DTU Trans-
port
DTU Man
Eng
-
4.500,00
-
-
-
DCE
16%
23%
25%
14%
DTU Miljø
1
102.500,00
1
21.500,00
1
8.000,00
1
69.000,00
-
DTU Byg
-
4.500,00
-
-
-
DTU i alt
102.500,00
30.500,00
8.000,00
69.000,00
-
GEUS
23.225,00
13.000,00
4.050,00
14.000,00
-
DCE
23.225,00
13.000,00
4.050,00
14.000,00
-
Kapitel 1 andelBeløb
Kapitel andel
Kapitel
1
1.1
1.2
76.000,00
2
2.1
2.2
317.250,00
3
3.1
3.2
3.3
667.050,00
4
4.1
4.2
4.3
4.4
5
Andel
Beløb
12,1%
Overordnet procesbeskrivelse af
206.200,00 skifergasproduktion
Overordnet beskrivelse af risici
111.200,00
95.000,00
46%
50%
0%
0%
0%
50%
46%
100%
27%
0%
27%
0%
1
1
Kapitel 2-4 andel
Introduktion til skifergas
Regional geologisk karakterisering
Kvalitetssikring
62,4% 1.060.300,00
Frakturering i skifer
Seismisk aktivitet
Brøndintegritet
Kvalitetssikring
31.200,00
41.000,00
3.800,00
178.250,00
63.500,00
60.500,00
15.000,00
96.000,00
438.800,00
53.000,00
47.500,00
31.750,00
109.202,50
5.747,50
100%
100%
35%
86%
15%
85%
50%
35%
86%
100%
50%
14%
100%
50%
69%
13%
100%
30%
31%
36%
65%
1
1
1
1
1
1
1
Kapitel 5 andel
6,8%
Vandressourcer og vandforbrug
Kemikalier og forurening af vandressourcer
Spildevand og affald
Radioaktive stoffer
Kvalitetssikring
114.950,00
Landskab og trafik
Kvalitetssikring
47%
100%
30%
3%
51%
100%
30%
1
1
1
40%
33%
33%
1
1
51.000,00
47.500,00
-
-
-
-
-
-
-
-
9.000,00
-
-
-
208.400,00
53.000,00
-
9.500,00
-
5.1
49%
67%
18%
67%
-
-
-
-
-
-
1.330,00
-
153.000,00
-
51.500,00
7.500,00
-
-
15.000,00
-
-
-
-
53.000,00
3.850,83
289.680,83
19.000,00
-
47.500,00
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
52.000,00
51.000,00
95.000,00
-
-
-
-
1.330,00
-
153.000,00
-
60.500,00
7.500,00
-
-
223.400,00
53.000,00
-
9.500,00
-
72.000,00
3.850,83
30.100,00
-
-
-
31.200,00
41.000,00
-
-
25.250,00
63.500,00
-
7.500,00
-
66.500,00
59.000,00
-
47.500,00
9.500,00
-
30.100,00
-
-
-
-
2.470,00
-
-
-
-
-
-
29.500,00
156.400,00
-
-
12.750,00
-
37.202,50
1.896,68
324.594,18
1.700.000,00
Procent
Total
100,0% 1.700.000,00
579.400,00
19.000,00
940.080,83 435.325,00
Total andel til kvalitetssikring
91.180,83
31.000,00
31.116,68
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0131.png
-- AKT 1815168 -- BILAG 6 -- [ BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.do... ] --
Bilag 3 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning
DTU
DTU Miljø
Total DKK
Steffen Foss Hansen
Charlotte Scheutz
Poul Løgstrup Bjerg
Henrik Rasmus Andersen
Peter Kjeldsen
309000
62000
155400
26500
26500
Timesats (DKK)
Total timer
744 415,32
864 71,76
1140 136,32
834 31,77
898 29,51
DTU Man Eng
Total DKK
Igor Korzine
52.000
Timesats (DKK)
857
Total timer
60,68
DTU Byg
Total DKK
Ida Lykke Fabricius
Morten Kanne Sørensen
Björn Johannesson
Lotte Bjerregaard Jensen
Maja Nikolajew
13330
209500
10000
8851
48000
Timesats (DKK)
1008,88
623,18
875,2
883,5
623,18
Total timer
13,21
336,18
11,43
10,02
77,02
DTU Transport
Total DKK
Thomas Sick Nielsen
19.000
Timesats (DKK)
882
Total timer
21,5
DCE
Total DKK
Hans Sanderson
Pia Frederiksen
Jes Rasmussen
Martin Mørk
Jakob Strand
Jesper Fredshavn
Poul Nordemann
Anne Winding
41590
39100
45040
19220
19000
16500
121785
22360
Timesats (DKK)
978
1077
801
961
950
1043
1049
1118
Total timer
42,5
36,3
56,2
20
20
15,8
116,1
20
GEUS
Total DKK
Jacob Kidmose
99786
Timesats (DKK)
979
Total timer
101,93
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0132.png
Niels Schovsbo
Anders R Johnsen
Troels Laier
Trine Dahl-Jensen
Peter Gravesen
Flemming Larsen
74158
69905
29630
90708
50088
21050
979
979
979
979
1294
1294
75,75
71,41
30,27
92,65
38,71
16,27
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Fordeling i kr. pr. opgave
1.1
1.2
2.1
2.2
Kvalitetssikring 3.1
3.2
51000
47500
47.500
1330
153000
2470
30100
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
31200
30100
41000
25250
63500
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
3.3
Kvalitetssikring 4.1
4.2
4.3
4.4
Kvalitetssikring 5.1
9500
9000
53000
155400
26500
26500
7500
41500
10000
5000
48000
15000
19.000
39120
37203
13000
32040
19220
19000
16500
24660
22360
12750
66500
31.328
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
27672
47500
7500
9500
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Kvalitetssikring Overordnet projektkoordination Projektmøder
Styregruppemøder Overordnet kvalitetssikring (QA)
102500
21500
8000
69000
4500
4500
3851
1897
23225
13000
4050
14000
1958
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1958
23225
2580
1958
1958
2588
4050
14000
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
verordnet kvalitetssikring (QA)
I alt
309000
62000
155400
26500
26500
52000
13330
209500
10000
8851
48000
19000
41590
39100
45040
19220
19000
16500
121785
22360
99786
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
74158
69905
29630
90708
50088
21050
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
14-08-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
[email protected] ([email protected])
RE: Den samlede kontrakt-pakke
105
1815344
1
2014 - 7578
RE Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr. 1814990)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0142.png
-- AKT 1815344 -- BILAG 1 -- [ RE Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr. 1814990) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected]), Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Den samlede kontrakt-pakke
14-08-2015 15:35:07
Kære Nina
 
Det ser fint ud. Go ahead.
 
Mvh.
 
Mads
 
From:
Nina Hanne Holst [mailto:[email protected]]
Sent:
14. august 2015 14:49
To:
Mads H Odgaard
Cc:
Anders Fink; Anne-Marie Vægter Rasmussen
Subject:
Den samlede kontrakt-pakke (MIM Id nr.: 1814990)
 
Kære Mads
 
Så har jeg  lre et kontrakten e er den nye kontraktperiode.
Jeg har vedhæ et den samlede pakke med Kontrakt og alle bilag. Vil du ikke for god ordens skyld kigge den 
igennem, inden jeg lægger den  l Anne Maries underskri , tak?
 
Mvh. Nina
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
14. august 2015 14:06
Til:
Mads H Odgaard
Cc:
Nina Hanne Holst
Emne:
Projektbeskrivelsen er klar! (MIM Id nr.: 1814990)
 
Kære Mads
Projektbeskrivelsen er klar nu. Jeg har ændret betalingsdelen til 40 % efter hhv. 2. og 5. milepælsleverance og 20 % efter 
endelig godkendt rapport.
Nina Holst i NST vil sørge for at udarbejde den endelige kontrakt, således at vi kan får den skrevet under snarest muligt i 
begyndelsen af næste uge.
God weekend!
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
17-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Sandra Cecilie Husted Manata ([email protected])
SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
44
1816798
1
2014 - 7578
Anders Fink
Aktdokument
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0144.png
-- AKT 1816798 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Sandra Cecilie Husted Manata ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
17-08-2015 10:37:41
BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig.pdf;
Kære Sandra
Som lovet projektbeskrivelsen til undersøgelsen om skifergas. Dette er det seneste udkast, som der ikke umiddelbart 
forventes yderligere ændringer til. Vi vil gerne indgå kontrakt i løbet af de næste par dage.
Som det fremgår af s. 10, er der lagt op til 2 personer fra sundhedsområdet i følgegruppen. Selv om der står 
Sundhedsstyrelsen er det selvfølgeligt helt i orden med en repræsentant fra Statens Institut for Strålebeskyttelse.
Vi tales ved.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected] l www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0145.png
-- AKT 1816798 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse (14. aug)_endelig ] --
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August
31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0146.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0147.png
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0148.png
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0149.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ
”im-
pact screening” ift. risici).
Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0150.png
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0151.png
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“,
maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0152.png
September
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Oktober
November
December
1
Januar
2
3
4
36 37 38 39 40 41 42 43 44
45 46 47 48 49 50 51 52 53
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur”
under pkt. 6)
kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0153.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0154.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundheds- og Ældreministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0155.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
17-08-2015
Sandra Cecilie Husted Manata ([email protected])
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
106
1816894
1
2014 - 7578
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0157.png
-- AKT 1816894 -- BILAG 1 -- [ SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Sandra Cecilie Husted Manata ([email protected])
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
17-08-2015 10:55:28
Kære Anders
 
Tak for det. Jeg forhører mig lige her i huset, og så får du en melding.
 
Mvh.
Sandra Manata
Fuldmæg g
Primær Sundhed og Forebyggelse
Direkte tlf. 7226 9436
Mobiltlf. 2791 7929
Mail:
[email protected]
Sundheds-
og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6  ●
1057 København K ● Tlf. 7226  9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
 
 
 
              
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. august 2015 10:38
Til:
Sandra Cecilie Husted Manata
Emne: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr.: 1816798)
 
Kære Sandra
Som lovet projektbeskrivelsen til undersøgelsen om skifergas. Dette er det seneste udkast, som der ikke umiddelbart 
forventes yderligere ændringer til. Vi vil gerne indgå kontrakt i løbet af de næste par dage.
Som det fremgår af s. 10, er der lagt op til 2 personer fra sundhedsområdet i følgegruppen. Selv om der står 
Sundhedsstyrelsen er det selvfølgeligt helt i orden med en repræsentant fra Statens Institut for Strålebeskyttelse.
Vi tales ved.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
17-08-2015
[email protected] ([email protected]) Sendt af Nina Hanne Holst: [email protected]
Mads H Odgaard ([email protected])
Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas
107
1817120
1
2014 - 7578
Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas
Kontrakt med ANVRA underskrift
BILAG 1 - Projektbeskrivelse
BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning
BILAG 5 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning
Bilag 6 A - Kvalitetshåndbog_GEUS
Bilag 6 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0159.png
-- AKT 1817120 -- BILAG 1 -- [ Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Mads H Odgaard ([email protected])
Anders Fink ([email protected]), [email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Underskrevet kontrakt om videnskabelig udredning vedr. skifergas
17-08-2015 12:05:08
Kontrakt med ANVRA underskrift.pdf; BILAG 1 - Projektbeskrivelse.pdf; BILAG 2 - Skifergas videnskabelig
udredning(disposition for rapport).pdf; BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas.pdf; BILAG 4 -
Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.pdf; BILAG 5 - CV'er - Skifergas videnskabelig
udredning.pdf; Bilag 6 A -
Kvalitetshåndbog_GEUS.pdf; Bilag 6 B -
Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606.pdf;
Kære Mads
 
Vedhæ et finder du som lovet den scannede kontrakt med Anne Maries underskri  samt alle bilag i pdf
’et
version.
 
Hvis du sender mig din adresse, får jeg også sendt de to fysiske eksemparer af kontrakten afsted med bud  l dig i 
dag. Jeg antager, at du sørger for at få både jeres, GEUS’ og
DCS’s underskri
er på kontrakterne og here er 
returnerer det ene eksemplar til os.
 
Med venlig hilsen,
 
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l
[email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l [email protected] l www.nst.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0160.png
-- AKT 1817120 -- BILAG 2 -- [ Kontrakt med ANVRA underskrift ] --
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0161.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0162.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0163.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0164.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0165.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0166.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0167.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0168.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0169.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0170.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0171.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0172.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0173.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0174.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0175.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0176.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0177.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0178.png
-- AKT 1817120 -- BILAG 3 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse ] --
BILAG 1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0179.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0180.png
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0181.png
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0182.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0183.png
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 2 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 6). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0184.png
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0185.png
September
Oktober
36 37 38 39 40 41 42 43 44
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
November
December
45 46 47 48 49 50 51 52 53
Januar
1 2 3
4
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 2 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 3 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 4 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 5 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0186.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0187.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundheds- og Ældreministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 2 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0188.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0189.png
-- AKT 1817120 -- BILAG 4 -- [ BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport) ] --
BILAG 2 – Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger .............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase .............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering ............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas ........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer ................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 5
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug .............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer ............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 6
4.4. Radioaktive stoffer .................................................................................................................................. 6
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik ......................................................................................................... 6
5.1. Landskab og trafik .................................................................................................................................. 6
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0191.png
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,
DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
Beskrivelse af brønde
Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
Beskrivelse af fraktureringsvæsker og ”proppants” (afstivningsmaterialer) og baggrunden for valget
af disse
Beskrivelse af vandbehov
Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
Beskrivelse af hvad man kan kalde et lille, mellem og stor indvindingsplads samt hvad man kan
kalde sporadiske, udbredt og meget udbredt udvindingsaktivitet set med Danske forhold og i lyset
af internationale erfarringer
Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
Risikoscreening af:
o
Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o
Lækage af væsker fra brønden
o
Spild af flowback-væske og boremudder
o
Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o
Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o
Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o
Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o
Seismologisk aktivitet
o
Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o
Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0192.png
o
O.a.
Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o
Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen
Foss Pedersen)
o
Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0193.png
3.3. Brøndintegritet
Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,
herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn
Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)
- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,
Jakob Strand)
Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,
Charlotte Scheutz)
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0194.png
Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra
skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)
Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
Best practice
for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
- Borespåner
- Opløst i spildevand
- På gasform (radon)
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
5.1. Landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja
Nikolajew)
Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper – akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)
Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)
Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0195.png
-- AKT 1817120 -- BILAG 5 -- [ BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas ] --
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 2
Timebudget
1.700.000,00
DTU
Miljø
8,8%
3,3%
0,9%
5,7%
148.950,00 Overordnet projektkoordination
56.500,00 Projektmøder
16.100,00 Styregruppemøde
97.000,00 Overordnet kvalitetssikring (QA)
100%
100%
100%
148.950,00
56.500,00
16.100,00
97.000,00
69%
38%
50%
71%
DTU
DTU Byg Trans-
port
8%
DTU Man
DTU i alt GEUS
Eng
8%
69%
54%
50%
71%
16%
23%
25%
14%
DTU Trans-
port
DTU Man
Eng
-
4.500,00
-
-
-
DCE
16%
23%
25%
14%
DTU Miljø
1
102.500,00
1
21.500,00
1
8.000,00
1
69.000,00
-
DTU Byg
-
4.500,00
-
-
-
DTU i alt
102.500,00
30.500,00
8.000,00
69.000,00
-
GEUS
23.225,00
13.000,00
4.050,00
14.000,00
-
DCE
23.225,00
13.000,00
4.050,00
14.000,00
-
Kapitel 1 andelBeløb
Kapitel andel
Kapitel
1
1.1
1.2
76.000,00
2
2.1
2.2
317.250,00
3
3.1
3.2
3.3
667.050,00
4
4.1
4.2
4.3
4.4
5
Andel
Beløb
12,1%
Overordnet procesbeskrivelse af
206.200,00 skifergasproduktion
Overordnet beskrivelse af risici
111.200,00
95.000,00
46%
50%
0%
0%
0%
50%
46%
100%
27%
0%
27%
0%
1
1
Kapitel 2-4 andel
Introduktion til skifergas
Regional geologisk karakterisering
Kvalitetssikring
62,4% 1.060.300,00
Frakturering i skifer
Seismisk aktivitet
Brøndintegritet
Kvalitetssikring
31.200,00
41.000,00
3.800,00
178.250,00
63.500,00
60.500,00
15.000,00
96.000,00
438.800,00
53.000,00
47.500,00
31.750,00
109.202,50
5.747,50
100%
100%
35%
86%
15%
85%
50%
35%
86%
100%
50%
14%
100%
50%
69%
13%
100%
30%
31%
36%
65%
1
1
1
1
1
1
1
Kapitel 5 andel
6,8%
Vandressourcer og vandforbrug
Kemikalier og forurening af vandressourcer
Spildevand og affald
Radioaktive stoffer
Kvalitetssikring
114.950,00
Landskab og trafik
Kvalitetssikring
47%
100%
30%
3%
51%
100%
30%
1
1
1
40%
33%
33%
1
1
51.000,00
47.500,00
-
-
-
-
-
-
-
-
9.000,00
-
-
-
208.400,00
53.000,00
-
9.500,00
-
5.1
49%
67%
18%
67%
-
-
-
-
-
-
1.330,00
-
153.000,00
-
51.500,00
7.500,00
-
-
15.000,00
-
-
-
-
53.000,00
3.850,83
289.680,83
19.000,00
-
47.500,00
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
52.000,00
51.000,00
95.000,00
-
-
-
-
1.330,00
-
153.000,00
-
60.500,00
7.500,00
-
-
223.400,00
53.000,00
-
9.500,00
-
72.000,00
3.850,83
30.100,00
-
-
-
31.200,00
41.000,00
-
-
25.250,00
63.500,00
-
7.500,00
-
66.500,00
59.000,00
-
47.500,00
9.500,00
-
30.100,00
-
-
-
-
2.470,00
-
-
-
-
-
-
29.500,00
156.400,00
-
-
12.750,00
-
37.202,50
1.896,68
324.594,18
1.700.000,00
Procent
Total
100,0% 1.700.000,00
579.400,00
19.000,00
940.080,83 435.325,00
Total andel til kvalitetssikring
91.180,83
31.000,00
31.116,68
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0196.png
-- AKT 1817120 -- BILAG 6 -- [ BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning ] --
Bilag 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning
DTU
Fordeling i kr. pr. opgave
DTU Miljø
Total DKK
Steffen Foss Hansen
Charlotte Scheutz
Poul Løgstrup Bjerg
Henrik Rasmus Andersen
Peter Kjeldsen
309000
62000
155400
26500
26500
Timesats (DKK)
Total timer
744 415,32
864 71,76
1140 136,32
834 31,77
898 29,51
51000
47500
9000
1.1
1.2
2.1
2.2
Kvalitetssikring 3.1
3.2
3.3
Kvalitetssikring
DTU Man Eng
Total DKK
Igor Korzine
52.000
Timesats (DKK)
857
Total timer
60,68
47.500
DTU Byg
Total DKK
Ida Lykke Fabricius
Morten Kanne Sørensen
Björn Johannesson
Lotte Bjerregaard Jensen
Maja Nikolajew
13330
209500
10000
8851
48000
Timesats (DKK)
1008,88
623,18
875,2
883,5
623,18
Total timer
13,21
336,18
11,43
10,02
77,02
1330
153000
41500
10000
7500
DTU Transport
Total DKK
Thomas Sick Nielsen
19.000
Timesats (DKK)
882
Total timer
21,5
DCE
Total DKK
Hans Sanderson
Pia Frederiksen
Jes Rasmussen
Martin Mørk
Jakob Strand
Jesper Fredshavn
Poul Nordemann
Anne Winding
41590
39100
45040
19220
19000
16500
121785
22360
Timesats (DKK)
978
1077
801
961
950
1043
1049
1118
Total timer
42,5
36,3
56,2
20
20
15,8
116,1
20
30100
2470
GEUS
Total DKK
Jacob Kidmose
Niels Schovsbo
Anders R Johnsen
Troels Laier
Trine Dahl-Jensen
Peter Gravesen
Flemming Larsen
99786
74158
69905
29630
90708
50088
21050
Timesats (DKK)
979
979
979
979
979
1294
1294
Total timer
101,93
75,75
71,41
30,27
92,65
38,71
16,27
7500
25250
63500
30100
31200
41000
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
4.1
4.2
4.3
4.4
Kvalitetssikring 5.1
Kvalitetssikring Overordnet projektkoordination Projektmøder Styregruppemøder Overordnet kvalitetssikring (QA)
I alt
9500
53000
155400
26500
26500
102500
21500
8000
69000
309000
62000
155400
26500
26500
4500
52000
4500
15000
13330
209500
10000
5000
48000
3851
8851
48000
19.000
19000
39120
37203
13000
32040
19220
19000
16500
24660
22360
12750
23225
13000
4050
14000
1897
41590
39100
45040
19220
19000
16500
121785
22360
66500
31.328
1958
1958
23225
2580
1958
1958
47500
9500
2588
4050
14000
99786
74158
69905
29630
90708
50088
21050
27672
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0198.png
-- AKT 1817120 -- BILAG 7 -- [ BILAG 5 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning ] --
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0199.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0200.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0201.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0202.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0203.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0204.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0205.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0206.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0207.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0208.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0209.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0210.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0211.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0212.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0213.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0214.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0215.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0216.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0217.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0218.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0219.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0220.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0221.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0222.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0223.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0224.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0225.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0226.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0227.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0228.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0229.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0230.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0231.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0232.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0233.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0234.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0235.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0236.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0237.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0238.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0239.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0240.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0241.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0242.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0243.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0244.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0245.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0246.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0247.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0248.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0249.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0250.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0251.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0252.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0253.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0254.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0255.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0256.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0257.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0258.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0259.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0260.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0261.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0262.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0263.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0264.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0265.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0266.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0267.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0268.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0269.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0270.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0271.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0272.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0273.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0274.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0275.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0276.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0277.png
-- AKT 1817120 -- BILAG 8 -- [ Bilag 6 A - Kvalitetshåndbog_GEUS ] --
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
0.
Forord
1.
Ledelsens forpligtelser
2.
Kvalitetspolitik
3.
Kvalitetsstyringssystem
4.
Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
5.
Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
6.
Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
7.
Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
8.
Miljø
8.1 Miljømæssige formål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
9.
Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
10.
Referencesystem ISO-9001
11.
Log for Kvalitetshåndbogen
12.
Vejledninger og bilag
DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-310-0
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0278.png
Forord
Om Kvalitetshåndbogen
GEUS Kvalitetshåndbog del 1: Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring giver en generel beskrivelse af rammerne for
kvalitetsarbejdet på GEUS, formål og indhold i GEUS’ kvalitetsledelsessystem inklusive kvalitetspolitik og kvali-
tetsmål. Del 1 er til intern og ekstern anvendelse.
GEUS Kvalitetshåndbog del 2 giver en beskrivelse af GEUS’ Kvalitetssikringssystem i henhold til ISO-standarden
DS/EN ISO 9001:2008. Del 2 beskriver generelle procedurer og instruktioner krævet i DS/EN ISO 9001:2008 og
indeholder kvalitetsplaner samt andre nødvendige instruktioner. Del 2 er til intern anvendelse.
Målsætning
Det er GEUS’ mål, at undersøgelser og data skal være af højeste internationale standard, således at myndig-
heder og andre kunder kan have tillid til dem. Til det formål har GEUS indført et kvalitetsledelses- og styrings-
system, som omfatter en række centrale funktioner. Kvalitetsledelses- og styringssystemet opfylder kravene i
DS/EN ISO 9001:2008.
Baggrund
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en videnskabelig forsknings- og
rådgivningsinstitution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. GEUS udfører opgaver for offentlige myn-
digheder og den private sektor.
GEUS’ formål og opgaver er fastlagt i Lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland og yderligere uddybet i Vedtægt for De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS) af 7. oktober 2008.
GEUS ledes af en bestyrelse og en direktør (lovens § 5). Den overordnede ledelse af GEUS varetages af besty-
relsen. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for GEUS’ organisation, langsigtede virksomhed og
udvikling (lovens § 7). Direktøren varetager den daglige ledelse af GEUS (lovens § 8). Bestyrelsen udarbejder
én vedtægt for GEUS, der indeholder nærmere regler for GEUS’ virksomhed og ledelse (lovens § 10).
GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med
tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af
betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier.
GEUS skal endvidere foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de
nævnte forhold. GEUS udfører sin forskning uafhængigt af ministeren og skal værne om videnskabsetikken.
GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, klima-, energi- og råstofmæssige
spørgsmål og deltager i udførelsen af myndighedsopgaver inden for disse områder.
GEUS er nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private.
En række af GEUS’ opgaver er fastlagt i anden lovgivning med tilhørende bekendtgørelser: Undergrundsloven,
Vandforsyningsloven, Miljømålsloven, Råstofloven, Lov om Grønlands Selvstyre og Inatsisartutlov om mineral-
ske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven for Grønland).
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0279.png
1. Ledelsens forpligtelser
Indledning
GEUS’ kvalitetsledelse og kvalitetsstyring (Quality Management System (QMS)), som beskrevet i denne Kvali-
tetshåndbog, er udarbejdet for at sikre, at GEUS lever op til de kvalitetskrav, som GEUS, myndigheder og kun-
der stiller. QMS er grundlag for GEUS’ overordnede strategi og systemkrav.
Anvendelse
Kvalitetsstyringssystemet gælder aktiviteter, der vedrører varer- og tjenesteydelser leveret af GEUS, samt
kontrakter og projekter både internt og eksternt.
Systemet omfatter alle GEUS’ ydelser og produkter inden for GEUS’ programområder, samt intern service:
Databanker og formidling
Vandressource
Energiråstoffer
Mineralske råstoffer
Natur og Klima
Internationale opgaver under programområderne
Kvalitetsledelses- og styringssystemet skal sørge for, at alle nødvendige politikker, funktioner og procedurer
opfylder kravene i DS/EN ISO 9001:2008.
GEUS’ administrerende direktør fastlægger den overordnede kvalitetspolitik og sikrer, at der er overens-
stemmelse mellem krav og forpligtelser som beskrevet i Kvalitetshåndbogen og de faktiske forhold.
Ansvaret for den operationelle side er overdraget til Kvalitetssikringsudvalget/Kvalitetledelsen nedsat af
GEUS’ direktion.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0280.png
2. Kvalitetspolitik
Indledning
GEUS vil i ethvert kundeforhold altid levere produkter og ydelser, der opfylder specificerede kvalitetskrav, der
er aftalt, og produkter og ydelser skal være frembragt efter de generelle kvalitetsmål for arbejdets udførelse,
som er beskrevet i denne håndbog og andre regelsæt gældende for GEUS’ virksomhed.
Krav
Kvaliteten vil blive opnået ved styring efter procedurer, der baseres på følgende krav:
Egenskaber og kvalitetsmål for et produkt eller en ydelse skal være specificeret.
Målene skal være entydige, let forståelige og opnåelige.
Enhver ydelse og produktion skal udføres efter planlagte og styrede forhold. Planlægningen skal fore-
bygge fejl, så alle specificerede krav opfyldes.
Ansvarsfordeling og beføjelser skal fastlægges for alle funktioner, der kan påvirke kvaliteten.
Ledelsen skal regelmæssigt vurdere og revidere kvalitetsstyringen for løbende at forbedre effektivite-
ten og reducere omkostningerne.
Ledelsen skal sikre, at kvalitetspolitikken gennemføres og vedligeholdes ved en målrettet motivation
og efteruddannelse af alle medarbejdere.
Ledelsen skal sikre, at de til en hver tid gældende regler for arbejdsmiljø og sikkerhed overholdes.
Ledelsen skal sikre, at GEUS på udvalgte funktioner certificeres efter ISO 9001.
København, den 3. december 2012
Johnny Fredericia
Direktør
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0281.png
3. Kvalitetsstyringssystem
Retningslinjer
Formålet med kvalitetsstyringssystemet er at fastlægge de retningslinjer, som skal følges for at opfylde GEUS’
mål og politik for kvalitetsstyring.
Retningslinjerne gælder for afdelinger, som leverer produkter og ydelser, der falder ind under håndbogens
kvalitetssikrede områder.
Retningslinjerne beskriver strategi og indhold i det af GEUS vedtagne kvalitetsstyringssystem.
Beskrivelsen omfatter følgende kapitler:
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetssystem
4. Organisation og ansvar
5. Kvalitet
6. Kvalitetsstyring
7. Business Integrity
8. Miljø
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
10. Referencesystem
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
I kapitel 10. Referencesystem ISO 9001 er hovedafsnit og underafsnit beskrevet med reference til relevante
afsnit i DS/ISO 9001:2008.
Systemet er udformet i overensstemmelse med kravene i DS/ISO 9001:2008 og fastlagt i nærværende beskri-
velse af virksomhedens strategi og systemkrav.
Forretningsgange og kvalitetsstyringsaktiviteter er fastlagt i overordnede systemprocedurer, der indgår i
GEUS’ til enhver tid gældende kvalitetshåndbog.
Inden for rammerne af systemprocedurerne gives mere detaljerede instruktioner efter behov i supplerende
arbejdsprocedurer for bestemte arbejds- og forretningsgange og sagsområder, herunder laboratorier, stan-
darder for forskningsrapporter m.v. Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen i bilagsafsnittet.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0282.png
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
Kvalitetsledelsen varetages som stabsfunktion af en kvalitetschef, der refererer til direktionen med ansvar for
og bemyndigelse til at sikre opfyldelse af kravene i DS/ISO 9001. Alle kvalitetsstyringsfunktioner koordineres i
en styregruppe udpeget af direktionen og under ledelse af kvalitetschefen.
Afdelingsledelsen omfatter enhver, der i henhold til GEUS’ organisationsplan er ansvarlig for og bemyndiget til
den daglige ledelse af en af GEUS’ afdelinger. Afdelingsledere refererer til direktionen.
Opgaveledere (fx laboratorieledere og projektledere) udpeges og refererer til afdelingsledelsen, der fastlæg-
ger ansvar, beføjelser og kvalifikationer for at lede, udføre og verificere kvalitetsbetydende arbejde.
Afdelingsledere kan inden for eget ansvarsområde uddelegere definerede beføjelser og ansvar til medarbej-
dere, som opfylder relevante kvalifikationskrav med hensyn til uddannelse og/eller praktisk erfaring.
Organisationsplan for GEUS’ kvalitetsstyringssystem
Direktion
Kvalitetsledelse
Afdelingsledelse
Projektledelse
Projekt- og
opgaveudførelse
Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med udformning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet er
organisatorisk placeret i følgende ledelsesniveauer:
4.2 Direktionens ansvar – strategisk niveau
-
-
-
-
-
Sikrer, at ansvar og beføjelser er defineret og kommunikeret internt i GEUS
Fastlægger GEUS’ kvalitetsmålsætning og den overordnede politik for, hvorledes kvalitetsmålene skal
opnås.
Gennemfører i samarbejde med kvalitetsledelsen periodisk intern auditering af, at alle taktiske funk-
tioner (kvalitetsledelsen) fungerer som planlagt.
Sikrer, at ressourcer og organisation kan opfylde den vedtagne kvalitetspolitik.
Definerer kvalitetsbetydende funktioner, ansvar og beføjelser for ledende nøglepersoner.
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0283.png
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar – taktisk niveau
Planlægger og leder udarbejdelse og vedligeholdelse af systemprocedurer, der beskriver forretnings-
gangen for kvalitetsstyring i henhold til kravene i DS/ISO 9001 og inden for rammerne af GEUS’ mål,
politik og strategi.
Gennemfører i samarbejde med afdelingsledelsen en periodisk intern auditering af, at alle operative
funktioner (afdelingsledelse, opgaveledelse) fungerer som planlagt overalt i virksomheden.
4.4 Afdelingens ansvar – operationelt niveau
Medvirker ved udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af systemprocedurer.
Vurderer behov for og fastlægger i givet fald supplerende arbejdsprocedurer for alle operative funk-
tioner, der påvirker kvaliteten af udført arbejde under eget funktionsområde.
Har det overordnede ansvar for og bemyndigelse til at opfylde alle specificerede kvalitetskrav for en-
hver ydelse, der leveres under funktionsområdet.
Sørger for, at inspektioner og prøver planlægges, udføres og registreres til dokumentation for opfyld-
te kvalitetskrav.
Planlægger og igangsætter handlinger til forebyggelse af fejl og afvigelser.
Identificerer og registrerer alle kvalitetsproblemer, tager initiativ til og sørger for deres løsning under
styrede forhold, samt verificerer gennemførelsen af løsningsforslag, indtil manglen eller den utilfreds-
stillende tilstand er blevet rettet.
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0284.png
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
GEUS løser mange forskellige typer opgaver. De fleste opgaver betragtes som og udføres som projekter, mens
andre betragtes som driftsopgaver. GEUS har mange års erfaring med projektorganisering og projektarbejds-
formen og har fundet den meget velegnet til at gennemføre forsknings-, rådgivnings- og udviklingsopgaver.
Til opfyldelse af GEUS’ kvalitetspolitik opstilles der kvalitetsmål for relevante GEUS-projekter (interne og eks-
terne). Mål og delmål indgår i projektbeskrivelsen. Projekterne følger retningslinjerne beskrevet i GEUS’ Pro-
jekthåndbog. Beskrivelse af projektmodel og vejledning findes på intranettet og er tilgængelig for alle medar-
bejdere, og der afholdes jævnligt projektlederkurser. De enkelte projekter og deres beskrivelse (formål, delta-
gere, økonomi og tidshorisont) er tilgængelige i GEUS’ projektstyringssystem PROVIDER.
Til alle projekter med deltagere uden for GEUS er der knyttet kontrakter, der beskriver de til projekterne nød-
vendige juridiske bindinger.
Alle projekter styres af en af ledelsen udpeget projektleder, som har det daglige ansvar for projektets forløb
og målopfyldelse, samt af en projektejer, som er afdelingslederen i den afdeling, hvor projektet er forankret.
Alle projekter kræver årligt Direktionens godkendelse. GEUS’ 4-årige Resultatkontrakt, årlige Arbejdsprogram
og årlige Direktørkontrakt udgør et særligt incitament til forskellige projekters vellykkede gennemførelse.
5.2 Ledelsesproces
Det er ledelsens ansvar, at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer, at de uddannelsesmæssig er opda-
terede og løbende fagligt udvikles. Det sker bl.a. gennem løsning af opgaver, hyppigt i samarbejde med såvel
interne som eksterne. For nogle medarbejderes vedkommende sker det gennem udsendelse til opgaver uden
for Danmark. Endvidere ved interne og eksterne kurser/seminarer.
Medarbejderudviklingssamtaler udføres hvert år mellem den enkelte medarbejder og dennes chef. Her plan-
lægges medarbejderens fortsatte uddannelse og ønsker til fremtidige opgaver. Det er primært medarbejde-
rens eget ansvar, at det aftalte opfyldes.
5.3 Ledelsens evaluering
Med planlagte mellemrum evaluerer ledelsen kvalitetssystemet for at sikre dets fortsatte anvendelighed og
udvikling. Evalueringen bygger på resultaterne fra de områder, hvor der er gennemført interne audits. Som
nøglepunkter gennemgås, hvorvidt systemet har virket, om kunderne (myndigheder og private virksomheder)
har modtaget det, de forventede, om målene er nået, og om GEUS har levet op til sine kvalitetsmål/-politik,
eller om der er indkommet klager. Ligeledes vurderes, om der er behov for revision af kvalitetsledelsessyste-
met, herunder kvalitetspolitikken og kvalitetsmålene.
5.4 Intern audit
Intern audit indgår som en naturlig del i løsningen af GEUS’ opgaver og omfatter en lang række varierende
processer, ofte som led i projekter. Procedurerne for intern audit har fokus på laboratorier, dataarkiver og
rapportsystemet. Intern audit bliver en målestok for kvalitetsledelsessystemets anvendelighed.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0285.png
5.5 Projektproces
Alle projekter er i kraft af ledelsens godkendelse sikret, at de er i overensstemmelse med GEUS’ mål. Regel-
mæssig opmærksomhed på projektforløb fra projektejer og projektleder bidrager til nødvendige justeringer,
det være sig med arbejdskraft, viden, økonomi, tidsplan m.m. Også her er PROVIDER et centralt styringsværk-
tøj.
En central del af GEUS’ projekter er kommunikation inden for projektet med formål som effektivt samarbejde,
fælles forståelse af opgave og mål til sikring af opgaveløsningens succes.
Data og dokumentation, uanset form, er som hovedregel et bærende fundament i opgaveløsningen, og som
sådan underlagt særlig opmærksomhed og systematisk kontrol. Hertil kommer lovmæssige krav om, at alle
ikke fortrolige data skal være tilgængelige. Det er fastsat i lov om GEUS § 12, at GEUS skal offentliggøre sine
forskningsresultater, medmindre særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og hensyn til virksom-
heders muligheder for at udnytte forskningsresultater, medfører, at offentliggørelse ikke bør finde sted.
Offentliggørelse kan fx være på internettet (GEUS’ hjemmeside) eller i trykt form som fx rapporter, videnska-
belige afhandlinger, bulletiner, kort, dvd’er og efter specificerede ønsker.
Slutproduktet er omfattet af kvalitetskontrol af ”data”, kontrol fra projektleder, projektejer eller andre særlige
kompetente for at sikre, at det endelige dokument/rapport og data er i overensstemmelse med GEUS’ mål,
rekvirentens behov og forventninger.
Projektarbejdet bidrager væsentligt til en vedvarende forbedring af GEUS som organisation og videnscenter.
Evaluering udføres, når projekterne afsluttes eller ved delmål i projekterne. Det åbner for dialog med kunden,
sådan at der kan opnås det bedst mulige resultat for alle parter.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0286.png
6. Kvalitetsstyring
Indledning
Det dokumenterbare og formaliserede kvalitetsstyringssystem har til formål at sikre, at GEUS’ ydelser hviler
på et lovligt grundlag og har en sådan kvalitet, at de kan anvendes i forsknings- og rådgivningsmæssige sam-
menhænge.
Systemet bidrager til at fokusere medarbejdernes opmærksomhed på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
Det er et praktisk værktøj til opnåelse af forbedringer og sikring af kvalitet i GEUS’ produkter som fx forsk-
ningsrapporter, kort, laboratorieundersøgelser, rådgivning, formidling m.m.
6.1 Styringsaktiviteter
Kontraktudarbejdelse og -gennemgang
GEUS udarbejder udkast til kontrakter om levering af produkter eller ydelser for at sikre, at alle kravspecifika-
tioner er tilstrækkeligt og entydigt definerede og dokumenterede og at GEUS indgår aftaler på ensartede vil-
kår. Drejer det sig om større og komplicerede forhold, udarbejdes kontrakten i samarbejde med GEUS’ kon-
traktjurist. GEUS indgår tillige aftaler på standardvilkår i fx EU-samarbejde under rammeprogrammerne.
Afdelingslederen har ansvaret for kontrakterne. Inden underskrivelse af kontrakten sikrer afdelingslederen, at
kontrakten har været forelagt Jura-enheden og undersøger om det har givet anledning til væsentlige forbe-
hold.
Alle kontraktlige aftaler, der har større økonomiske konsekvenser for GEUS, skal tillige godkendes af GEUS’
økonomichef inden underskrift.
Det påhviler projektejeren at udrede krav, der afviger fra udbudsmaterialet, og at sikre, at sådanne krav til
produktet og ydelsen og kvalitetsstyringen heraf kan effektueres, hvis det er ønskeligt.
Resultaterne af kontraktgennemgangen registreres hos afdelingslederen og benyttes til planlægning af ar-
bejdsudførelse og kvalitetsstyring.
Styring af produktudvikling/konstruktion (forskning, rådgivning eller andre projekter)
Den ansvarlige for opgaven (projektleder/projektejer) planlægger og styrer udførelsen af den enkelte opgave,
når GEUS skal opfylde specificerede funktionskrav gennem eget forskningsarbejde, yde rådgivning eller gen-
nemføre andre projekter i et kundeforhold.
Aktiviteterne skal være definerede og planlagte med en klar opgavefordeling mellem alle involverede parter,
specielt i grænsefladerne. Projekterne skal udføres af kvalificeret personale, og der gennemføres og registre-
res projektgranskninger og vurderinger under projektforløbet til verifikation af resultatet. Den afdelingsle-
der/projektejer, som har projektlederen som underordnet, er ansvarlig for projektets gennemførelse.
For alle projekter udfyldes et elektronisk projektskema og en projektbeskrivelse i GEUS’ centrale registrerings-
system til projektstyring (PROVIDER). De involverede afdelingsledere og direktionen attesterer elektronisk
projektskemaerne. Skemaet opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer i projektet. Endvidere gemmes alle
væsentlige dokumenter for projektet i PROVIDER. Projekterne styres i henhold til GEUS’ Projekthåndbog.
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0287.png
Indkøb
Produkter og ydelser indkøbes i henhold til de specificerede krav i aftalen eller kontrakten.
Indkøb skal generelt finde sted hos underleverandører, der er registrerede i GEUS’ fortegnelse over godkend-
te leverandører. Indkøb sker efter de til enhver tid gældende regler – herunder i fornødent omfang som EU-
udbud eller udbud efter annoncering. Leverandører udvælges på grundlag af deres evne til at opfylde alle
specifikationer og kvalitetskrav og/eller ved udpegning af Moderniseringsstyrelsen i FM-aftaler (Finansmini-
steriet) og SKI-aftaler (Staten og Kommunernes Indkøbs Service). Godkendte leverandører genvurderes re-
gelmæssigt af Moderniseringsstyrelsen. GEUS indberetter negative erfaringer med leverandører til Moderni-
seringsstyrelsen.
Styring af produkter leveret af kunden
Leverer en kunde materialer eller ydelser, der indgår i GEUS’ slutprodukt til kunden, skal disse modtages og
håndteres efter samme procedurer som leverancer indkøbt direkte hos en leverandør. Beskadigede materia-
ler rapporteres til kunden.
Processtyring (sagsstyring)
Alle interne og eksterne ydelser, der påvirker kvaliteten af GEUS’ leverancer til en kunde, planlægges, udføres
og overvåges under styrede forhold.
Afdelingslederen er ansvarlig for, at egenskaber og kvalitetsmål er specificerede og opfyldes.
Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsmetoder, krav til værktøjer og personalekvalifikationer er
klarlagte og definerede, eventuelt beskrevet i arbejdsprocedurer, der fastlægger kriterier for den fag-
lige udførelse og standard.
Særlige processer skal i størst muligt omfang tilrettelægges og udføres efter skriftlige arbejdsprocedu-
rer. De i GEUS forekommende særlige processer defineres i systemproceduren for sagsstyring.
Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen, kapitel 12 (Vejledninger og bilag).
Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsudførelsen tilrettelægges, så krav til arbejdsmiljø og sikker-
hed bliver opfyldt, og at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med gældende normer og stan-
darder.
Afdelingslederen er ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes en kvalitetsplan med kontroller-
bare mål for de styringsaktiviteter, der er relevante for det enkelte projekt eller serviceydelse.
Hver enkelt medarbejder skal medvirke til, at eget arbejde opfylder de stillede krav, og at udførelse
sker i henhold til de givne arbejdsprocedurer.
Inspektion og prøvning
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at kontrol af produkter hvad enten det er data, rapporter, tjeneste-
ydelser m.v., udføres og registreres for ethvert projekt- og sagsforløb. Ansvaret kan delegeres ud til
kvalificeret personale.
– Leverancer fra underleverandører skal i videst muligt omfang kontrolleres. Kontrollen udføres efter
kvalitetsplanen for det enkelte projekt/sag.
– Slutkontrol skal vise, at alle specificerede kontroller er udført, at resultaterne viser overensstemmelse
med de specificerede krav, og at der foreligger godkendt dokumentation for dette.
Prøveregistrering og prøveopbevaring
Afdelingslederen udarbejder og vedligeholder om nødvendigt arbejdsprocedurer for, hvorledes prøver skal
håndteres og opbevares uden risiko for beskadigelse eller forringelse af kvalitet.
Uddannelse og træning
Afdelingslederen er ansvarlig for at identificere behov for og gennemføre uddannelse og træning af alle med-
arbejdere, hvis aktiviteter påvirker kvaliteten under produktion og installation/aflevering.
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0288.png
Hver afdelingsleder udarbejder og vedligeholder et uddannelsesprogram for afdelingens medarbejdere i for-
bindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale. Specielt for GEUS’ videnskabelige medarbejdere er
der registreret et CV, der også omfatter den videnskabelige produktion.
Service
Såfremt krav til kunde- eller produktservice er specificeret i aftalegrundlaget for en leverance, er afdelingsle-
deren ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes procedurer for udførelse og verifikation af opfyldelse
af kravene.
Forbedring af kvalitetsledelsessystemet
Det påhviler ledelsen/kvalitetsledelsen at behandle oplysninger om kundetilfredshed, produkternes overhol-
delse af krav, forhold vedrørende arbejdsprocesser og produkter med henblik på forbyggende handlinger og
forbedringer af kvalitetsledelsessystemet.
6.2 Styringsværktøjer
Dokument- og datastyring
Alle dokumenter og data, der er nødvendige for at gennemføre kvalitetsstyring efter kravene i GEUS kvalitets-
håndbog, skal styres i henhold til procedurer efter følgende principper:
Kvalitetshåndbogen holdes opdateret og findes i elektronisk form og er tilgængelig for alle medarbej-
dere på intranettet.
Som generel regel gælder, at alle dokumenter, der indgår i kvalitetshåndbogen, skal gennemgås og
godkendes af kvalitetsledelsen. Kvalitetsledelsen foretager alle opdateringer af håndbogen.
Arbejdsprocedurer, som udarbejdes til operationel brug inden for et afdelingsområde, skal gennem-
gås og godkendes af kvalitetsledelsen.
Den, der godkender et dokument, er endvidere ansvarlig for at gennemgå og godkende ændringer i
dokumentet. Den pågældende er også ansvarlig for, dels at gyldige udgaver af nødvendige dokumen-
ter er tilgængelige og implementerede overalt, hvor de skal bruges, principielt i elektronisk form, hvor
det er muligt, dels at forældede dokumenter bliver annulleret og fjernet fra brugsstederne.
Retningslinjerne for dokumentstyring finder også anvendelse i styring af alle relevante sagsdokumen-
ter hørende til et konkret projekt med leverancer til en kunde. Sagsdokumenter styres i GEUS’ journa-
liseringssystem (Captia).
Produktidentifikation og -sporbarhed
Materialer og produkter (rapporter, prøvemateriale m.v.) identificeres og mærkes entydigt for at sikre korrekt
anvendelse og sporbarhed i alle faser under produktion, oplagring, levering og installation.
Styring af inspektions-, måle- og prøvningsudstyr
Udstyr til brug for inspektion, måling og afprøvning skal være egnet, vedligeholdt og kalibreret. Enhver bruger
af måle- og prøvningsudstyr skal være fortrolig med dets korrekte anvendelse og behandling.
Der udarbejdes og vedligeholdes generelle procedurer for styring og registrering af måle- og prøvningsudstyr,
og for regelmæssig vedligeholdelse og kalibrering af udstyret og dokumentation heraf.
Afdelingslederen er ansvarlig for, at der kun benyttes registreret udstyr med godkendt vedligeholdelsesstatus,
og at der findes procedurer for bedømmelse, accept og dokumentation af måleresultaters gyldighed.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0289.png
Inspektions- og prøvningsstatus
Angivelse af inspektionsstatus finder sted ved registrering af de inspektioner, der udføres under produktions-
forløbet. Registreringerne viser, om en ydelse eller et produkt er "inspiceret og godkendt" eller "inspiceret og
ikke-godkendt". Registreringerne indgår i GEUS’ journaliseringssystem (Captia).
Afdelingslederen er ansvarlig for, at registreringerne bliver udført og eventuelt suppleret med en mærkning,
følgekort eller lignende, der tydeliggør, om et produkt er synet og godkendt til viderebehandling.
Styring af afvigende produkter
Produkter og dokumenter med afvigelser skal identificeres, om muligt fjernes fra produktionsstedet eller
mærkes, registreres og følges op på med henblik på videre dispositioner. Eventuelle fejlrettelser skal altid
inspiceres af kvalificeret, bemyndiget personale.
Korrigerende og forebyggende handlinger
Afdelingslederen skal sikre, at årsagen til afvigelser bliver analyseret og klarlagt, og at effektive korrigerende
handlinger, som forebygger gentagelse, bliver gennemført.
Analysen skal omfatte alle relevante arbejdsprocesser og baseres på registreringer vedrørende kvalitet, ser-
vicerapporter og klager fra kunder, dispensationer m.v. Nødvendige revisioner af arbejdsprocedurer gennem-
føres.
Styring af registreringer vedr. kvalitet
Alle observerede data, der viser, om specificerede kvalitetskrav er opfyldt, skal identificeres, indsamles, regi-
streres, opbevares og arkiveres i GEUS’ journaliseringssystem.
Såfremt det er specificeret i aftalegrundlaget med en kunde, skal disse registreringer være tilgængelige for
kunden i et aftalt tidsrum.
6.3 Styringsovervågning
Intern kvalitetsaudit
Kvalitetsledelsen udarbejder procedurer for udførelse af intern audit (revision) til verifikation af, at kvalitets-
styringssystemet efterleves i praksis og i overensstemmelse med det planlagte, og at det fungerer effektivt.
Den interne audit planlægges og gennemføres med faste intervaller, således at alle systemprocedurer i kvali-
tetshåndbogen bliver efterprøvet mindst 1 gang hvert 3. år.
Kvalitetsledelsen styrer planlægningen af audit. Den udvælger kvalificerede personer til at bistå med auditud-
førelsen i funktionsområder uden for deres eget.
Resultaterne af hvert audit registreres og forelægges for den respektive afdelingsleder, der er ansvarlig for
rettidig korrektion af påviste mangler og afvigelser. Alle auditregistreringer skal være tilgængelige for GEUS’
direktion.
12
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0290.png
7. Business Integrity Management System
Indledning
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) omfatter Business Integrity Policy, Code of Conduct
samt GEUS’ Kvalitetsledelsessystem (QMS).
7.1 BIMS
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) bygger på GEUS’ værdier, virksomhedskultur, vision og
mission, samt Personalestyrelsens vejledning ”God adfærd i det offentlige”.
De danner basis for GEUS og dets medarbejderes korrekte etiske adfærd overfor myndigheder, samarbejds-
partnere, leverandører, kunder og medarbejdere indbyrdes. Centrale elementer er respekt, tillid, integritet,
ansvarlighed, viden, kvalifikationer og gennemsigtighed.
En vigtig antagelse i GEUS’ BIMS er, at det ikke er muligt at nedskrive regler og procedurer for alle tænkelige
situationer, og dermed den antagelse, at GEUS’ medarbejdere er i stand til at optræde hensigtsmæssigt i situ-
ationer, hvor det er svært at bedømme, hvad der er ”rigtigt” eller ”forkert”.
7.2 Code of Conduct
GEUS’ Code of Conduct fastlægger værdier og principper for institutionen som selvstændig og uafhængig
forsknings- og rådgivningsinstitution med geologisk ekspertise på højeste niveau med særlig henblik på Dan-
mark og Grønland, samt geologisk rådgivning inden for natur, miljø, klima, energi og mineraler.
Code of Conduct fastlægger GEUS’ standard for god etisk adfærd til forebyggelse af uhæderlig eller korrupt
adfærd. God adfærd/opførsel gælder for alle GEUS’ medarbejdere i forholdet til GEUS’ samarbejdspartnere og
kunder.
BIMS og Code of Conduct er i sin helhed tilgængelig for alle GEUS’ medarbejdere via intranettet.
13
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0291.png
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
GEUS følger retningslinjer og mål udstukket for offentlige virksomheder.
GEUS’ strategi på området har fokus på nedbringelse af forbruget af el og varme. Der er ligeledes fokus på at
nedbringe papir- og vandforbruget og i videst muligt omfang genanvende affald.
I GEUS’ energihandlingsplan beskrives projekter og områder, som omhandler teknologisk og adfærdsregule-
rende initiativer. Forbedringer sker i et afbalanceret samspil med GEUS’ formål og opgaver.
Aktiviteter og miljømål bliver løbende beskrevet og justeret. Resultaterne offentliggøres årligt i ”GEUS ÅRS-
RAPPORT” som klimaregnskab og er tilgængelig på hjemmeside og intranet.
8.2 Ledelsesproces
Årsrapporten danner grundlag for yderligere tiltag på miljøområdet. Det gælder både nye initiativer og aktivi-
teter på igangværende områder og udvalgte miljøområder, det være sig fx bygninger og myndighedskrav un-
der skelen til tekniske og økonomiske muligheder.
Ledelsen er vedvarende opmærksom på mulige besparelser inden for energiområdet. Tiltag på energiområdet
har en generel karakter og vil som hovedregel berøre hele GEUS og alle medarbejdere.
8.3 Miljøproces
Der udføres regelmæssigt undersøgelser til forbedring af miljømæssige mål ud fra interne såvel som eksterne
mål og planer.
14
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0292.png
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
Arbejdsmiljøpolitik
Det er GEUS’ overordnede arbejdsmiljøpolitik at prioritere alle medarbejderes sundhed og sikkerhed højt og
sikre gode fysiske og psykiske arbejdsforhold.
Det sker blandt andet ved at give medarbejderne en arbejdsplads, der sikkerheds- og sundhedsmæssigt lever
op til de bedste standarder både teknisk og socialt. GEUS arbejder for arbejdsforhold, der er udviklende og
understøttende for arbejdsglæde og engagement for alle medarbejdere. Særlig opmærksomhed knytter sig til
arbejdsforhold, der kan indebære en særlig risiko som fx anvendelse af ny teknologi, laboratoriearbejde, la-
gerarbejde og feltarbejde. På alle områder tilstræbes at arbejdsmiljøarbejdet skal være forebyggende, så fysi-
ske og psykiske skader undgås.
GEUS’ arbejdsmiljøarbejde følger som minimum de af myndighederne fastsatte regler og lever op til Arbejds-
tilsynets henstillinger.
Arbejdsmiljøorganisation og varetagelse af området
Arbejdsmiljølederen og personalechefen varetager den daglige ledelse af arbejdsmiljøarbejdet i GEUS. Op-
bygningen af arbejdsmiljøorganisationen på GEUS opfylder de krav, der er givet i loven om arbejdsmiljø. Alle
medarbejdere er tilknyttet en eller flere arbejdsmiljøgrupper på GEUS.
GEUS har et Arbejdsmiljøudvalg – AMU, der består af en formand (Personalechefen), to arbejdslederrepræ-
sentanter, to arbejdsmiljørepræsentanter og en daglig arbejdsmiljøleder. Arbejdsmiljøudvalget afholder møde
hvert kvartal og endvidere efter behov.
Alle afdelinger har en valgt arbejdsmiljørepræsentant, og hvert af de 5 programområder har en udpeget ar-
bejdsmiljøleder. Arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten udgør en arbejdsmiljøgruppe. Derudover er
der tre arbejdsmiljøgrupper, der dækker hhv. udrustningen, feltarbejde til søs og feltarbejde i Grønland.
Arbejdsmiljøorganisationen - AMO, består af medlemmerne af AMU og arbejdsmiljøgrupperne. AMO afholder
2 årlige møder og derudover efter behov. Alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen gennemfører den
lovkrævede uddannelse.
Arbejdsmiljøgrupperne sørger for ”den daglige drift” af arbejdsmiljøet i deres konkrete områder. Arbejdsmil-
jørepræsentanten og arbejdslederen samarbejder om løsning af spørgsmål og problemer vedr. sundhed og
arbejdsmiljø.
Hvert andet år gennemføres en Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), og minimum hvert tredje år
gennemføres Arbejdspladsvurdering (APV). Disse undersøgelser omfatter tilfredsheden med ansættelsen, det
fysiske og det psykiske miljø. Resultaterne drøftes i Direktionen, Chefkredsen, de enkelte afdelinger, Samar-
bejdsudvalget, AMU og AMO med henblik på løsninger, justeringer og forbedringer.
Der afsættes midler i budgettet til arbejdsmiljøfremmende foranstaltninger. Det gælder blandt andet ergo-
nomiforhold, laboratorier (deres indretning og udstyr), computerudstyr og øvrige hjælpemidler, samt al lov-
bestemt uddannelse.
Sikkerheden omfatter endvidere bygning og lokaler, der er sikret mod uvedkommendes adgang ved nøglekort,
nøgler og koder, samt en omfattende sikring at GEUS’ datasystemer.
15
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0293.png
10. Referencesystem ISO 9001
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
0. Forord
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetsstyringssystem
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
4.5 Ledelsens evaluering
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
10. Referencesystem
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
ISO-9001:2008 reference
1, 3
5, 5.1
5.3
4, 4.1, 4.2
5
5, 4, 4.1
5, 5.1
5.1, 5.5
5.1, 5.5
5.6
4, 5, 6
4.1, 4.2, 5.4
6.2
5.6
8.2
4.2, 5.2
6, 6.1, 7
6.2, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 8.2, 8.4
4.2, 4.5, 7.5, 7.6, 8.3
8.2
SA 8000
-
-
5.2, 8.5, ISO 14001
-
-
-
5.1, 6.4, 8.5, DS/OHSAS 18001, Arb.tils. BEK.nr. 87
-
-
-
4.2
4.2
4.2
16
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0294.png
11. Log for GEUS Kvalitetshåndbog
Revisionsfortegnelse for kvalitetshåndbogens del 1
Dato for revision/initialer
Kapitel
0.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Rev. 1
Rev. 2
Rev. 3
Rev. 4
Rev. 5
Rev. 6
17
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0295.png
12. Vejledninger og bilag
Vejledninger
GEUS’ mission, værdier og vision (tilgængelig på intranettet)
GEUS Kvalitetshåndbog (tilgængelig på intranettet)
GEUS Business Integrity Management System – BIMS (tilgængelig på intranettet)
GEUS Projekthåndbog (tilgængelig på intranettet)
Projektbeskrivelse (tilgængelig på intranettet)
Projektværktøjer, flere vejledninger (tilgængelig på intranettet)
Indkøb og udbud (tilgængelig på intranettet)
Miljø og energi (tilgængelig på intranettet)
Sikringspolitik og sikringsinstruks (tilgængelig på intranettet)
Informationssikkerhed (tilgængelig på intranettet)
GEUS’ Arbejdsmiljøpolitik (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde på Grønland (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde til søs (tilgængelig på intranettet)
Jura og patenter (tilgængelig på intranettet)
Arbejdsprocedurer
Rapporter
Marin seismik
Logging
Sedimentlaboratoriet
Boreprøve laboratoriet
Kemilaboratoriet bjergartsanalyse
Uorganisk geokemisk laboratorium
Organisk geokemisk laboratorium
Miljøkemisk laboratorium
CFC laboratorium
SEM laboratorium
Laboratorium for kerneanalyse
Geografiske Informations Systemer (GIS)
Databanker ZEUS
Databanker SAMBA
Databanker generelt
Udrustning
Kontraktblanket
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0296.png
FORSIDE til trykt udgave GEUS Særudgivelse eller GEUS rapportserie
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
Kvalitetssystem efter DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-309-4
19
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0297.png
-- AKT 1817120 -- BILAG 9 -- [ Bilag 6 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606 ] --
1
KVALITETSSTYRING AF FAGLIG RÅDGIVNING VED
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI, AARHUS UNIVERSITET
Evt. undertite
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0298.png
2
1 Kvalitetsstyring af faglig rådgivning ved DCE
Faglig rådgivning ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) er
omfattet af et kvalitetsstyringsstyringssystem, som er opbygget efter principperne i ISO-9001
Krav til kvalitetsledelsessystemer. Kvalitetsstyringssystemet har sit ophæng i Kvalitetssikringen
af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning ved Aarhus Universitet.
Kvalitetsstyringen af den faglige rådgivning ved DCE omfatter en række foranstaltninger og
procedurer, som skal bidrage til at sikre den faglige kvalitet af DCE’s rådgivning.
Kvalitetsstyringssystemet er detaljeret beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr.
miljø og energi og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi. Teknisk del (del 2A)”.
1.1
Faglig rådgivning, forudsætninger
Forud for DCE’s tilsagn om løsning af en rådgivningsopgave sikres det, at:
der er tale om en faglig opgave. Hvis dele af opgaven har et politisk eller administrativt
indhold, skal det være muligt tydeligt at adskille dette, således at det kun er den faglige
del af opgaveløsningen, DCE bidrager til
opgavens indhold og problemstilling er klart og entydigt formuleret for at imødegå
eventuel konflikt herom i forbindelse med opgaveløsningen
der er de fornødne ressourcer til rådighed for løsning af opgaven inden for den fastsatte
tid.
1.2
Faglige kompetencer
Faglig rådgivning ved DCE er forskningsbaseret og varetages primært af institutterne for
Bioscience og Miljøvidenskab. Aarhus Universitet sikrer, at de faglige forudsætninger for
løsning af rådgivningsopgaver inden for DCE’s kompetenceområder er til stede ved at
ansætte medarbejdere inden for stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved
universiteter.
Aarhus Universitets medarbejdere deltager i en lang række nationale og især internationale
forskningsprojekter, hvorved det sikres, at de nyeste forskningsresultater af høj international
kvalitet er til stede ved løsning af rådgivningsopgaver.
Derudover sker der en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne som bidrager til
faglig rådgivning ved DCE, dels ved interne og eksterne kurser, og dels ved at inddrage såvel
erfarne som mindre erfarne medarbejdere i opgaveløsning med henblik på
erfaringsudvikling.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0299.png
3
1.3
Projektstyring
Projektstyring i forbindelse med rådgivningsopgaver sker med brug af Aarhus Universitets
økonomistyringssystem, samt projektstyringssystemet ARS.
Rådgivningsopgaver i regi af DCE oprettes i projektstyringssystemet ARS som projekter med
fordeling af timetallet allokeret til opgaven på de involverede medarbejdere og med
angivelse af aftalte milepæle i overensstemmelse med opgavens tidsplan.
Medarbejderne registrerer deres tidsforbrug på opgaven i projektstyringssystemet ARS.
Opgavens fremdrift drøftes ved kvartalsvise budgetopfølgninger, hvor projektledere
foretager vurderinger af fremdriften i projekterne sammenholdt med tidsforbruget, hvorefter
opdatering af budgetter foretages med ansvar over for institutledelsen.
Ved opgaver, som har en varighed, der ikke gør det relevant med kvartalsvise
fremdriftsvurderinger, er det projektlederens ansvar at sikre sammenhæng mellem opgavens
fremdrift i forhold til den aftalte tidsplan og ressourceforbrug.
1.4
Fordeling af ansvar
Institutlederen i det institut, hvor en konkret opgave med faglig rådgivning udføres, har det
overordnede ansvar for opgaven. Projektlederen refererer til institutlederen. Institutlederen
kan have uddelegeret ansvaret til en viceinstitutleder, og projektlederen refererer da til
viceinstitutlederen.
Større rådgivningsopgaver udføres normalt af et team sammensat af flere medarbejdere. Der
kan være medarbejdere fra flere institutter involveret for at sikre, at opgaven løses med de
bedste faglige kompetencer for den konkrete opgave. Opgaven er ”hjemmehørende” i det
institut, hvor projektlederen har organisatorisk ophæng.
I tilfælde af konflikt om opgaveløsningen mellem rekvirenten af DCE’s rådgivning og Aarhus
Universitets medarbejdere, er medarbejderne forpligtet til at orientere ledelsen, og i
samarbejde med ledelsen håndtere konflikten.
1.5
Faglig kvalitetssikring
Faglig kvalitetssikring er en integreret del af DCE’s faglige rådgivning og omfatter således al
faglig rådgivning.
Det er instituttet, som udfører den faglige rådgivning, der er ansvarlig for den faglige
kvalitetssikring af produktet. DCE foretager en kvalitetssikring, som skal sikre at produktet er i
overensstemmelse med det rekvirerede og i konsistens med anden faglig rådgivning fra
DCE.
Den faglige kvalitetssikring foretages af en fagfælle med den nødvendige faglige
kompetence. I forbindelse med tilrettelæggelse af opgaveløsningen tages der stilling til,
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0300.png
4
hvem der skal forestå den faglige kvalitetssikring. Det anføres på produktet af rådgivningen,
hvem der har forestået den faglige kvalitetssikring. Navnet anføres i rapporter på databladet
og i notater i selve notatet.
Ved større opgaver eller manglende intern ekspertise kan det være relevant eller nødvendigt
at inddrage eksternt review i den faglige kvalitetssikring. Dette vil i givet fald indgå i aftalen
om opgaven.
Hvis rådgivningsopgaven omfatter kemiske analyser, vil kvalitetssikringen af disse ske i
overensstemmelse med DCE’s akkreditering heraf, hvad enten analyserne er omfattet af
akkrediteringen eller ej (DANAK akkrediteringsnummer 411). Kvalitetsstyringen af
akkrediteret prøvning er beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr. miljø og energi
og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetshåndbog – akkrediteret
prøvning. Teknisk del (del 2B)”. Kvalitetsstyringen af akkrediteret prøvning er i
overensstemmelse med kravene i ISO 17025 Generelle krav til prøvnings- og
kalibreringslaboratoriers kompetence.
1.6
Dokumenthåndtering
Post til DCE modtages som udgangspunkt via DCE, AU’s hovedpostkasse:
[email protected].
DCE-
centerenhed er ansvarlig for hovedpostkassen og sørger for journalisering og videresendelse
til den rette medarbejder. Hvis post vedrørende en rådgivningsopgave sendes direkte til en
medarbejder, er medarbejderen forpligtet til at orientere DCE- centerenheden, samt sikre
journalisering.
Korrespondance vedrørende en rådgivningsopgave og anden sagsrelevant materiale
journaliseres i Aarhus Universitets journalsystem Captia. Til anden sagsrelevant materiale
henregnes bl.a. eventuelle ændringer eller tilføjelser til aftalen om en opgave,
dokumentation for konklusioner i produktet samt kvalitetssikringsplanen.
1.7
Datalagring
Aarhus Universitet har politik, regler og procedurer vedrørende IT-sikkerhed. Disse er
beskrevet Aarhus Universitets Informationssikkerhedshåndbog.
Aarhus Universitets IT-organisation stiller de IT-services og faciliteter, som er nødvendige for
at understøtte opgaverne i institutter og nationale centre, til rådighed. IT-organisationen
består af tre søjler:
Service og support
Drift og teknologi
System og udvikling.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0301.png
5
1.8
Offentliggørelse af resultater og produkter
Resultater og produkter af DCE’s faglige rådgivning offentliggøres på centrets hjemmeside,
medmindre andet er aftalt med rekvirenten af den faglige rådgivning. I forbindelse med en
aftale om løsning af en rådgivningsopgave aftales følgende vedrørende offentliggørelse:
hvad er produktet (rapport, notat eller andet)
hvem er ansvarlig for offentliggørelse
tidsplan for offentliggørelse
hvem skal orienteres i forbindelse med offentliggørelse.
Produkter af DCE’s rådgivning udarbejdes som udgangspunkt som en ”videnskabelig
rapport”, ”teknisk rapport” eller ”faglig redegørelse” (notat).
Ved udarbejdelse af en rapport dokumenteres kvalitetssikringen heraf i en rapportmanchet.
Kvalitetssikring af rapporter omfatter intern og/eller ekstern faglig kommentering afhængig
af rapporttypen, korrekturlæsning og kvalitetssikring af opsætning og layout. Inden
fremsendelse og offentliggørelse af et produkt godkendes den i det institut, hvor den er
udarbejdet, og i DCE centerenheden. Rapportudgivelsen omtales i DCE’s nyhedsbrev.
1.9
Vedligeholdelse af kvalitetsstyringen
Kvalitetsstyringen er opbygget med henblik på løbende forbedring. Redskaber til denne
forbedring er:
Opfølgning på identificerede fejl med afhjælpende handling, som retter op på fejlen, og
ændring eller indførelse af procedure med henblik på at forhindre, at fejlen gentager sig
Identificering af potentielle fejl og ændring eller indførelse af procedure med henblik på
at forhindre, at fejlen opstår
Vurdering af kundetilfredshed med henblik på at identificere eventuelle muligheder for
at forbedre kvalitetsstyringen.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
17-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Mads H Odgaard ([email protected])
Pause på underskrivelsen af kontrakt
46
1818416
1
2014 - 7578
Anders Fink
Aktdokument
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0303.png
-- AKT 1818416 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Mads H Odgaard ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Pause på underskrivelsen af kontrakt
17-08-2015 21:28:38
Kære Mads
Total har her til aften offentliggjort at de stopper med at bore i Nordjylland pga et for tyndt skifergaslag.
Naturstyrelsen vil derfor gerne at underskrivelsen af kontrakten om skifergasundersøgelsen sættes på pause indtil det 
vides om det er relevant at få den udarbejdet.
Lad os tales ved i morgen formiddag.
Vh
Anders Fink 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
18-08-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
RE: Pause på underskrivelsen af kontrakt
108
1819149
1
2014 - 7578
RE Pause på underskrivelsen af kontrakt (MIM Id nr. 1818416)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0305.png
-- AKT 1819149 -- BILAG 1 -- [ RE Pause på underskrivelsen af kontrakt (MIM Id nr. 1818416) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Pause på underskrivelsen af kontrakt
18-08-2015 11:28:14
Kære Anders
 
Tak for samtalen her til formiddag.
 
Vi er naturligvis indforstået med, at underskrivelsen af kontrakten sæ es på pause ind l det vides, om det er 
relevant for jer at få den udarbejdet.
 
Vi vil dog gerne benytte lejligheden til at minde om, at tidsplanen i tilbuddet
har som forudsætning, at kontrakten 
er underskrevet af GEUS, DCE, DTU og Naturstyrelsen, Miljøministeriet senest mandag den 24. august 2015.
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
From:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sent:
17. august 2015 21:29
To:
Mads H Odgaard
Subject: Pause på underskrivelsen af kontrakt (MIM Id nr.: 1818416)
 
Kære Mads
 
Total har her til aften offentliggjort at de stopper med at bore i Nordjylland pga et for tyndt skifergaslag.
 
Naturstyrelsen vil derfor gerne at underskrivelsen af kontrakten om skifergasundersøgelsen sættes på pause indtil det 
vides om det er relevant at få den udarbejdet.
 
Lad os tales ved i morgen formiddag.
 
Vh
Anders Fink 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
18-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) ([email protected])
Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
48
1819212
1
2014 - 7578
Anders Fink
Aktdokument
Bestilling #13566 (Departementet)
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
05-04-2016
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0307.png
-- AKT 1819212 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Bestilling -
Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) ([email protected])
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
18-08-2015 12:00:46
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet).xml; Bestilling #13566 (Departementet).pdf; Beslutning om 
fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse.doc; 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0308.png
-- AKT 1819212 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet) ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)'.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0309.png
-- AKT 1819212 -- BILAG 3 -- [ Bestilling #13566 (Departementet) ] --
Bestilling #13566 (Departementet)
Oprettet:
Sendt:
Frist:
Bestillingstype(r):
Bestillingsbeskrivelse:
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
18-08-2015 kl: 14:00
Andet, Materiale uden forklæde
Kære NST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet. 
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det 
belyser sagen. Det er vigtigt, at det står helt klart, hvad Totals muligheder er for at kunne 
fortsætte med prøveboringer et andet sted og at NST's indstilling fremgår helt klart.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager:
Bestilling -
Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, 
haste))
Ja
Anders Fink (Natur & plan)
[email protected] ([email protected])
Synlig for enhed:
Returnér til:
Bidragsydere:
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0310.png
-- AKT 1819212 -- BILAG 4 -- [ Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse ] --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om fortsættelse af
DTU’s skifergasundersøgelse pba.
Totals
udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har funder skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland. Licensen udløber ved
udgangen af 2016. Selskabet oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets
overvejelser, hvorvidt en eventuel ny prøveboring kan gennemføres inden for en
”rimelig tidsramme”.
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning
kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til den
igangværende
boring i Dybvad.
Frederikshavn Kommune er derfor VVM-myndighed for en eventuel ny første fase
fase prøveboring i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men vurderer, at en sådan
tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold for
miljøgodkendelse.
Dybdeprøveboringer kendes normalt ikke for VVM-pligtige, og embedsværket i
Frederikshavn Kommune indstillede da også i sin tid, at prøveboringen i Dybvad
ikke var VVM-pligtig. Byrådet valgte dog, at prøveboringen var VVM-pligtig. Visse
nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter skifergas og
må forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total ønsker at prøvebore hos
dem. Hvis en ny prøveboring skal igennem en sådan proces er det ifølge NST
yderst tvivlsom, at det er muligt at gennemføre og afslutte en prøveboring inden
licensen udløber ved udgangen af 2016.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt
usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (indvinding) boring, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere har
behov for skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte indstiller
NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt. betaler NST og
EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0311.png
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da den vil kunne levere relevant information til EFKMIN
til evt. fremtidig brug. EFKMIN mener ikke, at behovet for en bred undersøgelse
om skifergas, herunder miljøspørgsmål, har ændret sig med Totals udmelding, da
staten skal tage stilling til udstedelsen af eventuelle nye licenser til efterforskning
og indvinding af skifergas, som i 2012 blev sat i bero. EFK-ministeren har udtalt,
at en sådan beslutning skal tages på baggrund af erfaringerne fra Dybvad,
internationale erfaringer og den nationale videnskabelige undersøgelse, som DTU
står for.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning. Ifølge den opdaterede projektbeskrivelse skal den endelige
rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016. Det er aftalt med DTU, at det skal
afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen skal gennemføres eller ej.
Kommentar [anfin1]:
ANFIN tjekker
m EFKMIN
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
18-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Bestilling - Miljøstyrelsen ([email protected])
Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
49
1819243
1
2014 - 7578
Anders Fink
Aktdokument
Bestilling #13568 (Departementet)
Bestilling #13566 (Departementet)
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
05-04-2016
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0313.png
-- AKT 1819243 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Bestilling -
Miljøstyrelsen ([email protected])
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
18-08-2015 12:03:12
Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet).xml; Bestilling #13568 (Departementet).pdf; Datafil må ikke 
slettes #13566 (Departementet).xml; Bestilling #13566 (Departementet).pdf; Beslutning om fortsættelse af DTU's 
skifergasundersøgelse.doc; 
  
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bestilling -
Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) ([email protected])
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
18-08-2015 12:00:46
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0314.png
-- AKT 1819243 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet) ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet)'.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0315.png
-- AKT 1819243 -- BILAG 3 -- [ Bestilling #13568 (Departementet) ] --
Bestilling #13568 (Departementet)
Oprettet:
Sendt:
Frist:
Bestillingstype(r):
Bestillingsbeskrivelse:
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
18-08-2015 kl: 14:30
Andet, Materiale uden forklæde
Kære MST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet. 
Notatet er også sendt til NST, som forventes at have de fleste bmk. til det, men jeg vil 
gerne have jeres evt. bmk eller tilføjelser 
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det 
belyser sagen.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager:
Synlig for enhed:
Returnér til:
Bidragsydere:
Bestilling -
Miljøstyrelsen (Bestilling - Miljøstyrelsen)
Ja
Anders Fink (Natur & plan)
[email protected] ([email protected])
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0316.png
-- AKT 1819243 -- BILAG 4 -- [ Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet) ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)'.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0317.png
-- AKT 1819243 -- BILAG 5 -- [ Bestilling #13566 (Departementet) ] --
Bestilling #13566 (Departementet)
Oprettet:
Sendt:
Frist:
Bestillingstype(r):
Bestillingsbeskrivelse:
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
18-08-2015 kl: 14:00
Andet, Materiale uden forklæde
Kære NST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet. 
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det 
belyser sagen. Det er vigtigt, at det står helt klart, hvad Totals muligheder er for at kunne 
fortsætte med prøveboringer et andet sted og at NST's indstilling fremgår helt klart.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager:
Bestilling -
Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, 
haste))
Ja
Anders Fink (Natur & plan)
[email protected] ([email protected])
Synlig for enhed:
Returnér til:
Bidragsydere:
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0318.png
-- AKT 1819243 -- BILAG 6 -- [ Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse ] --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om fortsættelse af
DTU’s skifergasundersøgelse pba.
Totals
udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har funder skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland. Licensen udløber ved
udgangen af 2016. Selskabet oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets
overvejelser, hvorvidt en eventuel ny prøveboring kan gennemføres inden for en
”rimelig tidsramme”.
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning
kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til den
igangværende
boring i Dybvad.
Frederikshavn Kommune er derfor VVM-myndighed for en eventuel ny første fase
fase prøveboring i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men vurderer, at en sådan
tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold for
miljøgodkendelse.
Dybdeprøveboringer kendes normalt ikke for VVM-pligtige, og embedsværket i
Frederikshavn Kommune indstillede da også i sin tid, at prøveboringen i Dybvad
ikke var VVM-pligtig. Byrådet valgte dog, at prøveboringen var VVM-pligtig. Visse
nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter skifergas og
må forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total ønsker at prøvebore hos
dem. Hvis en ny prøveboring skal igennem en sådan proces er det ifølge NST
yderst tvivlsom, at det er muligt at gennemføre og afslutte en prøveboring inden
licensen udløber ved udgangen af 2016.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt
usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (indvinding) boring, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere har
behov for skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte indstiller
NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt. betaler NST og
EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0319.png
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da den vil kunne levere relevant information til EFKMIN
til evt. fremtidig brug. EFKMIN mener ikke, at behovet for en bred undersøgelse
om skifergas, herunder miljøspørgsmål, har ændret sig med Totals udmelding, da
staten skal tage stilling til udstedelsen af eventuelle nye licenser til efterforskning
og indvinding af skifergas, som i 2012 blev sat i bero. EFK-ministeren har udtalt,
at en sådan beslutning skal tages på baggrund af erfaringerne fra Dybvad,
internationale erfaringer og den nationale videnskabelige undersøgelse, som DTU
står for.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning. Ifølge den opdaterede projektbeskrivelse skal den endelige
rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016. Det er aftalt med DTU, at det skal
afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen skal gennemføres eller ej.
Kommentar [anfin1]:
ANFIN tjekker
m EFKMIN
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
18-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Korup, Yvonne ([email protected])
Vs: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
50
1819253
1
2014 - 7578
Anders Fink
Aktdokument
Bestilling #13568 (Departementet)
Bestilling #13566 (Departementet)
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet)
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
05-04-2016
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0321.png
-- AKT 1819253 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Korup, Yvonne ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Vs: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
18-08-2015 12:04:47
Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet).xml; Bestilling #13568 (Departementet).pdf; Datafil må ikke 
slettes #13566 (Departementet).xml; Bestilling #13566 (Departementet).pdf; Beslutning om fortsættelse af DTU's 
skifergasundersøgelse.doc; 
Kære Yvonne
Jeg har netop sendt denne bestilling til MST på en lyn-gennemgang
af notat til departementschefen, som jeg gerne vil
have jeres evt. bmk. til.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected] l www.mfvm.dk
 
 
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bestilling -
Miljøstyrelsen ([email protected])
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
18-08-2015 12:03:12
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bestilling -
Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) ([email protected])
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
18-08-2015 12:00:46
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0322.png
-- AKT 1819253 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet) ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13568 (Departementet)'.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0323.png
-- AKT 1819253 -- BILAG 3 -- [ Bestilling #13568 (Departementet) ] --
Bestilling #13568 (Departementet)
Oprettet:
Sendt:
Frist:
Bestillingstype(r):
Bestillingsbeskrivelse:
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
18-08-2015 kl: 14:30
Andet, Materiale uden forklæde
Kære MST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet. 
Notatet er også sendt til NST, som forventes at have de fleste bmk. til det, men jeg vil 
gerne have jeres evt. bmk eller tilføjelser 
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det 
belyser sagen.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager:
Synlig for enhed:
Returnér til:
Bidragsydere:
Bestilling -
Miljøstyrelsen (Bestilling - Miljøstyrelsen)
Ja
Anders Fink (Natur & plan)
[email protected] ([email protected])
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0324.png
-- AKT 1819253 -- BILAG 4 -- [ Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet) ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)'.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0325.png
-- AKT 1819253 -- BILAG 5 -- [ Bestilling #13566 (Departementet) ] --
Bestilling #13566 (Departementet)
Oprettet:
Sendt:
Frist:
Bestillingstype(r):
Bestillingsbeskrivelse:
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
18-08-2015 kl: 14:00
Andet, Materiale uden forklæde
Kære NST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet. 
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det 
belyser sagen. Det er vigtigt, at det står helt klart, hvad Totals muligheder er for at kunne 
fortsætte med prøveboringer et andet sted og at NST's indstilling fremgår helt klart.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager:
Bestilling -
Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, 
haste))
Ja
Anders Fink (Natur & plan)
[email protected] ([email protected])
Synlig for enhed:
Returnér til:
Bidragsydere:
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0326.png
-- AKT 1819253 -- BILAG 6 -- [ Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse ] --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om fortsættelse af
DTU’s skifergasundersøgelse pba.
Totals
udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har funder skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland. Licensen udløber ved
udgangen af 2016. Selskabet oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets
overvejelser, hvorvidt en eventuel ny prøveboring kan gennemføres inden for en
”rimelig tidsramme”.
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning
kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til den
igangværende
boring i Dybvad.
Frederikshavn Kommune er derfor VVM-myndighed for en eventuel ny første fase
fase prøveboring i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men vurderer, at en sådan
tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold for
miljøgodkendelse.
Dybdeprøveboringer kendes normalt ikke for VVM-pligtige, og embedsværket i
Frederikshavn Kommune indstillede da også i sin tid, at prøveboringen i Dybvad
ikke var VVM-pligtig. Byrådet valgte dog, at prøveboringen var VVM-pligtig. Visse
nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter skifergas og
må forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total ønsker at prøvebore hos
dem. Hvis en ny prøveboring skal igennem en sådan proces er det ifølge NST
yderst tvivlsom, at det er muligt at gennemføre og afslutte en prøveboring inden
licensen udløber ved udgangen af 2016.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt
usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (indvinding) boring, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere har
behov for skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte indstiller
NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt. betaler NST og
EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0327.png
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da den vil kunne levere relevant information til EFKMIN
til evt. fremtidig brug. EFKMIN mener ikke, at behovet for en bred undersøgelse
om skifergas, herunder miljøspørgsmål, har ændret sig med Totals udmelding, da
staten skal tage stilling til udstedelsen af eventuelle nye licenser til efterforskning
og indvinding af skifergas, som i 2012 blev sat i bero. EFK-ministeren har udtalt,
at en sådan beslutning skal tages på baggrund af erfaringerne fra Dybvad,
internationale erfaringer og den nationale videnskabelige undersøgelse, som DTU
står for.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning. Ifølge den opdaterede projektbeskrivelse skal den endelige
rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016. Det er aftalt med DTU, at det skal
afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen skal gennemføres eller ej.
Kommentar [anfin1]:
ANFIN tjekker
m EFKMIN
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
18-08-2015
Kjeldsen, Stig ([email protected]) Sendt af Stig Kjeldsen: [email protected]
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
talepinde som er lagt til ministeren
109
1819351
1
2014 - 7578
talepinde som er lagt til ministeren
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0329.png
-- AKT 1819351 -- BILAG 1 -- [ talepinde som er lagt til ministeren ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Kjeldsen, Stig ([email protected])
talepinde som er lagt til ministeren
18-08-2015 12:13:15
Ministeren kan anvende nedenstående pressepinde ved evt. henvendelse til pressen. 
 
Jeg har fået oplyst, at boringen i Vendsyssel er nået igennem skiferlaget, og at der er fundet gas i skiferlaget. 
Skiferlaget er dog tyndere end forventet, og det vurderes ikke økonomisk rentabelt at indvinde gassen. Derfor ønsker Total 
og Nordsøfonden at lukke boringen. 
 
Boringen i Nordjylland har bidraget med nyttig viden om efterforskning af gas fra skiferlag. Samtidig har jeg noteret mig,
at der har været en del protester undervejs. Det giver mig naturligvis stof til eftertanke. 
 
Regeringen støtter den midlertidige pause for udstedelse af tilladelser til efterforskning af skifergas, der er indført for at 
undersøge muligheden for at fremme en produktion af skifergas, der kan ske sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt. 
 
Erfaringerne fra Nordjylland er, sammen med et kommende nyt nationalt studie og nye internationale analyser, vigtige
indspil til evalueringen af, om der er baggrund for at udstede nye tilladelser til efterforskning efter skifergas.
 
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
18-08-2015
Kjeldsen, Stig ([email protected]) Sendt af Stig Kjeldsen: [email protected]
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
info lagt til vores DC
110
1819359
1
2014 - 7578
info lagt til vores DC
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0331.png
-- AKT 1819359 -- BILAG 1 -- [ info lagt til vores DC ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Kjeldsen, Stig ([email protected])
info lagt til vores DC
18-08-2015 12:18:23
Hvorfor Totals melding fra vores perspek v ikke influerede på (og ikke var blevet koblet  l) behovet for 
studiet:
 
Ift. den eksisterende licens:
Total har fundet skifer og har fundet skifergas, blot ikke under forhold (reservoirforhold og
lagtykkelse), der har opfyldt selskabets forventninger, hvorfor denne konkrete prøveboring lukkes. 
l
De e udelukker ikke, at forholdene er anderledes på andre lokaliteter, og at evt. andre 
efterforskningsboringer kunne ende op med en beslutning om frakturering.
l
Total har stadig licens og mulighed for at søge om  lladelse  l andre e erforskningsboringer i 
området. 
l
Evt. tilladelser fra ENS (boretilladelser) til en ny efterforskningsboring vil kunne gives med relativt kort
sagsbehandling.
l
Evt. andre  lladelser fra miljømyndigheder (f.eks. VVM) er selvsagt MFVM's ressort, men det skal vel i 
givet fald undersøges om en ny, men stort set iden sk prøveboring under noget nær iden ske forhold, 
vil åbne mulighed for en mindre  dskrævende proces end for den første prøveboring. 
l
Total kunne også vælge at søge om VVM  lladelse, hvor både boreprocessen og frakturering indgik. 
Det er ikke noget i lovgivningen, der er til hinder for. Det er dog klart at en evt. ny boring vil tage tid at
planlægge, men VVM-anmeldelse og planlægning kan godt foregå parallelt.
Ift. moratorium og den bebudede evaluering og regeringsbeslutning:
l
l
l
l
 
Som baggrund for en kommende evaluering og regeringsbeslutning vedr. pausen for nye tilladelser,
vurderes der uændret at være behov for en uvildig videnskabelig udredning af interna onal viden om 
skifergas relateret til en dansk kontekst (hvor
”… primært fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i 
den dansk kontekst
… ”). Det forekommer uvist, om det  lstrækkelige grundlag for en e erfølgende 
regeringsbeslutning vil være  l stede, såfremt studiet ikke gennemføres som planlagt af de 
specificerede områder. 
Ra onalet for at MFVM er opdragsgiver på studiet, og ikke EFKM, er at studiet skal belyse evt. 
miljømæssige påvirkninger fra skifergasak viteter i en dansk kontekst, og derfor deres ressort. 
Det er NST(MFVM), der er rekvirent på studiet jf. ressortansvar henset  l, at EFKM varetager de 
ressourcemæssige interesser, og derved også de økonomiske ved en evt. skifergasproduk on. 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
18-08-2015
NST - Direktionen - Ministersager ([email protected]) Sendt af Thomas Skovgaard
Mortensen: [email protected]
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS: Bestilling: Notat om
fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
111
1819655
1
2014 - 7578
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS Bestilling Notat om
fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1819212)
Bilag 1 - Bemærkning fra DEP
Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet)
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_NST bem -
endelig
Bemærkninger til sagsbehandler i DEP
Forelæggelse uden forklæde
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
05-04-2016
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0333.png
-- AKT 1819655 -- BILAG 1 -- [ [Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS Bestilling Notat om fort… --
Til:
Cc:
Anders Fink ([email protected])
NST - Elektroniske ministersager ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Jantzen, Emilie ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Jørgensen, Kenneth Bo ([email protected])
Fra:
NST - Direktionen - Ministersager ([email protected])
Titel:
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU 
skifergasundersøgelse
Sendt:
18-08-2015 13:44:21
Bilag:
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet).xml; Bilag 1 - Bemærkning fra DEP.htm; Bilag 2 -
Bestilling
#13566 (Departementet).pdf; bilag 1 -
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_NST bem -
endelig.doc; Bemærkninger til sagsbehandler i DEP.txt; Forelæggelse uden forklæde.txt; 
Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet).pdf Bilag 1 -
   Datafil må ikke sle
es #13566 (Departementet).XML
Bemærkning fra DEP.HTM
bilag 1 -
Beslutning om fortsæ else af DTU's skifergasundersøgelse_NST bem 
-
Forelæggelse uden forklæde.txt
endelig.doc
Bemærkninger  l sagsbehandler i DEP.txt
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0334.png
-- AKT 1819655 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet) ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)'.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0335.png
-- AKT 1819655 -- BILAG 3 -- [ Bilag 1 - Bemærkning fra DEP ] --
 
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. august 2015 12:01
Til:
NST - Direktionens postkasse
Cc:
NST - Direktionens postkasse; Nina Hanne Holst
Emne: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1819212)
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0336.png
-- AKT 1819655 -- BILAG 4 -- [ Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet) ] --
Bestilling #13566 (Departementet)
Oprettet:
Sendt:
Frist:
Bestillingstype(r):
Bestillingsbeskrivelse:
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
18-08-2015 kl: 14:00
Andet, Materiale uden forklæde
Kære NST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet. 
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det 
belyser sagen. Det er vigtigt, at det står helt klart, hvad Totals muligheder er for at kunne 
fortsætte med prøveboringer et andet sted og at NST's indstilling fremgår helt klart.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager:
Bestilling -
Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, 
haste))
Ja
Anders Fink (Natur & plan)
[email protected] ([email protected])
Synlig for enhed:
Returnér til:
Bidragsydere:
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0337.png
-- AKT 1819655 -- BILAG 5 -- [ bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_NST bem - en… --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om fortsættelse af
DTU’s skifergasundersøgelse pba.
Totals
udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har funder skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland. Licensen udløber ved
udgangen af 2016. Selskabet oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets
overvejelser, hvorvidt en eventuel ny prøveboring kan gennemføres inden for en
”rimelig tidsramme”.
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning
kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til
ændringer i
den
igangværende
boring i
Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor
fortsat
VVM-myndighed for en
eventuel ny første fase
fase
prøveboring
uden frakturering
i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men vurderer, at en sådan
tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold for
stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.miljøgodkendelse.
Dybdeprøveboringer
kendes normalt ikke forer som udgangspunkt kun
VVMscreenings-pligtige og ikke direkte VVM-pligtige,
og embedsværket i
Frederikshavn Kommune indstillede da også i sin tid, at prøveboringen i Dybvad
ikke var VVM-pligtig. Byrådet
valgte traf
dog
beslutning om,
at prøveboringen var
VVM-pligtig.
Baggrunden herfor var primært en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen
fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-effekten), risikoen for påvirkning af
grundvandet, boremudderets karakter og borepladsens omfang og betydning ift.
omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må
ligeledes
forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring
skal igennem en sådan
procesdømmes VVM-pligtig,
er det ifølge NST yderst tvivlsomt,
atom
det er muligt
at gennemføre og afslutte en prøveboring inden licensen udløber
ved udgangen afi
juni
2016,
da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en VVM-
redegørelse normalt er omkring et år til halvandet.
Kommentar [nihho1]:
Hvem
vurderer det?
Kommentar [anvra2]:
Der er ikke
krav om en miljøgodkendelse til en
prøveboring.
Kommentar [nihho3]:
Har
omformuleret her, da jeg ikke har
statistik på, om de vitterlig aldrig før er
kendt VVM-pligtige
det er blot den
info jeg har fået mundtligt fra ENS.
Kommentar [nihho4]:
Det er den
skæring der har fremgået af pressen
bør evt. tjekkes med Energistyrelsen
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0338.png
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt
usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding
med frakturering)
boring
i den nærmeste
fremtid,
hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere har
et særskilt
behov for
skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte, indstiller NST, at
EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt. betaler NST og EFKMIN hhv.
10,9
og 0,7 mio. kr.
mens MFVM dep. betaler 0,1 mio. Derudover har NST en
option for at indkøbe rådgivning for yderligere 0,1 mio. kr. i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da den vil kunne levere relevant information til EFKMIN
til evt. fremtidig brug. EFKMIN mener ikke, at behovet for en bred undersøgelse
om skifergas, herunder miljøspørgsmål, har ændret sig med Totals udmelding, da
staten skal tage stilling til udstedelsen af eventuelle nye licenser til efterforskning
og indvinding af skifergas, som i 2012 blev sat i bero. EFK-ministeren har udtalt,
at en sådan beslutning skal tages på baggrund af erfaringerne fra Dybvad,
internationale erfaringer og den nationale videnskabelige undersøgelse, som DTU
står for.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning
med Naturstyrelsens underskrift.
Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Kommentar [nihho5]:
Den tidligere
miljøminister Kirsten Brosbøl har
besvaret bl.a. dette FT-spørgsmål om
undersøgelsen:
http://www.ft.dk/samling/20141/almd
el/MIU/spm/424/index.htm
Dertil kom miljøministeren i PM også
med en udtalelse om igangsættelsen:
http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirst
en-brosboel-overtager-ansvar-for-
efterforskning-af-skifergas/
Kommentar [anfin6]:
ANFIN tjekker
m EFKMIN
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0339.png
-- AKT 1819655 -- BILAG 6 -- [ Bemærkninger til sagsbehandler i DEP ] --
NST's bemærkninger er direktionsgodkendt af OLENG 18-08-2015.
THSKO
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0340.png
-- AKT 1819655 -- BILAG 7 -- [ Forelæggelse uden forklæde ] --
FORELÆGGELSE UDEN FORKLÆDE
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
18-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
[email protected] ([email protected])
Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER
51
1820321
1
2014 - 7578
Anders Fink
Aktdokument
Forklæde DTU skifergasundersøgelse
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0342.png
-- AKT 1820321 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang -
HASTER
18-08-2015 16:55:36
Forklæde DTU skifergasundersøgelse.docx; bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's 
skifergasundersøgelse.doc; 
Kære Anne-Marie
og Nina.
Jeg har haft forklæde og notat om skifergasundersøgelsen forbi min kontorchef, Pia.
Jeg vil gerne have jeres bidrag til særligt forklædet, hvor vores indstilling er, at undersøgelsen igangsættes snarest muligt 
(og ikke først ved ny prøveboring) med samme betalingsfordeling som nu. Jeg er med på, at dette ikke er NST's ønske og 
vil derfor gerne, at jeres argumenter fremføres korrekt.
I notatet vil jeg gerne have jeres kommentar til, 1) muligheden for at en kommune ikke finder en prøveboring VVM-pligtig
og
der dermed kan komme en fase 2 boring hurtigere end i antager, og 2) hvordan I forholder jeg til, at licensen kan forlænges 
og at der i forlængelsen kan opstå behov for statslig VVM-redegørelse (jf. kommentarfeltet).
Jeg vil gerne have det tilbage fra jer senest kl. 10 i morgen.
Beklager den korte frist, der grundet situationen desværre er nødvendig.
Vi kan lige ringes ved ved spm.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected] l www.mfvm.dk
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0343.png
-- AKT 1820321 -- BILAG 2 -- [ Forklæde DTU skifergasundersøgelse ] --
Til departementschefen
BLÅ
Frist:
18. aug.
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2014-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Ministeren
Godkendt af
DEP J.nr.
2014-7578
Styrelse omr. chef
Styrelse Direktion
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse
Indstilling
Det indstilles, at departementschefen godkender, at kontrakten med DTU underskrives, således
at skifergasundersøgelsen kan påbegyndes snarest muligt, samt godkender at betalingsnøglen
mellem NST og EFKMIN bibeholdes.
Problem
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i Dybvad, men ikke i et
omfang, så det kan betale sig at udvinde kommercielt. NST sendte inden denne nyhed samme dag
kontrakten om en
skifergasundersøgelse med NST’s
underskrift til underskrivning hos DTU. Det
skal afgøres, om undersøgelsen skal fortsætte eller annulleres.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen ville blive
igangsat. Den tidligere miljøminister oplyste d. 4. maj 2015 i svar til MIU, at undersøgelsen
forventes at gå i gang i maj 2015. Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Status
NST vurderer, at MFVM ikke længere har et særskilt behov for skifergasundersøgelsen, og ser
helst at den udskydes, til at Total måtte søges om tilladelse til en ny prøveboring. Hvis
undersøgelsen skal fortsætte, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen,
da det nu er EFKMIN, der har mest brug for den.
EFKMIN vurderer, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse er uændret, da denne
sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye internationale analyser skal bruges som baggrund
for en kommende evaluering og regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af
nye tilladelser til efterforskning efter skifergas.
Undersøgelsen blev forsinket pga. valget og sommerferien. Efter ferien er en ny tidsplan aftalt
med DTU med aflevering i ultimo jan. 2016 i stedet for primo dec. 2015. Kontrakten blev d. 17.
aug. sendt med NST’s underskrift til
underskrivelse hos DTU. Det er d. 18. aug. aftalt, at DTU
ikke skriver under, før MFVM har afklaret, om undersøgelsen fortsat skal udarbejdes. Kontrakten
skal underskrives senest d. 24. aug., hvis den nuværende tidsplan skal overholdes.
Løsning
Strategi og proces
Det taler for at udarbejde undersøgelsen nu, at 1) staten
lige meget om Total finder det
kommercielt at indvinde skifergas i Nordjylland eller ej
har brug for en uvildig undersøgelse af
skifergas inkl. miljøspørgsmål til en evaluering af pausen af udstedelsen af nye tilladelser til
efterforskning, og 2) Total endnu ikke har afgjort, om de vil prøvebore andre steder.
På den anden side kan der, som NST fremfører, argumenteres for, at undersøgelsen enten bør
annulleres eller sættes på pause, da 1) sandsynligheden for ny prøveboring og dermed behovet for
en statslig VVM-proces
er minimalt, hvorfor man ikke bør bruge NST’s midler på den, og 2) det
nu er EFKMIN, der har mest brug for undersøgelsen, og derfor bør bidrage mest.
Økonomi
NST og EFKMIN bidrager med hhv. 1 og 0,7 mio. kr. til undersøgelsen. Det er aftalt, at betalingen
falder med 80 % i 2015 og 20 % i 2016. MFVM-dep skal finde 0,1 mio. kr. til option til indkøb af
rådgivning i 2016.
Pressestrategi
NST håndterer eventuelle henvendelser fra pressen vedr. undersøgelsen.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0344.png
-- AKT 1820321 -- BILAG 3 -- [ bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse ] --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om evt. fortsættelse af
DTU’s skifergasundersøgelse
efter
Totals udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland.
Efterforskningslicensen efter undergrundsloven udløber i juni 2016, men EFKMIN
oplyser, at Total har mulighed for at søge om en forlængelse den. Selskabet oplyser
(Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets overvejelser, hvorvidt en eventuel ny
prøveboring kan gennemføres inden for en ”rimelig tidsramme”.
Det har også
oplyst, at ”Skifergas i Danmark absolut ikke er dødt” (finans.dk, 18. aug.).
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning
kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den
igangværende
boring i
Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-myndighed for en
eventuel ny første fase prøveboring uden frakturering i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men EFKMIN vurderer, at
en sådan tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold
for stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.
Dybdeprøveboringer er som udgangspunkt kun screeningspligtige og ikke direkte
VVM-pligtige, og embedsværket i Frederikshavn Kommune indstillede da også i
sin tid, at prøveboringen i Dybvad ikke var VVM-pligtig. Byrådet traf dog
beslutning om, at prøveboringen var VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært
en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-
effekten), risikoen for påvirkning af grundvandet, boremudderets karakter og
borepladsens omfang og betydning ift. omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring dømmes VVM-pligtig, er det
ifølge NST yderst tvivlsomt, om det er muligt at gennemføre og afslutte en
prøveboring inden licensen udløber i juni 2016, da sagsbehandlingstiden inkl.
offentlige høringer for en VVM-redegørelse normalt er omkring et år til halvandet.
Kommentar [anfin1]:
Til NST: Hvad
nu hvis Total for licensen forlænget jf.
første afsnit? Holder dette argument så
fortsat?
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0345.png
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt
usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke længere har et særskilt behov for
skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte, indstiller NST, at
EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt. betaler NST og EFKMIN hhv. 1
og 0,7 mio. kr. mens MFVM-dep. har ansvar for at finde 0,1 mio. kr til en option til
indkøb af rådgivning i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da lukningen af boringen ikke udelukker, at forholdene er
anderledes på andre lokationer, og at evt. andre efterforskningsboringer kunne
ende med beslutning om frakturering. Total har stadig licens og mulighed for at
søge om tilladelse til andre efterforskningsboringer i området.
EFKMIN vurderer også, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse af
international viden om skifergas relateret til dansk kontekst er uændret, da denne
nationale undersøgelse sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye
internationale analyser skal bruges som baggrund for en kommende evaluering og
regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af nye tilladelser til
efterforskning efter skifergas.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning
med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen
ville blive igangsat (http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-
overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/).
Den tidligere miljøminister
oplyste d. 4. maj 2015, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj 2015 (MIU
alm. del spm. 424). Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
18-08-2015
Korup, Yvonne ([email protected]) Sendt af Yvonne Korup: [email protected]
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
112
1820419
1
2014 - 7578
SV Bestilling Bestilling Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id
nr. 1819253)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0347.png
-- AKT 1820419 -- BILAG 1 -- [ SV Bestilling Bestilling Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id … --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Korup, Yvonne ([email protected])
SV: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
18-08-2015 18:01:44
Kære Anders
 
Jeg var  l møde i Sundheds
-og ældreministeriet ind
l 15.00 og beklager at jeg her sidst på e ermiddagen ikke har 
fået koordineret med Nina. NST er jo tovholder på svaret  l Jer. Hvis du stadig har brug for en kommentar fra mig 
er du velkommen  l at ringe på 25362085.
 
Mvh Yvonne
 
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder  
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil:   (+45) 25 36 20 85 
[email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
DK
– 1401 København K 
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af 
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i 
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.   
 
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. august 2015 12:05
Til:
Yvonne Korup
Emne: Vs: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1819253)
Kære Yvonne
Jeg har netop sendt denne bestilling til MST på en lyn-gennemgang
af notat til departementschefen, som jeg gerne vil
have jeres evt. bmk. til.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
 
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
 
Til:
Bestilling -
Miljøstyrelsen ([email protected])
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
18-08-2015 12:03:12
Bestilling -
Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) ([email protected])
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0348.png
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
 
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
18-08-2015 12:00:46
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
19-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Korup, Yvonne ([email protected]) Sendt af Yvonne Korup: [email protected]
Sv: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
52
1820866
1
2014 - 7578
Anders Fink
SV Bestilling Bestilling Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id
nr. 1819253)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0350.png
-- AKT 1820866 -- BILAG 1 -- [ SV Bestilling Bestilling Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id … --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Korup, Yvonne ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Sv: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
19-08-2015 09:06:55
Kære Yvonne
Tak for din tilbagemelding. Jeg har fået bmk fra NST, så antog at I bare ikke havde noget at tilføje.
vh
Anders
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Yvonne Korup ([email protected])
SV: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
18-08-2015 18:01:44
Kære Anders
 
Jeg var  l møde i Sundheds
-og ældreministeriet ind
l 15.00 og beklager at jeg her sidst på e ermiddagen ikke har 
fået koordineret med Nina. NST er jo tovholder på svaret  l Jer. Hvis du stadig har brug for en kommentar fra mig 
er du velkommen  l at ringe på 25362085.
 
Mvh Yvonne
 
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder  
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil:   (+45) 25 36 20 85 
[email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Strandgade 29
DK
– 1401 København K 
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af 
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i 
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.   
 
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. august 2015 12:05
Til:
Yvonne Korup
Emne: Vs: Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1819253)
Kære Yvonne
Jeg har netop sendt denne bestilling til MST på en lyn-gennemgang
af notat til departementschefen, som jeg gerne vil
have jeres evt. bmk. til.
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0351.png
 
 
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
 
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
 
Bestilling -
Miljøstyrelsen ([email protected])
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Bestilling: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
18-08-2015 12:03:12
Bestilling -
Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) ([email protected])
[email protected]
([email protected]),
[email protected]
([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
18-08-2015 12:00:46
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
19-08-2015
NST - Direktionen - Ministersager ([email protected]) Sendt af Thomas Skovgaard
Mortensen: [email protected]
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS: Bestilling: Notat om
fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse
115
1821004
1
2014 - 7578
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS Bestilling Notat om
fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr. 1819212)
Bilag 1 - Bemærkning fra DEP
Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet)
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_med ...
Forklæde DTU skifergasundersøgelse_med NST bemærkninger
Bemærkninger til sagsbehandler i DEP
Forelæggelse uden forklæde
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)
05-04-2016
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0353.png
-- AKT 1821004 -- BILAG 1 -- [ [Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS Bestilling Notat om fort… --
Til:
Cc:
Anders Fink ([email protected])
NST - Elektroniske ministersager ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Jørgensen, Kenneth Bo ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), 
Jantzen, Emilie ([email protected])
Fra:
NST - Direktionen - Ministersager ([email protected])
Titel:
[Rød sag] [2014 - 7578] [Materiale uden forklæde][Andet] VS: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU 
skifergasundersøgelse
Sendt:
19-08-2015 09:49:39
Bilag:
Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet).xml; Bilag 1 - Bemærkning fra DEP.htm; Bilag 2 -
Bestilling
#13566 (Departementet).pdf; bilag 1 -
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_med ....doc; 
Forklæde DTU skifergasundersøgelse_med NST bemærkninger.docx; Bemærkninger til sagsbehandler i DEP.txt; 
Forelæggelse uden forklæde.txt; 
Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet).pdf Bilag 1 -
   Datafil må ikke sle
es #13566 (Departementet).XML
Bemærkning fra DEP.HTM
bilag 1 -
Beslutning om fortsæ else af DTU's skifergasundersøgelse_med ....doc
Forklæde DTU skifergasundersøgelse_med NST bemærkninger.docx Bemærkninger  l sagsbehandler i DEP.txt
Forelæggelse uden forklæde.txt
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0354.png
-- AKT 1821004 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet) ] --
Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #13566 (Departementet)'.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0355.png
-- AKT 1821004 -- BILAG 3 -- [ Bilag 1 - Bemærkning fra DEP ] --
 
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. august 2015 12:01
Til:
NST - Direktionens postkasse
Cc:
NST - Direktionens postkasse; Nina Hanne Holst
Emne: Bestilling: Notat om fortsættelse af DTU skifergasundersøgelse (MIM Id nr.: 1819212)
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0356.png
-- AKT 1821004 -- BILAG 4 -- [ Bilag 2 - Bestilling #13566 (Departementet) ] --
Bestilling #13566 (Departementet)
Oprettet:
Sendt:
Frist:
Bestillingstype(r):
Bestillingsbeskrivelse:
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
Anders Fink (Natur & plan) d. 18-08-2015
18-08-2015 kl: 14:00
Andet, Materiale uden forklæde
Kære NST
Jeg skal bede om en gennemgang af vedhæftede udkast til notat, som jeg har udarbejdet. 
Baggrunden er at departementschefen skal kunne tage stilling til, hvorvidt DTUs
skifergasundersøgelse skal fortsætte eller annulleres. Skriv endeligt mere til, hvis det 
belyser sagen. Det er vigtigt, at det står helt klart, hvad Totals muligheder er for at kunne 
fortsætte med prøveboringer et andet sted og at NST's indstilling fremgår helt klart.
Jeg skal nok udarbejde forklæde til sagen.
Beklager den korte frist.
vh
Anders Fink
Bestillingsmodtager:
Bestilling -
Naturstyrelsen (§20, samråd, haste) (Bestilling - Naturstyrelsen (§20, samråd, 
haste))
Ja
Anders Fink (Natur & plan)
[email protected] ([email protected])
Synlig for enhed:
Returnér til:
Bidragsydere:
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0357.png
-- AKT 1821004 -- BILAG 5 -- [ bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse_med ... ] --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om evt. fortsættelse af
DTU’s skifergasundersøgelse
efter
Totals udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland.
Efterforskningslicensen efter undergrundsloven udløber i juni 2016, men EFKMIN
oplyser, at Total har mulighed for at søge om en forlængelse
af
den. Selskabet
oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets overvejelser, hvorvidt en eventuel ny
prøveboring kan gennemføres inden for en ”rimelig tidsramme”.
Det har også
oplyst, at ”Skifergas i Danmark absolut ikke er dødt” (finans.dk, 18. aug.).
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning
kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den
igangværende netop
afsluttede
boring i Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-
myndighed for en eventuel ny første fase prøveboring uden frakturering i
kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men EFKMIN vurderer, at
en sådan tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold
for stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.
Dybdeprøveboringer er som udgangspunkt kun screeningspligtige og ikke direkte
VVM-pligtige, og embedsværket i Frederikshavn Kommune indstillede da også i
sin tid, at prøveboringen i Dybvad ikke var VVM-pligtig. Byrådet traf dog
beslutning om, at prøveboringen var VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært
en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-
effekten), risikoen for påvirkning af grundvandet, boremudderets karakter og
borepladsens omfang og betydning ift. omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring dømmes VVM-pligtig, er det
ifølge NST yderst tvivlsomt, om det er muligt at gennemføre og afslutte en
prøveboring inden licensen udløber i juni 2016
medmindre EFKMIN beslutter at
forlænge licensfristen -,
da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en
Formateret:
Skrifttype: Ikke Kursiv
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0358.png
VVM-redegørelse normalt er omkring et år til halvandet.
Hvis licensen forlænges,
fordi Total er ved at få udarbejdet en VVM-redegørelse for en nye fase 1-boring,
vurderer NST endvidere, at der
med udgangspunkt i tidsforløbet for den aktuelle
boring
vil gå minimum halvandet til to år, inden en ny prøveboring er afsluttet
og en anmeldelse af boring med frakturering kan komme på tale.
Det er altid en teoretisk mulighed for, at en kommune vil dømme en ny
prøveboring ikke-VVM-pligtig, men med de tilbagemeldinger der har været i
pressen og i breve til regeringen fra de nordjyske kommuner, finder NST det
overvejende usandsynligt, at det vil ske.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt
usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke
længere aktuelt
har et særskilt behov
for skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte
på nuværende
tidspunk,
indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt.
betaler NST og EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr. mens MFVM-dep. har ansvar for at
finde 0,1 mio. kr til en option til indkøb af rådgivning i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da lukningen af boringen ikke udelukker, at forholdene er
anderledes på andre lokationer, og at evt. andre efterforskningsboringer kunne
ende med beslutning om frakturering. Total har stadig licens og mulighed for at
søge om tilladelse til andre efterforskningsboringer i området.
EFKMIN vurderer også, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse af
international viden om skifergas relateret til dansk kontekst er uændret, da denne
nationale undersøgelse sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye
internationale analyser skal bruges som baggrund for en kommende evaluering og
regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af nye tilladelser
efter
undergrundsloven
til efterforskning efter skifergas.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning
med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen
ville blive igangsat (http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-
overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/).
Den tidligere miljøminister
oplyste d. 4. maj 2015, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj 2015 (MIU
alm. del spm. 424). Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Kommentar [anfin1]:
Til NST: Hvad
nu hvis Total for licensen forlænget jf.
første afsnit? Holder dette argument så
fortsat?
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0359.png
-- AKT 1821004 -- BILAG 6 -- [ Forklæde DTU skifergasundersøgelse_med NST bemærkninger ] --
Til departementschefen
BLÅ
Frist:
18. aug.
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2014-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Ministeren
Godkendt af
DEP J.nr.
2014-7578
Styrelse omr. chef
Styrelse Direktion
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse
Indstilling
Det indstilles, at departementschefen godkender, at kontrakten med DTU underskrives, således
at skifergasundersøgelsen kan påbegyndes snarest muligt, samt godkender at betalingsnøglen
mellem NST og EFKMIN bibeholdes.
Problem
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i Dybvad, men ikke i et
omfang, så det kan betale sig at udvinde kommercielt. NST sendte inden denne nyhed samme dag
kontrakten om en
skifergasundersøgelse med NST’s
underskrift til underskrivning hos DTU. Det
skal afgøres, om undersøgelsen skal fortsætte eller annulleres.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen ville blive
igangsat. Den tidligere miljøminister oplyste d. 4. maj 2015 i svar til MIU, at undersøgelsen
forventes at gå i gang i maj 2015. Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Status
NST vurderer, at MFVM ikke længere har et
aktueltsærskilt
behov for skifergasundersøgelsen
i
relation til VVM-vurderingen,
og ser helst at den udskydes, til at Total
eventuelt
måtte søges om
tilladelse til en ny prøveboring. Hvis undersøgelsen skal fortsætte
på nuværende tidspunkt,
indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen, da det nu er EFKMIN, der har
mest brug for den.
Det har formodningen for sig, at der ikke iværksættes boringer med fracking
inden for den nuværende licens,
EFKMIN vurderer, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse er uændret, da denne
sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye internationale analyser skal bruges som baggrund
for en kommende evaluering og regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af
nye tilladelser til efterforskning efter skifergas.
NST vurderer dog, at dette behov fagligt kan opfyldes med en mere generel
undersøgelse/udredning primært i EFKMIN regi.
Undersøgelsen blev forsinket pga. valget og sommerferien. Efter ferien er en ny tidsplan aftalt
med DTU med aflevering i ultimo jan. 2016 i stedet for primo dec. 2015. Kontrakten blev d. 17.
aug. sendt med NST’s underskrift til underskrivelse hos DTU. Det er d. 18. aug. aftalt, at DTU
ikke skriver under, før MFVM har afklaret, om undersøgelsen fortsat skal udarbejdes. Kontrakten
skal underskrives senest d. 24. aug., hvis den nuværende tidsplan skal overholdes.
En ændret
tidsplan kan betyde, at der skal anvendes en større andel af midler i 2016 end hidtidig forudsat.
Løsning
Strategi og proces
Det taler for at udarbejde undersøgelsen nu, at 1) staten
lige meget om Total finder det
kommercielt at indvinde skifergas i Nordjylland eller ej
har brug for en uvildig undersøgelse af
skifergas inkl. miljøspørgsmål til en evaluering af pausen af udstedelsen af nye tilladelser til
efterforskning, og 2) Total endnu ikke har afgjort, om de vil prøvebore andre steder.
På den anden side kan der, som NST fremfører, argumenteres for, at undersøgelsen enten bør
annulleres eller sættes på pause, da 1) sandsynligheden for ny prøveboring og dermed behovet for
en statslig VVM-proces
er minimalt, hvorfor man ikke bør bruge NST’s midler på den, og 2) det
nu er EFKMIN, der har mest brug for undersøgelsen, og derfor bør bidrage mest.
Økonomi
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
NST og EFKMIN bidrager med hhv. 1 og 0,7 mio. kr. til undersøgelsen. Det er aftalt, at betalingen
falder med 80 % i 2015 og 20 % i 2016. MFVM-dep skal finde 0,1 mio. kr. til option til indkøb af
rådgivning i 2016.
Pressestrategi
NST håndterer eventuelle henvendelser fra pressen vedr. undersøgelsen.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0361.png
-- AKT 1821004 -- BILAG 7 -- [ Bemærkninger til sagsbehandler i DEP ] --
Genfremsendelse grundet ønsker om justeringer fra departementet (fremsendt i mai l18. august 2015 kl. 16.56). De 
yderligere justeringer er direktionsgodkendte af OLENG 19-08-2015. THSKO
NST's bemærkninger er direktionsgodkendt af OLENG 18-08-2015.
THSKO
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0362.png
-- AKT 1821004 -- BILAG 8 -- [ Forelæggelse uden forklæde ] --
FORELÆGGELSE UDEN FORKLÆDE
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
19-08-2015
Thomas Skovgaard Mortensen (Sagsbehandler, Bestilling - Naturstyrelsen (§20,
samråd, haste))
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
VS: Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER
116
1821006
1
2014 - 7578
VS Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER
(MIM Id nr. 1820321)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0364.png
-- AKT 1821006 -- BILAG 1 -- [ VS Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang - HASTER (… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Thomas Skovgaard Mortensen ([email protected])
VS: Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang -
HASTER
19-08-2015 09:50:43
Kære Anders
Justeringer og bemærkninger er nu fremsendt  l dig i omslag.
 
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
AC-direktionssekretær
Direktion
Dir tlf.: (+45) 72 54 20 07
Mobil:   (+45) 41 96 94 98 
[email protected]
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l [email protected]
l
www.nst.dk
 
 
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. august 2015 16:56
Til:
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Cc:
Nina Hanne Holst
Emne: Forklæde og notat om DTU skifergasundersøgelse til gennemgang -
HASTER (MIM Id nr.: 1820321)
 
Kære Anne-Marie
og Nina.
Jeg har haft forklæde og notat om skifergasundersøgelsen forbi min kontorchef, Pia.
Jeg vil gerne have jeres bidrag til særligt forklædet, hvor vores indstilling er, at undersøgelsen igangsættes snarest muligt 
(og ikke først ved ny prøveboring) med samme betalingsfordeling som nu. Jeg er med på, at dette ikke er NST's ønske og 
vil derfor gerne, at jeres argumenter fremføres korrekt.
I notatet vil jeg gerne have jeres kommentar til, 1) muligheden for at en kommune ikke finder en prøveboring VVM-pligtig
og
der dermed kan komme en fase 2 boring hurtigere end i antager, og 2) hvordan I forholder jeg til, at licensen kan forlænges 
og at der i forlængelsen kan opstå behov for statslig VVM-redegørelse (jf. kommentarfeltet).
Jeg vil gerne have det tilbage fra jer senest kl. 10 i morgen.
Beklager den korte frist, der grundet situationen desværre er nødvendig.
Vi kan lige ringes ved ved spm.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
20-08-2015
Patrick Kofod Holm ([email protected])
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
118
1822928
1
2014 - 7578
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0366.png
-- AKT 1822928 -- BILAG 1 -- [ SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Patrick Kofod Holm ([email protected])
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
20-08-2015 09:57:26
Kære Anders
 
Sundhedsområdets repræsentanter i følgegruppen, vil være Me e Øhlenschlæger, ins tutchef i Statens Ins tut 
for Strålebesky else, og undertegnede.
 
Mvh
Patrick
 
Patrick Kofod Holm
Fuldmæg g
Primær Sundhed og Forebyggelse
Direkte tlf.:  72 26 95 09
Mail:
[email protected]
Sundheds-
og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6  ●
1057 København K ● Tlf. 7226  9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
 
Fra:
Sandra Cecilie Husted Manata
Sendt:
17. august 2015 10:54
Til:
Katrine Ring
Cc:
Patrick Kofod Holm
Emne: VS: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr.: 1816798)
 
Er det ikke Patrick, der skal sidde i denne følgegruppe. I så fald foreslår jeg, at han hører, hvem der vil sidde med 
fra SIS.
 
Mvh. Sandra
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. august 2015 10:38
Til:
Sandra Cecilie Husted Manata
Emne: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr.: 1816798)
 
Kære Sandra
Som lovet projektbeskrivelsen til undersøgelsen om skifergas. Dette er det seneste udkast, som der ikke umiddelbart 
forventes yderligere ændringer til. Vi vil gerne indgå kontrakt i løbet af de næste par dage.
Som det fremgår af s. 10, er der lagt op til 2 personer fra sundhedsområdet i følgegruppen. Selv om der står 
Sundhedsstyrelsen er det selvfølgeligt helt i orden med en repræsentant fra Statens Institut for Strålebeskyttelse.
Vi tales ved.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0367.png
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
20-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Nina Holst ([email protected])
Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
53
1823833
1
2014 - 7578
Anders Fink
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0369.png
-- AKT 1823833 -- BILAG 1 -- [ SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Nina Holst ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
20-08-2015 14:51:24
Kære Nina
Nedenstående to repræsentanter fra SUM deltager i følgegruppen.
Og ja, vi afventer fortsat DEP-chefens afgørelsen :-)
vh
Anders Fink
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Patrick Kofod Holm ([email protected])
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
20-08-2015 09:57:26
Kære Anders
 
Sundhedsområdets repræsentanter i følgegruppen, vil være Me e Øhlenschlæger, ins tutchef i Statens Ins tut 
for Strålebesky else, og undertegnede.
 
Mvh
Patrick
 
Patrick Kofod Holm
Fuldmæg g
Primær Sundhed og Forebyggelse
Direkte tlf.:  72 26 95 09
Mail:
[email protected]
Sundheds-
og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6  ●
1057 København K ● Tlf. 7226  9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
20-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Patrick Kofod Holm ([email protected])
Sv: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
54
1823845
1
2014 - 7578
Anders Fink
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0371.png
-- AKT 1823845 -- BILAG 1 -- [ SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Patrick Kofod Holm ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Sv: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
20-08-2015 14:52:32
Kære Patrick
Tak for tilbagemeldingen.
Du vil snarest muligt høre tilbage fra os.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected] l www.mfvm.dk
 
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Patrick Kofod Holm ([email protected])
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
20-08-2015 09:57:26
Kære Anders
 
Sundhedsområdets repræsentanter i følgegruppen, vil være Me e Øhlenschlæger, ins tutchef i Statens Ins tut 
for Strålebesky else, og undertegnede.
 
Mvh
Patrick
 
Patrick Kofod Holm
Fuldmæg g
Primær Sundhed og Forebyggelse
Direkte tlf.:  72 26 95 09
Mail:
[email protected]
Sundheds-
og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6  ●
1057 København K ● Tlf. 7226  9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
 
Fra:
Sandra Cecilie Husted Manata
Sendt:
17. august 2015 10:54
Til:
Katrine Ring
Cc:
Patrick Kofod Holm
Emne: VS: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr.: 1816798)
 
Er det ikke Patrick, der skal sidde i denne følgegruppe. I så fald foreslår jeg, at han hører, hvem der vil sidde med 
fra SIS.
 
Mvh. Sandra
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0372.png
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. august 2015 10:38
Til:
Sandra Cecilie Husted Manata
Emne: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr.: 1816798)
 
Kære Sandra
Som lovet projektbeskrivelsen til undersøgelsen om skifergas. Dette er det seneste udkast, som der ikke umiddelbart 
forventes yderligere ændringer til. Vi vil gerne indgå kontrakt i løbet af de næste par dage.
Som det fremgår af s. 10, er der lagt op til 2 personer fra sundhedsområdet i følgegruppen. Selv om der står 
Sundhedsstyrelsen er det selvfølgeligt helt i orden med en repræsentant fra Statens Institut for Strålebeskyttelse.
Vi tales ved.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
20-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
[email protected] ([email protected])
Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
55
1823852
1
2014 - 7578
Anders Fink
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0374.png
-- AKT 1823852 -- BILAG 1 -- [ SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1816798) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
20-08-2015 14:54:15
Kære Nina
Nedenstående to repræsentanter fra SUM deltager i følgegruppen.
Og ja, vi afventer fortsat DEP-chefens afgørelse :-)
vh
Anders Fink
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Patrick Kofod Holm ([email protected])
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
20-08-2015 09:57:26
Kære Anders
 
Sundhedsområdets repræsentanter i følgegruppen, vil være Me e Øhlenschlæger, ins tutchef i Statens Ins tut 
for Strålebesky else, og undertegnede.
 
Mvh
Patrick
 
Patrick Kofod Holm
Fuldmæg g
Primær Sundhed og Forebyggelse
Direkte tlf.:  72 26 95 09
Mail:
[email protected]
Sundheds-
og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6  ●
1057 København K ● Tlf. 7226  9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
20-08-2015
[email protected] ([email protected]) Sendt af Nina Hanne Holst: [email protected]
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
120
1823890
1
2014 - 7578
SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1823852)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0376.png
-- AKT 1823890 -- BILAG 1 -- [ SV SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr. 1823852) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
[email protected] ([email protected])
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
20-08-2015 15:02:22
OK
tak for meldingenJ
 
 
Kære Nina
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
20. august 2015 14:54
Til:
Nina Hanne Holst
Emne: Vs: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas (MIM Id nr.: 1823852)
Nedenstående to repræsentanter fra SUM deltager i følgegruppen.
Og ja, vi afventer fortsat DEP-chefens afgørelse :-)
vh
Anders Fink
 
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Patrick Kofod Holm ([email protected])
SV: SUM repræsentanter til undersøgelse af skifergas
20-08-2015 09:57:26
Kære Anders
 
Sundhedsområdets repræsentanter i følgegruppen, vil være Me e Øhlenschlæger, ins tutchef i Statens Ins tut 
for Strålebesky else, og undertegnede.
 
Mvh
Patrick
 
Patrick Kofod Holm
Fuldmæg g
Primær Sundhed og Forebyggelse
Direkte tlf.:  72 26 95 09
Mail:
[email protected]
Sundheds-
og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6  ●
1057 København K ● Tlf. 7226  9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
21-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
[email protected] ([email protected])
DEP-chef har godkendt underskrivelse af kontrakt m DTU m.fl. om
skifergasundersøgelsen
57
1824552
1
2014 - 7578
Anders Fink
Aktdokument
Forklæde DTU skifergasundersøgelse
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0378.png
-- AKT 1824552 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
DEP-chef har godkendt underskrivelse af kontrakt m DTU m.fl. om skifergasundersøgelsen
21-08-2015 09:03:36
Forklæde DTU skifergasundersøgelse.docx; bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's 
skifergasundersøgelse.doc; 
Kære Nina
Nu har DEP-chefen godkendt, at kontrakten underskrives og undersøgelsen derfor kan igangsættes.
Vi kan lige tales ved senere på formiddagen.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected] l www.mfvm.dk
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0379.png
-- AKT 1824552 -- BILAG 2 -- [ Forklæde DTU skifergasundersøgelse ] --
Til departementschefen
BLÅ
Frist:
19. aug.
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2014-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Ministeren
Godkendt af
DEP J.nr.
2014-7578
Styrelse omr. chef
Styrelse Direktion
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse
Indstilling
Det indstilles, at departementschefen godkender, at kontrakten med DTU underskrives, således
at skifergasundersøgelsen kan påbegyndes snarest muligt, samt godkender at betalingsnøglen
mellem NST og EFKMIN bibeholdes.
Problem
Total har d. 17. aug. meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i Dybvad, men ikke i et
omfang, så det kan betale sig at udvinde kommercielt. NST sendte inden denne nyhed samme dag
kontrakten om en
skifergasundersøgelse med NST’s
underskrift til underskrivning hos DTU. Det
skal afgøres, om undersøgelsen skal fortsætte eller annulleres. Ministeren godkendte d. 10. juli
projektbeskrivelsen, hvori afgrænsningen efter ønske fra DTU efterfølgende er blevet tilrettet en
smule, og hvor tidsplanen pga. forsinkelsen ifm. valget er blevet opdateret.
MIM oplyste i en pressemeddelelse i sep. 2014, at undersøgelsen ville blive igangsat. Den tidligere
miljøminister oplyste d. 4. maj 2015 i svar til MIU, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj
2015. Der er d. 4. aug. afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om udlevering af kommissorium og
tidsplan for undersøgelsen.
Status
NST vurderer, at MFVM ikke længere har et aktuelt behov for undersøgelsen i relation til VVM-
vurderingen, og ser helst at den udskydes, til at Total evt. måtte søge om tilladelse til en ny
prøveboring. Hvis undersøgelsen skal fortsætte nu, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større
del af undersøgelsen, da EFKMIN nu har mest brug for den. NST formoder, at der ikke
iværksættes boringer med fracking inden for den nuværende licens.
EFKMIN vurderer, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse er uændret, da denne
sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye internationale analyser skal bruges som baggrund
for en kommende evaluering og regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af
nye tilladelser til efterforskning efter skifergas. NST vurderer dog, at dette behov fagligt kan
opfyldes med en mere generel undersøgelse/udredning primært i EFKMIN regi.
Undersøgelsen blev forsinket pga. valget og sommerferien. Efter ferien er en ny tidsplan aftalt
med DTU med aflevering i ultimo jan. 2016 i stedet for primo dec. 2015. Kontrakten blev d. 17.
aug. sendt med NST’s underskrift til underskrivelse hos DTU. Det er d. 18. aug. aftalt, at DTU
ikke skriver under, før MFVM har afklaret, om undersøgelsen fortsat skal udarbejdes. Kontrakten
skal underskrives senest d. 24. aug., hvis den nuværende tidsplan skal overholdes.
Løsning
Strategi og proces
Det taler for at udarbejde undersøgelsen nu, at 1) staten - lige meget om Total finder det
kommercielt at indvinde skifergas i Nordjylland eller ej - har brug for en uvildig undersøgelse af
skifergas inkl. miljøspørgsmål til EFKMINs evaluering til FT af pausen af udstedelsen af nye
tilladelser til efterforskning, og 2) Total endnu ikke har afgjort, om de vil prøvebore andre steder.
På den anden side kan der, som NST fremfører, argumenteres for, at undersøgelsen enten bør
annulleres eller sættes på pause, da 1) sandsynligheden for ny prøveboring og dermed behovet for
en statslig VVM-proces
er minimalt, hvorfor man ikke bør bruge NST’s midler på den, og 2) det
nu er EFKMIN, der har mest brug for undersøgelsen, og derfor bør bidrage mest.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Natur & Klimatilpasning finder ikke at spørgsmålet om betalingsfordelingen mellem NST og
EFKMIN skal genåbnes, da EFKMIN ikke ønsker dette ændret, og det derfor ikke forventes at
kunne lukkes hurtigt.
Økonomi
NST og EFKMIN bidrager med hhv. 1 og 0,7 mio. kr. Pga. den nye tidsplan falder betalingen med
80 % i 2015 og 20 % i 2016. DEP skal finde 0,1 mio. kr. til option til indkøb af rådgivning i 2016.
Pressestrategi
NST håndterer eventuelle henvendelser fra pressen vedr. undersøgelsen.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0381.png
-- AKT 1824552 -- BILAG 3 -- [ bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse ] --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om evt. fortsættelse af
DTU’s skifergasundersøgelse
efter
Totals udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland.
Efterforskningslicensen efter undergrundsloven udløber i juni 2016, men EFKMIN
oplyser, at Total har mulighed for at søge om en forlængelse af den. Selskabet
oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets overvejelser, hvorvidt en eventuel ny
prøveboring kan gennemføres inden for en ”rimelig tidsramme”.
Det har også
oplyst, at ”Skifergas i Danmark absolut ikke er dødt” (finans.dk, 18. aug.).
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning
kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den netop afsluttede boring i
Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-myndighed for en
eventuel ny første fase prøveboring uden frakturering i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men EFKMIN vurderer, at
en sådan tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold
for stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.
Dybdeprøveboringer er som udgangspunkt kun screeningspligtige og ikke direkte
VVM-pligtige, og embedsværket i Frederikshavn Kommune indstillede da også i
sin tid, at prøveboringen i Dybvad ikke var VVM-pligtig. Byrådet traf dog
beslutning om, at prøveboringen var VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært
en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-
effekten), risikoen for påvirkning af grundvandet, boremudderets karakter og
borepladsens omfang og betydning ift. omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring dømmes VVM-pligtig, er det
ifølge NST yderst tvivlsomt, om det er muligt at gennemføre og afslutte en
prøveboring inden licensen udløber i juni 2016
medmindre EFKMIN beslutter at
forlænge licensfristen - da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en
VVM-redegørelse normalt er omkring et år til halvandet. Hvis licensen forlænges,
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0382.png
fordi Total er ved at få udarbejdet en VVM-redegørelse for en nye fase 1-boring,
vurderer NST endvidere, at der
med udgangspunkt i tidsforløbet for den aktuelle
boring
vil gå minimum halvandet til to år, inden en ny prøveboring er afsluttet
og en anmeldelse af boring med frakturering kan komme på tale.
NST påpeger, at der er en teoretisk mulighed for, at en kommune vil dømme en ny
prøveboring ikke-VVM-pligtig, men med de tilbagemeldinger der har været i
pressen og i breve til regeringen fra de nordjyske kommuner, finder NST det
overvejende usandsynligt, at det vil ske.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt
usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke aktuelt har et særskilt behov for
skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte på nuværende
tidspunkt, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt.
betaler NST og EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr. mens MFVM-dep. har ansvar for at
finde 0,1 mio. kr til en option til indkøb af rådgivning i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da lukningen af boringen ikke udelukker, at forholdene er
anderledes på andre lokationer, og at evt. andre efterforskningsboringer kunne
ende med beslutning om frakturering. Total har stadig licens og mulighed for at
søge om tilladelse til andre efterforskningsboringer i området.
EFKMIN vurderer også, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse af
international viden om skifergas relateret til dansk kontekst er uændret, da denne
nationale undersøgelse sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye
internationale analyser skal bruges som baggrund for en kommende evaluering og
regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af nye tilladelser efter
undergrundsloven til efterforskning efter skifergas.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning
med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen
ville blive igangsat (http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-
overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/).
Den tidligere miljøminister
oplyste d. 4. maj 2015, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj 2015 (MIU
alm. del spm. 424). Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Den tidligere miljøminister oplyste d. 6. maj 2015 i Folketinget ifm. debat om
flytning af myndighedsansvaret for boringen i Dybvad, at
”…vi
har bedt de
fremmeste forskere i landet om at foretage sådan en videnskabelig undersøgelse
simpelt hen for at vi kan blive klogere på, hvordan vi kan bruge de erfaringer, og
om vi kan bruge de erfaringer, der har været i andre lande, i en dansk
sammenhæng”
(http://www.ft.dk/Samling/20141/spoergsmaal/S1209/index.htm?p=1
). MIM havde dog på dette tidspunkt endnu ikke modtaget det endelige tilbud fra
DTU, som først ankom d. 2o. maj.
2
Feltkode ændret
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0383.png
I undersøgelsens projektbeskrivelse fremgår det, at udredningen skal bidrage til at
kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt være fagligt bidrag til
både
Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling
og
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til
Folketinget.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
21-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Kjeldsen, Stig ([email protected])
MFVM DEP-chef har godkendt at kontrakten underskrives
58
1824561
1
2014 - 7578
Anders Fink
Aktdokument
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0385.png
-- AKT 1824561 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Hej Stig
Kjeldsen, Stig ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
MFVM DEP-chef har godkendt at kontrakten underskrives
21-08-2015 09:08:15
Dep-chefen herover er med på at kontrakten underskrives og at undersøgelsen udarbejdes. Lad os lige tales ved senere på 
formiddagen.
vh
Anders
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
21-08-2015
[email protected] ([email protected]) Sendt af Nina Hanne Holst: [email protected]
Mads H Odgaard ([email protected]); Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og
klimatilpasning)
SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
121
1824639
1
2014 - 7578
SV Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM
Id nr. 1824558)
BILAG 1 - Projektbeskrivelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0387.png
-- AKT 1824639 -- BILAG 1 -- [ SV Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM I… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Mads H Odgaard ([email protected]), Anders Fink ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
[email protected] ([email protected])
SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
21-08-2015 10:16:40
BILAG 1 - Projektbeskrivelse.pdf;
Kære Mads
 
Du har jo fået kontrakten én gang, og e ersom der ikke ændres i den, tænker jeg I bare kan gå videre med at 
underskrive den.  Ikke sandt?
 
Jeg vedlægger Projektbeskrivelsen igen – nu med navne på de to repræsentanter fra Sundheds-
og
Ældreministeriet.
 
Med venlig hilsen,
 
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l
[email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l [email protected] l www.nst.dk
 
 
 
 
Hej Anders og Nina
 
Det var dejligt at høre.
 
Jeg har i går booket min direktør  l at underskrive kontrakten kl. 13.30 i dag. Kan I nå at fremsende kontrakten 
inden da, vil det være meget fint. Så kan vi måske nå at få alle underskri er (GEUS og DCE) i hus på mandag.
 
Mvh.
 
Mads
 
From:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sent:
21. august 2015 09:07
To:
Mads H Odgaard
Cc:
[email protected]
Subject:
Sv: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
Fra:
Mads H Odgaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
21. august 2015 09:14
Til:
Anders Fink
Cc:
Nina Hanne Holst
Emne:
RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
 
Hej Mads
Jeg har prøvet at ringe.
Min departementschef har godkendt, at kontrakten underskrives, og at undersøgelsen derfor kan startes snarest muligt!
Vi kan lige ringes ved lidt senere på formiddagen om det praktiske, men det er i udgangspunktet Nina Holst fra NST, der 
står for dette fremadrettet.
vh
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0388.png
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
21-08-2015 08:21:17
 
 
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0389.png
-- AKT 1824639 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Projektbeskrivelse ] --
BILAG 1
Tilbud og projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
14. august 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: August – 31. januar 2016
2. Baggrund
Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-
myndighed for anlæg med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvin-
ding af skifergas på land. Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas
med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangvæ-
rende prøveboring viser gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0390.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljø- og Fødevareministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og ,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljø- og Fødevareministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og
DCEs faglige, forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012 ”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0391.png
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding – og i mindre grad efterforskning – efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering – kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0392.png
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0393.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvalitativ ”im-
pact screening” ift. risici). Det understreges, at eventuel usikkerhed om de anvendte kemikali-
er ifm. indvindingen af skifergas, kan have betydning for kvaliteten af risikoscreeningen, og
dermed for de beskrevne miljøværgeforanstaltninger.
Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som vil stå
ubesvaret hen i den færdige videnskabelige udredning pga. manglende data.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0394.png
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 2 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 6). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge, at der opstår ”flaskehalsproblemer”, er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojekts levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0395.png
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 31. januar 2016, hvor den endelige videnskabelige udred-
ning afleveres. Tidsplanen har som forudsætning, at kontrakten er underskrevet af GEUS, DCE, DTU
og Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet senest mandag den 24. august 2015.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0396.png
September
Oktober
36 37 38 39 40 41 42 43 44
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
November
December
45 46 47 48 49 50 51 52 53
Januar
1 2 3
4
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 2 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 3 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 4 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 5 indeholder oversigt over CV’er som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet med hhv. 40 % af honoraret efter delleverancen til milepæl 2, 40 % efter delleverancen til mile-
pæl 5 og de resterende 20 % efter endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS
og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 40 % af deres særskilte honorar, efter Miljø- og Føde-
vareministeriet har betalt DTU de første 40 % af honoraret, de næste 40 % efter Miljø- og Fødevare-
ministeriet har betalt DTU de næste 40 %, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 20 % efter
endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og indholdsmæssige struktur” under pkt. 6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgiv-
ning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0397.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i september, december og januar måned. På møderne rede-
gør sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Seniorforsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0398.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
Mette Øhlenschlæger (institutchef, Statens Institut for Strålebeskyttelse)
Patrick Kofod Holm (fuldmægtig, Sundheds- og Ældreministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljø- og Fødevareministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i oktober og december måned og et afsluttende møde i ja-
nuar med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 2 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljø- og Fødevareministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne
har afleveret en godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre
rapporten på deres respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljø- og Fødevareministeriet en option for i 2016 at
rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0399.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
21-08-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning); [email protected]
([email protected])
RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
122
1824648
1
2014 - 7578
RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM
Id nr. 1824558)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0401.png
-- AKT 1824648 -- BILAG 1 -- [ RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM I… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
21-08-2015 10:17:35
Kære Nina
 
Det er en aftale.
 
Mvh.
 
Mads
 
From:
Nina Hanne Holst [mailto:[email protected]]
Sent:
21. august 2015 10:17
To:
Mads H Odgaard; Anders Fink
Cc:
Anders Fink
Subject:
SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
 
Kære Mads
 
Du har jo fået kontrakten én gang, og e ersom der ikke ændres i den, tænker jeg I bare kan gå videre med at 
underskrive den.  Ikke sandt?
 
Jeg vedlægger Projektbeskrivelsen igen – nu med navne på de to repræsentanter fra Sundheds-
og
Ældreministeriet.
 
Med venlig hilsen,
 
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l
[email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l [email protected]
l
www.nst.dk
 
 
 
 
Hej Anders og Nina
 
Det var dejligt at høre.
 
Jeg har i går booket min direktør  l at underskrive kontrakten kl. 13.30 i dag. Kan I nå at fremsende kontrakten 
inden da, vil det være meget fint. Så kan vi måske nå at få alle underskri er (GEUS og DCE) i hus på mandag.
 
Mvh.
 
Mads
 
From:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sent:
21. august 2015 09:07
To:
Mads H Odgaard
Cc:
[email protected]
Fra:
Mads H Odgaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
21. august 2015 09:14
Til:
Anders Fink
Cc:
Nina Hanne Holst
Emne:
RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0402.png
Subject:
Sv: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
 
Hej Mads
Jeg har prøvet at ringe.
Min departementschef har godkendt, at kontrakten underskrives, og at undersøgelsen derfor kan startes snarest muligt!
Vi kan lige ringes ved lidt senere på formiddagen om det praktiske, men det er i udgangspunktet Nina Holst fra NST, der 
står for dette fremadrettet.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
21-08-2015 08:21:17
 
 
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
25-08-2015
Miljøministeriet ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Retursag - Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse
60
1843004
1
2014 - 7578
Pia Lercke
Aktdokument
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse.pdf
bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0404.png
-- AKT 1843004 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] ([email protected])
Miljøministeriet ([email protected])
Retursag -
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse
25-08-2015 13:37:07
Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse.pdf.pdf; bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's 
skifergasundersøgelse.doc; 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0405.png
-- AKT 1843004 -- BILAG 2 -- [ Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse.pdf ] --
Natur & plan
J.nr. 2014 - 7 5 7 8
Ref. Anders Fink
2 5-0 8-2 0 1 5
Opgave:
Frist:
Godkendes af:
til beslutning
19-08-2015
Godkendt dato:
19-08-2015
19-08-
20-08-
Vedlagte dokumenter
bilag 1 -
Dokumenter uden PDF-version
(ikke vedlagt)
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0406.png
Til departementschefen
BLÅ
Frist:
19. aug.
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2014-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Ministeren
Godkendt af
DEP J.nr.
2014-7578
Styrelse omr. chef
Styrelse Direktion
Beslutning om fortsættelse af DTU’s skifergasundersøgelse
Indstilling
Det indstilles, at departementschefen godkender, at kontrakten med DTU underskrives, således
at skifergasundersøgelsen kan påbegyndes snarest muligt, samt godkender at betalingsnøglen
mellem NST og EFKMIN bibeholdes.
Problem
Total har d. 17. aug. meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i Dybvad, men ikke i et
omfang, så det kan betale sig at udvinde kommercielt. NST sendte inden denne nyhed samme dag
kontrakten om en
skifergasundersøgelse med NST’s
underskrift til underskrivning hos DTU. Det
skal afgøres, om undersøgelsen skal fortsætte eller annulleres. Ministeren godkendte d. 10. juli
projektbeskrivelsen, hvori afgrænsningen efter ønske fra DTU efterfølgende er blevet tilrettet en
smule, og hvor tidsplanen pga. forsinkelsen ifm. valget er blevet opdateret.
MIM oplyste i en pressemeddelelse i sep. 2014, at undersøgelsen ville blive igangsat. Den tidligere
miljøminister oplyste d. 4. maj 2015 i svar til MIU, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj
2015. Der er d. 4. aug. afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om udlevering af kommissorium og
tidsplan for undersøgelsen.
Status
NST vurderer, at MFVM ikke længere har et aktuelt behov for undersøgelsen i relation til VVM-
vurderingen, og ser helst at den udskydes, til at Total evt. måtte søge om tilladelse til en ny
prøveboring. Hvis undersøgelsen skal fortsætte nu, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større
del af undersøgelsen, da EFKMIN nu har mest brug for den. NST formoder, at der ikke
iværksættes boringer med fracking inden for den nuværende licens.
EFKMIN vurderer, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse er uændret, da denne
sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye internationale analyser skal bruges som baggrund
for en kommende evaluering og regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af
nye tilladelser til efterforskning efter skifergas. NST vurderer dog, at dette behov fagligt kan
opfyldes med en mere generel undersøgelse/udredning primært i EFKMIN regi.
Undersøgelsen blev forsinket pga. valget og sommerferien. Efter ferien er en ny tidsplan aftalt
med DTU med aflevering i ultimo jan. 2016 i stedet for primo dec. 2015. Kontrakten blev d. 17.
aug. sendt med NST’s underskrift til underskrivelse hos DTU. Det er d. 18. aug. aftalt, at DTU
ikke skriver under, før MFVM har afklaret, om undersøgelsen fortsat skal udarbejdes. Kontrakten
skal underskrives senest d. 24. aug., hvis den nuværende tidsplan skal overholdes.
Løsning
Strategi og proces
Det taler for at udarbejde undersøgelsen nu, at 1) staten - lige meget om Total finder det
kommercielt at indvinde skifergas i Nordjylland eller ej - har brug for en uvildig undersøgelse af
skifergas inkl. miljøspørgsmål til EFKMINs evaluering til FT af pausen af udstedelsen af nye
tilladelser til efterforskning, og 2) Total endnu ikke har afgjort, om de vil prøvebore andre steder.
På den anden side kan der, som NST fremfører, argumenteres for, at undersøgelsen enten bør
annulleres eller sættes på pause, da 1) sandsynligheden for ny prøveboring og dermed behovet for
en statslig VVM-proces
er minimalt, hvorfor man ikke bør bruge NST’s midler på den, og 2) det
nu er EFKMIN, der har mest brug for undersøgelsen, og derfor bør bidrage mest.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Natur & Klimatilpasning finder ikke at spørgsmålet om betalingsfordelingen mellem NST og
EFKMIN skal genåbnes, da EFKMIN ikke ønsker dette ændret, og det derfor ikke forventes at
kunne lukkes hurtigt.
Økonomi
NST og EFKMIN bidrager med hhv. 1 og 0,7 mio. kr. Pga. den nye tidsplan falder betalingen med
80 % i 2015 og 20 % i 2016. DEP skal finde 0,1 mio. kr. til option til indkøb af rådgivning i 2016.
Pressestrategi
NST håndterer eventuelle henvendelser fra pressen vedr. undersøgelsen.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0408.png
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om evt. fortsættelse af
DTU’s skifergasundersøgelse
efter
Totals udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland.
Efterforskningslicensen efter undergrundsloven udløber i juni 2016, men EFKMIN
oplyser, at Total har mulighed for at søge om en forlængelse af den. Selskabet
oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets overvejelser, hvorvidt en eventuel ny
prøveboring kan gennemføres inden for en ”rimelig tidsramme”.
Det har også
oplyst, at ”Skifergas i Danmark absolut ikke er dødt” (finans.dk, 18. aug.).
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning
kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den netop afsluttede boring i
Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-myndighed for en
eventuel ny første fase prøveboring uden frakturering i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men EFKMIN vurderer, at
en sådan tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold
for stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.
Dybdeprøveboringer er som udgangspunkt kun screeningspligtige og ikke direkte
VVM-pligtige, og embedsværket i Frederikshavn Kommune indstillede da også i
sin tid, at prøveboringen i Dybvad ikke var VVM-pligtig. Byrådet traf dog
beslutning om, at prøveboringen var VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært
en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-
effekten), risikoen for påvirkning af grundvandet, boremudderets karakter og
borepladsens omfang og betydning ift. omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring dømmes VVM-pligtig, er det
ifølge NST yderst tvivlsomt, om det er muligt at gennemføre og afslutte en
prøveboring inden licensen udløber i juni 2016
medmindre EFKMIN beslutter at
forlænge licensfristen - da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en
VVM-redegørelse normalt er omkring et år til halvandet. Hvis licensen forlænges,
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0409.png
fordi Total er ved at få udarbejdet en VVM-redegørelse for en nye fase 1-boring,
vurderer NST endvidere, at der
med udgangspunkt i tidsforløbet for den aktuelle
boring
vil gå minimum halvandet til to år, inden en ny prøveboring er afsluttet
og en anmeldelse af boring med frakturering kan komme på tale.
NST påpeger, at der er en teoretisk mulighed for, at en kommune vil dømme en ny
prøveboring ikke-VVM-pligtig, men med de tilbagemeldinger der har været i
pressen og i breve til regeringen fra de nordjyske kommuner, finder NST det
overvejende usandsynligt, at det vil ske.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt
usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke aktuelt har et særskilt behov for
skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte på nuværende
tidspunkt, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt.
betaler NST og EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr. mens MFVM-dep. har ansvar for at
finde 0,1 mio. kr til en option til indkøb af rådgivning i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da lukningen af boringen ikke udelukker, at forholdene er
anderledes på andre lokationer, og at evt. andre efterforskningsboringer kunne
ende med beslutning om frakturering. Total har stadig licens og mulighed for at
søge om tilladelse til andre efterforskningsboringer i området.
EFKMIN vurderer også, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse af
international viden om skifergas relateret til dansk kontekst er uændret, da denne
nationale undersøgelse sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye
internationale analyser skal bruges som baggrund for en kommende evaluering og
regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af nye tilladelser efter
undergrundsloven til efterforskning efter skifergas.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning
med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen
ville blive igangsat (http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-
overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/).
Den tidligere miljøminister
oplyste d. 4. maj 2015, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj 2015 (MIU
alm. del spm. 424). Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Den tidligere miljøminister oplyste d. 6. maj 2015 i Folketinget ifm. debat om
flytning af myndighedsansvaret for boringen i Dybvad, at
”…vi
har bedt de
fremmeste forskere i landet om at foretage sådan en videnskabelig undersøgelse
simpelt hen for at vi kan blive klogere på, hvordan vi kan bruge de erfaringer, og
om vi kan bruge de erfaringer, der har været i andre lande, i en dansk
sammenhæng”
(http://www.ft.dk/Samling/20141/spoergsmaal/S1209/index.htm?p=1
). MIM havde dog på dette tidspunkt endnu ikke modtaget det endelige tilbud fra
DTU, som først ankom d. 2o. maj.
2
Feltkode ændret
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0410.png
I undersøgelsens projektbeskrivelse fremgår det, at udredningen skal bidrage til at
kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt være fagligt bidrag til
både
Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling
og
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til
Folketinget.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0411.png
-- AKT 1843004 -- BILAG 3 -- [ bilag 1 - Beslutning om fortsættelse af DTU's skifergasundersøgelse ] --
NOTAT
Natur og klimatilpasning
J.nr. 2015-7578
Ref. anfin
Den 18. august 2015
Beslutning om evt. fortsættelse af
DTU’s skifergasundersøgelse
efter
Totals udmelding d. 17. august om at stoppe prøveboringen i Dybvad
Total har d. 17. august meddelt, at de har fundet skifergas i prøveboringen i
Dybvad men ikke i store nok mængder til at det kan betale sig at udvinde det
kommercielt. Total har ikke, som de gjorde for Nordsjælland, tilbageleveret sin
efterforskningslicens for Nordjylland til staten og har derfor fortsat mulighed for
at ansøge om nye prøveboringer et andet sted i Nordjylland.
Efterforskningslicensen efter undergrundsloven udløber i juni 2016, men EFKMIN
oplyser, at Total har mulighed for at søge om en forlængelse af den. Selskabet
oplyser (Ritauz, 18. aug.), at det indgår i dets overvejelser, hvorvidt en eventuel ny
prøveboring kan gennemføres inden for en ”rimelig tidsramme”.
Det har også
oplyst, at ”Skifergas i Danmark absolut ikke er dødt” (finans.dk, 18. aug.).
Hvis Total ønsker en ny prøveboring er det op til den lokale kommune at afgøre,
hvorvidt boringen er VVM-pligtig. Dette gælder også for en ny boring i
Frederikshavn Kommune, da den daværende miljøministers d. 11. maj 2015 - på
kommunens anmodning
kun overtog Frederikshavn Byråds beføjelser efter
VVM-bekendtgørelsen til fremadrettet at vurdere de miljømæssige konsekvenser
og træffe screeningsafgørelse knyttet til ændringer i den netop afsluttede boring i
Dybvad. Frederikshavn Kommune er derfor fortsat VVM-myndighed for en
eventuel ny første fase prøveboring uden frakturering i kommunen.
En ny prøveboring kræver en ny boretilladelse fra ENS, men EFKMIN vurderer, at
en sådan tilladelse hurtigt kan udstedes. Boretilladelsen udstedes med forbehold
for stillingtagen til sagen efter VVM-reglerne.
Dybdeprøveboringer er som udgangspunkt kun screeningspligtige og ikke direkte
VVM-pligtige, og embedsværket i Frederikshavn Kommune indstillede da også i
sin tid, at prøveboringen i Dybvad ikke var VVM-pligtig. Byrådet traf dog
beslutning om, at prøveboringen var VVM-pligtig. Baggrunden herfor var primært
en usikkerhed ift. miljøpåvirkningen fra brugen af kemikalier (inkl. cocktail-
effekten), risikoen for påvirkning af grundvandet, boremudderets karakter og
borepladsens omfang og betydning ift. omgivelserne.
Visse nordjyske kommuner har udtrykt skepsis over for prøveboringer efter
skifergas og må ligeledes forventes at kræve en VVM-redegørelse, hvis Total
ønsker at prøvebore hos dem. Hvis en ny prøveboring dømmes VVM-pligtig, er det
ifølge NST yderst tvivlsomt, om det er muligt at gennemføre og afslutte en
prøveboring inden licensen udløber i juni 2016
medmindre EFKMIN beslutter at
forlænge licensfristen - da sagsbehandlingstiden inkl. offentlige høringer for en
VVM-redegørelse normalt er omkring et år til halvandet. Hvis licensen forlænges,
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0412.png
fordi Total er ved at få udarbejdet en VVM-redegørelse for en nye fase 1-boring,
vurderer NST endvidere, at der
med udgangspunkt i tidsforløbet for den aktuelle
boring
vil gå minimum halvandet til to år, inden en ny prøveboring er afsluttet
og en anmeldelse af boring med frakturering kan komme på tale.
NST påpeger, at der er en teoretisk mulighed for, at en kommune vil dømme en ny
prøveboring ikke-VVM-pligtig, men med de tilbagemeldinger der har været i
pressen og i breve til regeringen fra de nordjyske kommuner, finder NST det
overvejende usandsynligt, at det vil ske.
NST mener derfor, at det er tidsmæssigt
usandsynligt, at MFVM’s styrelser skal
agere VVM-myndighed på en anden fases (efterforskning med frakturering) eller
tredje fases (kommerciel indvinding med frakturering) boring i den nærmeste
fremtid, hvorfor de vurderer, at MFVM ikke aktuelt har et særskilt behov for
skifergasundersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal fortsætte på nuværende
tidspunkt, indstiller NST, at EFKMIN betaler en større del af undersøgelsen. Pt.
betaler NST og EFKMIN hhv. 1 og 0,7 mio. kr. mens MFVM-dep. har ansvar for at
finde 0,1 mio. kr til en option til indkøb af rådgivning i 2016.
EFKMIN ønsker på baggrund af fundet af skifergas at fortsætte med
skifergasundersøgelsen, da lukningen af boringen ikke udelukker, at forholdene er
anderledes på andre lokationer, og at evt. andre efterforskningsboringer kunne
ende med beslutning om frakturering. Total har stadig licens og mulighed for at
søge om tilladelse til andre efterforskningsboringer i området.
EFKMIN vurderer også, at behovet for en uvildig videnskabelig undersøgelse af
international viden om skifergas relateret til dansk kontekst er uændret, da denne
nationale undersøgelse sammen med erfaringerne fra Dybvad og nye
internationale analyser skal bruges som baggrund for en kommende evaluering og
regeringsbeslutning vedr. pausen siden 2012 for udstedelsen af nye tilladelser efter
undergrundsloven til efterforskning efter skifergas.
Kontrakten til skifergasundersøgelsen blev d. 17. aug. sendt til DTU til
underskrivning
med Naturstyrelsens underskrift. Ifølge den opdaterede
projektbeskrivelse skal den endelige rapport leveres til MFVM ultimo januar 2016.
Det er aftalt med DTU, at det skal afgøres forholdsvist hurtigt, om undersøgelsen
skal gennemføres eller ej.
Miljøministeriet oplyste i en pressemeddelelse i september 2014, at undersøgelsen
ville blive igangsat (http://mim.dk/nyheder/2014/sep/kirsten-brosboel-
overtager-ansvar-for-efterforskning-af-skifergas/).
Den tidligere miljøminister
oplyste d. 4. maj 2015, at undersøgelsen forventes at gå i gang i maj 2015 (MIU
alm. del spm. 424). Der er d. 4. august afgivet foreløbigt svar på MOF 37 om
udlevering af kommissorium og tidsplan for undersøgelsen.
Den tidligere miljøminister oplyste d. 6. maj 2015 i Folketinget ifm. debat om
flytning af myndighedsansvaret for boringen i Dybvad, at
”…vi
har bedt de
fremmeste forskere i landet om at foretage sådan en videnskabelig undersøgelse
simpelt hen for at vi kan blive klogere på, hvordan vi kan bruge de erfaringer, og
om vi kan bruge de erfaringer, der har været i andre lande, i en dansk
sammenhæng”
(http://www.ft.dk/Samling/20141/spoergsmaal/S1209/index.htm?p=1
). MIM havde dog på dette tidspunkt endnu ikke modtaget det endelige tilbud fra
DTU, som først ankom d. 2o. maj.
2
Feltkode ændret
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0413.png
I undersøgelsens projektbeskrivelse fremgår det, at udredningen skal bidrage til at
kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt være fagligt bidrag til
både
Miljø- og Fødevareministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling
og
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets kommende evaluering til
Folketinget.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
25-08-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning); [email protected]
([email protected])
RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
126
1843355
1
2014 - 7578
RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM
Id nr. 1824558)
Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0415.png
-- AKT 1843355 -- BILAG 1 -- [ RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM I… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Fink ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
25-08-2015 15:04:53
Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas.pdf;
Kære Nina
 
Hermed vedhæ et kontrakt i underskrevet stand.
 
Vi sæ er nu arbejdet i gang.
 
Vi tales ved på torsdag om følgegruppemøder mv.
 
Mvh.
 
Mads
 
From:
Nina Hanne Holst [mailto:[email protected]]
Sent:
21. august 2015 10:17
To:
Mads H Odgaard; Anders Fink
Cc:
Anders Fink
Subject:
SV: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
 
Kære Mads
 
Du har jo fået kontrakten én gang, og e ersom der ikke ændres i den, tænker jeg I bare kan gå videre med at 
underskrive den.  Ikke sandt?
 
Jeg vedlægger Projektbeskrivelsen igen – nu med navne på de to repræsentanter fra Sundheds-
og
Ældreministeriet.
 
Med venlig hilsen,
 
Nina Holst
Funktionsleder l VVM-teamet
+45 26 17 29 92 l
[email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen l Haraldsgade 53 l 2100 København Ø l Tlf. +45 72 54 30 00 l [email protected]
l
www.nst.dk
 
 
 
 
Hej Anders og Nina
 
Det var dejligt at høre.
 
Jeg har i går booket min direktør  l at underskrive kontrakten kl. 13.30 i dag. Kan I nå at fremsende kontrakten 
inden da, vil det være meget fint. Så kan vi måske nå at få alle underskri er (GEUS og DCE) i hus på mandag.
 
Mvh.
 
Mads
 
Fra:
Mads H Odgaard [mailto:[email protected]]
Sendt:
21. august 2015 09:14
Til:
Anders Fink
Cc:
Nina Hanne Holst
Emne:
RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0416.png
 
From:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sent:
21. august 2015 09:07
To:
Mads H Odgaard
Cc:
[email protected]
Subject:
Sv: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads (MIM Id nr.: 1824558)
 
Hej Mads
Jeg har prøvet at ringe.
Min departementschef har godkendt, at kontrakten underskrives, og at undersøgelsen derfor kan startes snarest muligt!
Vi kan lige ringes ved lidt senere på formiddagen om det praktiske, men det er i udgangspunktet Nina Holst fra NST, der 
står for dette fremadrettet.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Klimatilpasning 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected]
l
www.mfvm.dk
 
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
21-08-2015 08:21:17
 
 
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0417.png
-- AKT 1843355 -- BILAG 2 -- [ Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas ] --
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0418.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0419.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0420.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0421.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0422.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0423.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0424.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0425.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0426.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0427.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0428.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0429.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0430.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0431.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0432.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0433.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0434.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
25-08-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Kjeldsen, Stig ([email protected])
Kontrakten er underskrevet
61
1843361
1
2014 - 7578
Anders Fink
RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM
Id nr. 1824558)
Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0436.png
-- AKT 1843361 -- BILAG 1 -- [ RE Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status Mvh. Mads (MIM I… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Hej Stig
Kjeldsen, Stig ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Kontrakten er underskrevet
25-08-2015 15:10:35
Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas.pdf;
Så er kontrakten med DTU, DEC og GEUS underskrevet af alle parter.
vh
Anders
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Hej Anders. Har du mulighed for at give mig et ring om status? Mvh. Mads
25-08-2015 15:04:53
Kære Nina
 
Hermed vedhæ et kontrakt i underskrevet stand.
 
Vi sæ er nu arbejdet i gang.
 
Vi tales ved på torsdag om følgegruppemøder mv.
 
Mvh.
 
Mads
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0437.png
-- AKT 1843361 -- BILAG 2 -- [ Kontrakt om videnskabelig udredning om skifergas ] --
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0438.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0439.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0440.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0441.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0442.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0443.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0444.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0445.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0446.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0447.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0448.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0449.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0450.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0451.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0452.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0453.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631895_0454.png