Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt
1631894_0001.png
Akt oversigt:
RE: Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm. (1603970)
RE Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm. (MIM Id nr. 1603221)
RE: landskab og trafik (1604070)
RE landskab og trafik (MIM Id nr. 1603426)
18 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
SV: skifergas-projektbeskrivelse (udkast) (1604190)
SV skifergas-projektbeskrivelse (udkast) (MIM Id nr. 1603143)
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (1605143)
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1603381)
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (1606167)
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1604111)
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (1606536)
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606431)
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (1606549)
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606440)
RE: landskab og trafik (1606611)
RE landskab og trafik (MIM Id nr. 1603426)
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (1608244)
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606541)
RE: Skifergasundersøgelse: tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (1658146)
RE Skifergasundersøgelse tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr. 1655893)
SV: SKifergasundersøgelsen (1666309)
SV SKifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1665367)
Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen (1710631)
RE Skifergasundersøgelse tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr. 1655893)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skiferg
RE: Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen (1710875)
RE Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen (MIM Id nr. 1710631)
Skifergas videnskabelig udredning: Tilbud (1727300)
Skifergas videnskabelig udredning Tilbud
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 3 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0002.png
BILAG 4 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning
Bilag 5 A - Kvalitetshåndbog_GEUS
Bilag 5 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606
SV: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc (1730429)
SV Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc (MIM
Id nr. 1729785)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3) (1731378)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3)
SV: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (1735772)
SV vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (MIM Id nr. 1735709)
Vedr. skifergasundersøgelsen (1743306)
Aktdokument
RE: Vedr. skifergasundersøgelsen (1743963)
RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1743306)
Vs: skifergasundersøgelsen (1747569)
SV skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1746975)
Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc
BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse
BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (1748834)
Aktdokument
BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse
Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (1758553)
Re Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1748834)
Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (1762792)
Re Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1748834)
SV: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (1765913)
SV Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1762792)
BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse (3) mtc
Sv: Vedr. skifergasundersøgelsen (1767426)
RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1743306)
Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (1767660)
SV Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1762792)
RE: Vedr. skifergasundersøgelsen (1768180)
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0003.png
RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1767426)
OK til projektbeskrivelse om skifergas (1778247)
OK til projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1767660)
Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas! (1788934)
Aktdokument
BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse
Retursag - Aftale med DTU, DCE og GEUS om udarbejdelse af udredning om skifergas (1788997)
Aktdokument
Indgåelse af aftale med DTU om skifergasundersøgelse
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
18-03-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
RE: Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm.
1603970
1
2014 - 7578
RE Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm. (MIM Id nr.
1603221)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0005.png
-- AKT 1603970 -- BILAG 1 -- [ RE Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm. (MIM Id nr. 16032… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tone Madsen ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm.
18-03-2015 13:12:44
Kære Tone
 
Mange tak for i går.
 
Vi vender  lbage snarest med svar på dit spørgsmål og imødeser at høre fra jer om de øvrige  ng nævnt nedenfor.
 
Mvh.
 
Mads
 
From:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sent:
18. marts 2015 09:52
To:
Mads H Odgaard
Subject: Spørgsmål om undersøgelsen af en evt. produktionsfase mm. (MIM Id nr.: 1603221)
 
Kære Mads
Hermed som vi talte om i går et spørgsmål om, hvordan konsortiet vælger at beskrive og vurdere en eventuel 
produktionsfase/kommerciel indvindingsfase: Beskrives denne fase med udgangspunkt i et lille/mellem/stort
skifergasprojekt -
altså med udgangspunkt i et konkret fiktivt eksempel, eller hvordan? Og bruges det samme 
udgangspunkt (fsva produktionsfasen) for beskrivelsen og vurderingen af hvert tema (påvirkning på grundvand, seismisk 
aktivitet, kemikaliers mulige påvirkning osv. osv.)? 
Spørgsmålet 'skjuler' ikke et ønske fra vores side. Vi er kun interesserede i at høre, hvordan I har tænkt jer at gribe det an, 
så vi har et billede af produktet fsva en evt. 3. fase
Ring endelig hvis spørgsmålene ikke er tilstrækkeligt klare.
Vi vender tilbage til jer så hurtigt som muligt på de øvrige ting, der blev aftalt på mødet i går: 1) endelig tilbagemelding om 
økonomi og kontraktforhold, 2) hvilke opgaver vil vi evt. selv kunne løse/tage ud af projektet, 3) indhold i kapitel om 
landskab og trafik (skal afstemmes med jer) og 4) endelig afklaring vedr. kapitlet om emissioner. Vi vender også tilbage 
med navne deltagere i følgegruppen. Til orientering vil en repræsentant fra Sundhedsministeriet også deltage i 
følgegruppen. 
Vi tales ved.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
18-03-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
RE: landskab og trafik
1604070
1
2014 - 7578
RE landskab og trafik (MIM Id nr. 1603426)
18 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0007.png
-- AKT 1604070 -- BILAG 1 -- [ RE landskab og trafik (MIM Id nr. 1603426) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Tone Madsen ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: landskab og trafik
18-03-2015 13:34:17
18 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning.doc;
Kære Tone
 
Hermed kapitlet integreret som kapitel 6 i Bilag 1.
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
From:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sent:
18. marts 2015 10:22
To:
Mads H Odgaard
Subject:
landskab og trafik (MIM Id nr.: 1603426)
 
Kære Mads - vil du sende det udkast til kapitel om landskab og trafik, som I læste op fra i går? Så kan vi læse det lidt 
nøjere og kommentere
Tak
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0008.png
-- AKT 1604070 -- BILAG 2 -- [ 18 03 2015 UDKAST - BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning ] --
UDKAST
BILAG 1
Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger .............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase .............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering ............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas ........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering ......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer ................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 4
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug .............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer ............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 5
4.4. Radioaktive stoffer .................................................................................................................................. 5
KAPITEL 5 Emissioner ...................................................................................................................................... 6
5.1. Metan og andre klimagasser .................................................................................................................. 6
KAPITEL 6 Effekter på landskab samt trafik, støj, lys, vibrationer .................................................................... 6
6.1. Landskab, trafik, støj, lys, vibrationer ..................................................................................................... 6
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0010.png
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Post. doc. Sidsel Marie Nielsen, DTU Kemiteknik. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann
Jensen, DCE og forsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
Beskrivelse af brønde
Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
Beskrivelse af fraktureringsvæsker
og ”proppants” (afstivningsmaterialer)
og baggrunden for valget
af disse
Beskrivelse af vandbehov
Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
Risikoscreening af:
o
Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o
Lækage af væsker fra brønden
o
Spild af flowback-væske og boremudder
o
Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o
Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o
Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o
Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o
Seismologisk aktivitet
o
Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o
Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
o
O.a.
Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0011.png
Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o
Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Kemiteknik,
Sidsel Marie Nielsen)
o
Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.3. Brøndintegritet
Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0012.png
Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage, herunder monitorering (DTU Byg,
Björn Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
o
Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
o
Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
o
Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
o
Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, NN)
Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for oprensning af spildevand fra skifergasproduktion,
evt. med afdækning af muligheden for deponering af spildevand i undergrunden og miljøpåvirkninger
(DTU Miljø, Henrik Andersen)
Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0013.png
Best practice
for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
o
Borespåner
o
Opløst i spildevand
o
På gasform (radon)
KAPITEL 5 Emissioner
Ansvarlig: Lektor Charlotte Scheutz, DTU Miljø
5.1. Metan og andre klimagasser
Beskrivelse af kilder til gas emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
Håndtering af ikke-brændbare gasser som CO2, hvis relevant (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
Kvantificering af diffus gas emission, herunder også i sammenligning med konventionel olie- og
gasproduktion (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
Beskrivelse af miljøpåvirkningen af gas emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
o
Metan i dansk grundvand (skal spille ind til kapitel 4) (GEUS, Troels Laier)
o
Metan fra skifergasproduktion i grundvand (skal spille ind til kapitel 4) (DTU Miljø, Charlotte
Scheutz)
o
Andre forureningsstoffers udslip til atmosfæren (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
Afværgemekanismer for at reducere emissionerne (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 6 Effekter på landskab samt trafik, støj, lys, vibrationer
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
6.1. Landskab, trafik, støj, lys, vibrationer
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen og DCE)
Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper
akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE)
Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen )
Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)
Beskrivelse af lys og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Toke Rammer Nielsen)
Beskrivelse af støj og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Elektro, Cheol-Ho Jeong/Finn Agerkvist)
Beskrivelse af mulige vibrationer, herunder varighed, og påvirkningen deraf samt
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DTU Elektro, Cheol-ho Jeong,
Finn Agerkvist)
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
18-03-2015
Sandra Cecilie Husted Manata ([email protected])
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: skifergas-projektbeskrivelse (udkast)
1604190
1
2014 - 7578
SV skifergas-projektbeskrivelse (udkast) (MIM Id nr. 1603143)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0015.png
-- AKT 1604190 -- BILAG 1 -- [ SV skifergas-projektbeskrivelse (udkast) (MIM Id nr. 1603143) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tone Madsen ([email protected])
Sandra Cecilie Husted Manata ([email protected])
SV: skifergas-projektbeskrivelse (udkast)
18-03-2015 14:13:38
Kære Tone
 
Ok. Vi kan også godt sidde i en følgegruppe.
 
Mvh. Sandra
 
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. marts 2015 09:23
Til:
Sandra Cecilie Husted Manata
Emne:
Sv: skifergas-projektbeskrivelse (udkast) (MIM Id nr.: 1603143)
 
Kære Sandra
En af de ting, der skal ændres i DTUs projektbeskrivelse er sammensætningen af følgegruppen. Der kommer til at indgå 
en person her fra MIM-dep samt en fra KEBMIN-dep. Herudover repr fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. 
Det er så tilpas politisk, at vi følger det meget tæt her i dep.
Jeg sørger for, at du får den endelige projektbeskrivelse, når den ligger klar, og at de relevante hos jer får indkaldelse til 
følgegruppemøderne. Jf projektbeskrivelsen indgår to følgegruppemøder -
det kommer til at blive flere (formentlig 4).
Som nævnt i går er I naturligvis velkomne til at vende tilbage med eventuelle kommentarer til projektbeskrivelsen. I så fald 
gerne inden fredag i denne uge. Ring hvis du/I har spørgsmål.
Mvh Tone
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Kære Tone
 
Vi vil gerne følge arbejdet. 
 
I papiret kan jeg imidler d se, at I lægger op  l, at følgegruppen består af deltagere fra Miljøstyrelsen og 
Naturstyrelsen. I det lys, er det måske mest hensigtsmæssigt, at én fra Sundhedsstyrelsen deltager i følgegruppen 
-
med mindre I også er repræsenteret på departement-niveau?
 
Mvh. Sandra
 
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. marts 2015 14:35
Til:
Sandra Cecilie Husted Manata
Emne:
skifergas-projektbeskrivelse (udkast) (MIM Id nr.: 1601953)
 
Tone Madsen ([email protected])
Sandra Cecilie Husted Manata ([email protected])
SV: skifergas-projektbeskrivelse (udkast)
17-03-2015 16:09:23
 
Kære Sandra
Her som aftalt udkast til skifergas-undersøgelse, der af KEBMIN og MIM skal foretages af DTU, GEUS og DCE. Det er 
ikke endeligt, men tæt på. 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0016.png
Vi hører gerne jeres eventuelle kommentarer til projektet og inviterer jer til at deltage i følgegruppen for projektet. Lad os 
tales ved om det. Jeg kan uao holde dig underrettet hen ad vejen.
Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
19-03-2015
Korup, Yvonne ([email protected]) Sendt af Yvonne Korup: [email protected]
[email protected] ([email protected]); Finn Pedersen ([email protected]); Karsten Borg Jensen
([email protected]); [email protected] ([email protected]); Tone Madsen (Sagsbehandler,
Natur og klimatilpasning); Energistyrelsen ([email protected]) (Katja Scharmann:
[email protected]); Moltesen, Peter ([email protected]); [email protected] ([email protected])
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
1605143
1
2014 - 7578
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1603381)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0018.png
-- AKT 1605143 -- BILAG 1 -- [ SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1603381) ] --
Til:
[email protected] ([email protected]), Finn Pedersen ([email protected]), Karsten Borg Jensen ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Tone Madsen ([email protected]), Energistyrelsen ([email protected]), Moltesen, Peter
([email protected]), [email protected] ([email protected])
Cc:
[email protected] ([email protected]), Finn Pedersen ([email protected]), Karsten Borg Jensen ([email protected])
Fra:
Korup, Yvonne ([email protected])
Titel:
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt:
19-03-2015 07:15:59
Kære Tone
 
MST har flg.
generelle bemærkninger:
 
Generelt mht. projektet er det klart, at med det meget store antal forskere, som skal arbejde på projektet (godt 
20?), må det være et observa onspunkt, at der sikres en  lstrækkelig koordinering, uden at for stor en del af 
budgettet anvendes hertil.
Til projektbeskrivelsens afsnit 2, nederst side 1, hvor der står, at viden om skifergasindvinding fra andre lande 
ikke umiddelbart kan overføres  l danske forhold pga. geologiske forskelle. Er skifergasforma onerne i Polen 
sammenlignelige med de danske (eller måske samme forma on?), og har polakkerne derfor en viden, som vi kan 
anvende?
 
Under eksisterende litteratur, side 6-7, bør de også medtage: 
Broderick, J. et al 2011: Shale gas: an updated assessment of environmental and climate change impacts. A report
by researchers at the Tyndall Centre, University of Manchester.
http://www.tyndall.ac.uk/sites/default/files/broderick_et_al_2011_shale_gas_update_exec_summary.pdf
 
 
Vi har følgende konkrete bemærkninger:
 
Til afsnit 6 om landskab, trafik mv.:
 
Støj og vibra oner er der ret håndfaste grænseværdier for, så der er ingen grund  l, at de skal lave større 
redegørelse om de e. Ansøger kommer alligevel  l konkret at redegøre for de e senere.
 
Lys kunne være en del af landskabspåvirkningen (i de mørke perioder især), men det er nok svært at skrive noget 
særligt om, før man kender den konkrete indretning af borepladsen, og ansøgers behov for lys a en og nat.
 
Så på den baggrund er MST enige i dit forslag om, at lys, støj og vibra oner kan udgå.
 
Om trafik er emnet ret åbent med den anførte korte beskrivelse –
men vi kan jo se senere, hvad DTU konkret
kommer op med.
 
 
Til dine øvrige punkter:
 
Ad 2:
Der vil være nogle opgaver omkring emissioner, grundvandsbesky else, spildevand  og trafik, som MST (sammen 
med NST)  har kompetencer omkring. Vi finder imidler d, at formålet med den eksterne leverance fortsat må 
være at få en uvildig beskrivelse af de væsentligste emner, uanset om MIM selv har faglig mulighed for at byde 
ind på nogle af beskrivelserne.
 
Ad 4:
MST finder det vigtigt, at metan i grundvand beskrives, og at radon-problema
kken indgår. Så vi er enige i, at 
emissionskapitlet udgår, mod at de to nævnte emner indgår andre steder i materialet.
 
Mvh Yvonne
 
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0019.png
 
 
 
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder  
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil:   (+45) 25 36 20 85 
[email protected]
 
Strandgade 29
DK
– 1401 København K 
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af 
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i 
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.   
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. marts 2015 10:17
Til:
Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Finn Pedersen; Louise Baad 
Rasmussen; Karsten Borg Jensen; Katja Scharmann
Emne: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1603381)
 
Kære alle
Det blev på mødet med DTU/GEUS/DCE i går aftalt, at MIM/KEBMIN snarest vender tilbage om følgende 1)
endelig
tilbagemelding om økonomi, herunder kontraktforhold, 2) hvilke opgaver vil vi evt. selv kunne løse/tage ud af projektet, 
3) tilbagemelding vedr. indhold i kapitel om landskab og trafik (kan med fordel afstemmes med DTU inden endelige 
tilbagemelding til dem), 4) endelig afklaring vedr. kapitlet om emissioner. Herudover tænker jeg, at vi også vender tilbage til 
dem vedr. 5) deltagere i følgegruppen. 
Ad 1: jeg har her fra MIM-dep mandat til at sige ja tak til DTUs tilbud om at levere undersøgelse for 1,7 mio. kr, og at der i 
dette beløb er indeholdt rådgivning til NST for 100.000 kr. Har I kommentarer til dette? Hvis ikke -
Peter/Nina: vil I
undersøge, hvordan en kontrakt kan skrues sammen?
Ad 2: DTU vil ikke sætte et internt arbejde i gang om at sætte timer på de enkelte underopgaver i hvert kapitel. Vores 
udgangspunkt for at vurdere, hvad vi selv kan løse (og dermed tage ud af projektbeskrivelsen) skal derfor tage 
udgangspunkt i DTUs bilag 1. ENS/NST/MST: vil I hver især vurdere samt i bilag 1 angive med en kommentarboks, hvilke 
opgaver I vil kunne påtage jer? Gerne i løbet af i morgen. Sig til hvis kommentarer til dette.
Ad 3: jeg har bedt DTU sende deres bud på, hvad et kapitel om landskab og trafik kan indeholde (det, de læste op i går). 
Jeg sender det rundt til kommentering
Ad 4: her i MIM-dep vil vil gerne fastholde det synspunkt, at et emissionskapitel udgår, og at et evt. afsnit om metan i 
grundvand indgår i kapitel 4 (afsnit 4.2), og at et afsnit om radon fx indgår i afsnit 4.4 om radioaktivitet. Vi hører gerne 
synspunkter på det - måske særligt MST, der har synspunkter?
Ad 5: jeg vender tilbage med et forslag. Til orientering vil en repræsentant fra Sundhedsministeriet også deltage i 
følgegruppen. 
Jeg har aftalt med DTU, at Olufs spørgsmål vedr. beskrivelsen og vurderingen af en eventuel produktionsfase/kommerciel 
indvindingsfase skal adresseres, så vi inden kontraktunderskrivelse har et billede af produktet fsva beskrivelse/vurdering af 
en evt. 3. fase: Beskrives denne fase med udgangspunkt i et lille/mellem/stort skifergasprojekt -
altså med udgangspunkt i 
et konkret fiktivt eksempel, eller hvordan? Og bruges det samme udgangspunkt (fsva produktionsfasen) for beskrivelsen og
vurderingen af hvert tema (påvirkning på grundvand, seismisk aktivitet, kemikaliers mulige påvirkning osv. osv.)? Jeg har 
lagt vægt på, at spørgsmålet ikke 'skjuler' et ønske fra vores side, men at vi ønsker det præciseret, hvordan de har tænkt 
sig at gribe det an. Så kan vi kommentere på det efterfølgende. 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0020.png
Har jeg glemt noget? Ellers ring -
også ved spørgsmål.
Bedste hilsner, Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
19-03-2015
Energistyrelsen ([email protected]) (Katja Scharmann: [email protected])
[email protected] ([email protected]); Korup, Yvonne ([email protected]); Karsten Borg
Jensen ([email protected]); [email protected] ([email protected]); Tone Madsen
(Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning); Finn Pedersen ([email protected]);
Moltesen, Peter ([email protected]); [email protected] ([email protected])
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
1606167
1
2014 - 7578
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1604111)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0022.png
-- AKT 1606167 -- BILAG 1 -- [ SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1604111) ] --
Til:
[email protected] ([email protected]), Korup, Yvonne ([email protected]), Karsten Borg Jensen ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), Tone Madsen ([email protected]), Finn Pedersen ([email protected]), Moltesen, Peter
([email protected]), [email protected] ([email protected])
Cc:
Stig Uffe Pedersen ([email protected]), Grollov, Sune Tobias ([email protected]), Jens Skov-Spilling
([email protected])
Fra:
Energistyrelsen ([email protected])
Titel:
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt:
19-03-2015 13:29:56
Kære Tone
 
Hermed ENS’ kommentarer:
 
Generelle bemærkninger:
Enige med MST i, at det skal sikres, at koordinering mellem alle forskerne ikke sluger for meget af det samlede
budget.
 
Specifikt  l punkter i nedenstående mail:
Ad 1. KEBMIN’s andel af budgettet kan ikke overstige 700.000 kr.
 
Ad. 2: Der er enkelte emner under kapitel 3.1 Brøndintegritet, som Energistyrelsen vil kunne bidrage  l, men som 
MST finder ENS, at formålet med den eksterne leverance er at få en uvildig beskrivelse af de væsentligste emner i 
forbindelse med skifergas efterforskning og indvinding, uanset om ENS har kompetencer in-house. Signalværdien 
i at nogle af emnerne beskrives af myndigheder, som senere vil skulle give godkendelser/tilladelser til evt.
skifergas projekter, og anvende studiet til deres sagsbehandling, er uheldig.
 
Ad. 3.: Kapitel 6.1
’Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
’ 
Pind 1:
”…,
og det potentielle antal borepladser ved kommerciel produktion” –
Det vil være relevant at opbygge 
beskrivelsen med et par scenarier som indeholder max casen, og kommerciel indvinding i mindre målestok. 
Antallet af borepladser a ænger af geologiske forhold (herunder skiferens egenskaber, dens frackability), 
dybden til skiferen etc.
– de e påvirker, hvor mange boringer der kan etableres fra hver lokalitet, hvor stort 
dræningsarealet er, og derved afstanden mellem de enkelte produk onsinstalla oner (borepladser). 
Lys, støj og vibra oner kan udgå.
 
Ad. 4: ENS finder det vig gt, at emissioner af metan fra brønden/installa onerne beskrives, herunder hvordan det 
sikres, at udslip af metan  l omgivelser reduceres/undgås, og hvad den eksisterende praksis for de e er i DK i dag 
- Herunder, at det ikke er tilladt, at udlede (engelsk:
’vent’) gassen  l omgivelserne, men at den skal a rændes; 
at konstruk onerne (brønden, overfladeinstalla oner) er tæ e, og at evt. udslip overvåges. Denne del kan indgå i 
kapitel 3.3.
Herudover er ENS enige i at emissionskapitlet kan udgå.
 
Ad. 5: Repræsentanter  l følgegruppen fra KEBMIN: S g Kjeldsen (KEBMIN) og Katja Scharmann (ENS)
 
 
Bliver der et møde på teknikker niveau, så tekstnære bemærkninger/spørgsmål kan a lares?
 
 
Med venlig hilsen / Best regards
Katja Scharmann
AC-medarbejder -
Geolog  / Advisor -
Geologist
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Dir.
E-mail
+45 3392 6672
[email protected]
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0023.png
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Climate, Energy and Building
 
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. marts 2015 13:58
Til:
Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Finn Pedersen; Louise Baad 
Rasmussen; Karsten Borg Jensen; Katja Scharmann
Emne: Sv: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1604111)
 
Kære alle
Vedlagt afsnit om landskab og trafik mv. som en integreret del af projektbeskrivelse fra DTU, jf. pkt. 3 nedenfor. Min
umiddelbare kommentar er -
jf. vores drøftelser i går, at lys, støj og vibrationer kan udgå. Er I enige? Gerne kommentarer i 
løbet af i morgen. Ring evt
Mvh Tone
Til:
[email protected]
([email protected]), Moltesen, Peter ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Korup, Yvonne
([email protected]), Finn Pedersen ([email protected]), Louise Baad Rasmussen ([email protected]), Karsten Borg Jensen
([email protected]), Katja Scharmann ([email protected])
Fra:
Tone Madsen ([email protected])
Titel:
Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt:
18-03-2015 10:17:28
 
Kære alle
Det blev på mødet med DTU/GEUS/DCE i går aftalt, at MIM/KEBMIN snarest vender tilbage om følgende 1) endelig 
tilbagemelding om økonomi, herunder kontraktforhold, 2) hvilke opgaver vil vi evt. selv kunne løse/tage ud af projektet, 
3) tilbagemelding vedr. indhold i kapitel om landskab og trafik (kan med fordel afstemmes med DTU inden endelige 
tilbagemelding til dem), 4) endelig afklaring vedr. kapitlet om emissioner. Herudover tænker jeg, at vi også vender tilbage til 
dem vedr. 5) deltagere i følgegruppen. 
Ad 1: jeg har her fra MIM-dep mandat til at sige ja tak til DTUs tilbud om at levere undersøgelse for 1,7 mio. kr, og at der i 
dette beløb er indeholdt rådgivning til NST for 100.000 kr. Har I kommentarer til dette? Hvis ikke -
Peter/Nina: vil I
undersøge, hvordan en kontrakt kan skrues sammen?
Ad 2: DTU vil ikke sætte et internt arbejde i gang om at sætte timer på de enkelte underopgaver i hvert kapitel. Vores 
udgangspunkt for at vurdere, hvad vi selv kan løse (og dermed tage ud af projektbeskrivelsen) skal derfor tage 
udgangspunkt i DTUs bilag 1. ENS/NST/MST: vil I hver især vurdere samt i bilag 1 angive med en kommentarboks, hvilke 
opgaver I vil kunne påtage jer? Gerne i løbet af i morgen. Sig til hvis kommentarer til dette.
Ad 3: jeg har bedt DTU sende deres bud på, hvad et kapitel om landskab og trafik kan indeholde (det, de læste op i går). 
Jeg sender det rundt til kommentering
Ad 4: her i MIM-dep vil vil gerne fastholde det synspunkt, at et emissionskapitel udgår, og at et evt. afsnit om metan i 
grundvand indgår i kapitel 4 (afsnit 4.2), og at et afsnit om radon fx indgår i afsnit 4.4 om radioaktivitet. Vi hører gerne 
synspunkter på det - måske særligt MST, der har synspunkter?
Ad 5: jeg vender tilbage med et forslag. Til orientering vil en repræsentant fra Sundhedsministeriet også deltage i 
følgegruppen. 
Jeg har aftalt med DTU, at Olufs spørgsmål vedr. beskrivelsen og vurderingen af en eventuel produktionsfase/kommerciel 
indvindingsfase skal adresseres, så vi inden kontraktunderskrivelse har et billede af produktet fsva beskrivelse/vurdering af 
en evt. 3. fase: Beskrives denne fase med udgangspunkt i et lille/mellem/stort skifergasprojekt -
altså med udgangspunkt i 
et konkret fiktivt eksempel, eller hvordan? Og bruges det samme udgangspunkt (fsva produktionsfasen) for beskrivelsen og
vurderingen af hvert tema (påvirkning på grundvand, seismisk aktivitet, kemikaliers mulige påvirkning osv. osv.)? Jeg har 
lagt vægt på, at spørgsmålet ikke 'skjuler' et ønske fra vores side, men at vi ønsker det præciseret, hvordan de har tænkt 
sig at gribe det an. Så kan vi kommentere på det efterfølgende. 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0024.png
Har jeg glemt noget? Ellers ring -
også ved spørgsmål.
Bedste hilsner, Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
19-03-2015
Energistyrelsen ([email protected]) (Katja Scharmann: [email protected])
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
1606536
1
2014 - 7578
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606431)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0026.png
-- AKT 1606536 -- BILAG 1 -- [ SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606431) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tone Madsen ([email protected])
Energistyrelsen ([email protected])
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
19-03-2015 15:11:00
Vedr. MST’s li
eraturvurdering har jeg kun nået at læse resuméet, og det virker ret poli sk, og går på hvilket 
energimiks man skal have, og at man skal gå væk fra fossile kilder og hen mod VE-kilder. Det skal vi vel ikke ind på 
i studiet. Så umiddelbart ikke enig i MST’s
litteraturforslag.
 
Det omkring Polen får du et noget uldent svar: På den ene side kan der være forhold nogle steder i Polen, som 
man kan overføre  l danske forhold, samme teknik, boremetode etc., mens andre a ænger af lokale forhold, og 
ikke kan anvendes i DK (dybden ned  l skiferen, skiferens egenskaber). Jeg vil mene at du skal sende spørgsmålet 
videre  l DTU, som kan få GEUS  l at svare 
– de sidstnævnte er eksperter lige netop på de e område. 
Med venlig hilsen / Best regards
Katja Scharmann
AC-medarbejder -
Geolog  / Advisor -
Geologist
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Dir.
E-mail
+45 3392 6672
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Climate, Energy and Building
 
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. marts 2015 14:43
Til:
Katja Scharmann
Emne: Sv: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1606431)
 
Kære Katja
Du kan måske svare på Yvonnes (MST) spørgsmål om, hvorvidt skifergasformationerne i Polen sammenlignelige med de 
danske (eller måske samme formation?), og har polakkerne derfor en viden, som vi kan anvende? (nedenfor)
I så fald vil jeg undlade at sende spørgsmålet videre til DTU men i stedet evt. sende dit svar til dem?
Og er du enig i MSTs litteraturvurdering?
Mvh Tone
Til:
[email protected]
([email protected]), Finn Pedersen ([email protected]), Karsten Borg Jensen ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Tone Madsen ([email protected]), Energistyrelsen ([email protected]), Moltesen, Peter
([email protected]),
[email protected]
([email protected])
Cc:
[email protected]
([email protected]), Finn Pedersen ([email protected]), Karsten Borg Jensen ([email protected])
Fra:
Yvonne Korup ([email protected])
Titel:
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt:
19-03-2015 07:15:59
 
Kære Tone
 
MST har flg.
generelle bemærkninger:
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0027.png
Generelt mht. projektet er det klart, at med det meget store antal forskere, som skal arbejde på projektet (godt 
20?), må det være et observa onspunkt, at der sikres en  lstrækkelig koordinering, uden at for stor en del af 
budgettet anvendes hertil.
 
Til projektbeskrivelsens afsnit 2, nederst side 1, hvor der står, at viden om skifergasindvinding fra andre lande 
ikke umiddelbart kan overføres  l danske forhold pga. geologiske forskelle. Er skifergasforma onerne i Polen 
sammenlignelige med de danske (eller måske samme forma on?), og har polakkerne derfor en viden, som vi kan 
anvende?
 
Under eksisterende litteratur, side 6-7, bør de også medtage: 
Broderick, J. et al 2011: Shale gas: an updated assessment of environmental and climate change impacts. A report
by researchers at the Tyndall Centre, University of Manchester.
http://www.tyndall.ac.uk/sites/default/files/broderick_et_al_2011_shale_gas_update_exec_summary.pdf
 
 
Vi har følgende konkrete bemærkninger:
 
Til afsnit 6 om landskab, trafik mv.:
 
Støj og vibra oner er der ret håndfaste grænseværdier for, så der er ingen grund  l, at de skal lave st
O ørre redegørelse om de e. Ansøger kommer alligevel  l konkret at redegøre for de e senere.
 
Lys kunne være en del af landskabspåvirkningen (i de mørke perioder især), men det er nok svært at skrive noget 
særligt om, før man kender den konkrete indretning af borepladsen, og ansøgers behov for lys a en og nat.
 
Så på den baggrund er MST enige i dit forslag om, at lys, støj og vibra oner kan udgå.
 
Om trafik er emnet ret åbent med den anførte korte beskrivelse –
men vi kan jo se senere, hvad DTU konkret
kommer op med.
 
 
Til dine øvrige punkter:
 
Ad 2:
Der vil være nogle opgaver omkring emissioner, grundvandsbesky else, spildevand  og trafik, som MST (sammen 
med NST)  har kompetencer omkring. Vi finder imidler d, at formålet med den eksterne leverance fortsat må 
være at få en uvildig beskrivelse af de væsentligste emner, uanset om MIM selv har faglig mulighed for at byde 
ind på nogle af beskrivelserne.
 
Ad 4:
MST finder det vigtigt, at metan i grundvand beskrives, og at radon-problema
kken indgår. Så vi er enige i, at 
emissionskapitlet udgår, mod at de to nævnte emner indgår andre steder i materialet.
 
Mvh Yvonne
 
 
 
 
 
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder  
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil:   (+45) 25 36 20 85 
[email protected]
cid:776315511@040
62013-0C58
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0028.png
Strandgade 29
DK
– 1401 København K 
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af 
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i 
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.   
 
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. marts 2015 10:17
Til:
Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Finn Pedersen; Louise Baad 
Rasmussen; Karsten Borg Jensen; Katja Scharmann
Emne: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1603381)
 
Kære alle
Det blev på mødet med DTU/GEUS/DCE i går aftalt, at MIM/KEBMIN snarest vender tilbage om følgende 1) endelig 
tilbagemelding om økonomi, herunder kontraktforhold, 2) hvilke opgaver vil vi evt. selv kunne løse/tage ud af projektet, 
3) tilbagemelding vedr. indhold i kapitel om landskab og trafik (kan med fordel afstemmes med DTU inden endelige 
tilbagemelding til dem), 4) endelig afklaring vedr. kapitlet om emissioner. Herudover tænker jeg, at vi også vender tilbage til 
dem vedr. 5) deltagere i følgegruppen. 
Ad 1: jeg har her fra MIM-dep mandat til at sige ja tak til DTUs tilbud om at levere undersøgelse for 1,7 mio. kr, og at der i 
dette beløb er indeholdt rådgivning til NST for 100.000 kr. Har I kommentarer til dette? Hvis ikke -
Peter/Nina: vil I
undersøge, hvordan en kontrakt kan skrues sammen?
Ad 2: DTU vil ikke sætte et internt arbejde i gang om at sætte timer på de enkelte underopgaver i hvert kapitel. Vores 
udgangspunkt for at vurdere, hvad vi selv kan løse (og dermed tage ud af projektbeskrivelsen) skal derfor tage 
udgangspunkt i DTUs bilag 1. ENS/NST/MST: vil I hver især vurdere samt i bilag 1 angive med en kommentarboks, hvilke 
opgaver I vil kunne påtage jer? Gerne i løbet af i morgen. Sig til hvis kommentarer til dette.
Ad 3: jeg har bedt DTU sende deres bud på, hvad et kapitel om landskab og trafik kan indeholde (det, de læste op i går). 
Jeg sender det rundt til kommentering
Ad 4: her i MIM-dep vil vil gerne fastholde det synspunkt, at et emissionskapitel udgår, og at et evt. afsnit om metan i 
grundvand indgår i kapitel 4 (afsnit 4.2), og at et afsnit om radon fx indgår i afsnit 4.4 om radioaktivitet. Vi hører gerne 
synspunkter på det - måske særligt MST, der har synspunkter?
Ad 5: jeg vender tilbage med et forslag. Til orientering vil en repræsentant fra Sundhedsministeriet også deltage i 
følgegruppen. 
Jeg har aftalt med DTU, at Olufs spørgsmål vedr. beskrivelsen og vurderingen af en eventuel produktionsfase/kommerciel 
indvindingsfase skal adresseres, så vi inden kontraktunderskrivelse har et billede af produktet fsva beskrivelse/vurdering af 
en evt. 3. fase: Beskrives denne fase med udgangspunkt i et lille/mellem/stort skifergasprojekt -
altså med udgangspunkt i 
et konkret fiktivt eksempel, eller hvordan? Og bruges det samme udgangspunkt (fsva produktionsfasen) for beskrivelsen og
vurderingen af hvert tema (påvirkning på grundvand, seismisk aktivitet, kemikaliers mulige påvirkning osv. osv.)? Jeg har 
lagt vægt på, at spørgsmålet ikke 'skjuler' et ønske fra vores side, men at vi ønsker det præciseret, hvordan de har tænkt 
sig at gribe det an. Så kan vi kommentere på det efterfølgende. 
Har jeg glemt noget? Ellers ring -
også ved spørgsmål.
Bedste hilsner, Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0029.png
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
19-03-2015
Energistyrelsen ([email protected]) (Katja Scharmann: [email protected])
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
1606549
1
2014 - 7578
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606440)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0031.png
-- AKT 1606549 -- BILAG 1 -- [ SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606440) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tone Madsen ([email protected])
Energistyrelsen ([email protected])
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
19-03-2015 15:13:05
Er enig i at vi afventer DTU’s tilbagemelding.
 
Med venlig hilsen / Best regards
Katja Scharmann
AC-medarbejder -
Geolog  / Advisor -
Geologist
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Dir.
E-mail
+45 3392 6672
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Climate, Energy and Building
 
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. marts 2015 14:47
Til:
Katja Scharmann
Emne: Sv: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1606440)
 
Og lige et andet spørgsmål vedr. dit spørgsmål/kommentar ad 3 nedenfor: opbyggelsen af antal og type af scenarier el lign 
er vel det, vi afventer DTUs tilbagemelding på, jf. Olufs spørgsmål (nederst i min mail til DTU) - eller tænker du på noget 
andet? Jeg tænker, at vi afventer, hvordan DTU mfl vil gribe beskrivelsen af særligt produktionsfasen an - og så kan vi 
kommentere på det?
Det kan godt være, der opstår behov for at mødes på teknikerniveau. Men jeg vil gerne lige se tiden an - måske kan meget 
løses pr mail eller ved, at du ringer til den relevante forsker el lign. Lad os tales ved om det
Mvh Tone
Til:
[email protected]
([email protected]), Korup, Yvonne ([email protected]), Karsten Borg Jensen ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Tone Madsen ([email protected]), Finn Pedersen ([email protected]), Moltesen, Peter
([email protected]),
[email protected]
([email protected])
Cc:
Stig Uffe Pedersen ([email protected]), Grollov, Sune Tobias ([email protected]), Jens Skov-Spilling
([email protected])
Fra:
Katja Scharmann ([email protected])
Titel:
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt:
19-03-2015 13:29:56
Kære Tone
 
Hermed ENS’ kommentarer:
 
Generelle bemærkninger:
Enige med MST i, at det skal sikres, at koordinering mellem alle forskerne ikke sluger for meget af det samlede
budget.
 
Specifikt  l punkter i nedenstående mail:
Ad 1. KEBMIN’s andel af budgettet kan ikke overstige 700.000 kr.
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0032.png
 
Ad. 2: Der er enkelte emner under kapitel 3.1 Brøndintegritet, som Energistyrelsen vil kunne bidrage  l, men som 
MST finder ENS, at formålet med den eksterne leverance er at få en uvildig beskrivelse af de væsentligste emner i 
forbindelse med skifergas efterforskning og indvinding, uanset om ENS har kompetencer in-house. Signalværdien 
i at nogle af emnerne beskrives af myndigheder, som senere vil skulle give godkendelser/tilladelser til evt.
skifergas projekter, og anvende studiet til deres sagsbehandling, er uheldig.
 
Ad. 3.: Kapitel 6.1
’Effekter på landskab samt trafik, støj, lys og vibra oner
’ 
Pind 1:
”…,
og det potentielle antal borepladser ved kommerciel produktion” –
Det vil være relevant at opbygge 
beskrivelsen med et par scenarier som indeholder max casen, og kommerciel indvinding i mindre målestok. 
Antallet af borepladser a ænger af geologiske forhold (herunder skiferens egenskaber, dens frackability), 
dybden til skiferen etc.
– de e påvirker, hvor mange boringer der kan etableres fra hver lokalitet, hvor stort 
dræningsarealet er, og derved afstanden mellem de enkelte produk onsinstalla oner (borepladser). 
Lys, støj og vibra oner kan udgå.
 
Ad. 4: ENS finder det vig gt, at emissioner af metan fra brønden/installa onerne beskrives, herunder hvordan det 
sikres, at udslip af metan  l omgivelser reduceres/undgås, og hvad den eksisterende praksis for de e er i DK i dag 
- Herunder, at det ikke er tilladt, at udlede (engelsk:
’vent’) gassen  l omgivelserne, men at den skal a rændes; 
at konstruk onerne (brønden, overfladeinstalla oner) er tæ e, og at evt. udslip overvåges. Denne del kan indgå i 
kapitel 3.3.
Herudover er ENS enige i at emissionskapitlet kan udgå.
 
Ad. 5: Repræsentanter  l følgegruppen fra KEBMIN: S g Kjeldsen (KEBMIN) og Katja Scharmann (ENS)
 
 
Bliver der et møde på teknikker niveau, så tekstnære bemærkninger/spørgsmål kan a lares?
 
 
Med venlig hilsen / Best regards
Katja Scharmann
AC-medarbejder -
Geolog  / Advisor -
Geologist
Center for Energiressourcer / Centre for Energy Resources
Dir.
E-mail
+45 3392 6672
[email protected]
Danish Energy Agency -
www.ens.dk
- part of the Danish Ministry of Climate, Energy and Building
 
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. marts 2015 13:58
Til:
Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Finn Pedersen; Louise Baad 
Rasmussen; Karsten Borg Jensen; Katja Scharmann
Emne: Sv: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1604111)
 
Kære alle
Vedlagt afsnit om landskab og trafik mv. som en integreret del af projektbeskrivelse fra DTU, jf. pkt. 3 nedenfor. Min
umiddelbare kommentar er -
jf. vores drøftelser i går, at lys, støj og vibrationer kan udgå. Er I enige? Gerne kommentarer i 
løbet af i morgen. Ring evt
Mvh Tone
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0033.png
Til:
[email protected]
([email protected]), Moltesen, Peter ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Korup, Yvonne
([email protected]), Finn Pedersen ([email protected]), Louise Baad Rasmussen ([email protected]), Karsten Borg Jensen
([email protected]), Katja Scharmann ([email protected])
Fra:
Tone Madsen ([email protected])
Titel:
Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt:
18-03-2015 10:17:28
 
Kære alle
Det blev på mødet med DTU/GEUS/DCE i går aftalt, at MIM/KEBMIN snarest vender tilbage om følgende 1) endelig 
tilbagemelding om økonomi, herunder kontraktforhold, 2) hvilke opgaver vil vi evt. selv kunne løse/tage ud af projektet, 
3) tilbagemelding vedr. indhold i kapitel om landskab og trafik (kan med fordel afstemmes med DTU inden endelige 
tilbagemelding til dem), 4) endelig afklaring vedr. kapitlet om emissioner. Herudover tænker jeg, at vi også vender tilbage til 
dem vedr. 5) deltagere i følgegruppen. 
Ad 1: jeg har her fra MIM-dep mandat til at sige ja tak til DTUs tilbud om at levere undersøgelse for 1,7 mio. kr, og at der i 
dette beløb er indeholdt rådgivning til NST for 100.000 kr. Har I kommentarer til dette? Hvis ikke -
Peter/Nina: vil I
undersøge, hvordan en kontrakt kan skrues sammen?
Ad 2: DTU vil ikke sætte et internt arbejde i gang om at sætte timer på de enkelte underopgaver i hvert kapitel. Vores 
udgangspunkt for at vurdere, hvad vi selv kan løse (og dermed tage ud af projektbeskrivelsen) skal derfor tage 
udgangspunkt i DTUs bilag 1. ENS/NST/MST: vil I hver især vurdere samt i bilag 1 angive med en kommentarboks, hvilke 
opgaver I vil kunne påtage jer? Gerne i løbet af i morgen. Sig til hvis kommentarer til dette.
Ad 3: jeg har bedt DTU sende deres bud på, hvad et kapitel om landskab og trafik kan indeholde (det, de læste op i går). 
Jeg sender det rundt til kommentering
Ad 4: her i MIM-dep vil vil gerne fastholde det synspunkt, at et emissionskapitel udgår, og at et evt. afsnit om metan i 
grundvand indgår i kapitel 4 (afsnit 4.2), og at et afsnit om radon fx indgår i afsnit 4.4 om radioaktivitet. Vi hører gerne 
synspunkter på det - måske særligt MST, der har synspunkter?
Ad 5: jeg vender tilbage med et forslag. Til orientering vil en repræsentant fra Sundhedsministeriet også deltage i 
følgegruppen. 
Jeg har aftalt med DTU, at Olufs spørgsmål vedr. beskrivelsen og vurderingen af en eventuel produktionsfase/kommerciel 
indvindingsfase skal adresseres, så vi inden kontraktunderskrivelse har et billede af produktet fsva beskrivelse/vurdering af 
en evt. 3. fase: Beskrives denne fase med udgangspunkt i et lille/mellem/stort skifergasprojekt -
altså med udgangspunkt i 
et konkret fiktivt eksempel, eller hvordan? Og bruges det samme udgangspunkt (fsva produktionsfasen) for beskrivelsen og
vurderingen af hvert tema (påvirkning på grundvand, seismisk aktivitet, kemikaliers mulige påvirkning osv. osv.)? Jeg har 
lagt vægt på, at spørgsmålet ikke 'skjuler' et ønske fra vores side, men at vi ønsker det præciseret, hvordan de har tænkt 
sig at gribe det an. Så kan vi kommentere på det efterfølgende. 
Har jeg glemt noget? Ellers ring -
også ved spørgsmål.
Bedste hilsner, Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
19-03-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
RE: landskab og trafik
1606611
1
2014 - 7578
RE landskab og trafik (MIM Id nr. 1603426)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0035.png
-- AKT 1606611 -- BILAG 1 -- [ RE landskab og trafik (MIM Id nr. 1603426) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tone Madsen ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: landskab og trafik
19-03-2015 15:37:41
Kære Tone
 
Tak for et fint og fremadrettet møde i tirsdags.
 
Hermed for god ordens skyld en kort orientering om, at vores faglige koordinator Sidsel Marie Nielsen har fået tilbud et nyt 
job som seniorforsker på DTU med start her den 1. maj. På den baggrund har hun efter samråd med sin nye arbejdsgiver 
valgt at slippe tøjlerne på opgaven som faglig projektkoordinator på den videnskabelige udredning om skifergas. Lektor 
Steffen Foss Hansen, DTU Miljø har takket ja til at overtage rollen som faglig projektkoordinator. Han vil kunne kombinere 
sin ekspertise i risikovurdering og miljø med almindelig erfaring i projektledelse, hvilket vi vurderer vil være til glæde for 
udredningsarbejdet.
 
Du er velkommen til at ringe til mig for en mundtlig orientering om dette.
 
Vi ser frem til at modtage videre korrespondance om opgaveindhold, budget mv. og komme videre i processen.
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
From:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sent:
18. marts 2015 10:22
To:
Mads H Odgaard
Subject:
landskab og trafik (MIM Id nr.: 1603426)
 
Kære Mads - vil du sende det udkast til kapitel om landskab og trafik, som I læste op fra i går? Så kan vi læse det lidt 
nøjere og kommentere
Tak
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
20-03-2015
Korup, Yvonne ([email protected]) Sendt af Yvonne Korup: [email protected]
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
1608244
1
2014 - 7578
SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606541)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0037.png
-- AKT 1608244 -- BILAG 1 -- [ SV Opfølgning på skifergasmødet 173 (MIM Id nr. 1606541) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tone Madsen ([email protected])
Korup, Yvonne ([email protected])
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
20-03-2015 14:13:26
Kære Tone
 
1)
      
Ja, en besvarelse i undersøgelsen er fint.
2)
      
Hvis ENS har vurderet sådan, kan ar klen udelades.
3)
      
Jeg vil gerne selv deltage sammen med Karsten Borg. Vil dog gerne høre din mening om det er overkill 
( hvis der ønskes begrænset antal meldes alene Karsten ind) 
 
Mvh og god weekend
 
Yvonne
 
Med venlig hilsen
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder  
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil:   (+45) 25 36 20 85 
[email protected]
 
Strandgade 29
DK
– 1401 København K 
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af 
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i 
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.   
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. marts 2015 15:20
Til:
Yvonne Korup
Emne: Sv: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1606541)
 
Kære Yvonne
Mange tak for dine/jeres kommentarer. Blot et par ting: 1) ENS kan ikke svare på dit spørgsmål vedr. Polen, så det sender 
jeg videre til GEUS via DTU -
men jeg forstår dig ret, når du 'blot' ønsker dine spørgsmål reflekteret i undersøgelsen og 
ikke besvaret nu
up front, ikke? 2) ENS er ikke enige i dit litteraturvalg. De mener, at den pågældende rapport er for 
politisk og har et energipolitisk sigte frem for et forskningssigte. Vil det være ok med dig, hvis jeg undlader at sende 
litteraturhenvisningen videre? Alternativt må I gerne begrunde litteraturvalget. Og 3) vil du sende mig navne på dem, som 
MST sender til følgegruppen? Fra KEBMIN/ENS er det en sagsbehandler fra dep og Katja Scharmann (geolog/tekniker) fra 
ENS. Fra NST blivder det formentlig funktionsleder Nina Holst (plan) og kc Anne-Marie Vægter Rasmussen (jura). Her fra 
dep blir det mig ;) Fra SUM blir det en sagsbehandler fra dep og en fagperson fra SST.
Håber vi ses til revyen?
Alt godt, Tone
Til:
Cc:
[email protected]
([email protected]), Finn Pedersen ([email protected]), Karsten Borg Jensen ([email protected]),
[email protected]
([email protected]), Tone Madsen ([email protected]), Energistyrelsen ([email protected]), Moltesen, Peter
([email protected]),
[email protected]
([email protected])
[email protected]
([email protected]), Finn Pedersen ([email protected]), Karsten Borg Jensen ([email protected])
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0038.png
Fra:
Yvonne Korup ([email protected])
Titel:
SV: Opfølgning på skifergasmødet 17/3
Sendt:
19-03-2015 07:15:59
Kære Tone
 
MST har flg.
generelle bemærkninger:
 
Generelt mht. projektet er det klart, at med det meget store antal forskere, som skal arbejde på projektet (godt 
20?), må det være et observa onspunkt, at der sikres en  lstrækkelig koordinering, uden at for stor en del af 
budgettet anvendes hertil.
 
Til projektbeskrivelsens afsnit 2, nederst side 1, hvor der står, at viden om skifergasindvinding fra andre lande 
ikke umiddelbart kan overføres  l danske forhold pga. geologiske forskelle. Er skifergasforma onerne i Polen 
sammenlignelige med de danske (eller måske samme forma on?), og har polakkerne derfor en viden, som vi kan 
anvende?
 
Under eksisterende litteratur, side 6-7, bør de også medtage: 
Broderick, J. et al 2011: Shale gas: an updated assessment of environmental and climate change impacts. A report
by researchers at the Tyndall Centre, University of Manchester.
http://www.tyndall.ac.uk/sites/default/files/broderick_et_al_2011_shale_gas_update_exec_summary.pdf
 
 
Vi har følgende konkrete bemærkninger:
 
Til afsnit 6 om landskab, trafik mv.:
 
Støj og vibra oner er der ret håndfaste grænseværdier for, så der er ingen grund  l, at de skal lave større 
redegørelse om de e. Ansøger kommer alligevel  l konkret at redegøre for de e senere.
 
Lys kunne være en del af landskabspåvirkningen (i de mørke perioder især), men det er nok svært at skrive noget 
særligt om, før man kender den konkrete indretning af borepladsen, og ansøgers behov for lys a en og nat.
 
Så på den baggrund er MST enige i dit forslag om, at lys, støj og vibra oner kan udgå.
 
Om trafik er emnet ret åbent med den anførte korte beskrivelse –
men vi kan jo se senere, hvad DTU konkret
kommer op med.
 
 
Til dine øvrige punkter:
 
Ad 2:
Der vil være nogle opgaver omkring emissioner, grundvandsbesky else, spildevand  og trafik, som MST (sammen 
med NST)  har kompetencer omkring. Vi finder imidler d, at formålet med den eksterne leverance fortsat må 
være at få en uvildig beskrivelse af de væsentligste emner, uanset om MIM selv har faglig mulighed for at byde 
ind på nogle af beskrivelserne.
 
Ad 4:
MST finder det vigtigt, at metan i grundvand beskrives, og at radon-problema
kken indgår. Så vi er enige i, at 
emissionskapitlet udgår, mod at de to nævnte emner indgår andre steder i materialet.
 
Mvh Yvonne
 
 
 
 
 
 
Med venlig hilsen
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0039.png
Yvonne Korup
Kontorchef
Virksomheder  
Dir tlf.: (+45) 72 54 41 05
Mobil:   (+45) 25 36 20 85 
[email protected]
cid:776315511@040
62013-0C58
 
Strandgade 29
DK
– 1401 København K 
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www.mst.dk
Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af 
undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i 
forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.   
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. marts 2015 10:17
Til:
Nina Hanne Holst; Peter Moltesen; Anne-Marie Vægter Rasmussen; Yvonne Korup; Finn Pedersen; Louise Baad 
Rasmussen; Karsten Borg Jensen; Katja Scharmann
Emne: Opfølgning på skifergasmødet 17/3 (MIM Id nr.: 1603381)
 
Kære alle
Det blev på mødet med DTU/GEUS/DCE i går aftalt, at MIM/KEBMIN snarest vender tilbage om følgende 1) endelig 
tilbagemelding om økonomi, herunder kontraktforhold, 2) hvilke opgaver vil vi evt. selv kunne løse/tage ud af projektet, 
3) tilbagemelding vedr. indhold i kapitel om landskab og trafik (kan med fordel afstemmes med DTU inden endelige 
tilbagemelding til dem), 4) endelig afklaring vedr. kapitlet om emissioner. Herudover tænker jeg, at vi også vender tilbage til 
dem vedr. 5) deltagere i følgegruppen. 
Ad 1: jeg har her fra MIM-dep mandat til at sige ja tak til DTUs tilbud om at levere undersøgelse for 1,7 mio. kr, og at der i 
dette beløb er indeholdt rådgivning til NST for 100.000 kr. Har I kommentarer til dette? Hvis ikke -
Peter/Nina: vil I
undersøge, hvordan en kontrakt kan skrues sammen?
Ad 2: DTU vil ikke sætte et internt arbejde i gang om at sætte timer på de enkelte underopgaver i hvert kapitel. Vores 
udgangspunkt for at vurdere, hvad vi selv kan løse (og dermed tage ud af projektbeskrivelsen) skal derfor tage 
udgangspunkt i DTUs bilag 1. ENS/NST/MST: vil I hver især vurdere samt i bilag 1 angive med en kommentarboks, hvilke 
opgaver I vil kunne påtage jer? Gerne i løbet af i morgen. Sig til hvis kommentarer til dette.
Ad 3: jeg har bedt DTU sende deres bud på, hvad et kapitel om landskab og trafik kan indeholde (det, de læste op i går). 
Jeg sender det rundt til kommentering
Ad 4: her i MIM-dep vil vil gerne fastholde det synspunkt, at et emissionskapitel udgår, og at et evt. afsnit om metan i 
grundvand indgår i kapitel 4 (afsnit 4.2), og at et afsnit om radon fx indgår i afsnit 4.4 om radioaktivitet. Vi hører gerne 
synspunkter på det - måske særligt MST, der har synspunkter?
Ad 5: jeg vender tilbage med et forslag. Til orientering vil en repræsentant fra Sundhedsministeriet også deltage i 
følgegruppen. 
Jeg har aftalt med DTU, at Olufs spørgsmål vedr. beskrivelsen og vurderingen af en eventuel produktionsfase/kommerciel 
indvindingsfase skal adresseres, så vi inden kontraktunderskrivelse har et billede af produktet fsva beskrivelse/vurdering af 
en evt. 3. fase: Beskrives denne fase med udgangspunkt i et lille/mellem/stort skifergasprojekt -
altså med udgangspunkt i 
et konkret fiktivt eksempel, eller hvordan? Og bruges det samme udgangspunkt (fsva produktionsfasen) for beskrivelsen og
vurderingen af hvert tema (påvirkning på grundvand, seismisk aktivitet, kemikaliers mulige påvirkning osv. osv.)? Jeg har 
lagt vægt på, at spørgsmålet ikke 'skjuler' et ønske fra vores side, men at vi ønsker det præciseret, hvordan de har tænkt 
sig at gribe det an. Så kan vi kommentere på det efterfølgende. 
Har jeg glemt noget? Ellers ring -
også ved spørgsmål.
Bedste hilsner, Tone
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0040.png
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
13-04-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
RE: Skifergasundersøgelse: tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015
1658146
1
2014 - 7578
RE Skifergasundersøgelse tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr.
1655893)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0042.png
-- AKT 1658146 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr. 1… --
Til:
Cc:
Tone Madsen ([email protected])
Katja Scharmann ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Korup, Yvonne ([email protected]), Moltesen,
Peter ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Fra:
Mads H Odgaard ([email protected])
Titel:
RE: Skifergasundersøgelse: tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015
Sendt:
13-04-2015 10:47:50
Kære Tone
 
Hermed modtaget.
 
Vi kigger på det og vender  lbage inden længe.
 
Mvh.
 
Mads
 
From:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sent:
10. april 2015 12:07
To:
Mads H Odgaard
Cc:
[email protected]; Moltesen, Peter; [email protected]; Korup, Yvonne; Katja Scharmann
Subject: Skifergasundersøgelse: tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr.: 1655893)
 
Kære Mads
Hermed som lovet en samlet tilbagemelding fra os ovenpå mødet om skifergasudredningen d. 17. marts 2015.
l
Vi accepterer, at udredningen koster 1,7 mio. kr. Herudover har vi fundet 100.000 kr., som vi ønsker at skrive ind 
som en option i kontrakten -
dvs en mulighed for Naturstyrelsen til at trække på jeres faglighed/rådgivning for op til 
100.000 kr. i 2016.
Vi mener, at kapitlet om emissioner skal udgå - med følgende undtagelser: 1)
radon-problematikken beskrives (fx i
afsnit 4.4),
2) afsnit om metan i grundvand indgår (fx i afsnit 4.2) og 3)
emissioner af metan fra
brønden/installationerne beskrives, herunder hvordan det sikres, at udslip af metan til omgivelser reduceres/undgås, 
og hvad den eksisterende praksis for dette er i Danmark i dag, idet det ikke er tilladt at udlede gassen til 
omgivelserne; den skal afbrændes. Det ønskes også beskrevet, hvordan det sikres, at konstruktionerne (brønden, 
overfladeinstallationer) er tætte, og at evt. udslip overvåges. Denne del kan fx indgå i kapitel 3.3.
Vi ønsker kapitlet om landskab og trafik integreret i undersøgelsen. Men støj, lys og vibrationer skal udgå.
Deltagere i følgegruppen bliver følgende: Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen), Stig Kjeldsen 
(specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet), Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen), Anne-Marie
Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen), Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen), Karsten Borg 
(civilingeniør, Miljøstyrelsen), NN (Sundhedsstyrelsen), NN (Sundhedsministeriet) samt undertegnede.
l
l
l
Desuden vil vi gerne gentage de 'små' punkter, som vi fremsendte sidst men som af gode grunde ikke blev taget op på 
mødet d. 17. marts:
Flere følgegruppemøder 
l
Ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af de 1,7 mio. kr. udbetales efter en leverance (fx 
udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde. 
l
Ønske om først at garantere offentliggørelse af rapporten senest fire måneder efter leverance af godkendt rapport. 
l
Præcisering af, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et spænd er fint)
l
Fokus på teknologivurdering af best
practise
for selve bore-arbejdet
l
Fokus på både beskrivende og vurderende/perspektiverende tilgang samt helhedsvurderinger af processen
Herudover er der et konkret ønske om at det hvor relevant reflekteres, hvorvidt 
skifergasformationerne i Polen er
sammenlignelige med de danske, og om polakkerne derfor har viden, som vi/I kan anvende. 
l
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0043.png
Kan I acceptere ovenstående? I så fald må I gerne sende et revideret, endeligt udkast til projektbeskrivelse inkl. bilag om 
udspecificeret budget inkl. timeantal og timesatser, mv. samt svar på tidligere fremsendt spørgsmål om jeres tilgang til 
beskrivelsen/vurderingen af en evt. produktionsfase.
Ring hvis I har spørgsmål. Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
16-04-2015
[email protected] ([email protected]) Sendt af Nina Hanne Holst: [email protected]
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: SKifergasundersøgelsen
1666309
1
2014 - 7578
SV SKifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1665367)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0045.png
-- AKT 1666309 -- BILAG 1 -- [ SV SKifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1665367) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tone Madsen ([email protected])
Moltesen, Peter ([email protected]), [email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
SV: SKifergasundersøgelsen
16-04-2015 14:40:19
Kære Tone
 
Så har jeg snakket med MIU, og de mener ikke nr. 2 skulle være noget problem for os. Så længe det ikke bliver et 
argument for at hæve den samlede pris for undersøgelsen, er vi ligeglade med hvor meget de enkelte forskere får 
i timen.
 
Mvh. Nina
 
Fra:
Nina Hanne Holst
Sendt:
16. april 2015 12:30
Til:
'Tone Madsen'
Cc:
Anne-Marie Vægter Rasmussen; Peter Moltesen
Emne: SV: SKifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1665367)
Kære Tone
 
1)
      
Det tænker jeg umiddelbart heller ikke er problema sk. (Og heller ikke overraskende)
2)
      
Jeg snakker med MIU om spørgsmål 2.
 
Mvh. Nina
 
 
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
16. april 2015 11:31
Til:
Nina Hanne Holst
Emne: SKifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1665367)
 
Kære Nina
DTU spørger om to ting: 1) kan undersøgelsen udskydes til 1/11 2015? (Umiddelbart kan KEBMIN fra deres stol ikke se 
det store problem i det), 2) kan man bruge en enhedspris/sammen timesats for de involverede forskere fra 
DTU/GEUS/DCE uanset deres anciennitet/faglige tyngde, eftersom det vil give dem lidt fleksibilitet? Det er nok Peter, der
er den rette til at svar på spm 2, men han har ferie... Kan du hjælpe med at afklare i hans fravær?
På forhånd mange tak. Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
07-05-2015
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Mads H Odgaard ([email protected])
Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen
28
1710631
1
2014 - 7578
Tone Madsen
RE Skifergasundersøgelse tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr.
1655893)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skiferg
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0047.png
-- AKT 1710631 -- BILAG 1 -- [ RE Skifergasundersøgelse tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr. 1… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Mads H Odgaard ([email protected])
Tone Madsen ([email protected])
Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen
07-05-2015 13:29:43
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skiferg.doc;
Kære Mads
Hermed vores sidste bemærkninger til jeres seneste bud på projektbeskrivelse. Med disse ændringer anser vi 
projektbeskrivelsen for at være færdig. Jeg vil dog gerne ha den til et sidste gennemsyn inden der skrives under (en ren 
version, hvor I har været vores kommentarer igennem). Derefter kan NST sætte ind i deres skabelon. 
Vi har ingen kommentarer til de øvrige bilag.
Mvh Tone
 
From:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sent:
10. april 2015 12:07
To:
Mads H Odgaard
Cc:
[email protected]; Moltesen, Peter; [email protected]; Korup, Yvonne; Katja Scharmann
Subject: Skifergasundersøgelse: tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr.: 1655893)
 
Kære Mads
Hermed som lovet en samlet tilbagemelding fra os ovenpå mødet om skifergasudredningen d. 17. marts 2015.
l
Vi accepterer, at udredningen koster 1,7 mio. kr. Herudover har vi fundet 100.000 kr., som vi ønsker at skrive ind 
som en option i kontrakten -
dvs en mulighed for Naturstyrelsen til at trække på jeres faglighed/rådgivning for op til 
100.000 kr. i 2016.
Vi mener, at kapitlet om emissioner skal udgå - med følgende undtagelser: 1)
radon-problematikken beskrives (fx i
afsnit 4.4),
2) afsnit om metan i grundvand indgår (fx i afsnit 4.2) og 3)
emissioner af metan fra
brønden/installationerne beskrives, herunder hvordan det sikres, at udslip af metan til omgivelser reduceres/undgås, 
og hvad den eksisterende praksis for dette er i Danmark i dag, idet det ikke er tilladt at udlede gassen til 
omgivelserne; den skal afbrændes. Det ønskes også beskrevet, hvordan det sikres, at konstruktionerne (brønden, 
overfladeinstallationer) er tætte, og at evt. udslip overvåges. Denne del kan fx indgå i kapitel 3.3.
Vi ønsker kapitlet om landskab og trafik integreret i undersøgelsen. Men støj, lys og vibrationer skal udgå.
Deltagere i følgegruppen bliver følgende: Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen), Stig Kjeldsen 
(specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet), Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen), Anne-Marie
Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen), Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen), Karsten Borg 
(civilingeniør, Miljøstyrelsen), NN (Sundhedsstyrelsen), NN (Sundhedsministeriet) samt undertegnede.
l
l
l
Desuden vil vi gerne gentage de 'små' punkter, som vi fremsendte sidst men som af gode grunde ikke blev taget op på 
mødet d. 17. marts:
Flere følgegruppemøder 
l
Ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af de 1,7 mio. kr. udbetales efter en leverance (fx 
udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde. 
l
Ønske om først at garantere offentliggørelse af rapporten senest fire måneder efter leverance af godkendt rapport. 
l
Præcisering af, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et spænd er fint)
l
Fokus på teknologivurdering af best
practise
for selve bore-arbejdet
l
Fokus på både beskrivende og vurderende/perspektiverende tilgang samt helhedsvurderinger af processen
Herudover er der et konkret ønske om at det hvor relevant reflekteres, hvorvidt 
skifergasformationerne i Polen er
sammenlignelige med de danske, og om polakkerne derfor har viden, som vi/I kan anvende. 
Kan I acceptere ovenstående? I så fald må I gerne sende et revideret, endeligt udkast til projektbeskrivelse inkl. bilag om 
l
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0048.png
udspecificeret budget inkl. timeantal og timesatser, mv. samt svar på tidligere fremsendt spørgsmål om jeres tilgang til 
beskrivelsen/vurderingen af en evt. produktionsfase.
Ring hvis I har spørgsmål. Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0049.png
-- AKT 1710631 -- BILAG 2 -- [ Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skiferg ] --
UDKAST
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
29. april 2017. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj
1. november 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der
for-
ventes kan
muligvis
komme
en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Fre-
derikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total,
hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der skal der-
for udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0050.png
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
vedrørende en eventuel
VVM-sagsbehandling af det konkrete projekt i Frederikshavns Kommune.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det
pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der tages udgangspunkt i
EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets
eventuelt kommende
VVM-sagsbehandling. Udredningen kan
eventuelt indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
i forbindelse med konkrete spørgsmål, som udredningen eller ministeriets
eventuelle arbejde med en VVM-sagsbehandlingen/-redegørelsen giver anledning til (i relation til den
konkrete sag i Frederikshavns Kommune).
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke
i af
skifergaslag. Disse erfaringer inddrages i udarbej-
delsen af den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0051.png
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand,
håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag,
og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, ene
anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat kemikalier og små kerami-
ske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante skiferlag generelt set 2-3
km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktioner som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de dan-
ske forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0052.png
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Metan og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger i forhold
til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af
eventuelle
konkrete
an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med
landskab, trafik,
støj, lys og vibrati-
oner
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvantitativ ”im-
pact screening” ift. risici).
I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
Kommentar [TOMAD1]:
Dette
afsnit
ændres i lyset af tilbagemeldinger givet
i mail d. 13/4 til DTU:
”Vi
mener, at kapitlet om emissioner
skal udgå - med følgende undtagelser:
1)
radon-problematikken beskrives (fx i
afsnit 4.4),
2)
afsnit om metan i grund-
vand indgår (fx i afsnit 4.2) og
3)
emis-
sioner af metan fra brøn-
den/installationerne beskrives, herun-
der hvordan det sikres, at udslip af me-
tan til omgivelser reduceres/undgås, og
hvad den eksisterende praksis for dette
er i Danmark i dag, idet det ikke
er tilladt at udlede gassen til omgivel-
serne; den skal afbrændes. Det ønskes
også beskrevet, hvordan det sikres, at
konstruktionerne (brønden, overfladein-
stallationer) er tætte, og at evt. udslip
overvåges. Denne del kan fx indgå i
kapitel 3.3.”
OG
”Vi ønsker
kapitlet om landskab og tra-
fik integreret i undersøgelsen.”
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0053.png
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
Vurdering af de drivhusgasser, som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af
skifergas frem for de nuværende brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Kommentar [TOMAD2]:
Der er vel
flere emissioner, der udelades, jf. oven-
for?
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer
til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha.
en
fremlæggelser, drøftelse og beslut-
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0054.png
ninger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i projektgruppen
og,
styregruppen.
og
i følgegruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit.
Aht.For
at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen,
hvornår det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en ud-
gave, som den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på
eget afsnit på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriteriume.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental
Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
Kommentar [SK3]:
Er dette lig ”ker-
negruppen”?
I givet fald nok bedst kun
at bruge den ene betegnelse.
Kommentar [SK4]:
Følgegruppen
skal vel egentlig ikke nævnes i dette af-
snit (specielt ift. træffe at
”beslutninger
om ændringer af udkast”)?
Følgegrup-
pens rolle er vel blot som beskrevet i
afsnittet om organisering:
”Følgegrup-
pen orienteres om fremdriften og op-
mærksomhedspunkter fremadrettet”.
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0055.png
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af
the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering.
Klima-, Energi- og BygningsministerietEnergistyrelsen
bidrager til
kortlægningaf-
grænsning
af kilder, der kan være relevant at inddrage i udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. november 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
Maj
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Kernegruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Juni
August
36
September
Oktober
19 20 21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35
37 38 39 40 41 42 43 44
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udkast
til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Kernegruppemøde 3
Milepæl 4: Første udkast til samlet rapport
Kernegruppemøde 4
Milepæl 5: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Følgegruppemøde 2
Kernegruppemøde 5
Milepæl 6: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6
Milepæl 7: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timeantal og timesatser for de tilknyttede medarbej-
dere [er under udarbejdelse]. Bilag 3 [er under udarbejdelse] indeholder en beskrivelse af faglige
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0056.png
kompetencer og relevante erfaringer hos de medarbejdere, som er ansvarlige for løsningen af de(n)
specifikke opgave(r), med særlig vægt på projektlederen. Bilag 4 er en oversigt over
CV’er
[er under
udarbejdelse] som dokumentation for medarbejdernes kompetencer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første
nærmere aftalte følgegruppemøde skriftlige del-leverance
og 50 % efter
endelig godkendt afrapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakture-
rer DTU med 50 % af deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af
honoraret, og at GEUS og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og
indholdsmæssige struktur”
under pkt.
6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning
i 2016.
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Karsten Borg (civilingeniør, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Tone Madsen (chefkonsulent, Miljøministeriet)
Kommentar [TOMAD5]:
Jf. mail af
13/4
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber (DTU Byg)
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen (DTU Miljø)
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Kommentar [SK6]:
Man kunne over-
veje at flytte beskrivelsen af følgegrup-
pen ned til sidst, således at de centrale
processer for studiet, dvs. styregrup-
pen, kernegruppen og DTUs ansvar
mm gennemgås som det første.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0057.png
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0058.png
-
Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
vedrørende VVM-sagsbehandling af det konkrete
projekt i Frederikshavns Kommune.
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
07-05-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
RE: Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen
1710875
1
2014 - 7578
RE Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen (MIM Id nr. 1710631)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0060.png
-- AKT 1710875 -- BILAG 1 -- [ RE Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen (MIM Id nr. 1710631) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tone Madsen ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen
07-05-2015 14:23:25
Kære Tone
 
Meget fint. Vi er i fuld gang med at samle de sidste bilag sammen og vender meget snart  lbage, så I kan få alle 
dokumenter til et sidste gennemsyn.
 
Mvh.
 
Mads
 
From:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sent:
7. maj 2015 13:30
To:
Mads H Odgaard
Subject:
Sidste kommentarer til projektbeskrivelsen (MIM Id nr.: 1710631)
 
Kære Mads
Hermed vores sidste bemærkninger til jeres seneste bud på projektbeskrivelse. Med disse ændringer anser vi 
projektbeskrivelsen for at være færdig. Jeg vil dog gerne ha den til et sidste gennemsyn inden der skrives under (en ren 
version, hvor I har været vores kommentarer igennem). Derefter kan NST sætte ind i deres skabelon. 
Vi har ingen kommentarer til de øvrige bilag.
Mvh Tone
 
From:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sent:
10. april 2015 12:07
To:
Mads H Odgaard
Cc:
[email protected];
Moltesen, Peter;
[email protected];
Korup, Yvonne; Katja Scharmann
Subject: Skifergasundersøgelse: tilbagemelding på mødet d. 17. marts 2015 (MIM Id nr.: 1655893)
 
Kære Mads
Hermed som lovet en samlet tilbagemelding fra os ovenpå mødet om skifergasudredningen d. 17. marts 2015.
l
Vi accepterer, at udredningen koster 1,7 mio. kr. Herudover har vi fundet 100.000 kr., som vi ønsker at skrive ind 
som en option i kontrakten -
dvs en mulighed for Naturstyrelsen til at trække på jeres faglighed/rådgivning for op til 
100.000 kr. i 2016.
Vi mener, at kapitlet om emissioner skal udgå - med følgende undtagelser: 1)
radon-problematikken beskrives (fx i
afsnit 4.4),
2) afsnit om metan i grundvand indgår (fx i afsnit 4.2) og 3)
emissioner af metan fra
brønden/installationerne beskrives, herunder hvordan det sikres, at udslip af metan til omgivelser reduceres/undgås, 
og hvad den eksisterende praksis for dette er i Danmark i dag, idet det ikke er tilladt at udlede gassen til 
omgivelserne; den skal afbrændes. Det ønskes også beskrevet, hvordan det sikres, at konstruktionerne (brønden, 
overfladeinstallationer) er tætte, og at evt. udslip overvåges. Denne del kan fx indgå i kapitel 3.3.
Vi ønsker kapitlet om landskab og trafik integreret i undersøgelsen. Men støj, lys og vibrationer skal udgå.
Deltagere i følgegruppen bliver følgende: Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen), Stig Kjeldsen 
(specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet), Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen), Anne-Marie
Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen), Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen), Karsten Borg 
(civilingeniør, Miljøstyrelsen), NN (Sundhedsstyrelsen), NN (Sundhedsministeriet) samt undertegnede.
l
l
l
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0061.png
Desuden vil vi gerne gentage de 'små' punkter, som vi fremsendte sidst men som af gode grunde ikke blev taget op på 
mødet d. 17. marts:
Flere følgegruppemøder 
l
Ønske om, at der i projektbeskrivelsen skrives ind, at første del af de 1,7 mio. kr. udbetales efter en leverance (fx 
udkast til samlet fremstilling og de første kapitler) - ikke efter et følgegruppemøde. 
l
Ønske om først at garantere offentliggørelse af rapporten senest fire måneder efter leverance af godkendt rapport. 
l
Præcisering af, hvor mange sider I regner med den endelige rapport bliver (angivelse af et spænd er fint)
l
Fokus på teknologivurdering af best
practise
for selve bore-arbejdet
l
Fokus på både beskrivende og vurderende/perspektiverende tilgang samt helhedsvurderinger af processen
Herudover er der et konkret ønske om at det hvor relevant reflekteres, hvorvidt 
skifergasformationerne i Polen er
sammenlignelige med de danske, og om polakkerne derfor har viden, som vi/I kan anvende. 
Kan I acceptere ovenstående? I så fald må I gerne sende et revideret, endeligt udkast til projektbeskrivelse inkl. bilag
om
udspecificeret budget inkl. timeantal og timesatser, mv. samt svar på tidligere fremsendt spørgsmål om jeres tilgang til 
beskrivelsen/vurderingen af en evt. produktionsfase.
Ring hvis I har spørgsmål. Mvh Tone
l
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
20-05-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Skifergas videnskabelig udredning: Tilbud
1727300
1
2014 - 7578
Skifergas videnskabelig udredning Tilbud
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning
BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 3 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc
BILAG 4 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning
Bilag 5 A - Kvalitetshåndbog_GEUS
Bilag 5 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0063.png
-- AKT 1727300 -- BILAG 1 -- [ Skifergas videnskabelig udredning Tilbud ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Tone Madsen ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
Skifergas videnskabelig udredning: Tilbud
20-05-2015 11:07:34
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas.doc; BILAG 1 - Skifergas
videnskabelig udredning.doc; BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas.xls; BILAG 3 -
Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc.xlsx; BILAG 4 - CV'er - Skifergas videnskabelig
udredning.pdf; Bilag 5 A -
Kvalitetshåndbog_GEUS.pdf; Bilag 5 B -
Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606.pdf;
Kære Tone Madsen
 
Hermed vedhæ et det samlede  lbud på en videnskabelig udredning om skifergas.
 
Vi imødeser at modtage kontrakten og ser frem  l at komme i gang med opgaven.
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0064.png
-- AKT 1727300 -- BILAG 2 -- [ Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas ] --
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
20. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj
1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der kan
muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns
Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser gas i skifer-
lagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der skal der-
for udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0065.png
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling. Udredningen kan
eventuelt indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skifergaslag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdel-
sen af den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0066.png
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand,
håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktioner som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de dan-
ske forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0067.png
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0068.png
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvantitativ ”im-
pact screening” ift. risici).
I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator
for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0069.png
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og production af
kulbringer (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0070.png
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget
af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0071.png
Maj
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Juni
August
36
September
Oktober
November
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35
37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og
indholdsmæssige struktur”
under pkt.
6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0072.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0073.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Tone Madsen (chefkonsulent, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0074.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0075.png
-- AKT 1727300 -- BILAG 3 -- [ BILAG 1 - Skifergas videnskabelig udredning ] --
BILAG 1
Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger .............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase .............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering ............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas ........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering ......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer ................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 5
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug .............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer ............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 6
4.4. Radioaktive stoffer .................................................................................................................................. 6
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik ......................................................................................................... 6
5.1. Landskab og trafik .................................................................................................................................. 6
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0077.png
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,
DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
Beskrivelse af brønde
Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
Beskrivelse af fraktureringsvæsker
og ”proppants” (afstivningsmaterialer)
og baggrunden for valget
af disse
Beskrivelse af vandbehov
Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
Beskrivelse af hvad man kan kalde et lille, mellem og stor indvindingsplads samt hvad man kan
kalde sporadiske, udbredt og meget udbredt udvindingsaktivitet set med Danske forhold og i lyset
af internationale erfarringer
Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
Risikoscreening af:
o
Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o
Lækage af væsker fra brønden
o
Spild af flowback-væske og boremudder
o
Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o
Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o
Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o
Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o
Seismologisk aktivitet
o
Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o
Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0078.png
o
O.a.
Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o
Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen
Foss Pedersen)
o
Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0079.png
3.3. Brøndintegritet
Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,
herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn
Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)
- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,
Jakob Strand)
Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,
Charlotte Scheutz)
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0080.png
Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra
skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)
Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
Best practice
for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
- Borespåner
- Opløst i spildevand
- På gasform (radon)
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
5.1. Landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja
Nikolajew)
Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper
akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)
Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)
Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0081.png
-- AKT 1727300 -- BILAG 4 -- [ BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas ] --
BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 1
Timebudget
1.700.000,00
DTU
Miljø
8,8%
3,3%
0,9%
5,7%
148.950,00
56.500,00
16.100,00
97.000,00
Overordnet projektkoordination
Projektmøder
Styregruppemøde
Overordnet kvalitetssikring (QA)
100%
100%
100%
148.950,00
56.500,00
16.100,00
97.000,00
69%
38%
50%
71%
DTU
DTU Byg Trans-
port
8%
DTU Man
DTU i alt GEUS
Eng
8%
69%
54%
50%
71%
16%
23%
25%
14%
DTU Trans-
port
DTU Man
Eng
-
4.500,00
-
-
-
DCE
16%
23%
25%
14%
DTU Miljø
1
102.500,00
1
21.500,00
1
8.000,00
1
69.000,00
-
DTU Byg
-
4.500,00
-
-
-
DTU i alt
102.500,00
30.500,00
8.000,00
69.000,00
-
GEUS
23.225,00
13.000,00
4.050,00
14.000,00
-
DCE
23.225,00
13.000,00
4.050,00
14.000,00
-
Kapitel 1 andelBeløb
Kapitel andel
Kapitel
1
1.1
1.2
76.000,00
2
2.1
2.2
317.250,00
3
3.1
3.2
3.3
667.050,00
4
4.1
4.2
4.3
4.4
5
Andel
Beløb
12,1%
Overordnet procesbeskrivelse af
206.200,00 skifergasproduktion
Overordnet beskrivelse af risici
111.200,00
95.000,00
46%
50%
0%
0%
0%
50%
46%
100%
27%
0%
27%
0%
1
1
Kapitel 2-4 andel
Introduktion til skifergas
Regional geologisk karakterisering
Kvalitetssikring
62,4% 1.060.300,00
Frakturering i skifer
Seismisk aktivitet
Brøndintegritet
Kvalitetssikring
31.200,00
41.000,00
3.800,00
178.250,00
63.500,00
60.500,00
15.000,00
96.000,00
438.800,00
53.000,00
47.500,00
31.750,00
109.202,50
5.747,50
100%
100%
35%
86%
15%
85%
50%
35%
86%
100%
50%
14%
100%
50%
69%
13%
100%
30%
31%
36%
65%
1
1
1
1
1
1
1
Kapitel 5 andel
6,8%
Vandressourcer og vandforbrug
Kemikalier og forurening af vandressourcer
Spildevand og affald
Radioaktive stoffer
Kvalitetssikring
114.950,00
Landskab og trafik
Kvalitetssikring
47%
100%
30%
3%
51%
100%
30%
1
1
1
40%
33%
33%
1
1
51.000,00
47.500,00
-
-
-
-
-
-
-
-
9.000,00
-
-
-
208.400,00
53.000,00
-
9.500,00
-
5.1
49%
67%
18%
67%
-
-
-
-
-
-
1.330,00
-
153.000,00
-
51.500,00
7.500,00
-
-
15.000,00
-
-
-
-
53.000,00
3.850,83
289.680,83
19.000,00
-
47.500,00
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
52.000,00
51.000,00
95.000,00
-
-
-
-
1.330,00
-
153.000,00
-
60.500,00
7.500,00
-
-
223.400,00
53.000,00
-
9.500,00
-
72.000,00
3.850,83
30.100,00
-
-
-
31.200,00
41.000,00
-
-
25.250,00
63.500,00
-
7.500,00
-
66.500,00
59.000,00
-
47.500,00
9.500,00
-
30.100,00
-
-
-
-
2.470,00
-
-
-
-
-
-
29.500,00
156.400,00
-
-
12.750,00
-
37.202,50
1.896,68
324.594,18
1.700.000,00
Procent
Total
100,0% 1.700.000,00
579.400,00
19.000,00
940.080,83 435.325,00
Total andel til kvalitetssikring
91.180,83
31.000,00
31.116,68
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0082.png
-- AKT 1727300 -- BILAG 5 -- [ BILAG 3 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc ] --
Bilag 3 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning
DTU
DTU Miljø
Total DKK
Steffen Foss Hansen
Charlotte Scheutz
Poul Løgstrup Bjerg
Henrik Rasmus Andersen
Peter Kjeldsen
309000
62000
155400
26500
26500
Timesats (DKK)
Total timer
744 415,32
864 71,76
1140 136,32
834 31,77
898 29,51
DTU Man Eng
Total DKK
Igor Korzine
52.000
Timesats (DKK)
857
Total timer
60,68
DTU Byg
Total DKK
Ida Lykke Fabricius
Morten Kanne Sørensen
Björn Johannesson
Lotte Bjerregaard Jensen
Maja Nikolajew
13330
209500
10000
8851
48000
Timesats (DKK)
1008,88
623,18
875,2
883,5
623,18
Total timer
13,21
336,18
11,43
10,02
77,02
DTU Transport
Total DKK
Thomas Sick Nielsen
19.000
Timesats (DKK)
882
Total timer
21,5
DCE
Total DKK
Hans Sanderson
Pia Frederiksen
Jes Rasmussen
Martin Mørk
Jakob Strand
Jesper Fredshavn
Poul Nordemann
Anne Winding
41590
39100
45040
19220
19000
16500
121785
22360
Timesats (DKK)
978
1077
801
961
950
1043
1049
1118
Total timer
42,5
36,3
56,2
20
20
15,8
116,1
20
GEUS
Total DKK
Jacob Kidmose
99786
Timesats (DKK)
979
Total timer
101,93
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0083.png
Niels Schovsbo
Anders R Johnsen
Troels Laier
Trine Dahl-Jensen
Peter Gravesen
Flemming Larsen
74158
69905
29630
90708
50088
21050
979
979
979
979
1294
1294
75,75
71,41
30,27
92,65
38,71
16,27
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Fordeling i kr. pr. opgave
1.1
1.2
2.1
2.2
Kvalitetssikring 3.1
3.2
51000
47500
47.500
1330
153000
2470
30100
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
31200
30100
41000
25250
63500
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
3.3
Kvalitetssikring 4.1
4.2
4.3
4.4
Kvalitetssikring 5.1
9500
9000
53000
155400
26500
26500
7500
41500
10000
5000
48000
15000
19.000
39120
37203
13000
32040
19220
19000
16500
24660
22360
12750
66500
31.328
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
27672
47500
7500
9500
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Kvalitetssikring Overordnet projektkoordination Projektmøder
Styregruppemøder Overordnet kvalitetssikring (QA)
102500
21500
8000
69000
4500
4500
3851
1897
23225
13000
4050
14000
1958
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1958
23225
2580
1958
1958
2588
4050
14000
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
verordnet kvalitetssikring (QA)
I alt
309000
62000
155400
26500
26500
52000
13330
209500
10000
8851
48000
19000
41590
39100
45040
19220
19000
16500
121785
22360
99786
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
74158
69905
29630
90708
50088
21050
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0092.png
-- AKT 1727300 -- BILAG 6 -- [ BILAG 4 - CV'er - Skifergas videnskabelig udredning ] --
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0093.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0094.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0095.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0096.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0097.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0098.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0099.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0100.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0101.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0102.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0103.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0104.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0105.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0106.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0107.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0108.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0109.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0110.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0111.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0112.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0113.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0114.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0115.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0116.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0117.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0118.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0119.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0120.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0121.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0122.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0123.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0124.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0125.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0126.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0127.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0128.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0129.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0130.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0131.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0132.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0133.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0134.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0135.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0136.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0137.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0138.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0139.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0140.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0141.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0142.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0143.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0144.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0145.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0146.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0147.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0148.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0149.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0150.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0151.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0152.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0153.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0154.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0155.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0156.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0157.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0158.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0159.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0160.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0161.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0162.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0163.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0164.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0165.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0166.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0167.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0168.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0169.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0170.png
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0171.png
-- AKT 1727300 -- BILAG 7 -- [ Bilag 5 A - Kvalitetshåndbog_GEUS ] --
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
0.
Forord
1.
Ledelsens forpligtelser
2.
Kvalitetspolitik
3.
Kvalitetsstyringssystem
4.
Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
5.
Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
6.
Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
7.
Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
8.
Miljø
8.1 Miljømæssige formål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
9.
Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
10.
Referencesystem ISO-9001
11.
Log for Kvalitetshåndbogen
12.
Vejledninger og bilag
DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-310-0
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0172.png
Forord
Om Kvalitetshåndbogen
GEUS Kvalitetshåndbog del 1: Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring giver en generel beskrivelse af rammerne for
kvalitetsarbejdet på GEUS, formål og indhold i GEUS’ kvalitetsledelsessystem inklusive kvalitetspolitik og kvali-
tetsmål. Del 1 er til intern og ekstern anvendelse.
GEUS Kvalitetshåndbog del 2 giver en beskrivelse af GEUS’ Kvalitetssikringssystem i henhold til ISO-standarden
DS/EN ISO 9001:2008. Del 2 beskriver generelle procedurer og instruktioner krævet i DS/EN ISO 9001:2008 og
indeholder kvalitetsplaner samt andre nødvendige instruktioner. Del 2 er til intern anvendelse.
Målsætning
Det er GEUS’ mål, at undersøgelser og data skal være af højeste internationale standard, således at myndig-
heder og andre kunder kan have tillid til dem. Til det formål har GEUS indført et kvalitetsledelses- og styrings-
system, som omfatter en række centrale funktioner. Kvalitetsledelses- og styringssystemet opfylder kravene i
DS/EN ISO 9001:2008.
Baggrund
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en videnskabelig forsknings- og
rådgivningsinstitution under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. GEUS udfører opgaver for offentlige myn-
digheder og den private sektor.
GEUS’ formål og opgaver er fastlagt i Lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland og yderligere uddybet i Vedtægt for De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS) af 7. oktober 2008.
GEUS ledes af en bestyrelse og en direktør (lovens § 5). Den overordnede ledelse af GEUS varetages af besty-
relsen. Bestyrelsen fastsætter de generelle retningslinjer for GEUS’ organisation, langsigtede virksomhed og
udvikling (lovens § 7). Direktøren varetager den daglige ledelse af GEUS (lovens § 8). Bestyrelsen udarbejder
én vedtægt for GEUS, der indeholder nærmere regler for GEUS’ virksomhed og ledelse (lovens § 10).
GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med
tilhørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationale niveau om forhold, som er af
betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier.
GEUS skal endvidere foretage kortlægning, overvågning, dataindsamling, dataforvaltning og formidling om de
nævnte forhold. GEUS udfører sin forskning uafhængigt af ministeren og skal værne om videnskabsetikken.
GEUS yder geologisk rådgivning til offentlige myndigheder i natur-, miljø-, klima-, energi- og råstofmæssige
spørgsmål og deltager i udførelsen af myndighedsopgaver inden for disse områder.
GEUS er nationalt geologisk datacenter og stiller i denne egenskab data og viden til rådighed for myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, virksomheder og private.
En række af GEUS’ opgaver er fastlagt i anden lovgivning med tilhørende bekendtgørelser: Undergrundsloven,
Vandforsyningsloven, Miljømålsloven, Råstofloven, Lov om Grønlands Selvstyre og Inatsisartutlov om mineral-
ske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven for Grønland).
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0173.png
1. Ledelsens forpligtelser
Indledning
GEUS’ kvalitetsledelse og kvalitetsstyring (Quality Management System (QMS)), som beskrevet i denne Kvali-
tetshåndbog, er udarbejdet for at sikre, at GEUS lever op til de kvalitetskrav, som GEUS, myndigheder og kun-
der stiller. QMS er grundlag for GEUS’ overordnede strategi og systemkrav.
Anvendelse
Kvalitetsstyringssystemet gælder aktiviteter, der vedrører varer- og tjenesteydelser leveret af GEUS, samt
kontrakter og projekter både internt og eksternt.
Systemet omfatter alle GEUS’ ydelser og produkter inden for GEUS’ programområder, samt intern service:
Databanker og formidling
Vandressource
Energiråstoffer
Mineralske råstoffer
Natur og Klima
Internationale opgaver under programområderne
Kvalitetsledelses- og styringssystemet skal sørge for, at alle nødvendige politikker, funktioner og procedurer
opfylder kravene i DS/EN ISO 9001:2008.
GEUS’ administrerende direktør fastlægger den overordnede kvalitetspolitik og sikrer, at der er overens-
stemmelse mellem krav og forpligtelser som beskrevet i Kvalitetshåndbogen og de faktiske forhold.
Ansvaret for den operationelle side er overdraget til Kvalitetssikringsudvalget/Kvalitetledelsen nedsat af
GEUS’ direktion.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0174.png
2. Kvalitetspolitik
Indledning
GEUS vil i ethvert kundeforhold altid levere produkter og ydelser, der opfylder specificerede kvalitetskrav, der
er aftalt, og produkter og ydelser skal være frembragt efter de generelle kvalitetsmål for arbejdets udførelse,
som er beskrevet i denne håndbog og andre regelsæt gældende for GEUS’ virksomhed.
Krav
Kvaliteten vil blive opnået ved styring efter procedurer, der baseres på følgende krav:
Egenskaber og kvalitetsmål for et produkt eller en ydelse skal være specificeret.
Målene skal være entydige, let forståelige og opnåelige.
Enhver ydelse og produktion skal udføres efter planlagte og styrede forhold. Planlægningen skal fore-
bygge fejl, så alle specificerede krav opfyldes.
Ansvarsfordeling og beføjelser skal fastlægges for alle funktioner, der kan påvirke kvaliteten.
Ledelsen skal regelmæssigt vurdere og revidere kvalitetsstyringen for løbende at forbedre effektivite-
ten og reducere omkostningerne.
Ledelsen skal sikre, at kvalitetspolitikken gennemføres og vedligeholdes ved en målrettet motivation
og efteruddannelse af alle medarbejdere.
Ledelsen skal sikre, at de til en hver tid gældende regler for arbejdsmiljø og sikkerhed overholdes.
Ledelsen skal sikre, at GEUS på udvalgte funktioner certificeres efter ISO 9001.
København, den 3. december 2012
Johnny Fredericia
Direktør
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0175.png
3. Kvalitetsstyringssystem
Retningslinjer
Formålet med kvalitetsstyringssystemet er at fastlægge de retningslinjer, som skal følges for at opfylde GEUS’
mål og politik for kvalitetsstyring.
Retningslinjerne gælder for afdelinger, som leverer produkter og ydelser, der falder ind under håndbogens
kvalitetssikrede områder.
Retningslinjerne beskriver strategi og indhold i det af GEUS vedtagne kvalitetsstyringssystem.
Beskrivelsen omfatter følgende kapitler:
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetssystem
4. Organisation og ansvar
5. Kvalitet
6. Kvalitetsstyring
7. Business Integrity
8. Miljø
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
10. Referencesystem
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
I kapitel 10. Referencesystem ISO 9001 er hovedafsnit og underafsnit beskrevet med reference til relevante
afsnit i DS/ISO 9001:2008.
Systemet er udformet i overensstemmelse med kravene i DS/ISO 9001:2008 og fastlagt i nærværende beskri-
velse af virksomhedens strategi og systemkrav.
Forretningsgange og kvalitetsstyringsaktiviteter er fastlagt i overordnede systemprocedurer, der indgår i
GEUS’ til enhver tid gældende kvalitetshåndbog.
Inden for rammerne af systemprocedurerne gives mere detaljerede instruktioner efter behov i supplerende
arbejdsprocedurer for bestemte arbejds- og forretningsgange og sagsområder, herunder laboratorier, stan-
darder for forskningsrapporter m.v. Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen i bilagsafsnittet.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0176.png
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
Kvalitetsledelsen varetages som stabsfunktion af en kvalitetschef, der refererer til direktionen med ansvar for
og bemyndigelse til at sikre opfyldelse af kravene i DS/ISO 9001. Alle kvalitetsstyringsfunktioner koordineres i
en styregruppe udpeget af direktionen og under ledelse af kvalitetschefen.
Afdelingsledelsen omfatter enhver, der i henhold til GEUS’ organisationsplan er ansvarlig for og bemyndiget til
den daglige ledelse af en af GEUS’ afdelinger. Afdelingsledere refererer til direktionen.
Opgaveledere (fx laboratorieledere og projektledere) udpeges og refererer til afdelingsledelsen, der fastlæg-
ger ansvar, beføjelser og kvalifikationer for at lede, udføre og verificere kvalitetsbetydende arbejde.
Afdelingsledere kan inden for eget ansvarsområde uddelegere definerede beføjelser og ansvar til medarbej-
dere, som opfylder relevante kvalifikationskrav med hensyn til uddannelse og/eller praktisk erfaring.
Organisationsplan for GEUS’ kvalitetsstyringssystem
Direktion
Kvalitetsledelse
Afdelingsledelse
Projektledelse
Projekt- og
opgaveudførelse
Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med udformning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet er
organisatorisk placeret i følgende ledelsesniveauer:
4.2 Direktionens ansvar – strategisk niveau
-
-
-
-
-
Sikrer, at ansvar og beføjelser er defineret og kommunikeret internt i GEUS
Fastlægger GEUS’ kvalitetsmålsætning og den overordnede politik for, hvorledes kvalitetsmålene skal
opnås.
Gennemfører i samarbejde med kvalitetsledelsen periodisk intern auditering af, at alle taktiske funk-
tioner (kvalitetsledelsen) fungerer som planlagt.
Sikrer, at ressourcer og organisation kan opfylde den vedtagne kvalitetspolitik.
Definerer kvalitetsbetydende funktioner, ansvar og beføjelser for ledende nøglepersoner.
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0177.png
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar – taktisk niveau
Planlægger og leder udarbejdelse og vedligeholdelse af systemprocedurer, der beskriver forretnings-
gangen for kvalitetsstyring i henhold til kravene i DS/ISO 9001 og inden for rammerne af GEUS’ mål,
politik og strategi.
Gennemfører i samarbejde med afdelingsledelsen en periodisk intern auditering af, at alle operative
funktioner (afdelingsledelse, opgaveledelse) fungerer som planlagt overalt i virksomheden.
4.4 Afdelingens ansvar – operationelt niveau
Medvirker ved udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af systemprocedurer.
Vurderer behov for og fastlægger i givet fald supplerende arbejdsprocedurer for alle operative funk-
tioner, der påvirker kvaliteten af udført arbejde under eget funktionsområde.
Har det overordnede ansvar for og bemyndigelse til at opfylde alle specificerede kvalitetskrav for en-
hver ydelse, der leveres under funktionsområdet.
Sørger for, at inspektioner og prøver planlægges, udføres og registreres til dokumentation for opfyld-
te kvalitetskrav.
Planlægger og igangsætter handlinger til forebyggelse af fejl og afvigelser.
Identificerer og registrerer alle kvalitetsproblemer, tager initiativ til og sørger for deres løsning under
styrede forhold, samt verificerer gennemførelsen af løsningsforslag, indtil manglen eller den utilfreds-
stillende tilstand er blevet rettet.
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0178.png
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
GEUS løser mange forskellige typer opgaver. De fleste opgaver betragtes som og udføres som projekter, mens
andre betragtes som driftsopgaver. GEUS har mange års erfaring med projektorganisering og projektarbejds-
formen og har fundet den meget velegnet til at gennemføre forsknings-, rådgivnings- og udviklingsopgaver.
Til opfyldelse af GEUS’ kvalitetspolitik opstilles der kvalitetsmål for relevante GEUS-projekter (interne og eks-
terne). Mål og delmål indgår i projektbeskrivelsen. Projekterne følger retningslinjerne beskrevet i GEUS’ Pro-
jekthåndbog. Beskrivelse af projektmodel og vejledning findes på intranettet og er tilgængelig for alle medar-
bejdere, og der afholdes jævnligt projektlederkurser. De enkelte projekter og deres beskrivelse (formål, delta-
gere, økonomi og tidshorisont) er tilgængelige i GEUS’ projektstyringssystem PROVIDER.
Til alle projekter med deltagere uden for GEUS er der knyttet kontrakter, der beskriver de til projekterne nød-
vendige juridiske bindinger.
Alle projekter styres af en af ledelsen udpeget projektleder, som har det daglige ansvar for projektets forløb
og målopfyldelse, samt af en projektejer, som er afdelingslederen i den afdeling, hvor projektet er forankret.
Alle projekter kræver årligt Direktionens godkendelse. GEUS’ 4-årige Resultatkontrakt, årlige Arbejdsprogram
og årlige Direktørkontrakt udgør et særligt incitament til forskellige projekters vellykkede gennemførelse.
5.2 Ledelsesproces
Det er ledelsens ansvar, at medarbejderne har de fornødne kvalifikationer, at de uddannelsesmæssig er opda-
terede og løbende fagligt udvikles. Det sker bl.a. gennem løsning af opgaver, hyppigt i samarbejde med såvel
interne som eksterne. For nogle medarbejderes vedkommende sker det gennem udsendelse til opgaver uden
for Danmark. Endvidere ved interne og eksterne kurser/seminarer.
Medarbejderudviklingssamtaler udføres hvert år mellem den enkelte medarbejder og dennes chef. Her plan-
lægges medarbejderens fortsatte uddannelse og ønsker til fremtidige opgaver. Det er primært medarbejde-
rens eget ansvar, at det aftalte opfyldes.
5.3 Ledelsens evaluering
Med planlagte mellemrum evaluerer ledelsen kvalitetssystemet for at sikre dets fortsatte anvendelighed og
udvikling. Evalueringen bygger på resultaterne fra de områder, hvor der er gennemført interne audits. Som
nøglepunkter gennemgås, hvorvidt systemet har virket, om kunderne (myndigheder og private virksomheder)
har modtaget det, de forventede, om målene er nået, og om GEUS har levet op til sine kvalitetsmål/-politik,
eller om der er indkommet klager. Ligeledes vurderes, om der er behov for revision af kvalitetsledelsessyste-
met, herunder kvalitetspolitikken og kvalitetsmålene.
5.4 Intern audit
Intern audit indgår som en naturlig del i løsningen af GEUS’ opgaver og omfatter en lang række varierende
processer, ofte som led i projekter. Procedurerne for intern audit har fokus på laboratorier, dataarkiver og
rapportsystemet. Intern audit bliver en målestok for kvalitetsledelsessystemets anvendelighed.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0179.png
5.5 Projektproces
Alle projekter er i kraft af ledelsens godkendelse sikret, at de er i overensstemmelse med GEUS’ mål. Regel-
mæssig opmærksomhed på projektforløb fra projektejer og projektleder bidrager til nødvendige justeringer,
det være sig med arbejdskraft, viden, økonomi, tidsplan m.m. Også her er PROVIDER et centralt styringsværk-
tøj.
En central del af GEUS’ projekter er kommunikation inden for projektet med formål som effektivt samarbejde,
fælles forståelse af opgave og mål til sikring af opgaveløsningens succes.
Data og dokumentation, uanset form, er som hovedregel et bærende fundament i opgaveløsningen, og som
sådan underlagt særlig opmærksomhed og systematisk kontrol. Hertil kommer lovmæssige krav om, at alle
ikke fortrolige data skal være tilgængelige. Det er fastsat i lov om GEUS § 12, at GEUS skal offentliggøre sine
forskningsresultater, medmindre særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og hensyn til virksom-
heders muligheder for at udnytte forskningsresultater, medfører, at offentliggørelse ikke bør finde sted.
Offentliggørelse kan fx være på internettet (GEUS’ hjemmeside) eller i trykt form som fx rapporter, videnska-
belige afhandlinger, bulletiner, kort, dvd’er og efter specificerede ønsker.
Slutproduktet er omfattet af kvalitetskontrol af ”data”, kontrol fra projektleder, projektejer eller andre særlige
kompetente for at sikre, at det endelige dokument/rapport og data er i overensstemmelse med GEUS’ mål,
rekvirentens behov og forventninger.
Projektarbejdet bidrager væsentligt til en vedvarende forbedring af GEUS som organisation og videnscenter.
Evaluering udføres, når projekterne afsluttes eller ved delmål i projekterne. Det åbner for dialog med kunden,
sådan at der kan opnås det bedst mulige resultat for alle parter.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0180.png
6. Kvalitetsstyring
Indledning
Det dokumenterbare og formaliserede kvalitetsstyringssystem har til formål at sikre, at GEUS’ ydelser hviler
på et lovligt grundlag og har en sådan kvalitet, at de kan anvendes i forsknings- og rådgivningsmæssige sam-
menhænge.
Systemet bidrager til at fokusere medarbejdernes opmærksomhed på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
Det er et praktisk værktøj til opnåelse af forbedringer og sikring af kvalitet i GEUS’ produkter som fx forsk-
ningsrapporter, kort, laboratorieundersøgelser, rådgivning, formidling m.m.
6.1 Styringsaktiviteter
Kontraktudarbejdelse og -gennemgang
GEUS udarbejder udkast til kontrakter om levering af produkter eller ydelser for at sikre, at alle kravspecifika-
tioner er tilstrækkeligt og entydigt definerede og dokumenterede og at GEUS indgår aftaler på ensartede vil-
kår. Drejer det sig om større og komplicerede forhold, udarbejdes kontrakten i samarbejde med GEUS’ kon-
traktjurist. GEUS indgår tillige aftaler på standardvilkår i fx EU-samarbejde under rammeprogrammerne.
Afdelingslederen har ansvaret for kontrakterne. Inden underskrivelse af kontrakten sikrer afdelingslederen, at
kontrakten har været forelagt Jura-enheden og undersøger om det har givet anledning til væsentlige forbe-
hold.
Alle kontraktlige aftaler, der har større økonomiske konsekvenser for GEUS, skal tillige godkendes af GEUS’
økonomichef inden underskrift.
Det påhviler projektejeren at udrede krav, der afviger fra udbudsmaterialet, og at sikre, at sådanne krav til
produktet og ydelsen og kvalitetsstyringen heraf kan effektueres, hvis det er ønskeligt.
Resultaterne af kontraktgennemgangen registreres hos afdelingslederen og benyttes til planlægning af ar-
bejdsudførelse og kvalitetsstyring.
Styring af produktudvikling/konstruktion (forskning, rådgivning eller andre projekter)
Den ansvarlige for opgaven (projektleder/projektejer) planlægger og styrer udførelsen af den enkelte opgave,
når GEUS skal opfylde specificerede funktionskrav gennem eget forskningsarbejde, yde rådgivning eller gen-
nemføre andre projekter i et kundeforhold.
Aktiviteterne skal være definerede og planlagte med en klar opgavefordeling mellem alle involverede parter,
specielt i grænsefladerne. Projekterne skal udføres af kvalificeret personale, og der gennemføres og registre-
res projektgranskninger og vurderinger under projektforløbet til verifikation af resultatet. Den afdelingsle-
der/projektejer, som har projektlederen som underordnet, er ansvarlig for projektets gennemførelse.
For alle projekter udfyldes et elektronisk projektskema og en projektbeskrivelse i GEUS’ centrale registrerings-
system til projektstyring (PROVIDER). De involverede afdelingsledere og direktionen attesterer elektronisk
projektskemaerne. Skemaet opdateres, hvis der sker væsentlige ændringer i projektet. Endvidere gemmes alle
væsentlige dokumenter for projektet i PROVIDER. Projekterne styres i henhold til GEUS’ Projekthåndbog.
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0181.png
Indkøb
Produkter og ydelser indkøbes i henhold til de specificerede krav i aftalen eller kontrakten.
Indkøb skal generelt finde sted hos underleverandører, der er registrerede i GEUS’ fortegnelse over godkend-
te leverandører. Indkøb sker efter de til enhver tid gældende regler – herunder i fornødent omfang som EU-
udbud eller udbud efter annoncering. Leverandører udvælges på grundlag af deres evne til at opfylde alle
specifikationer og kvalitetskrav og/eller ved udpegning af Moderniseringsstyrelsen i FM-aftaler (Finansmini-
steriet) og SKI-aftaler (Staten og Kommunernes Indkøbs Service). Godkendte leverandører genvurderes re-
gelmæssigt af Moderniseringsstyrelsen. GEUS indberetter negative erfaringer med leverandører til Moderni-
seringsstyrelsen.
Styring af produkter leveret af kunden
Leverer en kunde materialer eller ydelser, der indgår i GEUS’ slutprodukt til kunden, skal disse modtages og
håndteres efter samme procedurer som leverancer indkøbt direkte hos en leverandør. Beskadigede materia-
ler rapporteres til kunden.
Processtyring (sagsstyring)
Alle interne og eksterne ydelser, der påvirker kvaliteten af GEUS’ leverancer til en kunde, planlægges, udføres
og overvåges under styrede forhold.
Afdelingslederen er ansvarlig for, at egenskaber og kvalitetsmål er specificerede og opfyldes.
Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsmetoder, krav til værktøjer og personalekvalifikationer er
klarlagte og definerede, eventuelt beskrevet i arbejdsprocedurer, der fastlægger kriterier for den fag-
lige udførelse og standard.
Særlige processer skal i størst muligt omfang tilrettelægges og udføres efter skriftlige arbejdsprocedu-
rer. De i GEUS forekommende særlige processer defineres i systemproceduren for sagsstyring.
Der henvises til arbejdsprocedurefortegnelsen, kapitel 12 (Vejledninger og bilag).
Afdelingslederen skal sørge for, at arbejdsudførelsen tilrettelægges, så krav til arbejdsmiljø og sikker-
hed bliver opfyldt, og at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med gældende normer og stan-
darder.
Afdelingslederen er ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes en kvalitetsplan med kontroller-
bare mål for de styringsaktiviteter, der er relevante for det enkelte projekt eller serviceydelse.
Hver enkelt medarbejder skal medvirke til, at eget arbejde opfylder de stillede krav, og at udførelse
sker i henhold til de givne arbejdsprocedurer.
Inspektion og prøvning
– Afdelingslederen er ansvarlig for, at kontrol af produkter hvad enten det er data, rapporter, tjeneste-
ydelser m.v., udføres og registreres for ethvert projekt- og sagsforløb. Ansvaret kan delegeres ud til
kvalificeret personale.
– Leverancer fra underleverandører skal i videst muligt omfang kontrolleres. Kontrollen udføres efter
kvalitetsplanen for det enkelte projekt/sag.
– Slutkontrol skal vise, at alle specificerede kontroller er udført, at resultaterne viser overensstemmelse
med de specificerede krav, og at der foreligger godkendt dokumentation for dette.
Prøveregistrering og prøveopbevaring
Afdelingslederen udarbejder og vedligeholder om nødvendigt arbejdsprocedurer for, hvorledes prøver skal
håndteres og opbevares uden risiko for beskadigelse eller forringelse af kvalitet.
Uddannelse og træning
Afdelingslederen er ansvarlig for at identificere behov for og gennemføre uddannelse og træning af alle med-
arbejdere, hvis aktiviteter påvirker kvaliteten under produktion og installation/aflevering.
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0182.png
Hver afdelingsleder udarbejder og vedligeholder et uddannelsesprogram for afdelingens medarbejdere i for-
bindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale. Specielt for GEUS’ videnskabelige medarbejdere er
der registreret et CV, der også omfatter den videnskabelige produktion.
Service
Såfremt krav til kunde- eller produktservice er specificeret i aftalegrundlaget for en leverance, er afdelingsle-
deren ansvarlig for, at der udarbejdes og vedligeholdes procedurer for udførelse og verifikation af opfyldelse
af kravene.
Forbedring af kvalitetsledelsessystemet
Det påhviler ledelsen/kvalitetsledelsen at behandle oplysninger om kundetilfredshed, produkternes overhol-
delse af krav, forhold vedrørende arbejdsprocesser og produkter med henblik på forbyggende handlinger og
forbedringer af kvalitetsledelsessystemet.
6.2 Styringsværktøjer
Dokument- og datastyring
Alle dokumenter og data, der er nødvendige for at gennemføre kvalitetsstyring efter kravene i GEUS kvalitets-
håndbog, skal styres i henhold til procedurer efter følgende principper:
Kvalitetshåndbogen holdes opdateret og findes i elektronisk form og er tilgængelig for alle medarbej-
dere på intranettet.
Som generel regel gælder, at alle dokumenter, der indgår i kvalitetshåndbogen, skal gennemgås og
godkendes af kvalitetsledelsen. Kvalitetsledelsen foretager alle opdateringer af håndbogen.
Arbejdsprocedurer, som udarbejdes til operationel brug inden for et afdelingsområde, skal gennem-
gås og godkendes af kvalitetsledelsen.
Den, der godkender et dokument, er endvidere ansvarlig for at gennemgå og godkende ændringer i
dokumentet. Den pågældende er også ansvarlig for, dels at gyldige udgaver af nødvendige dokumen-
ter er tilgængelige og implementerede overalt, hvor de skal bruges, principielt i elektronisk form, hvor
det er muligt, dels at forældede dokumenter bliver annulleret og fjernet fra brugsstederne.
Retningslinjerne for dokumentstyring finder også anvendelse i styring af alle relevante sagsdokumen-
ter hørende til et konkret projekt med leverancer til en kunde. Sagsdokumenter styres i GEUS’ journa-
liseringssystem (Captia).
Produktidentifikation og -sporbarhed
Materialer og produkter (rapporter, prøvemateriale m.v.) identificeres og mærkes entydigt for at sikre korrekt
anvendelse og sporbarhed i alle faser under produktion, oplagring, levering og installation.
Styring af inspektions-, måle- og prøvningsudstyr
Udstyr til brug for inspektion, måling og afprøvning skal være egnet, vedligeholdt og kalibreret. Enhver bruger
af måle- og prøvningsudstyr skal være fortrolig med dets korrekte anvendelse og behandling.
Der udarbejdes og vedligeholdes generelle procedurer for styring og registrering af måle- og prøvningsudstyr,
og for regelmæssig vedligeholdelse og kalibrering af udstyret og dokumentation heraf.
Afdelingslederen er ansvarlig for, at der kun benyttes registreret udstyr med godkendt vedligeholdelsesstatus,
og at der findes procedurer for bedømmelse, accept og dokumentation af måleresultaters gyldighed.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0183.png
Inspektions- og prøvningsstatus
Angivelse af inspektionsstatus finder sted ved registrering af de inspektioner, der udføres under produktions-
forløbet. Registreringerne viser, om en ydelse eller et produkt er "inspiceret og godkendt" eller "inspiceret og
ikke-godkendt". Registreringerne indgår i GEUS’ journaliseringssystem (Captia).
Afdelingslederen er ansvarlig for, at registreringerne bliver udført og eventuelt suppleret med en mærkning,
følgekort eller lignende, der tydeliggør, om et produkt er synet og godkendt til viderebehandling.
Styring af afvigende produkter
Produkter og dokumenter med afvigelser skal identificeres, om muligt fjernes fra produktionsstedet eller
mærkes, registreres og følges op på med henblik på videre dispositioner. Eventuelle fejlrettelser skal altid
inspiceres af kvalificeret, bemyndiget personale.
Korrigerende og forebyggende handlinger
Afdelingslederen skal sikre, at årsagen til afvigelser bliver analyseret og klarlagt, og at effektive korrigerende
handlinger, som forebygger gentagelse, bliver gennemført.
Analysen skal omfatte alle relevante arbejdsprocesser og baseres på registreringer vedrørende kvalitet, ser-
vicerapporter og klager fra kunder, dispensationer m.v. Nødvendige revisioner af arbejdsprocedurer gennem-
føres.
Styring af registreringer vedr. kvalitet
Alle observerede data, der viser, om specificerede kvalitetskrav er opfyldt, skal identificeres, indsamles, regi-
streres, opbevares og arkiveres i GEUS’ journaliseringssystem.
Såfremt det er specificeret i aftalegrundlaget med en kunde, skal disse registreringer være tilgængelige for
kunden i et aftalt tidsrum.
6.3 Styringsovervågning
Intern kvalitetsaudit
Kvalitetsledelsen udarbejder procedurer for udførelse af intern audit (revision) til verifikation af, at kvalitets-
styringssystemet efterleves i praksis og i overensstemmelse med det planlagte, og at det fungerer effektivt.
Den interne audit planlægges og gennemføres med faste intervaller, således at alle systemprocedurer i kvali-
tetshåndbogen bliver efterprøvet mindst 1 gang hvert 3. år.
Kvalitetsledelsen styrer planlægningen af audit. Den udvælger kvalificerede personer til at bistå med auditud-
førelsen i funktionsområder uden for deres eget.
Resultaterne af hvert audit registreres og forelægges for den respektive afdelingsleder, der er ansvarlig for
rettidig korrektion af påviste mangler og afvigelser. Alle auditregistreringer skal være tilgængelige for GEUS’
direktion.
12
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0184.png
7. Business Integrity Management System
Indledning
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) omfatter Business Integrity Policy, Code of Conduct
samt GEUS’ Kvalitetsledelsessystem (QMS).
7.1 BIMS
GEUS’ Business Integrity Management System (BIMS) bygger på GEUS’ værdier, virksomhedskultur, vision og
mission, samt Personalestyrelsens vejledning ”God adfærd i det offentlige”.
De danner basis for GEUS og dets medarbejderes korrekte etiske adfærd overfor myndigheder, samarbejds-
partnere, leverandører, kunder og medarbejdere indbyrdes. Centrale elementer er respekt, tillid, integritet,
ansvarlighed, viden, kvalifikationer og gennemsigtighed.
En vigtig antagelse i GEUS’ BIMS er, at det ikke er muligt at nedskrive regler og procedurer for alle tænkelige
situationer, og dermed den antagelse, at GEUS’ medarbejdere er i stand til at optræde hensigtsmæssigt i situ-
ationer, hvor det er svært at bedømme, hvad der er ”rigtigt” eller ”forkert”.
7.2 Code of Conduct
GEUS’ Code of Conduct fastlægger værdier og principper for institutionen som selvstændig og uafhængig
forsknings- og rådgivningsinstitution med geologisk ekspertise på højeste niveau med særlig henblik på Dan-
mark og Grønland, samt geologisk rådgivning inden for natur, miljø, klima, energi og mineraler.
Code of Conduct fastlægger GEUS’ standard for god etisk adfærd til forebyggelse af uhæderlig eller korrupt
adfærd. God adfærd/opførsel gælder for alle GEUS’ medarbejdere i forholdet til GEUS’ samarbejdspartnere og
kunder.
BIMS og Code of Conduct er i sin helhed tilgængelig for alle GEUS’ medarbejdere via intranettet.
13
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0185.png
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
GEUS følger retningslinjer og mål udstukket for offentlige virksomheder.
GEUS’ strategi på området har fokus på nedbringelse af forbruget af el og varme. Der er ligeledes fokus på at
nedbringe papir- og vandforbruget og i videst muligt omfang genanvende affald.
I GEUS’ energihandlingsplan beskrives projekter og områder, som omhandler teknologisk og adfærdsregule-
rende initiativer. Forbedringer sker i et afbalanceret samspil med GEUS’ formål og opgaver.
Aktiviteter og miljømål bliver løbende beskrevet og justeret. Resultaterne offentliggøres årligt i ”GEUS ÅRS-
RAPPORT” som klimaregnskab og er tilgængelig på hjemmeside og intranet.
8.2 Ledelsesproces
Årsrapporten danner grundlag for yderligere tiltag på miljøområdet. Det gælder både nye initiativer og aktivi-
teter på igangværende områder og udvalgte miljøområder, det være sig fx bygninger og myndighedskrav un-
der skelen til tekniske og økonomiske muligheder.
Ledelsen er vedvarende opmærksom på mulige besparelser inden for energiområdet. Tiltag på energiområdet
har en generel karakter og vil som hovedregel berøre hele GEUS og alle medarbejdere.
8.3 Miljøproces
Der udføres regelmæssigt undersøgelser til forbedring af miljømæssige mål ud fra interne såvel som eksterne
mål og planer.
14
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0186.png
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
Arbejdsmiljøpolitik
Det er GEUS’ overordnede arbejdsmiljøpolitik at prioritere alle medarbejderes sundhed og sikkerhed højt og
sikre gode fysiske og psykiske arbejdsforhold.
Det sker blandt andet ved at give medarbejderne en arbejdsplads, der sikkerheds- og sundhedsmæssigt lever
op til de bedste standarder både teknisk og socialt. GEUS arbejder for arbejdsforhold, der er udviklende og
understøttende for arbejdsglæde og engagement for alle medarbejdere. Særlig opmærksomhed knytter sig til
arbejdsforhold, der kan indebære en særlig risiko som fx anvendelse af ny teknologi, laboratoriearbejde, la-
gerarbejde og feltarbejde. På alle områder tilstræbes at arbejdsmiljøarbejdet skal være forebyggende, så fysi-
ske og psykiske skader undgås.
GEUS’ arbejdsmiljøarbejde følger som minimum de af myndighederne fastsatte regler og lever op til Arbejds-
tilsynets henstillinger.
Arbejdsmiljøorganisation og varetagelse af området
Arbejdsmiljølederen og personalechefen varetager den daglige ledelse af arbejdsmiljøarbejdet i GEUS. Op-
bygningen af arbejdsmiljøorganisationen på GEUS opfylder de krav, der er givet i loven om arbejdsmiljø. Alle
medarbejdere er tilknyttet en eller flere arbejdsmiljøgrupper på GEUS.
GEUS har et Arbejdsmiljøudvalg – AMU, der består af en formand (Personalechefen), to arbejdslederrepræ-
sentanter, to arbejdsmiljørepræsentanter og en daglig arbejdsmiljøleder. Arbejdsmiljøudvalget afholder møde
hvert kvartal og endvidere efter behov.
Alle afdelinger har en valgt arbejdsmiljørepræsentant, og hvert af de 5 programområder har en udpeget ar-
bejdsmiljøleder. Arbejdslederen og arbejdsmiljørepræsentanten udgør en arbejdsmiljøgruppe. Derudover er
der tre arbejdsmiljøgrupper, der dækker hhv. udrustningen, feltarbejde til søs og feltarbejde i Grønland.
Arbejdsmiljøorganisationen - AMO, består af medlemmerne af AMU og arbejdsmiljøgrupperne. AMO afholder
2 årlige møder og derudover efter behov. Alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen gennemfører den
lovkrævede uddannelse.
Arbejdsmiljøgrupperne sørger for ”den daglige drift” af arbejdsmiljøet i deres konkrete områder. Arbejdsmil-
jørepræsentanten og arbejdslederen samarbejder om løsning af spørgsmål og problemer vedr. sundhed og
arbejdsmiljø.
Hvert andet år gennemføres en Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU), og minimum hvert tredje år
gennemføres Arbejdspladsvurdering (APV). Disse undersøgelser omfatter tilfredsheden med ansættelsen, det
fysiske og det psykiske miljø. Resultaterne drøftes i Direktionen, Chefkredsen, de enkelte afdelinger, Samar-
bejdsudvalget, AMU og AMO med henblik på løsninger, justeringer og forbedringer.
Der afsættes midler i budgettet til arbejdsmiljøfremmende foranstaltninger. Det gælder blandt andet ergo-
nomiforhold, laboratorier (deres indretning og udstyr), computerudstyr og øvrige hjælpemidler, samt al lov-
bestemt uddannelse.
Sikkerheden omfatter endvidere bygning og lokaler, der er sikret mod uvedkommendes adgang ved nøglekort,
nøgler og koder, samt en omfattende sikring at GEUS’ datasystemer.
15
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0187.png
10. Referencesystem ISO 9001
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
0. Forord
1. Ledelsens forpligtelser
2. Kvalitetspolitik
3. Kvalitetsstyringssystem
4. Organisation og ansvar
4.1 Organisation
4.2 Direktionens ansvar
4.3 Kvalitetsledelsens ansvar
4.4 Afdelingens ansvar
4.5 Ledelsens evaluering
5. Kvalitet
5.1 Kvalitetsmål
5.2 Ledelsesproces
5.3 Ledelsens evaluering
5.4 Intern audit
5.5 Projektproces
6. Kvalitetsstyring
6.1 Styringsaktiviteter
6.2 Styringsværktøjer
6.3 Styringsovervågning
7. Business Integrity Management System
7.1 BIMS
7.2 Code of Conduct
8. Miljø
8.1 Miljømæssige mål
8.2 Ledelsesproces
8.3 Miljøproces
9. Arbejdsmiljø, sundhed og sikkerhed
9.1 Arbejdsmiljøpolitik
9.2 Arbejdsmiljøorganisation
9.3 Arbejdsmiljøproces
10. Referencesystem
11. Log for Kvalitetshåndbogen
12. Vejledninger og bilag
ISO-9001:2008 reference
1, 3
5, 5.1
5.3
4, 4.1, 4.2
5
5, 4, 4.1
5, 5.1
5.1, 5.5
5.1, 5.5
5.6
4, 5, 6
4.1, 4.2, 5.4
6.2
5.6
8.2
4.2, 5.2
6, 6.1, 7
6.2, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5, 8.2, 8.4
4.2, 4.5, 7.5, 7.6, 8.3
8.2
SA 8000
-
-
5.2, 8.5, ISO 14001
-
-
-
5.1, 6.4, 8.5, DS/OHSAS 18001, Arb.tils. BEK.nr. 87
-
-
-
4.2
4.2
4.2
16
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0188.png
11. Log for GEUS Kvalitetshåndbog
Revisionsfortegnelse for kvalitetshåndbogens del 1
Dato for revision/initialer
Kapitel
0.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Rev. 1
Rev. 2
Rev. 3
Rev. 4
Rev. 5
Rev. 6
17
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0189.png
12. Vejledninger og bilag
Vejledninger
GEUS’ mission, værdier og vision (tilgængelig på intranettet)
GEUS Kvalitetshåndbog (tilgængelig på intranettet)
GEUS Business Integrity Management System – BIMS (tilgængelig på intranettet)
GEUS Projekthåndbog (tilgængelig på intranettet)
Projektbeskrivelse (tilgængelig på intranettet)
Projektværktøjer, flere vejledninger (tilgængelig på intranettet)
Indkøb og udbud (tilgængelig på intranettet)
Miljø og energi (tilgængelig på intranettet)
Sikringspolitik og sikringsinstruks (tilgængelig på intranettet)
Informationssikkerhed (tilgængelig på intranettet)
GEUS’ Arbejdsmiljøpolitik (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde på Grønland (tilgængelig på intranettet)
Feltarbejde til søs (tilgængelig på intranettet)
Jura og patenter (tilgængelig på intranettet)
Arbejdsprocedurer
Rapporter
Marin seismik
Logging
Sedimentlaboratoriet
Boreprøve laboratoriet
Kemilaboratoriet bjergartsanalyse
Uorganisk geokemisk laboratorium
Organisk geokemisk laboratorium
Miljøkemisk laboratorium
CFC laboratorium
SEM laboratorium
Laboratorium for kerneanalyse
Geografiske Informations Systemer (GIS)
Databanker ZEUS
Databanker SAMBA
Databanker generelt
Udrustning
Kontraktblanket
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0190.png
FORSIDE til trykt udgave GEUS Særudgivelse eller GEUS rapportserie
GEUS KVALITETSHÅNDBOG
Del 1
Kvalitetsledelse – Kvalitetsstyring
Kvalitetssystem efter DS/EN ISO 9001:2008
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
GEUS 2012 - ISBN 978-87-7871-309-4
19
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0191.png
-- AKT 1727300 -- BILAG 8 -- [ Bilag 5 B - Kvalitetsstyring_faglig_raadgivning_DCE_130606 ] --
1
KVALITETSSTYRING AF FAGLIG RÅDGIVNING VED
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG
ENERGI, AARHUS UNIVERSITET
Evt. undertite
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0192.png
2
1 Kvalitetsstyring af faglig rådgivning ved DCE
Faglig rådgivning ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) er
omfattet af et kvalitetsstyringsstyringssystem, som er opbygget efter principperne i ISO-9001
Krav til kvalitetsledelsessystemer. Kvalitetsstyringssystemet har sit ophæng i Kvalitetssikringen
af den forskningsbaserede myndighedsrådgivning ved Aarhus Universitet.
Kvalitetsstyringen af den faglige rådgivning ved DCE omfatter en række foranstaltninger og
procedurer, som skal bidrage til at sikre den faglige kvalitet af DCE’s rådgivning.
Kvalitetsstyringssystemet er detaljeret beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr.
miljø og energi og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetsstyring af
faglig rådgivning vedr. miljø og energi. Teknisk del (del 2A)”.
1.1
Faglig rådgivning, forudsætninger
Forud for DCE’s tilsagn om løsning af en rådgivningsopgave sikres det, at:
der er tale om en faglig opgave. Hvis dele af opgaven har et politisk eller administrativt
indhold, skal det være muligt tydeligt at adskille dette, således at det kun er den faglige
del af opgaveløsningen, DCE bidrager til
opgavens indhold og problemstilling er klart og entydigt formuleret for at imødegå
eventuel konflikt herom i forbindelse med opgaveløsningen
der er de fornødne ressourcer til rådighed for løsning af opgaven inden for den fastsatte
tid.
1.2
Faglige kompetencer
Faglig rådgivning ved DCE er forskningsbaseret og varetages primært af institutterne for
Bioscience og Miljøvidenskab. Aarhus Universitet sikrer, at de faglige forudsætninger for
løsning af rådgivningsopgaver inden for DCE’s kompetenceområder er til stede ved at
ansætte medarbejdere inden for stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved
universiteter.
Aarhus Universitets medarbejdere deltager i en lang række nationale og især internationale
forskningsprojekter, hvorved det sikres, at de nyeste forskningsresultater af høj international
kvalitet er til stede ved løsning af rådgivningsopgaver.
Derudover sker der en løbende kompetenceudvikling af medarbejderne som bidrager til
faglig rådgivning ved DCE, dels ved interne og eksterne kurser, og dels ved at inddrage såvel
erfarne som mindre erfarne medarbejdere i opgaveløsning med henblik på
erfaringsudvikling.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0193.png
3
1.3
Projektstyring
Projektstyring i forbindelse med rådgivningsopgaver sker med brug af Aarhus Universitets
økonomistyringssystem, samt projektstyringssystemet ARS.
Rådgivningsopgaver i regi af DCE oprettes i projektstyringssystemet ARS som projekter med
fordeling af timetallet allokeret til opgaven på de involverede medarbejdere og med
angivelse af aftalte milepæle i overensstemmelse med opgavens tidsplan.
Medarbejderne registrerer deres tidsforbrug på opgaven i projektstyringssystemet ARS.
Opgavens fremdrift drøftes ved kvartalsvise budgetopfølgninger, hvor projektledere
foretager vurderinger af fremdriften i projekterne sammenholdt med tidsforbruget, hvorefter
opdatering af budgetter foretages med ansvar over for institutledelsen.
Ved opgaver, som har en varighed, der ikke gør det relevant med kvartalsvise
fremdriftsvurderinger, er det projektlederens ansvar at sikre sammenhæng mellem opgavens
fremdrift i forhold til den aftalte tidsplan og ressourceforbrug.
1.4
Fordeling af ansvar
Institutlederen i det institut, hvor en konkret opgave med faglig rådgivning udføres, har det
overordnede ansvar for opgaven. Projektlederen refererer til institutlederen. Institutlederen
kan have uddelegeret ansvaret til en viceinstitutleder, og projektlederen refererer da til
viceinstitutlederen.
Større rådgivningsopgaver udføres normalt af et team sammensat af flere medarbejdere. Der
kan være medarbejdere fra flere institutter involveret for at sikre, at opgaven løses med de
bedste faglige kompetencer for den konkrete opgave. Opgaven er ”hjemmehørende” i det
institut, hvor projektlederen har organisatorisk ophæng.
I tilfælde af konflikt om opgaveløsningen mellem rekvirenten af DCE’s rådgivning og Aarhus
Universitets medarbejdere, er medarbejderne forpligtet til at orientere ledelsen, og i
samarbejde med ledelsen håndtere konflikten.
1.5
Faglig kvalitetssikring
Faglig kvalitetssikring er en integreret del af DCE’s faglige rådgivning og omfatter således al
faglig rådgivning.
Det er instituttet, som udfører den faglige rådgivning, der er ansvarlig for den faglige
kvalitetssikring af produktet. DCE foretager en kvalitetssikring, som skal sikre at produktet er i
overensstemmelse med det rekvirerede og i konsistens med anden faglig rådgivning fra
DCE.
Den faglige kvalitetssikring foretages af en fagfælle med den nødvendige faglige
kompetence. I forbindelse med tilrettelæggelse af opgaveløsningen tages der stilling til,
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0194.png
4
hvem der skal forestå den faglige kvalitetssikring. Det anføres på produktet af rådgivningen,
hvem der har forestået den faglige kvalitetssikring. Navnet anføres i rapporter på databladet
og i notater i selve notatet.
Ved større opgaver eller manglende intern ekspertise kan det være relevant eller nødvendigt
at inddrage eksternt review i den faglige kvalitetssikring. Dette vil i givet fald indgå i aftalen
om opgaven.
Hvis rådgivningsopgaven omfatter kemiske analyser, vil kvalitetssikringen af disse ske i
overensstemmelse med DCE’s akkreditering heraf, hvad enten analyserne er omfattet af
akkrediteringen eller ej (DANAK akkrediteringsnummer 411). Kvalitetsstyringen af
akkrediteret prøvning er beskrevet i ”Kvalitetsstyring af faglig rådgivning vedr. miljø og energi
og akkrediteret prøvning. Administrativ del (del 1)” og ”Kvalitetshåndbog – akkrediteret
prøvning. Teknisk del (del 2B)”. Kvalitetsstyringen af akkrediteret prøvning er i
overensstemmelse med kravene i ISO 17025 Generelle krav til prøvnings- og
kalibreringslaboratoriers kompetence.
1.6
Dokumenthåndtering
Post til DCE modtages som udgangspunkt via DCE, AU’s hovedpostkasse:
[email protected].
DCE-
centerenhed er ansvarlig for hovedpostkassen og sørger for journalisering og videresendelse
til den rette medarbejder. Hvis post vedrørende en rådgivningsopgave sendes direkte til en
medarbejder, er medarbejderen forpligtet til at orientere DCE- centerenheden, samt sikre
journalisering.
Korrespondance vedrørende en rådgivningsopgave og anden sagsrelevant materiale
journaliseres i Aarhus Universitets journalsystem Captia. Til anden sagsrelevant materiale
henregnes bl.a. eventuelle ændringer eller tilføjelser til aftalen om en opgave,
dokumentation for konklusioner i produktet samt kvalitetssikringsplanen.
1.7
Datalagring
Aarhus Universitet har politik, regler og procedurer vedrørende IT-sikkerhed. Disse er
beskrevet Aarhus Universitets Informationssikkerhedshåndbog.
Aarhus Universitets IT-organisation stiller de IT-services og faciliteter, som er nødvendige for
at understøtte opgaverne i institutter og nationale centre, til rådighed. IT-organisationen
består af tre søjler:
Service og support
Drift og teknologi
System og udvikling.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0195.png
5
1.8
Offentliggørelse af resultater og produkter
Resultater og produkter af DCE’s faglige rådgivning offentliggøres på centrets hjemmeside,
medmindre andet er aftalt med rekvirenten af den faglige rådgivning. I forbindelse med en
aftale om løsning af en rådgivningsopgave aftales følgende vedrørende offentliggørelse:
hvad er produktet (rapport, notat eller andet)
hvem er ansvarlig for offentliggørelse
tidsplan for offentliggørelse
hvem skal orienteres i forbindelse med offentliggørelse.
Produkter af DCE’s rådgivning udarbejdes som udgangspunkt som en ”videnskabelig
rapport”, ”teknisk rapport” eller ”faglig redegørelse” (notat).
Ved udarbejdelse af en rapport dokumenteres kvalitetssikringen heraf i en rapportmanchet.
Kvalitetssikring af rapporter omfatter intern og/eller ekstern faglig kommentering afhængig
af rapporttypen, korrekturlæsning og kvalitetssikring af opsætning og layout. Inden
fremsendelse og offentliggørelse af et produkt godkendes den i det institut, hvor den er
udarbejdet, og i DCE centerenheden. Rapportudgivelsen omtales i DCE’s nyhedsbrev.
1.9
Vedligeholdelse af kvalitetsstyringen
Kvalitetsstyringen er opbygget med henblik på løbende forbedring. Redskaber til denne
forbedring er:
Opfølgning på identificerede fejl med afhjælpende handling, som retter op på fejlen, og
ændring eller indførelse af procedure med henblik på at forhindre, at fejlen gentager sig
Identificering af potentielle fejl og ændring eller indførelse af procedure med henblik på
at forhindre, at fejlen opstår
Vurdering af kundetilfredshed med henblik på at identificere eventuelle muligheder for
at forbedre kvalitetsstyringen.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
21-05-2015
Moltesen, Peter ([email protected]) Sendt af Peter Moltesen: [email protected]
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om
skifergas (3).doc
1730429
1
2014 - 7578
SV Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om
skifergas (3).doc (MIM Id nr. 1729785)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
(3)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0197.png
-- AKT 1730429 -- BILAG 1 -- [ SV Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skiferga… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Tone Madsen ([email protected])
Moltesen, Peter ([email protected])
SV: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc
21-05-2015 13:34:05
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc;
Super.  Det er med igen. Se vedhæ
 
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning 
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
[email protected]
Haraldsgade 53
DK -
2100 København Ø 
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
21. maj 2015 11:19
Til:
Peter Moltesen
Emne:
Vs: Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc (MIM Id nr.:
1729785)
 
Se meget få rettelser fra KEBMIN (sproglige småting) - vil du indføje. Deres kommentar til geografisk afgræsning er 
håndteret og kan du derfor se bort fra  (har talt med både KEBMIN og DTU). Mange tak. Tone 
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
 
Tone Madsen ([email protected])
Katja Scharmann ([email protected])
Stig Kjeldsen ([email protected])
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc
20-05-2015 12:39:07
Kære Tone. Har prøvet at ringe. Et par sproglige justeringer og desværre en af større betydning, som vi også 
kommenterede på sidst.
Ring gerne. Bh. Stig
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0198.png
-- AKT 1730429 -- BILAG 2 -- [ Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3) ] --
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
20. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj
1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der kan
muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns
Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser gas i skifer-
lagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der skal der-
for udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0199.png
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling. Udredningen kan
eventuelt indgå i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0200.png
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0201.png
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0202.png
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvantitativ ”im-
pact screening” ift. risici).
I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for
GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0203.png
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og production af
kulbringer (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0204.png
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget
af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0205.png
Maj
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Juni
August
36
September
Oktober
November
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35
37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og
indholdsmæssige struktur”
under pkt.
6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0206.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0207.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Tone Madsen (chefkonsulent, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0208.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
21-05-2015
Kjeldsen, Stig ([email protected]) Sendt af Stig Kjeldsen: [email protected]
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
(3)
1731378
1
2014 - 7578
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
(3)
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas
(3)
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0210.png
-- AKT 1731378 -- BILAG 1 -- [ Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Tone Madsen ([email protected])
Katja Scharmann ([email protected]), [email protected] ([email protected])
Kjeldsen, Stig ([email protected])
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3)
21-05-2015 23:44:45
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc;
Kære Tone. 
En enkelt re else mere på side to (fra vores DC), således at det er tydeligt at udredningen også er et fagligt bidrag 
til den kommende evaluering:
”Udredningen
bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere
specifikt er udredningen et fagligt bidrag  l Miljøministeriets eventuelt kommende VVM
-sagsbehandling og
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.”
Beklager den sproglige rettelse lidt sendt i processen.
Bh. Stig
 
 
 
Fra:
Stig Kjeldsen
Sendt:
20. maj 2015 12:39
Til:
Tone Madsen
Cc:
Katja Scharmann
Emne:
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3).doc
 
Kære Tone. Har prøvet at ringe. Et par sproglige justeringer og desværre en af større betydning, som vi også 
kommenterede på sidst.
Ring gerne. Bh. Stig
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0211.png
-- AKT 1731378 -- BILAG 2 -- [ Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden om skifergas (3) ] --
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
20. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Peter Moltesen/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj
1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der kan
muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns
Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser gas i skifer-
lagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. Der skal der-
for udarbejdes en udredning, der beskriver danske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0212.png
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas.
Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling
og . Udredningen
kan eventuelt indgå i
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skifergaslag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdel-
sen af den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
Kommentar [KS1]:
Samme kommen-
tar som sidst
Studiet skulle gerne ta-
ge udgangspunkt i GEUS kortlægning
af prospektive områder og ikke kun de
to eksisterende tilladelser. Især set i ly-
set af hvis studiet skal kunne anvendes
i evalueringen (midlertidige pause).
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0213.png
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og,
håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktioner som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de dan-
ske forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0214.png
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0215.png
Udredningen omfatter ikke:
En human sundhedsrisikoanalyse, eller en generel folkesundsanalyse af mulige berørte na-
boer til skifergasanlæg. Det er dog klart, at en fremtidig vurdering af eventuelle konkrete an-
læg skal inddrage sundhedsanalyser og risikovurdering.
En vurdering af befolkningens opfattelse og acceptabilitet af indvinding og efterforskning af
skifergas og miljøpåvirkninger forbundet hermed.
En vurdering af miljøværgeforanstaltninger forbundet med, støj, lys og vibrationer
En risikovurdering. I stedet gennemføres en risikoscreening (heri inkluderet en kvantitativ ”im-
pact screening” ift. risici).
I øvrigt er det nødvendigt at understrege, at mangelfuld information
om, hvilke kemikalier der bliver anvendt ifm. indvindingen, indebærer stor usikkerhed om,
hvad der kan formodes at komme op fra undergrunden ifm. indvindingen af skifergas. Dette
har betydning for kvaliteten af den risikoscreening, der beskrives i den videnskabelige udred-
ning og dermed for de miljøværgeforanstaltninger der beskrives i den videnskabelige udred-
ning.
Vurdering af de drivhusgasser, som for eksempel (men ikke udelukkende) de drivhusgasser
som produceres af maskiner, lastbiler, eller ved afbrænding af skifergas frem for de nuværen-
de brændstoffer, der anvendes til energiproduktion.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator
for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0216.png
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og production af
kulbringer (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0217.png
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget
af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0218.png
Maj
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Juni
August
36
September
Oktober
November
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35
37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og
indholdsmæssige struktur”
under pkt.
6) kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0219.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0220.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Tone Madsen (chefkonsulent, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0221.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
26-05-2015
Thomas Skovgaard Mortensen (Sagsbehandler, Bestilling - Naturstyrelsen (§20,
samråd, haste))
[email protected] ([email protected]); Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og
klimatilpasning); Moltesen, Peter ([email protected])
SV: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas
1735772
1
2014 - 7578
SV vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (MIM Id nr.
1735709)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0223.png
-- AKT 1735772 -- BILAG 1 -- [ SV vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (MIM Id nr. 173… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected] ([email protected]), Tone Madsen ([email protected]), Moltesen, Peter ([email protected])
Thomas Skovgaard Mortensen ([email protected])
SV: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas
26-05-2015 14:26:04
Ok.
 
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Direktionssekretær
Direktionen
Dir tlf.: (+45) 72 54 20 07
Mobil:   (+45) 41 96 94 98 
[email protected]
 
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
26. maj 2015 14:21
Til:
Nina Hanne Holst; Peter Moltesen
Cc:
Thomas Skovgaard Mortensen
Emne:
Sv: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (MIM Id nr.: 1735709)
 
Så har Oluf ikke godkendt den endelige version, som er den, jeg sendte i går aftes. I Olufs version var Egebos og 
Søren/Henriks ændringer ikke med. Vi kører med den version, som DC har godkendt. Michel Schilling har ringet med 
nogle yderligere ønsker til undersøgelsen, men jeg vil mene, at de er indeholdt i udredningen i forvejen. Ellers må kan det 
eventuelt blive en del af tilkøbs-optionen. Det må vi se på konkret, når/hvis det blir aktuelt. Ring hvis spørgsmål. Tone
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Oluf har godkendt den udgave, jeg sendte retur  l DEP torsdag den 21. maj kl 13:34. Går ud fra det var den samme, 
der er forelagt Studsgaard og Tegen?
 
Jeg kan imidler d se, at der e erfølgende er  lføjet nogle små ng og at afgrænsningen er sle et  henholdsvis 
den 22. maj og 25. maj. De ændringer er af gode grunde ikke forelagt Oluf.  
 
Jeg vil ikke mene, af de ændringer giver anledning  l, at Oluf skal se sagen igen, men det må være op  l Thomas 
og Nina at vurdere? Vedhæ et er projektbeskrivelsen med DEPs ændringer modtaget den 25. maj.
 
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning 
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
[email protected]
 
Tone Madsen ([email protected]),
[email protected]
([email protected])
Thomas Skovgaard Mortensen ([email protected])
Peter Moltesen ([email protected])
SV: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas
26-05-2015 14:14:55
Haraldsgade 53
DK -
2100 København Ø 
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra:
Nina Hanne Holst
Sendt:
26. maj 2015 11:58
Til:
Tone Madsen
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0224.png
 
@Peter: det kan du formentlig bedre svare på om det er –
men det antager jeg da.
 
Cc:
Thomas Skovgaard Mortensen; Peter Moltesen
Emne:
SV: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (MIM Id nr.: 1735215)
 
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
26. maj 2015 11:49
Til:
Nina Hanne Holst
Cc:
Thomas Skovgaard Mortensen; Peter Moltesen
Emne:
Sv: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas (MIM Id nr.: 1735215)
Ja, for Studsgaard har godkendt den ;) Så hvis vi taler om den version, jeg sendte i går aftes, så ja. Mvh Tone
 
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tone Madsen ([email protected])
Thomas Skovgaard Mortensen ([email protected]), Moltesen, Peter ([email protected])
Nina Hanne Holst ([email protected])
VS: vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas
26-05-2015 11:39:43
Kære Tone
 
Kan du bekræ e, at I også er enige i projektbeskrivelsen, som den ligger?
 
Mvh. Nina
 
 
Kære Peter og Nina
Oluf har nu godkendt sagen
– dog under forudsætning af at dep er enige. 
Kan I give en melding om dette.
Sagen er på vej retur  l jer i papir også. 
 
Med venlig hilsen
Thomas Skovgaard Mortensen
Direktionssekretær
Direktionen
Dir tlf.: (+45) 72 54 20 07
Mobil:   (+45) 41 96 94 98 
[email protected]
Fra:
Thomas Skovgaard Mortensen
Sendt:
26. maj 2015 11:37
Til:
Peter Moltesen; Nina Hanne Holst
Emne:
vedr. projektbeskrivelse for videnskablig udredning om skifergas
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
29-05-2015
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Mads H Odgaard ([email protected])
Vedr. skifergasundersøgelsen
30
1743306
1
2014 - 7578
Tone Madsen
Aktdokument
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0226.png
-- AKT 1743306 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Mads H Odgaard ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Tone Madsen ([email protected])
Vedr. skifergasundersøgelsen
29-05-2015 22:27:42
Kære Mads
Hermed opfølgning på vores telefonsamtale tidligere i dag. Som følge af valgudskrivelse i onsdags har Statsministeriet 
udstukket retningslinjer for, hvad embedsmænd må/ikke må under valgkampen. Det er desværre i dag blevet klart for os, 
at det ikke er muligt for Miljøministeriet at underskrive kontrakt med jer på DTU, GEUS og DCE inden for disse 
retningslinjer. Vi må derfor afvente en ny minister. Så snart det er muligt, vil vi efter valgets afvikling vende tilbage til jer om 
undersøgelsen. Til den tid vil det være min kollega, Anders Fink, der konktakter dig, som du ved, overtager han efter mig, 
da jeg har fået nyt job pr. 1/7.
Beklager. Men god weekend. Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
01-06-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
RE: Vedr. skifergasundersøgelsen
1743963
1
2014 - 7578
RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1743306)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0228.png
-- AKT 1743963 -- BILAG 1 -- [ RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1743306) ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tone Madsen ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Vedr. skifergasundersøgelsen
01-06-2015 08:36:26
Kære Tone
 
Tak for orienteringen.
 
Vi imødeser at høre fra jer e er valget. Anders, jeg slår lige på tråden for at kny e forbindelsen.
 
Tone, mange tak for samarbejdet og held og lykke i dit nye job.
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
From:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sent:
29. maj 2015 22:28
To:
Mads H Odgaard
Cc:
Anders Fink
Subject: Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1743306)
 
Kære Mads
Hermed opfølgning på vores telefonsamtale tidligere i dag. Som følge af valgudskrivelse i onsdags har Statsministeriet 
udstukket retningslinjer for, hvad embedsmænd må/ikke må under valgkampen. Det er desværre i dag blevet klart for os, 
at det ikke er muligt for Miljøministeriet at underskrive kontrakt med jer på DTU, GEUS og DCE inden for disse 
retningslinjer. Vi må derfor afvente en ny minister. Så snart det er muligt, vil vi efter valgets afvikling vende tilbage til jer om 
undersøgelsen. Til den tid vil det være min kollega, Anders Fink, der konktakter dig, som du ved, overtager han efter mig, 
da jeg har fået nyt job pr. 1/7.
Beklager. Men god weekend. Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
03-06-2015
Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Vs: skifergasundersøgelsen
87
1747569
1
2014 - 7578
Tone Madsen
SV skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1746975)
Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas
BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc
BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse
BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport)
BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0230.png
-- AKT 1747569 -- BILAG 1 -- [ SV skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1746975) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Fink ([email protected])
Tone Madsen ([email protected])
Vs: skifergasundersøgelsen
03-06-2015 10:51:35
Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas.doc; BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig
udredning.doc.xlsx; BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse.doc; BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning
(disposition for rapport).doc; BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas.xls;
Kære Anders. Nu er det jo dig, der er skifer-personen.
Lad os lige vende denne, der skal sendes til KEBMIN-dep (Stig
Kjeldsen - [email protected])  Tone
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tone Madsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Peter Moltesen ([email protected])
SV: skifergasundersøgelsen
03-06-2015 09:39:34
Kære Tone
 
Vedhæ et er kontakten med  lhørende bilag. 
 
Med venlig hilsen
Peter Moltesen
cand.scient.soc
Tværgående planlægning 
Dir tlf.: (+45) 72 54 47 05
[email protected]
Haraldsgade 53
DK -
2100 København Ø 
Tlf.: (+45) 72 54 30 00
www.naturstyrelsen.dk
Fra:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. juni 2015 20:49
Til:
Peter Moltesen
Emne: skifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1746975)
 
Kære Peter
Vil du sende mig kontrakten/projektbeskrivelsen som den ligger nu? Så lægger både vi og KEBMIN undersøgelsen 
parallelt op til nye ministre
first thing, når de tiltræder (som en haster). Jeg sørger for, at KEBMIN-dep får det endelige 
dokument også. Tak ;)
Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0231.png
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0232.png
-- AKT 1747569 -- BILAG 2 -- [ Kontrakt - videnskabelig udredning om skifergas ] --
Miljøministeriets Kontrakt vedrørende
forskning og udvikling
Kontrakt om videnskabelig udredning af international viden om
skifergas i en dansk kontekst
mellem:
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
CVR-nr.: 33157274
og
Danmarks Teknisk Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
2800 Kgs. Lyngby
CVR-nr.: 30060946
DCE
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
CVR-nr.: 31119103
GEUS
Øster Voldgade 10
DK-1350 København K
CVR-nr.: 55145016
Side 1/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
INDHOLDSFORTEGNELSE
BILAGSFORTEGNELSE ................................................................................................................... 3
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER .................................................................. 4
DEL 1
PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER ...................................................................... 6
1
KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET .......................................... 6
2
3
4
5
6
7
8
9
KONTRAKTPERIODE ........................................................................................................... 6
LEVERINGSTID OG LEVERANCER ................................................................................... 6
PROJEKTSTYRING ............................................................................................................... 7
VEDERLAG OG PRISREGULERING................................................................................... 7
BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING ............................................................. 8
OPSIGELSE AF KONTRAKTEN .......................................................................................... 8
RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V. ................................................................................ 9
AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE BESTEMMELSER”
.............................................. 11
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER ................................................................................. 12
1
FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER ............ 12
2
KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT
SAMARBEJDE...................................................................................................................... 12
3
4
5
6
7
8
9
ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING. ................................................ 13
MISLIGHOLDELSE ............................................................................................................. 13
FORSINKELSE ..................................................................................................................... 13
MANGLER ............................................................................................................................ 13
OPHÆVELSE ........................................................................................................................ 14
UNDERLEVERANDØRER .................................................................................................. 14
HABILITET ........................................................................................................................... 14
10
MYNDIGHEDSKRAV M.V. ................................................................................................ 15
11
FORSIKRING ........................................................................................................................ 15
12
FORCE MAJEURE ............................................................................................................... 15
13
TAVSHEDSPLIGT ................................................................................................................ 15
14
OVERDRAGELSE ................................................................................................................ 16
15
LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING ................................................................................. 16
16
ØVRIGE BESTEMMELSER ................................................................................................ 17
UNDERSKRIFTER ........................................................................................................................... 18
Side 2/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1
projektbeskrivelse af 22. maj 2015
Bilag 2 - skifergas videnskabelig udredning af 20. maj 2015 (disposition for rapport)
Bilag 3 - budget for videnskabelig udredning af 20. maj 2015
Bilag 4 - udspecificeret budget af 20. maj 2015
Bilag 5 -
CV’er for
tilknyttede ressourcepersoner af 20. maj 2015
Side 3/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
FORTEGNELSE OVER ANVENDTE DEFINITIONER
Almindelige Bestemmelser
Arbejdsdag
betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 2.
betyder en dag - mandag til fredag - bortset fra de i
Danmark fastlagte officielle helligdage samt
juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag
betyder alle bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor. Såfremt definitionen er efterfulgt af et
specifikt nummer, henviser definitionen til det
specifikke bilag, der fremgår af bilagsfortegnelsen
ovenfor.
betyder enhver industriel og immaterialretlig
rettighed, herunder baggrundsteknologier, der
eksisterer før Styrelsen eller Forskningsinstitutionen
bestiller disse med henblik på brug under dette
Projekt.
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (2).
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
har den betydning, der er fastsat i Almindelige
Bestemmelser pkt. 13.1.
betyder de til enhver tid gældende love og
bekendtgørelser m.v. samt i Danmark retskraftig
international og EU-ret, der måtte være gældende for
forhold, der er omfattet af denne Kontakt.
betyder Projektspecifikke Bestemmelser,
Almindelige Bestemmelser, ændringstillæg samt
Bilag.
har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 2.1.
har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.2.
har den betydning, der er fastlagt i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 3.1.
betyder Styrelsen eller Forskningsinstitutionen.
Side 4/18
Bilag
Eksisterende Rettigheder
Forskningsinstitutionen
Forskningsinstitutionens Kontaktperson
Fortrolig Information
Gældende Lovgivning
Kontrakt
Kontraktperioden
Leverancerne
Leveringsfrister
Part
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Parterne
Projektet
Projektlederen
Projektspecifikke Bestemmelser
Resultater
Styregruppen
Styrelsen
Styrelsens Kontaktperson
Underleverandør
betyder Styrelsen og Forskningsinstitutionen.
det i projektbeskrivelsen beskrevne projekt, jf. Bilag
1.
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.2.
betyder bestemmelserne i denne Kontrakts del 1.
betyder ethvert resultat under udførelsen af
Projektet.
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.3.
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. (1).
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 4.1.
betyder en juridisk person eller fysisk person, som
for Forskningsinstitutionen udfører en del af
Forskningsinstitutionens forpligtelser i forhold til
den faglige løsning af Projektet i henhold til denne
Kontrakt.
har den betydning, der er fastsat i Projektspecifikke
Bestemmelser pkt. 5.
Vederlaget
Side 5/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Projektspecifikke Bestemmelser
DEL 1
PROJEKTSPECIFIKKE BESTEMMELSER
Der er dags dato indgået følgende Kontrakt mellem:
(1)
(2)
(3)
(4)
Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, CVR-nr.: 33157274
(”Styrelsen”), og
Danmarks Tekniske Univesitet, Anker Engelundsvej 1, bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby,
CVR-nr.: 30060946
DCE, Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C, CVR-nr.: 31119103
GEUS, Øster Voldgade 10, DK-1350 København K, CVR-nr.: 55145016 (DTU, DCE og
GEUS benævnes samlet forskningsinstitutionen)
PARTERNE HAR VEDTAGET FØLGENDE:
1
1.1
KONTRAKTENS OMFANG OG ÆNDRING AF PROJEKTET
Denne Kontrakt omfatter udførelse af Projektet. Projektets formål, omfang og indhold,
Parternes Leverancer, tidsplan m.v. fremgår af Forskningsinstitutionens projektbeskrivelse og
tilbud, jf. Bilag 1.
Styrelsen kan, jf. dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 1.3-1.4, kræve ændringer i
Projektets omfang, således at Forskningsinstitutionen er forpligtet til at formindske eller
forøge omfanget af Projektet i overensstemmelse med Styrelsens ønsker. I forbindelse med
udvidelser og indskrænkninger
der maksimalt med henvisning til dette pkt. kan være 15 % i
forhold til det oprindelige aftalte Projekt - vil Vederlaget blive reguleret.
Hver Part kan fremsætte forslag om ændring af Projektets indhold. Ændringer i Projektets
indhold må dog ikke stride imod Projektets formål.
Ethvert forslag til ændring af Projektet behandles og godkendes af Parterne i fællesskab.
Ændringsforslag bortfalder i tilfælde af uenighed.
KONTRAKTPERIODE
Kontraktperioden løber fra den 5. juni 2015 til den 1. december 2015
(”Kontraktperioden”).
Kontrakten ophører uden yderligere varsel ved Kontraktperiodens ophør. Styrelsen har dog en
option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning.
LEVERINGSTID OG LEVERANCER
Forskningsinstitutionen skal overholde de leveringsfrister, der fremgår af projektbeskrivelsen,
jf. Bilag 2,
(”Leveringsfrister”)
idet der endvidere henvises til Almindelige Bestemmelser pkt.
5 om Forsinkelse.
Leverancerne fremgår af projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1 og af eventuelle senere ændringer
hertil
(”Leverancerne”).
Projektets primære Leverancer er en teknisk rapport, som affattes på dansk. Jf. bilag 1 og 2.
Sekundært har Styrelsen en option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000
yderligere rådgivning.
Side 6/18
1.2
1.3
1.4
2
2.1
3
3.1
3.2
3.3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Projektspecifikke Bestemmelser
3.4
4
4.1
Afrapportering og kommunikation i forbindelse med Projektets fremdrift skal foregå i
henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
PROJEKTSTYRING
Såvel Styrelsen som Forskningsinstitution skal hver have udpeget en kontaktperson for
Projektet.
Kontaktperson for Styrelsen er Nina Holst
(”Styrelsens Kontaktperson”).
Kontaktperson for Forskningsinstitutionen er Mads H Odgaard
(”Forskningsinstitutionens
Kontaktperson”).
4.2
4.3
Projektlederrollen tilfalder Danmarks Tekniske Universitet. Projektlederen er Steffen Foss
Hansen
(”Projektlederen”).
Parterne har nedsat en Styregruppe for Projektet. Styregruppens formål, opgaver og pligter
fremgår af Bilag 1.
Styregruppen består af følgende personer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
(”Styregruppen”)
Forskningsinstitutionen varetager sekretariatsfunktionen for Styregruppen. Der er krav om
skriftlighed i forhold til beslutninger, referater m.v., som skal godkendes af Styregruppen.
Styregruppemøder skal afholdes i henhold til projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
5
VEDERLAG OG PRISREGULERING
Projektet finansieres med følgende vederlag af Styrelsen, DKK 1 700 000 ekskl. moms
(”Vederlaget”).
Der er tale om en fastprisaftale. Efter udredningens afslutning har
Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100 timers á kr. 1.000 yderligere
rådgivning.
Vederlaget dækker alle omkostninger i forbindelse med Projektets udførelse, herunder
transportomkostninger, omkostninger til rejser, hotelophold, kontorhold samt alle øvrige
omkostninger forbundet med løsning af Projektet, medmindre andet fremgår af
projektbeskrivelsen, jf. Bilag 1.
Forskningsinstitutionen skal i løbet af Kontraktperioden, såfremt Styrelsen anmoder om det,
oplyse de til enhver tid gældende og anvendte takster i Projektet, såfremt sådanne takster
findes.
5.1
5.2
Side 7/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Projektspecifikke Bestemmelser
5.3
6
6.1
6.2
Vederlaget bliver ikke prisindeksreguleret i Kontraktperioden.
BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURERING
Betaling sker som beskrevet i Bilag 1.
Forskningsinstitutionen skal levere en elektronisk faktura til Styrelsen. Fakturaen skal
indeholde oplysninger om EAN-nr. 5798000873100, att.: Peter Moltesen,
”Videnskabelig
udredning af international viden og skifergas i dansk kontekst”, projektnummer 044-01024.
Fakturering skal i øvrigt ske under overholdelse af reglerne i lov om offentlige betalinger
m.v., jf. lov nr. 1203 af 27. december 2003 med senere ændringer, jf. LBK nr. 798 af 28. juni
2007, og de regler, der er udstedt eller udstedes med hjemmel i loven. Enhver fakturering skal
ske elektronisk, gebyrfrit og uden omkostninger for Styrelsen.
Vederlaget forfalder til betaling 30 kalenderdage efter modtagelse af fyldestgørende faktura.
Såfremt Forskningsinstitutionen skal fakturere Styrelsen et beløb i et bestemt kalenderår, skal
fakturaen, hvori beløbet afkræves, være Styrelsen i hænde senest 5. december det pågældende
kalenderår, for at udbetaling til Forskningsinstitutionen kan ske senest medio januar i det
følgende kalenderår.
Såfremt oplysningerne på fakturaen er mangelfulde, eller fakturaen ikke er fremsendt
elektronisk, forbeholder Styrelsen sig ret til at tilbageholde betaling, indtil fyldestgørende
faktura er modtaget korrekt.
Ved forsinket betaling er Forskningsinstitutionen berettiget til at beregne renter i henhold til
rentelovens bestemmelser herom.
OPSIGELSE AF KONTRAKTEN
Såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen kan opsige kontrakten med 3 måneders skriftligt
varsel til udgangen af en kalendermåned.
Forskningsinstitutionen har ved opsigelse krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen vil derudover ikke være
berettiget til nogen anden form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill,
driftstab, mistet fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, ligesom Styrelsen ikke er berettiget
til nogen form for godtgørelse eller erstatning, herunder tab af goodwill, driftstab, mistet
fortjeneste, øvrigt vederlag eller lignende, såfremt Forskningsinstitutionen måtte opsige
Kontrakten.
Såfremt Klagenævnet for Udbud eller domstolene erklærer Kontrakten for uden virkning og
påbyder Styrelsen at bringe Kontrakten til ophør inden for en af Klagenævnet for Udbud eller
domstolene fastsat frist, er Styrelsen berettiget til at opsige Kontrakten helt eller delvist med
et varsel i overensstemmelse med Klagenævnet for Udbuds eller domstolenes påbud.
Kontrakten ophører ved opsigelse således helt/delvist, som fastsat i påbuddet, med virkning
fra påbuddets virkningstidspunkt.
Såfremt der i det påbud, som udstedes, er indeholdt yderligere betingelser eller krav, er
Styrelsen berettiget til at videreføre disse betingelser eller krav i opsigelsen over for
6.3
6.4
6.5
6.6
7
7.1
7.2
7.3
Side 8/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Projektspecifikke Bestemmelser
Forskningsinstitutionen under forudsætning af, at dette er sagligt begrundet, og
Forskningsinstitutionen skal i så fald efterleve disse.
Forskningsinstitutionens eventuelle krav om erstatning eller anden form for godtgørelse som
følge af, at Kontrakten erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder
f.eks. for omkostninger ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har
videreført i opsigelsen, skal som udgangspunkt afgøres efter dansk rets almindelige regler.
Såfremt Forskningsinstitutionen på tidspunktet for underskrivelse af denne Kontrakt havde
eller burde have haft kendskab til de faktiske og/eller retlige omstændigheder, som bevirker,
at Kontrakten erklæres for uden virkning, kan Forskningsinstitutionen ikke over for Styrelsen
rejse krav om erstatning eller krav om anden form for godtgørelse som følge af, at Kontrakten
erklæres for uden virkning, og påbud om ophør udstedes, herunder f.eks. for omkostninger
ved at efterkomme yderligere betingelser eller krav, som Styrelsen har videreført i opsigelsen.
8
RETTIGHEDER, PUBLICERING M.V.
8.1 Miljøministeriet, herunder Styrelsen samt andre institutioner under Miljøministeriet (herefter
”MIM”),
får en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og uigenkaldelig brugsret til
Projektets Leverancer og Resultater, se dog Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.4.
8.2
MIM’s brugsret
til Projektets Leverancer og Resultater omfatter følgende formål
dog ikke
begrænset til:
a. anvende til egne formål:
i. gøres tilgængelige for og anvendes af de ansatte i MIM
ii. gøres tilgængelige for og anvendes af personer og virksomheder, der arbejder for eller
samarbejder med MIM, herunder leverandører, underleverandører - uanset om disse er
juridiske eller fysiske personer -,
EU’s institutioner, organer samt medlemsstaternes
institutioner
iii. installering, uploading og forarbejdning
iv. arrangere, sammenstille, sammensætte, trække ud
v. kopiering, reproduktion helt eller delvist og i ubegrænsede antal kopier
b. Ikke kommerciel distribution til offentligheden:
i. udgivelse i papirformat
ii. udgivelse i elektronisk eller digitalt format
iii. offentliggøre på internettet som en fil, der kan downloades/ikke downloades
iv. transmission ved brug enhver form for teknik inden for transmission
v. offentlig præsentation eller fremvisning
vi. kommunikation gennem pressens informationstjenester
vii. inklusion i databaser eller registre
vi. herudover i alle former og ved hjælp af alle metoder
c. Ændringer af MIM eller af tredjemand på vegne af MIM:
i. afkorte
ii. opsummere
iii. foretage tekniske ændringer til indholdet:
- nødvendig korrektion af tekniske fejl
- tilføjelse af nye dele eller funktionaliteter
Side 9/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Projektspecifikke Bestemmelser
iv.
v.
vi.
vii.
viii.
ix.
x.
- ændring af funktionaliteter
tilføjelse af nye elementer, titler på afsnit, indholdsfortegnelse, resumé, grafik,
undertekster, lyd osv.
udarbejdelse i lydform, udarbejdelse som en præsentation, animation, piktogrammer,
slide-show, offentlig præsentation m.v.
uddrage en del eller opdeling i dele
bruge som et koncept eller ved udarbejdelse af et afledt stykke arbejde
digitalisering eller konvertering af formatet til brug for opbevarings- eller brugsformål
ændring af dimensioner
oversættelse, indsættelse af undertekster samt eftersynkronisering i følgende sprog:
- alle officielle sprog i EU
- sprog i kandidatlandende til optagelse i EU
8.3
8.4
Forskningsinstitutionens adgang til forskning (og såvel kommerciel som ikke-kommerciel
udnyttelse heraf) begrænses på ingen måde af ovenstående.
Såfremt der i Projektets Leverancer og Resultater indgår udvikling/udarbejdelse af software,
databaser, registre eller tilknyttede systemer, erhverver MIM ophavsret og enhver anden
rettighed til disse, herunder også til al tilknyttet data i det format, som data bliver lagt ind i.
Forskningsinstitutionen erhverver en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og
uigenkaldelig brugsret hertil.
Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 8.4 betyder bl.a., at Forskningsinstitutionen, hvis MIM
forlanger det, skal udlevere den berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer
samt tilknyttet data. I forbindelse med eventuel konkurrenceudsættelse af opgaver med at
vedligeholde og ajourføre den berørte software, registre, databaser, tilknyttede systemer samt
tilknyttet data eller opgaver, der kræver anvendelsen af den berørte software, registre,
databaser, tilknyttede systemer samt tilknyttet data, kan MIM forlange disse videregivet til
tredjemand.
Anvendes Projektets Leverancer og Resultater i anden sammenhæng end nærværende Projekt,
er Forskningsinstitutionen ikke ansvarlig for fejl eller mangler ved Leverancerne eller
Resultaterne.
Ved Projektets afslutning har Parterne ret til at foretage publicering eller anden
offentliggørelse af Leverancerne, herunder alt materiale og alle resultater samt delelementer
heraf. På trods af foranstående skal den Part, der påtænker den første
publicering/offentliggørelse, senest 14 kalenderdage inden publiceringen/offentliggørelsen
orientere den anden Part. Parterne er ikke forpligtet til at orientere om
publicering/offentliggørelse af delelementer, når selve Leverancerne og Resultaterne er
publiceret/offentliggjort. I tilfælde, hvor der undervejs i Projektet forekommer Resultater, der
med rimelighed ikke kan vente til det aftalte tidspunkt publicering/offentliggørelse, orienterer
den Part, der påtænker offentliggørelse den anden Part 10 kalenderdage forud for
offentliggørelsen med mindre Parterne aftaler andet.
Anvendelse af Leverancerne, herunder Resultater, data m.v. skal altid ske mod behørig
kildehenvisning.
8.5
8.6
8.7
8.8
Side 10/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0242.png
Projektspecifikke Bestemmelser
8.9
Rettighederne, i henhold til dette pkt. 8, erhverves i takt med, at der bliver betalt i henhold til
Projektspecifikke Bestemmelser pkt. 6.1.
8.10 MIM bevarer alle rettigheder til materiale, som udleveres til Forskningsinstitutionen i
forbindelse med opgavens udførelse, og sådant materiale skal ved Kontraktens ophør
tilbageleveres til MIM.
8.11 I forhold til de data, som hver Part måtte have bidraget med, er Parten ansvarlig for at
overholde Gældende Lovgivning som f.eks. persondataloven.
Eksisterende Rettigheder
8.12 I det omfang der i Projektet anvendes Eksisterende Rettigheder, forbliver disse Eksisterende
Rettigheder undergivet rettighedshaverens ophavsret.
8.13 Forskningsinstitutionen skal dog give MIM en ubegrænset, royalty-fri, ikke-eksklusive og
uigenkaldelig brugsret til at udnytte de Eksisterende Rettigheder, til brug for Projektet,
herunder Projektets Leverancer og Resultater i samme omfang, som det er beskrevet i pkt.
8.2.
8.14 Retsstilling i medfør af Almindelige Bestemmelser pkt. 8.12-8.13 ændres ikke, uanset om - og
i givet fald hvorledes - denne Kontrakt bringes til ophør.
Tredjemands garanti
8.15 Hvis tredjemand har rettigheder til Projektets Leverancer samt Resultater, eller der i
Projektets Leverancer samt Resultater indgår tredjemands rettigheder, garanterer
Forskningsinstitutionen, at disse rettigheder er fuldt clearet, således at MIM frit kan udnytte
sine rettigheder som anført i dette pkt. 8. Forskningsinstitutionen garanterer desuden, at MIM
kan overdrage sin ret til udnyttelse af tredjemands rettigheder i overensstemmelse med det i
dette pkt. 8 anførte. Forskningsinstitutionen garanterer også, at eventuelle webmaterialer i
form af links omkostningsfrit kan bruges af MIM, eller tredjemand udpeget af MIM.
8.16 Forskningsinstitutionen skal holde MIM skadesløs for ethvert krav, der måtte opstå som følge
af, at tredjemands rettigheder ikke er clearet.
9
9.1
9.2
AFVIGELSER FRA ”ALMINDELIGE
BESTEMMELSER”
Der er ingen afgivelser
fra ”Almindelige Bestemmelser”.
”Projektspecifikke
bestemmelser” fraviges, idet afsnit 8,4 og 8,5 ikke finder anvendelse.
Side 11/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0243.png
Almindelige Bestemmelser
DEL 2 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1
FORBEHOLD FOR BEVILLINGSÆNDRINGER/FINANSLOVSÆNDRINGER
1.1 Såfremt Miljøministeriet ikke opnår fuldstændig finanslovsbevilling eller kun opnår delvis
finanslovsbevilling for følgende finansår, eller såfremt Miljøministeriet ikke kan opnå
sikkerhed for opnåelse af helt eller delvis finanslovsbevilling inden starten af finansåret, kan
Styrelsen opsige Kontrakten uden varsel.
1.2
Forskningsinstitutionen har i denne situation krav på vederlag for arbejde udført op til
tidspunktet for opsigelsens ikrafttræden. Forskningsinstitutionen har dog kun krav på vederlag
til overflødiggjort arbejdskraft og leje af lokaler herfor såfremt det kan dokumenteres og er
forsøgt afværget på enhver tænkelig måde. Forskningsinstitutionen har ikke krav på mistet
fortjeneste for det opsagte Projekt eller for projekter med relation til det opsagte Projekt.
KRAV TIL FORSKNINGSINSTITUTIONENS MEDARBEJDERE SAMT SAMARBEJDE
Krav til Forskningsinstitutionens medarbejdere
Forskningsinstitutionen er forpligtet til i hele Kontraktperioden, inklusive eventuelle
forlængelser, frem til levering af Leverancerne at opretholde den til udførelsen af nærværende
Projekt fornødne kapacitet og viden, herunder i form af kvalificerede medarbejdere. Såfremt
Forskningsinstitutionen foretager ændringer, der er af betydning for udførelsen af Projektet,
skal dette hurtigst muligt skriftligt meddeles Styrelsen.
Forskningsinstitutionen skal af hensyn til kontinuiteten og kvaliteten i arbejdet i videst muligt
omfang undgå udskiftning af medarbejdere eller væsentlige ændringer i rollefordelingen
mellem medarbejderne under udførelsen af Projektet.
Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte medarbejdere eller
ændre rollefordelingen, må dette ikke have indvirkning på Forskningsinstitutionens løsning af
Projektet, og udskiftning af medarbejdere må ikke medføre yderligere omkostninger eller
forsinkelse for Styrelsen. Udskiftning af kernepersonel, ansvarlige medarbejdere og
kontaktperson, kan ikke ske uden Styrelsens forudgående indhentede skriftlige samtykke.
Medfører udskiftning af medarbejdere eller ændret rollefordeling meromkostninger for
gennemførelsen af Projektet, afholdes disse alene af Forskningsinstitutionen.
Hvis det på grund af medarbejderens opsigelse af stillingen, eller andre forhold relateret til
medarbejderens personlige forhold, er nødvendigt for Forskningsinstitutionen at udskifte en
medarbejder på Projektet, skal Forskningsinstitutionen tilbyde medarbejdere med mindst
tilsvarende kvalifikationer og erfaring som den tidligere medarbejder til Projektet.
Forskningsinstitutionen skal efter Styrelsens anmodning udskifte en medarbejder, såfremt
Styrelsens anmodning er sagligt begrundet. Sker udskiftningen med begrundelse i forhold, der
tilskrives medarbejderen eller Forskningsinstitutionen, afholder Forskningsinstitutionen
eventuelle meromkostninger.
Samarbejde
2.6
Det forudsættes, at samarbejdet mellem Forskningsinstitutionen og Styrelsen foregår
fleksibelt og smidigt, lige som det forudsættes, at Forskningsinstitutionen indgår i en
Side 12/18
2
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Almindelige Bestemmelser
kontinuerlig dialog om kvalitet og kvalitetsudvikling på Projektet således, at Projektet løses
bedst muligt.
2.7
Såfremt der opstår problemer med Projektet af økonomisk, faglig eller tidsmæssig art, skal
Forskningsinstitutionen hurtigst muligt efter problemets opståen informere Styrelsens
Kontaktperson om dette og fremkomme med en skriftlig indstilling om løsning heraf, som
Parterne skal tage stilling til i fællesskab.
3
ERSTATNINGSANSVAR / ANSVARSBEGRÆNSNING.
3.1 Parterne er erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Består
Forskningsinstitutionen af et konsortium, hæfter den enkelte forskningsinstitution i konsortiet
solidarisk over for Styrelsen. Forskningsinstitutionernes interne fordeling af eventuelt
erstatningsansvar er Styrelsen uvedkommende.
3.2
Parterne kan dog ikke kræve erstatning for driftstab, avancetab, indirekte tab eller
følgeskader. Dog præciseres det, at enhver begrænsning i Parternes erstatningsansvar
bortfalder ved ansvarspådragende handlinger eller undladelser, der kan tilregnes Parten som
groft uagtsomme eller forsætlige.
Hver Parts samlede erstatningsansvar kan maksimalt udgøre et beløb svarende til Vederlaget.
Ethvert ansvar i henhold til denne Kontrakt bortfalder 5 år efter denne Kontrakts ophør.
3.3
3.4
4
MISLIGHOLDELSE
4.1 Såfremt en Part misligholder sine forpligtelser i henhold til denne Kontrakt, er den anden Part
berettiget til at kræve erstatning for ethvert tab som følge heraf, jf. dog Almindelige
Bestemmelser pkt. 3.
5
FORSINKELSE
5.1 Overskrider Forskningsinstitutionen en Leveringsfrist for Leverancer, foreligger der
forsinkelse.
5.2
Såfremt Forskningsinstitutionen må forudse, at der er risiko for forsinkelse, skal Styrelsens
Kontaktperson uden unødigt ophold underrettes herom, om baggrunden herfor samt om den
forventede tidsmæssige varighed af færdiggørelsen af Projektet.
Forskningsinstitutionen skal ved risiko for forsinkelse tilbyde at allokere yderligere ressourcer
til Projektet for at undgå eller overvinde forsinkelsen, selv om dette måtte ligge ud over
rammerne i Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 2. Sådan opnormering sker for
Forskningsinstitutionens egen regning, medmindre forsinkelsen klart skyldes Styrelsens
forhold.
I tilfælde af forsinkelse skal Styrelsen inden rimelig tid efter den konstaterede forsinkelse
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
5.3
5.4
6
MANGLER
6.1 Der foreligger en mangel ved Leverancerne, hvis disse ikke opfylder de krav, som fremgår af
denne Kontrakt, eller såfremt Leverancerne i øvrigt ikke er, som Styrelsen med rette kunne
forvente.
Side 13/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Almindelige Bestemmelser
6.2
Såfremt der foreligger en mangel, er Forskningsinstitutionen forpligtet til at genudføre
Projektet eller afhjælpe manglen om muligt inden for en af Styrelsen fastsat rimelig frist.
Såfremt Forskningsinstitutionen ikke genudfører Projektet eller afhjælper manglen, er
Styrelsen berettiget til at kræve erstatning.
På Styrelsens anmodning, skal Forskningsinstitutionen uden unødigt ophold aflevere det indtil
da udførte arbejde på Projektet, som Styrelsen allerede har betalt for.
6.3
I tilfælde af mangler skal Styrelsen uden ugrundet ophold efter de konstaterede mangler
skriftligt give Forskningsinstitutionen meddelelse herom.
7
OPHÆVELSE
7.1 Såfremt en Part i væsentlig grad eller gentagne gange har misligholdt sine forpligtelser i
henhold til denne Kontrakt, og
hvis den pågældende misligholdelse kunne berigtiges
har
undladt at berigtige forholdet inden for en frist på 10 Arbejdsdage efter modtagelsen af
skriftligt krav herom fra den anden Part, kan den anden Part skriftligt ophæve denne Kontrakt.
7.2
Bedømmelse af misligholdelsens væsentlighed foretages på baggrund af Projektets
beskaffenhed, misligholdelsens karakter, risiko for gentagelse og misligholdelsens betydning
for Styrelsen eller Forskningsinstitution.
At en Part ophører med den virksomhed, som Kontrakten vedrører, eller der indtræder andre
omstændigheder, der bringer Kontraktens rette opfyldelse i fare, anses dog altid for væsentlig
misligholdelse, der berettiger den anden Part til ved skriftlig meddelelse til den
misligholdelende Part med øjeblikkelig virkning at ophæve Kontrakten.
7.3
8
UNDERLEVERANDØRER
8.1 Forskningsinstitutionen kan ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige samtykke overlade
Kontraktens opfyldelse eller dele heraf til Underleverandører, med mindre dette udtrykkeligt
er angivet i denne Kontrakt.
8.2
Styrelsen skal orienteres, hvis Forskningsinstitutionen udskifter en Underleverandør, eller
hvis der sker en ændring af rollefordeling imellem Forskningsinstitutionen og en
Underleverandør.
Ved brug af en Underleverandør, hæfter Forskningsinstitutionen for Underleverandørens
opfyldelse af kravene i denne Kontrakt på samme måde som for sine egne forhold.
Forskningsinstitutionen skal i videst muligt omfang undgå udskiftning af Underleverandører.
Såfremt Forskningsinstitutionen undtagelsesvist er nødsaget til at udskifte en
Underleverandør, må det ikke påføre Styrelsen omkostninger eller forsinkelser.
Underleverandøren kan ikke i medfør af denne Kontrakt rejse nogen former for krav over for
Styrelsen, hverken betalingskrav eller erstatningskrav.
8.3
8.4
8.5
9
HABILITET
9.1 Forskningsinstitutionen indestår for, at ingen af de til Projektet allokerede medarbejdere er
inhabile i forhold til at skulle udføre Projektet for Styrelsen. Er Forskningsinstitutionen et
konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
Side 14/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Almindelige Bestemmelser
10
MYNDIGHEDSKRAV M.V.
10.1 Forskningsinstitutionen er under denne Kontrakt forpligtet til at overholde den til enhver tid
Gældende Lovgivning, internationale, europæiske og/eller nationale standarder og kutymer,
samt eventuelle af Styrelsen vedtagne interne retningslinjer, som er vedlagt denne Kontrakt
eller som udleveres i Kontraktperioden.
Forekommer der overtrædelse heraf, vil det være at betragte som misligholdelse fra
Forskningsinstitutionens side.
11
FORSIKRING
11.1 Såfremt Forskningsinstitutionen er en offentlig institution, kræver Styrelsen ikke, at der
tegnes særskilt forsikring, da offentlige myndigheder er selvforsikrede, jf. CIR nr. 9783 af 9.
december 2005.
11.2 Såfremt Forskningsinstitutionen er en privat virksomhed, skal Forskningsinstitutionen i hele
Kontraktperioden og et år efter endelig levering opretholde en ansvarsforsikring til dækning
af krav, der står i rimeligt til forhold Kontraktens størrelse. Forskningsinstitutionen skal til
opfyldelse af dette krav tegne en forsikring i anerkendt forsikringsselskab til dækning af
enhver skade, som Forskningsinstitutionen måtte have ansvaret for, herunder produktansvar.
11.3 Styrelsen kan til enhver tid kræve, at Forskningsinstitutionen fremsender dokumentation for
opfyldelse af forsikringskravet.
11.4 Styrelsen skal skriftligt anmelde erstatningskrav til Forskningsinstitutionen snarest muligt
efter, at skaden er konstateret.
12
FORCE MAJEURE
12.1 Ingen Part skal i henhold til denne Kontrakt anses for ansvarlig over for den anden Part for så
vidt ansvaret skyldes forhold, der ligger uden for Partens kontrol, og som Parten ikke ved
denne Kontrakts underskrift burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået
eller overvundet.
12.2 Force majeure kan højest gøres gældende med det antal Arbejdsdage, som force majeure
situationen varer.
12.3 Såfremt en Leveringsfrist for Forskningsinstitutionen udskydes på grund af force majeure,
udskydes de betalinger, der knytter sig hertil, tilsvarende.
12.4 Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende Part har givet skriftlig meddelelse
herom til den anden Part senest 10 Arbejdsdage efter, at force majeure er indtrådt.
12.5 Uanset hvad der i øvrigt fremgår af denne Kontrakt, kan Parterne skriftligt opsige denne
Kontrakt uden varsel, såfremt hindringen eller forsinkelsen som følge af force majeure
situationen vil vare eller varer længere end 6 måneder.
13
TAVSHEDSPLIGT
13.1
”Fortrolig Information” omfatter
alle oplysninger (mundtlige såvel som skriftlige uanset
form), som en Part modtager fra den anden Part, eller på vegne af denne, i forbindelse med
denne Kontrakt, det være sig forretningsmæssige, økonomiske, tekniske eller andre
Side 15/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Almindelige Bestemmelser
oplysninger, og som
den afgivne Part har påført betegnelsen ”Fortrolig”.
Fortrolig
Information omfatter dog ikke oplysninger, som:
- er eller bliver offentlige kendte gennem retmæssige handlinger og ikke som følge af
misligholdelse af dette pkt. 13,
- er kendte af den modtagende Part forinden modtagelsen fra, eller på vegne af den anden
Part, forudsat at oplysningerne ikke allerede er underlagt et tidligere krav om fortrolighed,
- er modtaget fra tredjemand, som ikke er underlagt en tilsvarende forpligtelse om
fortrolighed over for den anden Part, eller
- udvikles selvstændigt af den modtagende Part uden brug af Fortrolig Information.
13.2 Forskningsinstitutionen og deres medarbejdere, skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til
Fortrolig Information. Overtrædelse heraf vil kunne straffes i henhold til Gældende
Lovgivning. Tavshedspligten påhviler også Forskningsinstitutionen og dennes medarbejdere i
efter Kontraktens ophør, samt efter erhvervets henholdsvis ansættelsens ophør.
13.3 Hvis der foreligger konkrete beskyttelseshensyn, skal disse oplyses.
13.4 Såfremt Styrelsen pålægges et erstatningsansvar som følge af, at Forskningsinstitutionen,
dennes medarbejdere eller eventuel Underleverandører overtræder deres tavshedspligt, er
Forskningsinstitutionen forpligtet til at holde Styrelsen skadesløs.
13.5 Forskningsinstitutionen må ikke uden Styrelsens forudgående skriftlige tilladelse bruge
Styrelsen som reference.
14
OVERDRAGELSE
14.1 Parterne har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter denne Kontrakt til en
anden offentlig institution eller en institution, der ejes af det offentlige eller i det væsentlige
drives for offentlige midler i forbindelse med ressortomlægninger og/eller andre
organisationsændringer i staten.
14.2 En Part kan ikke uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke overdrage sine
rettigheder og forpligtelser ifølge denne Kontrakt helt eller delvist, som f.eks. men ikke
begrænset til virksomhedsoverdragelser, i andre situationer end dem, der opfylder kravene i
Almindelige Bestemmelser pkt. 14.1.
14.3 Er Forskningsinstitution et konsortium, gælder samme regler for konsortiedeltagerne.
15
LOVVALG/TVISTER/ VÆRNETING
15.1 Kontrakten er undergivet dansk ret, idet der dog skal ses bort fra de Forenede Nationers
konvention om aftaler om internationale køb (CISG).
15.2 Såfremt der opstår en tvist mellem Parterne i forbindelse med nærværende Kontrakt, skal
Parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger
med henblik på at løse tvisten.
Side 16/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Almindelige Bestemmelser
15.3 Hvis forhandlingerne i henhold til Almindelige Bestemmelser pkt. 15.2 ikke kan løse tvisten,
eller forhandlingerne afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten søges bilag ved mediation
ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet herom vedtagne regler, som er
gældende ved indleveringen af anmodningen af mediation.
15.4 Hvis mediation afsluttes, uden af tvisten er bilagt, skal tvisten endeligt afgøres ved voldgift
ved Det Danske Voldgiftsinstitut efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er
gældende ved voldgiftssagens anlæg.
15.5 Voldgiftsretten skal bestå af tre voldgiftsdommere. Hver Part udpeger én voldgiftsdommer,
mens den tredje voldgiftsdommer, der skal være voldgiftsrettens formand, udpeges af
Voldgiftsinstituttet. Har en Part ikke udpeget en voldgiftsdommer inden 30 kalenderdage fra
indgivelsen eller modtagelsen af begæring om voldgift, udpeges den pågældende
voldgiftsdommer af Voldgiftsinstituttet.
15.6 Stedet for både mediation og voldgift er aftalt til København, og i begge tilfælde er
processproget dansk.
15.7 Tvister mellem konsortiemedlemmer og mellem Forskningsinstitution og eventuelle
Underleverandører er denne Kontrakt uvedkommende.
16
ØVRIGE BESTEMMELSER
16.1 Fortolkning
Såfremt der i Kontraktperioden opstår tvivl om Projektets omfang, forudsætninger, formål
eller gennemførelse, er såvel Forskningsinstitutionen som Styrelsen forpligtet til øjeblikkeligt
skriftligt at orientere den anden Part herom.
I tilfælde af eventuel uoverensstemmelse skal følgende indbyrdes rangorden anvendes ved
fortolkning:
- Projektspecifikke Bestemmelser.
- Almindelige Bestemmelser.
- Alle senere ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt med Bilag.
- Bilag, eksklusive Bilag 1, Forskningsinstitutionens tilbud.
- Alle mødereferater ligeledes underskrevet eller på anden måde skriftligt godkendt af
Parterne fra møder afholdt efter indgåelsen af denne Kontrakt.
- Forskningsinstitutionens tilbud, jf. Bilag 1.
16.2 Delvis ugyldighed
Såfremt en eller flere af Kontraktens bestemmelser måtte blive erklæret helt eller delvist
ugyldige, har dette ingen indflydelse på gyldigheden af Kontrakten i øvrigt. Parterne og/eller
voldgiftsretten skal i så fald bestræbe sig på hurtigst muligt at fastsætte en gyldig
bestemmelse til erstatning af den helt eller delvist ugyldige bestemmelse med i det
Side 17/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Almindelige Bestemmelser
væsentligste samme indhold og effekt, således at Parterne så vidt muligt stilles således, at
intentionerne med Kontrakten og senere ændringer hertil opfyldes.
16.3 Ændringer og tilføjelser
Ændringer og tilføjelser til denne Kontrakt skal være skriftlige for at være gyldige.
16.4 Ingen tredjemandsrettigheder
Ud over Parterne kan ingen tredjemand støtte ret på denne Kontrakt.
16.5 Aftaleeksemplarer
Denne Kontrakt er udarbejdet i to eksemplarer, hvoraf hver Part modtager et eksemplar.
-0
UNDERSKRIFTER
På vegne af Forskningsinstitutionen:
På vegne af Styrelsen:
_______________________
Niels Axel Nielsen
Koncerndirektør
_______________________
Anne-Marie Vægter Rasmussen
Kontorchef
På vegne af Forskningsinstitutionen:
På vegne af Forskningsinstitutionen:
_______________________
GEUS
_______________________
DCE
Side 18/18
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0250.png
-- AKT 1747569 -- BILAG 3 -- [ BILAG 4 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning.doc ] --
Bilag 3 - Udspecificeret budget for skifergas videnskabelig udredning
DTU
DTU Miljø
Total DKK
Steffen Foss Hansen
Charlotte Scheutz
Poul Løgstrup Bjerg
Henrik Rasmus Andersen
Peter Kjeldsen
309000
62000
155400
26500
26500
Timesats (DKK)
Total timer
744 415,32
864 71,76
1140 136,32
834 31,77
898 29,51
DTU Man Eng
Total DKK
Igor Korzine
52.000
Timesats (DKK)
857
Total timer
60,68
DTU Byg
Total DKK
Ida Lykke Fabricius
Morten Kanne Sørensen
Björn Johannesson
Lotte Bjerregaard Jensen
Maja Nikolajew
13330
209500
10000
8851
48000
Timesats (DKK)
1008,88
623,18
875,2
883,5
623,18
Total timer
13,21
336,18
11,43
10,02
77,02
DTU Transport
Total DKK
Thomas Sick Nielsen
19.000
Timesats (DKK)
882
Total timer
21,5
DCE
Total DKK
Hans Sanderson
Pia Frederiksen
Jes Rasmussen
Martin Mørk
Jakob Strand
Jesper Fredshavn
Poul Nordemann
Anne Winding
41590
39100
45040
19220
19000
16500
121785
22360
Timesats (DKK)
978
1077
801
961
950
1043
1049
1118
Total timer
42,5
36,3
56,2
20
20
15,8
116,1
20
GEUS
Total DKK
Jacob Kidmose
99786
Timesats (DKK)
979
Total timer
101,93
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0251.png
Niels Schovsbo
Anders R Johnsen
Troels Laier
Trine Dahl-Jensen
Peter Gravesen
Flemming Larsen
74158
69905
29630
90708
50088
21050
979
979
979
979
1294
1294
75,75
71,41
30,27
92,65
38,71
16,27
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Fordeling i kr. pr. opgave
1.1
1.2
2.1
2.2
Kvalitetssikring 3.1
3.2
51000
47500
47.500
1330
153000
2470
30100
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
31200
30100
41000
25250
63500
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
3.3
Kvalitetssikring 4.1
4.2
4.3
4.4
Kvalitetssikring 5.1
9500
9000
53000
155400
26500
26500
7500
41500
10000
5000
48000
15000
19.000
39120
37203
13000
32040
19220
19000
16500
24660
22360
12750
66500
31.328
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
27672
47500
7500
9500
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Kvalitetssikring Overordnet projektkoordination Projektmøder
Styregruppemøder Overordnet kvalitetssikring (QA)
102500
21500
8000
69000
4500
4500
3851
1897
23225
13000
4050
14000
1958
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1958
23225
2580
1958
1958
2588
4050
14000
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
verordnet kvalitetssikring (QA)
I alt
309000
62000
155400
26500
26500
52000
13330
209500
10000
8851
48000
19000
41590
39100
45040
19220
19000
16500
121785
22360
99786
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
74158
69905
29630
90708
50088
21050
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0260.png
-- AKT 1747569 -- BILAG 4 -- [ BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse ] --
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj
1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der kan
muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns
Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser gas i skifer-
lagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0261.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0262.png
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0263.png
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0264.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0265.png
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og production af
kulbringer (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed
on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0266.png
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
Maj
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Juni
August
36
September
Oktober
November
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35
37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0267.png
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og
indholdsmæssige struktur”
under pkt. 6)
kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0268.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0269.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0270.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0271.png
-- AKT 1747569 -- BILAG 5 -- [ BILAG 2 - Skifergas videnskabelig udredning(disposition for rapport) ] --
BILAG 1
Skifergas videnskabelig udredning
Formål
1. At afklare den eksisterende viden.
2. At afklare mulige afværgeforanstaltninger for at reducere negative miljøpåvirkninger.
3. At afklare om det er muligt at overføre dette til danske forhold.
4. At afklare hvor der mangler viden.
Disse punkter forventes at blive løst for hvert emne.
Leverance
Videnskabelig udredning baseret på studie af litteraturen.
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Oversigt over opgaveindhold
Indhold
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger .............................................. 3
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en efterforskningsfase og en
indvindingsfase .............................................................................................................................................. 3
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ....................................... 3
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering ............................................................................. 4
2.1 Introduktion til skifergas ........................................................................................................................... 4
2.2. Regional geologisk karakterisering ......................................................................................................... 4
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering .................................................................................................... 4
3.1. Frakturering i skifer ................................................................................................................................. 4
3.2. Seismisk aktivitet .................................................................................................................................... 4
3.3. Brøndintegritet ........................................................................................................................................ 5
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer ....................................................................................... 5
4.1 Vandressourcer og vandforbrug .............................................................................................................. 5
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer ............................................................................................ 5
4.3 Spildevand og affald ................................................................................................................................ 6
4.4. Radioaktive stoffer .................................................................................................................................. 6
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik ......................................................................................................... 6
5.1. Landskab og trafik .................................................................................................................................. 6
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0273.png
KAPITEL 1 Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Ansvarlig: Lektor Steffen Foss Pedersen DTU Miljø. Medansvarlig: Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen,
DCE og seniorforsker Anders Johnsen, GEUS
Samlet fremstilling af de forskellige trin i skifergasindvinding fra efterforskning til produktion med det formål at
understrege de kritiske aktiviteter, som kan føre til negative påvirkninger af miljøet. Herunder en beskrivelse
af, hvad skifergas er, hvor den findes i Danmark, samt den geologiske karakterisering af den relevante
danske skiferformation.
1.1. Overordnet, kortere procesbeskrivelse af skifergasproduktion både i en
efterforskningsfase og en indvindingsfase
Hvad er skifergas i en dansk sammenhæng, og hvordan dannes den?
Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer
Gennemgang af metoder til vurdering af størrelse og estimater af størrelse af skifergas ressourcer i
danske områder
Beskrivelse af brønde
Beskrivelse af fraktureringsprocessen i undergrunden
Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum ifm.
skifergasproduktion
Beskrivelse af fraktureringsvæsker
og ”proppants” (afstivningsmaterialer)
og baggrunden for valget
af disse
Beskrivelse af vandbehov
Beskrivelse af problematikkerne ved flowback-væske, produktionsvæske og andet affald og
spildevand
Beskrivelse af påvirkning af undergrunden
Beskrivelse af hvad man kan kalde et lille, mellem og stor indvindingsplads samt hvad man kan
kalde sporadiske, udbredt og meget udbredt udvindingsaktivitet set med Danske forhold og i lyset
af internationale erfarringer
Tidshorisonter for efterforskning og indvinding
1.2. Overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas
Ansvarlig: Seniorforsker Igor Kozine, DTU Man Eng. og lektor Steffen F. Hansen, DTU Miljø
Risikoscreening af:
o
Lækage af gas fra brønden eller gas udslip ved blowout
o
Lækage af væsker fra brønden
o
Spild af flowback-væske og boremudder
o
Spild under generel håndtering af væsker, kemikalier på borepladsen
o
Påvirkning af vandressourcen herunder drikkevand, overfladevand og grundvandsafhængig
natur
o
Forurening af grundvand og overfladevand, herunder grundvandsforurening fra
fraktureringen via uønsket videre frakturdannelse i undergrunden
o
Påvirkning af miljøkvalitet i overfladevand og påvirkning af beskyttet natur
o
Seismologisk aktivitet
o
Miljøpåvirkning af radioaktive stoffer
o
Emission af metan og andre klimagasser og luftforurening
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0274.png
o
O.a.
Overførsel af risikovurderinger fra andre lande til danske forhold?
Hvilke afværgeforanstaltninger findes for de pågældende risikoområder og kan de overføres til
danske forhold. Herunder forslag til monitorering før, under og efter skifergasproduktion og evt.
forslag til yderligere forskning på disse områder.
KAPITEL 2 Skifergas og regional geologisk karakterisering
Ansvarlig: Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS
2.1 Introduktion til skifergas
Hvad er skifergas (hvad består det af)? (GEUS)
Hvad er skifergas i den danske sammenhæng? (GEUS)
Hvordan dannes skifergas? (GEUS)
2.2. Regional geologisk karakterisering
Geologisk karakterisering af relevante danske skiferformationer, herunder udbredelse, stratigrafi,
geokemi, thermal historie, prospektive områder med videre (GEUS)
Gennemgang af metoder til vurdering af skifergas ressourcens størrelse og estimater heraf for
danske områder (GEUS)
KAPITEL 3 Boring og effekter af frakturering
Ansvarlig: Professor Ida L. Fabricius, DTU Byg
3.1. Frakturering i skifer
Beskrivelse af state-of-the-art fraktureringsprocessen for lerskifer (DTU Byg, Morten Kanne
Sørensen)
o
Beskrivelse af de vigtigste mekanismer for transport af gas og væske i skiferens porerum
ifm. skifergasproduktion (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen i dialog med DTU Miljø, Steffen
Foss Pedersen)
o
Overførsel af erfaringer fra frakturering i Nordsøen og resten af verden (DTU Byg, Morten
Kanne Sørensen)
Geomekaniske egenskaber af den danske skifer (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
Potentialet for at anvende forskellige typer af vand i fraktureringsvæsken (brakvand, saltvand, etc.)
(DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
Udbredelse/forstørrelse af sprækker mod eksempelvis overfladen, til vandmagasiner, forkastninger,
større naturlige sprækker eller til undergrund med større permeabilitet for gas og væske (DTU Byg,
Morten Kanne Sørensen i samarbejde med GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
3.2. Seismisk aktivitet
Beskrivelse af seismologisk aktivitet i DK. Herunder en tabel over registrerede jordskælv i Danmark,
deriblandt følte jordskælv (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Induceret seismologisk aktivitet i forbindelse med frakturering og mulig injektion af spildevand til
undergrunden (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
Beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger, herunder monitorering (GEUS, Trine Dahl-Jensen)
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0275.png
3.3. Brøndintegritet
Erfaringer fra Nordsøen for brønde (DTU Byg, Björn Johannesson)
Sikker konstruktion af brønde for at undgå lækage af gas og væsker både under produktion og efter
dekommisionering (DTU Byg, Björn Johannesson)
Eventuel påvirkning af brøndenes integritet ifm. seismologisk aktivitet (DTU Byg, Björn
Johannesson)
Beskrivelse af forebyggende foranstaltninger for brøndlækage og for overfladeinstallationer,
herunder monitorering, særligt mhp. at forebygge og overvåge udslip af metan (DTU Byg, Björn
Johannesson, dialog med DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
KAPITEL 4 Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Ansvarlig: Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø
4.1 Vandressourcer og vandforbrug
Kvantificering af vandforbrug til frakturering og gasproduktion sammenlignet med vandressourcen
(GEUS, Jacob Kidmose)
Effekt af vandindvinding på overfladevandsområder og grundvandsafhængig natur (DCE, Poul
Nordemann Jensen, Jes Rasmussen og Jesper Fredshavn)
Rumlig karakterisering af områder med særlige drikkevandsinteresser og potentielle
skifergasområder for at identificere potentielle interessekonflikter (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
Fordele og ulemper ved anvendelse af andre typer vand så som genbrugt vand, brakvand eller
havvand for at reducere vandforbruget (GEUS, forsker Jacob Kidmose)
Forudgående og efterfølgende monitering af grundvandsstand, vandføring mv. (GEUS, forsker
Jacob Kidmose)
4.2 Kemikalier og forurening af vandressourcer
Beskrivelse af stofgrupper i fraktureringsvæske (DCE, Hans Sanderson, i samarbejde med DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, Steffen F. Hansen)
Beskrivelse af transporten af (metan)gas og væske undergrunden for at afdække risikoen for
forurening
- Beskrivelse af transporten i skiferlaget efter frakturering (DTU Byg, Morten Kanne Sørensen)
- Beskrivelse af transporten i grundvandszonen (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
Beskrivelse af forurenende stofgruppers skæbne i miljøet
- Transport og skæbne af miljøfremmede stoffer (DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
- Transport og geokemiske processer for uorganiske stoffer (fra evt. tilført vand og uorganiske
stoffer frigivet fra skiferformationen) (GEUS, Jakob B. Kidmose)
Beskrivelse af miljøpåvirkningen af metan emission (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
- Metan i dansk grundvand (GEUS, Troels Laier)
- Metan fra skifergasproduktion i grundvand (DTU Miljø, Charlotte Scheutz)
Mulige påvirkninger af jord ved spild (DCE, Anne Winding)
Mulige miljøpåvirkninger af gas og forurenende stoffer i grundvandsmagasiner (DTU Miljø, Poul L.
Bjerg)
Mulige påvirkninger af overfladevand , herunder udledte kemikalier, termisk påvirkning og hydraulisk
effekt af udledning af procesvand (DCE, Poul Nordemann Jensen, Jes Rasmussen, Martin Mørk,
Jakob Strand)
Afværgemekanismer for at reducere metan emissioner fra brønden/installationer (DTU Miljø,
Charlotte Scheutz)
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0276.png
Beskrivelse af afværgeforanstaltninger for at undgå spild og negative påvirkninger af miljøet (DTU
Miljø, Poul L. Bjerg, GEUS, Jakob B. Kidmose,, DCE, Poul Nordemann Jensen)
Forudgående og efterfølgende monitering af grund- og overfladevand (DCE, Poul Nordemann
Jensen, Jes Rasmussen, GEUS, Jakob B. Kidmose, DTU Miljø, Poul L. Bjerg)
4.3 Spildevand og affald
Beskrivelse af udfordringer ved og strategier for håndtering af og oprensning af spildevand fra
skifergasproduktion (DTU Miljø, Henrik Andersen)
Håndtering of deponering af boremudder og borespåner (DTU Miljø, Peter Kjeldsen)
4.4. Radioaktive stoffer
Beskrivelse af radioaktive stoffer frigivet fra skiferformationen (GEUS, Peter Gravesen)
Best practice
for håndtering og deponering af radioaktive stoffer (GEUS, Peter Gravesen)
- Borespåner
- Opløst i spildevand
- På gasform (radon)
KAPITEL 5 Effekter på landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
5.1. Landskab og trafik
Ansvarlig: Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg
Beskrivelse af borepladsen, dens infrastruktur, og rumlige udbredelse fra anlæggelse til
dekommisionering, og det potentielle antal af borepladser ved kommerciel produktion, samt
efterfølgende retablering af borepladsens areal (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja
Nikolajew)
Beskrivelse af påvirkning på landskab, herunder borepladsens (-ernes) størrelse i forhold til
landskabets struktur, arealanvendelse, kulturlandskab, og øvrige beskyttelsesforhold, herunder
særlige hensyn til beskyttede naturtyper
akvatiske og terrestriske, samt mulige
afværgemekanismer for at modvirke den negative (miljø)påvirkning (DCE, Pia Frederiksen)
Beskrivelse af visuel påvirkning og mulige afværgemekanismer, for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Byg, Lotte Bjerregaard Jensen, Maja Nikolajew)
Beskrivelse af trafik og påvirkningen deraf samt afværgemekanismer for at modvirke den negative
(miljø)påvirkning (DTU Transport, Thomas Sick Nielsen)
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0277.png
-- AKT 1747569 -- BILAG 6 -- [ BILAG 3 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas ] --
BILAG 2 - Budget for videnskabelig udredning om skifergas
Budget for videnskabelig udredning om skifergas baseret på BILAG 1
Timebudget
1.700.000,00
DTU
Miljø
8,8%
3,3%
0,9%
5,7%
148.950,00
56.500,00
16.100,00
97.000,00
Overordnet projektkoordination
Projektmøder
Styregruppemøde
Overordnet kvalitetssikring (QA)
100%
100%
100%
148.950,00
56.500,00
16.100,00
97.000,00
69%
38%
50%
71%
DTU
DTU Byg Trans-
port
8%
DTU Man
DTU i alt GEUS
Eng
8%
69%
54%
50%
71%
16%
23%
25%
14%
DTU Trans-
port
DTU Man
Eng
-
4.500,00
-
-
-
DCE
16%
23%
25%
14%
DTU Miljø
1
102.500,00
1
21.500,00
1
8.000,00
1
69.000,00
-
DTU Byg
-
4.500,00
-
-
-
DTU i alt
102.500,00
30.500,00
8.000,00
69.000,00
-
GEUS
23.225,00
13.000,00
4.050,00
14.000,00
-
DCE
23.225,00
13.000,00
4.050,00
14.000,00
-
Kapitel 1 andelBeløb
Kapitel andel
Kapitel
1
1.1
1.2
76.000,00
2
2.1
2.2
317.250,00
3
3.1
3.2
3.3
667.050,00
4
4.1
4.2
4.3
4.4
5
Andel
Beløb
12,1%
Overordnet procesbeskrivelse af
206.200,00 skifergasproduktion
Overordnet beskrivelse af risici
111.200,00
95.000,00
46%
50%
0%
0%
0%
50%
46%
100%
27%
0%
27%
0%
1
1
Kapitel 2-4 andel
Introduktion til skifergas
Regional geologisk karakterisering
Kvalitetssikring
62,4% 1.060.300,00
Frakturering i skifer
Seismisk aktivitet
Brøndintegritet
Kvalitetssikring
31.200,00
41.000,00
3.800,00
178.250,00
63.500,00
60.500,00
15.000,00
96.000,00
438.800,00
53.000,00
47.500,00
31.750,00
109.202,50
5.747,50
100%
100%
35%
86%
15%
85%
50%
35%
86%
100%
50%
14%
100%
50%
69%
13%
100%
30%
31%
36%
65%
1
1
1
1
1
1
1
Kapitel 5 andel
6,8%
Vandressourcer og vandforbrug
Kemikalier og forurening af vandressourcer
Spildevand og affald
Radioaktive stoffer
Kvalitetssikring
114.950,00
Landskab og trafik
Kvalitetssikring
47%
100%
30%
3%
51%
100%
30%
1
1
1
40%
33%
33%
1
1
51.000,00
47.500,00
-
-
-
-
-
-
-
-
9.000,00
-
-
-
208.400,00
53.000,00
-
9.500,00
-
5.1
49%
67%
18%
67%
-
-
-
-
-
-
1.330,00
-
153.000,00
-
51.500,00
7.500,00
-
-
15.000,00
-
-
-
-
53.000,00
3.850,83
289.680,83
19.000,00
-
47.500,00
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
52.000,00
51.000,00
95.000,00
-
-
-
-
1.330,00
-
153.000,00
-
60.500,00
7.500,00
-
-
223.400,00
53.000,00
-
9.500,00
-
72.000,00
3.850,83
30.100,00
-
-
-
31.200,00
41.000,00
-
-
25.250,00
63.500,00
-
7.500,00
-
66.500,00
59.000,00
-
47.500,00
9.500,00
-
30.100,00
-
-
-
-
2.470,00
-
-
-
-
-
-
29.500,00
156.400,00
-
-
12.750,00
-
37.202,50
1.896,68
324.594,18
1.700.000,00
Procent
Total
100,0% 1.700.000,00
579.400,00
19.000,00
940.080,83 435.325,00
Total andel til kvalitetssikring
91.180,83
31.000,00
31.116,68
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
04-06-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Kjeldsen, Stig ([email protected])
Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
31
1748834
1
2014 - 7578
Anders Fink
Aktdokument
BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0279.png
-- AKT 1748834 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Kjeldsen, Stig ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
04-06-2015 11:09:42
BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse.doc;
Kære Stig Kjeldsen
Jeg har her i Miljøministeriets departement overtaget ansvaret for skifergasområdet efter Tone Madsen.
Vedhæftet er DTUs endelige tilbud og projektbeskrivelse, efter det har været forbi MIMs depchef. Afsnittet om afgrænsning 
af udredningen er, som Tone og du har talt om, forkortet ift. den tidligere version, og der er sket et par sproglige rettelser.
Det vil kun være tilbud og projektbeskrivelsen, der bliver lagt til vores minister til godkendelse efter valget, og som jeg har 
forstået, at I også lægger op til godkendelse parallelt hos KEBMIN.
Ud over projektbeskrivelsen er der også udarbejdet en kontrakt mellem NST og DTU/DCE/GEUS samt bilag om budget, 
timer og disposition for rapporten. Dette lægges ikke op til ministeren. Hvis du ønsker dette til orientering, så lad mig vide 
det.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
[email protected]
Børsgade 4
DK -
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0280.png
-- AKT 1748834 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Tilbud_og_projekbeskrivelse ] --
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj
1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Der kan
muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frederikshavns
Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser gas i skifer-
lagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0281.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0282.png
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0283.png
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0284.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0285.png
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og production af
kulbringer (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed
on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0286.png
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
Maj
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Juni
August
36
September
Oktober
November
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35
37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0287.png
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og
indholdsmæssige struktur”
under pkt. 6)
kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0288.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0289.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0290.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
12-06-2015
Kjeldsen, Stig ([email protected]) Sendt af Stig Kjeldsen: [email protected]
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
88
1758553
1
2014 - 7578
Re Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1748834)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0292.png
-- AKT 1758553 -- BILAG 1 -- [ Re Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1748834) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Kjeldsen, Stig ([email protected])
Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
12-06-2015 18:21:08
Hej Anders. 
Velkommen til!  
Ser fint ud fra min stol. Skal vi sigte efter at ramme ny minister med endelig godkendelse af sagen ca tre-fire dage efter
tiltrædelse?
T.o. Har vi lige fået forespørgsel fra TV2 nord på lidt blandet, herunder projektbeskrivelsen for studiet. Jeg har bedt vores 
pressechef henvise til jer på dette punkt (jf også tidligere koordinerede linje om at i, som lead på projektet, tager
pressen).
 
God weekend. 
Stig
Sendt fra min iPhone
Den 04/06/2015 kl. 11.10 skrev Anders Fink <[email protected]>:
Kære Stig Kjeldsen
Jeg har her i Miljøministeriets departement overtaget ansvaret for skifergasområdet efter Tone Madsen.
Vedhæftet er DTUs endelige tilbud og projektbeskrivelse, efter det har været forbi MIMs depchef. Afsnittet 
om afgrænsning af udredningen er, som Tone og du har talt om, forkortet ift. den tidligere version, og der er 
sket et par sproglige rettelser.
Det vil kun være tilbud og projektbeskrivelsen, der bliver lagt til vores minister til godkendelse efter valget, og 
som jeg har forstået, at I også lægger op til godkendelse parallelt hos KEBMIN.
Ud over projektbeskrivelsen er der også udarbejdet en kontrakt mellem NST og DTU/DCE/GEUS samt bilag 
om budget, timer og disposition for rapporten. Dette lægges ikke op til ministeren. Hvis du ønsker dette til 
orientering, så lad mig vide det.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
[email protected]
Børsgade 4
DK -
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
 
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
<BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc>
<E MIM DEP DK.png>
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
17-06-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Kjeldsen, Stig ([email protected]) Sendt af Stig Kjeldsen: [email protected]
Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
32
1762792
1
2014 - 7578
Anders Fink
Re Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1748834)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0295.png
-- AKT 1762792 -- BILAG 1 -- [ Re Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1748834) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Hej Stig
Kjeldsen, Stig ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
17-06-2015 13:31:00
Tak for din mail. Beklager mit sene svar. Vi tog i denne søde valgtid mandag og tirsdag væk til kontorseminar i Lemvig.
Jeg synes, det lyder som en god ide med at sigte efter en godkendelse 3-4 dage efter tiltrædelse. Sagen ligger som en af 
de vigtigste for vores minister at se på efter tiltrædelse.
Tak i øvrigt for orienteringen om forespørgslen fra TV2 nord.
Vi tales ved.
 
Med venlig hilsen
Anders Fink
Natur & plan
Dir tlf.: (+45) 9356 4055
[email protected]
 
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Stig Kjeldsen ([email protected])
Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
12-06-2015 18:21:08
Hej Anders. 
Velkommen til!  
Ser fint ud fra min stol. Skal vi sigte efter at ramme ny minister med endelig godkendelse af sagen ca tre-fire dage efter
tiltrædelse?
T.o. Har vi lige fået forespørgsel fra TV2 nord på lidt blandet, herunder projektbeskrivelsen for studiet. Jeg har bedt vores 
pressechef henvise til jer på dette punkt (jf også tidligere koordinerede linje om at i, som lead på projektet, tager
pressen).
 
God weekend. 
Stig
Sendt fra min iPhone
Den 04/06/2015 kl. 11.10 skrev Anders Fink <[email protected]>:
Kære Stig Kjeldsen
Jeg har her i Miljøministeriets departement overtaget ansvaret for skifergasområdet efter Tone Madsen.
Vedhæftet er DTUs endelige tilbud og projektbeskrivelse, efter det har været forbi MIMs depchef. Afsnittet 
om afgrænsning af udredningen er, som Tone og du har talt om, forkortet ift. den tidligere version, og der er 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0296.png
sket et par sproglige rettelser.
Det vil kun være tilbud og projektbeskrivelsen, der bliver lagt til vores minister til godkendelse efter valget, og 
som jeg har forstået, at I også lægger op til godkendelse parallelt hos KEBMIN.
Ud over projektbeskrivelsen er der også udarbejdet en kontrakt mellem NST og DTU/DCE/GEUS samt bilag 
om budget, timer og disposition for rapporten. Dette lægges ikke op til ministeren. Hvis du ønsker dette til 
orientering, så lad mig vide det.
Vi tales ved.
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
[email protected]
Børsgade 4
DK -
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
 
 
<BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc>
<E MIM DEP DK.png>
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
19-06-2015
Kjeldsen, Stig ([email protected]) Sendt af Stig Kjeldsen: [email protected]
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
SV: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
89
1765913
1
2014 - 7578
SV Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1762792)
BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse (3) mtc
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0298.png
-- AKT 1765913 -- BILAG 1 -- [ SV Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1762792) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Anders Fink ([email protected])
Kjeldsen, Stig ([email protected])
SV: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
19-06-2015 15:39:51
BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse (3) mtc.doc;
Hej Anders.
Her lige re else af et par enkelte slåfejl (s.6) og en enkelt formel præcisering (s.1). 
Bh. Stig
 
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. juni 2015 13:31
Til:
Stig Kjeldsen
Emne:
Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr.: 1762792)
 
Hej Stig
Tak for din mail. Beklager mit sene svar. Vi tog i denne søde valgtid mandag og tirsdag væk til kontorseminar i Lemvig.
Jeg synes, det lyder som en god ide med at sigte efter en godkendelse 3-4 dage efter tiltrædelse. Sagen ligger som en af 
de vigtigste for vores minister at se på efter tiltrædelse.
Tak i øvrigt for orienteringen om forespørgslen fra TV2 nord.
Vi tales ved.
 
Med venlig hilsen
Anders Fink
Natur & plan
Dir tlf.: (+45) 9356 4055
[email protected]
 
Til:
Anders Fink ([email protected])
Fra:
Stig Kjeldsen ([email protected])
Titel:
Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Sendt:
12-06-2015 18:21:08
 
Hej Anders. 
 
Velkommen til!  
 
Ser fint ud fra min stol. Skal vi sigte efter at ramme ny minister med endelig godkendelse af sagen ca tre-fire dage efter
tiltrædelse?
 
T.o. Har vi lige fået forespørgsel fra TV2 nord på lidt blandet, herunder projektbeskrivelsen for studiet. Jeg har bedt vores 
pressechef henvise til jer på dette punkt (jf også tidligere koordinerede linje om at i, som lead på projektet, tager pressen). 
 
 
God weekend. 
Stig
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0299.png
Sendt fra min iPhone
Den 04/06/2015 kl. 11.10 skrev Anders Fink <[email protected]>:
Kære Stig Kjeldsen
Jeg har her i Miljøministeriets departement overtaget ansvaret for skifergasområdet efter Tone Madsen.
Vedhæftet er DTUs endelige tilbud og projektbeskrivelse, efter det har været forbi MIMs depchef. Afsnittet 
om afgrænsning af udredningen er, som Tone og du har talt om, forkortet ift. den tidligere version, og der er 
sket et par sproglige rettelser.
Det vil kun være tilbud og projektbeskrivelsen, der bliver lagt til vores minister til godkendelse efter valget, og 
som jeg har forstået, at I også lægger op til godkendelse parallelt hos KEBMIN.
Ud over projektbeskrivelsen er der også udarbejdet en kontrakt mellem NST og DTU/DCE/GEUS samt bilag 
om budget, timer og disposition for rapporten. Dette lægges ikke op til ministeren. Hvis du ønsker dette til 
orientering, så lad mig vide det.
Vi tales ved.
 
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
[email protected]
Børsgade 4
DK -
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
 
 
<BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc>
<E MIM DEP DK.png>
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0300.png
-- AKT 1765913 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse (3) mtc ] --
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj
1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas
på land.
Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frede-
rikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0301.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0302.png
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0303.png
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0304.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0305.png
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og producktion af
kulbringter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed
on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0306.png
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
Maj
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Juni
August
36
September
Oktober
November
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35
37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0307.png
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og
indholdsmæssige struktur”
under pkt. 6)
kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0308.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0309.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0310.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
22-06-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Mads H Odgaard ([email protected])
Sv: Vedr. skifergasundersøgelsen
90
1767426
1
2014 - 7578
Anders Fink
RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1743306)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0312.png
-- AKT 1767426 -- BILAG 1 -- [ RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1743306) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Mads H Odgaard ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Sv: Vedr. skifergasundersøgelsen
22-06-2015 13:18:06
Hej Mads
Tak for snakken.
Her er min kontaktinfo:
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
[email protected]
Børsgade 4
DK -
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
 
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tone Madsen ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Vedr. skifergasundersøgelsen
01-06-2015 08:36:26
Kære Tone
 
Tak for orienteringen.
 
Vi imødeser at høre fra jer e er valget. Anders, jeg slår lige på tråden for at kny e forbindelsen.
 
Tone, mange tak for samarbejdet og held og lykke i dit nye job.
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0313.png
From:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sent:
29. maj 2015 22:28
To:
Mads H Odgaard
Cc:
Anders Fink
Subject: Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1743306)
 
Kære Mads
Hermed opfølgning på vores telefonsamtale tidligere i dag. Som følge af valgudskrivelse i onsdags har Statsministeriet 
udstukket retningslinjer for, hvad embedsmænd må/ikke må under valgkampen. Det er desværre i dag blevet klart for os, 
at det ikke er muligt for Miljøministeriet at underskrive kontrakt med jer på DTU, GEUS og DCE inden for disse 
retningslinjer. Vi må derfor afvente en ny minister. Så snart det er muligt, vil vi efter valgets afvikling vende tilbage til jer om 
undersøgelsen. Til den tid vil det være min kollega, Anders Fink, der konktakter dig, som du ved, overtager han efter mig, 
da jeg har fået nyt job pr. 1/7.
Beklager. Men god weekend. Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
22-06-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
Kjeldsen, Stig ([email protected]) Sendt af Stig Kjeldsen: [email protected]
Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
33
1767660
1
2014 - 7578
Anders Fink
SV Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1762792)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0315.png
-- AKT 1767660 -- BILAG 1 -- [ SV Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1762792) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Hej Stig
Kjeldsen, Stig ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
22-06-2015 14:28:34
Tak for dine rettelser.
vh
Anders
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Stig Kjeldsen ([email protected])
SV: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
19-06-2015 15:39:51
Hej Anders.
Her lige re else af et par enkelte slåfejl (s.6) og en enkelt formel præcisering (s.1). 
Bh. Stig
 
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. juni 2015 13:31
Til:
Stig Kjeldsen
Emne:
Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr.: 1762792)
 
Hej Stig
Tak for din mail. Beklager mit sene svar. Vi tog i denne søde valgtid mandag og tirsdag væk til kontorseminar i Lemvig.
Jeg synes, det lyder som en god ide med at sigte efter en godkendelse 3-4 dage efter tiltrædelse. Sagen ligger som en af 
de vigtigste for vores minister at se på efter tiltrædelse.
Tak i øvrigt for orienteringen om forespørgslen fra TV2 nord.
Vi tales ved.
 
Med venlig hilsen
Anders Fink
Natur & plan
Dir tlf.: (+45) 9356 4055
[email protected]
 
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
 
Anders Fink ([email protected])
Stig Kjeldsen ([email protected])
Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
12-06-2015 18:21:08
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0316.png
Hej Anders. 
 
Velkommen til!  
 
Ser fint ud fra min stol. Skal vi sigte efter at ramme ny minister med endelig godkendelse af sagen ca tre-fire dage efter
tiltrædelse?
 
T.o. Har vi lige fået forespørgsel fra TV2 nord på lidt blandet, herunder projektbeskrivelsen for studiet. Jeg har bedt vores 
pressechef henvise til jer på dette punkt (jf også tidligere koordinerede linje om at i, som lead på projektet, tager pressen). 
 
 
God weekend. 
Stig
Sendt fra min iPhone
Den 04/06/2015 kl. 11.10 skrev Anders Fink <[email protected]>:
Kære Stig Kjeldsen
Jeg har her i Miljøministeriets departement overtaget ansvaret for skifergasområdet efter Tone Madsen.
Vedhæftet er DTUs endelige tilbud og projektbeskrivelse, efter det har været forbi MIMs depchef. Afsnittet 
om afgrænsning af udredningen er, som Tone og du har talt om, forkortet ift. den tidligere version, og der er 
sket et par sproglige rettelser.
Det vil kun være tilbud og projektbeskrivelsen, der bliver lagt til vores minister til godkendelse efter valget, og 
som jeg har forstået, at I også lægger op til godkendelse parallelt hos KEBMIN.
Ud over projektbeskrivelsen er der også udarbejdet en kontrakt mellem NST og DTU/DCE/GEUS samt bilag 
om budget, timer og disposition for rapporten. Dette lægges ikke op til ministeren. Hvis du ønsker dette til 
orientering, så lad mig vide det.
Vi tales ved.
 
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
[email protected]
Børsgade 4
DK -
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
 
 
<BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc>
<E MIM DEP DK.png>
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
23-06-2015
Mads H Odgaard ([email protected])
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
RE: Vedr. skifergasundersøgelsen
91
1768180
1
2014 - 7578
RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1767426)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0318.png
-- AKT 1768180 -- BILAG 1 -- [ RE Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr. 1767426) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Vedr. skifergasundersøgelsen
23-06-2015 09:03:43
Hej Anders
 
Fint. Mange tak.
 
Se mail om kontrakt lige om lidt.
 
Mvh.
 
Mads
 
From:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sent:
22. juni 2015 13:18
To:
Mads H Odgaard
Subject: Sv: Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1767426)
 
Hej Mads
Tak for snakken.
Her er min kontaktinfo:
 
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
[email protected]
Børsgade 4
DK -
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
 
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Tone Madsen ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Mads H Odgaard ([email protected])
RE: Vedr. skifergasundersøgelsen
01-06-2015 08:36:26
 
Kære Tone
 
Tak for orienteringen.
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0319.png
Vi imødeser at høre fra jer e er valget. Anders, jeg slår lige på tråden for at kny e forbindelsen.
 
Tone, mange tak for samarbejdet og held og lykke i dit nye job.
 
Med venlig hilsen
 
Mads H Odgaard
Projektleder
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
  
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 1, bygning 101A
Bygning 101a
2800 Kgs. Lyngby
Direkte telefon 45251248
Mobil 26258052
[email protected]
www.dtu.dk
 
From:
Tone Madsen [mailto:[email protected]]
Sent:
29. maj 2015 22:28
To:
Mads H Odgaard
Cc:
Anders Fink
Subject: Vedr. skifergasundersøgelsen (MIM Id nr.: 1743306)
 
Kære Mads
Hermed opfølgning på vores telefonsamtale tidligere i dag. Som følge af valgudskrivelse i onsdags har Statsministeriet 
udstukket retningslinjer for, hvad embedsmænd må/ikke må under valgkampen. Det er desværre i dag blevet klart for os, 
at det ikke er muligt for Miljøministeriet at underskrive kontrakt med jer på DTU, GEUS og DCE inden for disse 
retningslinjer. Vi må derfor afvente en ny minister. Så snart det er muligt, vil vi efter valgets afvikling vende tilbage til jer om 
undersøgelsen. Til den tid vil det være min kollega, Anders Fink, der konktakter dig, som du ved, overtager han efter mig, 
da jeg har fået nyt job pr. 1/7.
Beklager. Men god weekend. Mvh Tone
Tone Madsen
Chefkonsulent
Mobil: (+45) 4139 2419
[email protected]
Børsgade 4
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
www.mim.dk
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
01-07-2015
Kjeldsen, Stig ([email protected]) Sendt af Stig Kjeldsen: [email protected]
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
OK til projektbeskrivelse om skifergas
92
1778247
1
2014 - 7578
OK til projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1767660)
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0321.png
-- AKT 1778247 -- BILAG 1 -- [ OK til projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr. 1767660) ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Kjeldsen, Stig ([email protected])
OK til projektbeskrivelse om skifergas
01-07-2015 09:33:12
Kære Anders. 
 
Vores minister har godkendt sagen / projektbeskrivelse, så ok herfra  l at I går videre med det kontraktlige.   
 
Hvis I opdaterer jeres eget ministerienavn i dokumentet, skal vi selvfølgelig også bede om at vores opdateres  l 
Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet.
 
Bh. Stig
 
 
Specialkonsulent / Special Advisor
 
Stormgade 2-6 / DK-1470 København K / Denmark
Direkte +45 4083 5634
[email protected]
/
www.kebmin.dk
 
 
 
 
 
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
22. juni 2015 14:29
Til:
Stig Kjeldsen
Emne:
Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr.: 1767660)
 
Hej Stig
Tak for dine rettelser.
vh
Anders
 
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Anders Fink ([email protected])
Stig Kjeldsen ([email protected])
SV: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
19-06-2015 15:39:51
Hej Anders.
Her lige re else af et par enkelte slåfejl (s.6) og en enkelt formel præcisering (s.1). 
Bh. Stig
 
 
Fra:
Anders Fink [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. juni 2015 13:31
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0322.png
 
Til:
Stig Kjeldsen
Emne:
Sv: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas (MIM Id nr.: 1762792)
Hej Stig
Tak for din mail. Beklager mit sene svar. Vi tog i denne søde valgtid mandag og tirsdag væk til kontorseminar i Lemvig.
Jeg synes, det lyder som en god ide med at sigte efter en godkendelse 3-4 dage efter tiltrædelse. Sagen ligger som en af 
de vigtigste for vores minister at se på efter tiltrædelse.
Tak i øvrigt for orienteringen om forespørgslen fra TV2 nord.
Vi tales ved.
 
Med venlig hilsen
Anders Fink
Natur & plan
Dir tlf.: (+45) 9356 4055
[email protected]
 
Til:
Anders Fink ([email protected])
Fra:
Stig Kjeldsen ([email protected])
Titel:
Re: Ttilbud og projektbeskrivelse om skifergas
Sendt:
12-06-2015 18:21:08
 
Hej Anders. 
 
Velkommen til!  
 
Ser fint ud fra min stol. Skal vi sigte efter at ramme ny minister med endelig godkendelse af sagen ca tre-fire dage efter
tiltrædelse?
 
T.o. Har vi lige fået forespørgsel fra TV2 nord på lidt blandet, herunder projektbeskrivelsen for studiet. Jeg har bedt vores 
pressechef henvise til jer på dette punkt (jf også tidligere koordinerede linje om at i, som lead på projektet, tager pressen). 
 
 
God weekend. 
Stig
Sendt fra min iPhone
Den 04/06/2015 kl. 11.10 skrev Anders Fink <[email protected]>:
Kære Stig Kjeldsen
Jeg har her i Miljøministeriets departement overtaget ansvaret for skifergasområdet efter Tone Madsen.
Vedhæftet er DTUs endelige tilbud og projektbeskrivelse, efter det har været forbi MIMs depchef. Afsnittet 
om afgrænsning af udredningen er, som Tone og du har talt om, forkortet ift. den tidligere version, og der er 
sket et par sproglige rettelser.
Det vil kun være tilbud og projektbeskrivelsen, der bliver lagt til vores minister til godkendelse efter valget, og 
som jeg har forstået, at I også lægger op til godkendelse parallelt hos KEBMIN.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0323.png
Ud over projektbeskrivelsen er der også udarbejdet en kontrakt mellem NST og DTU/DCE/GEUS samt bilag 
om budget, timer og disposition for rapporten. Dette lægges ikke op til ministeren. Hvis du ønsker dette til 
orientering, så lad mig vide det.
Vi tales ved.
 
Med venlig hilsen
Anders Fink
Fuldmægtig
Natur & plan
Mobil: (+45) 9356 4055
[email protected]
Børsgade 4
DK -
1215 København K
Tlf.: (+45) 72 54 60 00
EAN: 5798000862005
www.mim.dk
 
 
<BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc>
<E MIM DEP DK.png>
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
10-07-2015
Anders Fink (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)
[email protected] ([email protected])
Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
35
1788934
1
2014 - 7578
Anders Fink
Aktdokument
BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0325.png
-- AKT 1788934 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Anders Fink ([email protected])
Godkendelse af tilbud og projektbeskrivelse om skifergas!
10-07-2015 15:27:58
BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse.doc;
Kære Mads
Ministeren har her til eftermiddag godkendt tilbuddet og projektbeskrivelsen, og vi er dermed klar til at gå videre, så 
kontrakten kan underskrives.
Vi skal dog hurtigst muligt inden have udarbejdet en opdateret tidsplanen, da valget jo har forsinket os en smule.
Jeg har prøvet at ringe på begge dine numre her til eftermiddag uden held.
Men ring/skriv gerne til mig snarest muligt, så vi kan komme videre.
vh
Anders Fink
Fuldmægtig l Natur & Plan 
+45 93 56 40 55 l [email protected]
 
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet l Børsgade 4 l 1215 København K l Tlf. +45 72 54 60 00 l [email protected] l www.mfvm.dk
 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0326.png
-- AKT 1788934 -- BILAG 2 -- [ BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse ] --
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj
1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas på land.
Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frede-
rikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0327.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0328.png
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0329.png
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0330.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0331.png
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed
on the Łebień LE‐2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0332.png
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
Maj
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Juni
August
36
September
Oktober
November
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35
37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0333.png
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og
indholdsmæssige struktur”
under pkt. 6)
kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0334.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0335.png
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0336.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Aktnummer
Identifikationsnummer
Versionsnummer
Sagsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Dokumenter uden PDF-version (ikke
vedlagt)
Udskrevet
10-07-2015
Miljøministeriet ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Retursag - Aftale med DTU, DCE og GEUS om udarbejdelse af udredning om
skifergas
36
1788997
1
2014 - 7578
Marianne Mølsted Hansen
Aktdokument
Indgåelse af aftale med DTU om skifergasundersøgelse
05-04-2016
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0338.png
-- AKT 1788997 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] ([email protected])
Miljøministeriet ([email protected])
Retursag - Aftale med DTU, DCE og GEUS om udarbejdelse af udredning om skifergas
10-07-2015 15:40:58
Indgåelse af aftale med DTU om skifergasundersøgelse.pdf; 
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0339.png
-- AKT 1788997 -- BILAG 2 -- [ Indgåelse af aftale med DTU om skifergasundersøgelse ] --
Natur & plan
J.nr. 2014 - 7 5 7 8
Ref. Anders Fink
1 0-0 7-2 0 1 5
Opgave:
Frist:
Godkendes af:
til beslutning
06-07-2015
Godkendt dato:
30-06-2015
30-06-
30-06-
ministeren. H
10-07-
Godk af EKH
Vedlagte dokumenter
-
BILAG 1 - Tilbud og projekbeskrivelse (3) mtc
Dokumenter uden PDF-version
(ikke vedlagt)
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0340.png
Til ministeren
RØD
Frist:
6. juli
Natur & plan
J.nr.
Ref. anfin
Den 30. juni 2015
Godkendt af
DEP J.nr.
2014-7578
Styrelse omr. chef
Styrelse Direktion
Ministeren
Aftale med DTU, DCE og GEUS om udarbejdelse af udredning om skifergas
Indstilling
Til ministerens godkendelse vedlægges projektbeskrivelsen for DTUs videnskabelige udredning
om skifergas.
Problem
Den tidligere regering (SR) vedtog i 2014 at få udarbejdet en videnskabelig udredning af
international viden om miljørisici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas
relateret til en dansk kontekst. Ministeren skal godkende projektbeskrivelsen, for at
Naturstyrelsen kan indgå aftale med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Nationalt Center for
Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE) og De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS).
Status
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark.
Den eksisterende viden omhandler skifergasindvinding i andre lande og kan ikke umiddelbart
anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle.
Virksomheden Total begyndte i maj 2015 med at prøvebore efter skifergas i Nordjylland. Hvis
resultaterne viser skifergas, kan Total anmelde videre efterforskning efter skifergas, hvilket i så
fald vil skulle ske ved frakturering (fracking) af undergrunden. Naturstyrelsen er myndighed for
godkendelse af Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) for en eventuelt kommende fase med
frakturering. Da Naturstyrelsen ikke har den fornødne viden til at træffe afgørelse om en eventuel
miljøgodkendelse til frakturering til undergrunden, initierede den tidligere regering
igangsættelsen af en uvildig videnskabelig udredning ledt af DTU med inddragelse af ekspertise
fra GEUS og DCE. Projektbeskrivelsen blev lige før valgets udskrivelse godkendt af både
Miljøministeriets og Klimaministeriets departementschefer. Den endelige udredning forventes
overdraget til Naturstyrelsen primo december 2015. Projektbeskrivelsen forelægges parallelt den
nye energi-, forsynings- og klimaminister til godkendelse.
Udredningen er nødvendig, for at Naturstyrelsen kan træffe afgørelse om eventuel
miljøgodkendelse til frakturering af undergrunden på et fyldestgørende og fagligt grundlag.
Løsning
Strategi og proces
Ministeren godkender projektbeskrivelsen, således at der kan indgås kontrakt med DTU, DCE og
GEUS.
Økonomi
Det samlede budget for undersøgelse er på 1,8 mio. kr., hvoraf Energi-, forsynings- og
klimaministeriet bidrager med 0,7 mio. kr. og Miljø- og Fødevareministeriet med 1,1 mio. kr.
Pressestrategi
NST håndterer eventuelle henvendelser fra pressen.
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0341.png
Projektbeskrivelse for videnskabelig udredning af international viden
om skifergas relateret til en dansk kontekst
22. maj 2015
1. Kort beskrivelse
Projekttitel: Videnskabelig udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst
Resumé: Der skal udarbejdes en uvildig videnskabelig udredning, hvori specifikke forhold i Danmark,
herunder særligt den danske geologi, sættes i relation til eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas på land. Det primære fokus er at belyse mulige miljøpåvirkninger i en dansk kon-
tekst samt afdække i hvilket omfang, eksisterende viden om imødegåelse af mulige negative miljøpå-
virkninger kan overføres til danske forhold.
Rekvirent: Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Kontaktperson: Nina Holst/Naturstyrelsen.
Deltagende institutioner: DTU er
lead
på opgaven, men det forudsættes at DTU inddrager den størst
tilgængelige ekspertise på områder, herunder særligt GEUS på alle områder og niveauer og herud-
over også DCE. Det forudsættes, at der skal inddrages både geologisk, hydrogeologisk, anlægstek-
nisk samt driftsteknisk viden samt viden om miljøvurderinger.
Periode: Maj
1. december 2015
2. Baggrund
Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er i henhold til VVM-bekendtgørelsen, VVM-myndighed for anlæg
med direkte henblik på frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas på land.
Der kan muligvis komme en VVM-anmeldelse af efterforskning af skifergas med frakturering i Frede-
rikshavns Kommune fra det franske energiselskab Total, hvis den igangværende prøveboring viser
gas i skiferlagene.
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark. Den vi-
den, der foreligger på området, omhandler skifergasindvinding i andre lande, og denne viden kan ikke
umiddelbart anvendes på danske forhold som følge af bl.a. geologiske forskelle. Da der samtidig er
miljømæssige risici forbundet med skifergasindvinding, er der behov for at sikre, at en evt. indvinding
tilpasses de geologiske forhold i Danmark, så miljøpåvirkningerne mindskes mest muligt. For at styrke
1
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0342.png
eksisterende viden og kompetencer på området skal der udarbejdes en udredning, der beskriver dan-
ske forhold i forbindelse med skifergasindvinding.
Udredningen er til brug for myndighedsarbejdet med eventuel skifergasefterforskning og -indvinding
med brug af frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger. Den viden
DTU, GEUS og DCE opbygger på området, skal også efter udredningens afslutning stilles til rådighed
for Miljøministeriet i forbindelse med konkrete henvendelser fra ministeriet.
3. Opgavebeskrivelse
Overordnet formål
Der skal udarbejdes en videnskabelig udredning, hvori eksisterende viden om efterforskning og ind-
vinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt de danske om-
råder, hvor det er relevant i forhold til efterforskning efter og indvinding af skifergas. Konkret vil det pt.
sige Nordjylland og Nordsjælland.
Udredningens primære fokus er at belyse de mulige miljømæssige problemstillinger fra efterforskning
og indvinding af skifergas i Danmark. Herunder mulige påvirkninger af jord, grundvand (drikkevand) og
overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt forekommende uorganiske-,
organiske- og radioaktive stoffer) og jordskælv. Ligesom udredningen skal komme med bud på afvær-
geforanstaltninger til at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger.
I udredningen redegøres for den eksisterende internationale viden om, hvordan eventuelle negative
miljøpåvirkninger kan imødegås, herunder hvilke
best practice-løsninger
der findes indenfor olie- og
gasindustrien og evt. sammenlignelige processer inden for andre brancher i forbindelse med udførelse
af skifergasrelaterede aktiviteter. Denne viden skal omskrives til anvendelse under danske forhold.
Der
tages udgangspunkt i EU’s henstillinger om skifergas, samt i IEA’s
golden rules
samt i
EU’s
BREF-dokumenter (om bedste tilgængelige teknik for forskellige sektorer og processer).
Udredningen bidrager til at kvalificere statens vidensgrundlag generelt, og mere specifikt er udrednin-
gen et fagligt bidrag til Miljøministeriets eventuelt kommende VVM-sagsbehandling og Klima-, Energi-
og Bygningsministeriets kommende evaluering til Folketinget.
Miljøministeriet skal efter udredningens afslutning kunne trække på DTU, GEUS og DCEs faglige,
forskningsbaserede viden.
Fagligt omfang
Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark, men der
er erfaring med frakturering offshore, dog ikke i skiferlag. Disse erfaringer inddrages i udarbejdelsen af
den videnskabelige udredning.
Udredningen belyser en række miljøforhold, herunder mulige miljømæssige konsekvenser, der bl.a. er
identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport fra august 2012
”Support
to the identification
of potential risks for the environment and human health arising from hydrocarbons operations invol-
ving hydraulic fracturing in Europe”
og Det tyske Miljøråd (SRU), som i maj 2013 udgav ”Fracking
for
Shale Gas Production”.
2
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0343.png
Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding
og i mindre grad efterforskning
efter skifergas
ved anvendelse af frakturering, rejser spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand
og håndtering af affald fra boringerne.
De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af
boringer/brønde formentlig være mindre i efterforskningsfasen end i en indvindingsfase, og derfor vil
de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering især blive aktualiseret i sidstnævnte fase.
Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som udredningen som minimum skal belyse
nærmere i en dansk kontekst, herunder risici for, at de indtræffer, samt metoder til kontrol af, om på-
virkningerne vil finde sted i Danmark samt forslag til forholdsregler for at undgå/minimere negative mil-
jøpåvirkninger kendt fra andre lande.
Frakturering
kemikalier og forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og hav
For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlag, og senere at kunne ind-
vinde gas fra skiferlag, anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med vand tilsat
kemikalier og små keramiske kugler eller sand. Herved frigøres gassen. I Danmark ligger de relevante
skiferlag generelt set 2-3 km eller mere under grundvandsmagasinerne.
Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grundvands-
/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til frakturering. Ved etable-
ring af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirk-
ning. Endvidere kan overfladevandområder samt grundvandsafhængige terrestriske naturtyper blive
påvirket af en vandindvinding.
Der kan muligvis anvendes brakvand eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug
af vand er en mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved skifergasprojekter i
USA og Canada. Både ved brug af brakvand, ferskvand eller havvand vil der kunne opstå risiko for
forurening af søer og vandløb, samt kystområder bl.a. på grund af saltindholdet i det anvendte vand.
Risici, fordele og ulemper samt
best practice
belyses derfor for såvel grundvand som havvand og for
så vel prøveproduktion som egentlig kommerciel skifergasproduktion og sættes i relation til de danske
forhold.
Procesvandet tilsættes kemikalier, og det kan give udfordringer i forhold til håndtering af fracking-
væske, back flow, boremudder og borespåner. Der har været stort fokus på de kemikalier, som indgår
i frackingvæsken, men det er ikke kun de tilsatte kemikalier, der kan give forureningsproblemer. Frack-
ingvæsken vil også kunne opløse problematiske stoffer fra formationen, således at back flow kan in-
deholde både organisk og uorganisk forurening. Der kan derfor være risiko for forurening på boreplad-
sen og i værste fald nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer.
Risikoen for en eventuel grundvandsforurening, samt påvirkning af grundvandsressourcen ved fraktu-
rering, belyses derfor nærmere sammen med risikoen for forurening af jord og overfladevand. Det be-
3
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0344.png
lyses også, hvordan disse risici kan imødegås, fx ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen
med en tæt membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen el. lign.
Vælges det at transportere back flow-vandet væk fra borestedet med lastbil, vil der være risiko for for-
urening fra spild ved påfyldning/tømning samt ved trafikuheld. Vælges bortledning gennem spilde-
vandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud. Risici og afværgeforanstaltninger udredes
for dette.
Radioaktive stoffer
Skiferen, som der efterforskes efter på land i Danmark, er blandt andet alunskiferen. Alunskiferen in-
deholder tungmetaller og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvå-
ges/måles for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt forekommende
radioaktive stoffer er ikke begrænset til efterforskning og indvindingsaktiviteter fra skiferlag, men ken-
des også i forbindelse med aktiviteter i traditionel olie og gasproduktion. I forbindelse med olie- og ga-
saktiviteter i den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt forekommende radioaktive stoffer.
Erfaringer fra andre lande samt Nordsøen, herunder håndtering og afværgeforanstaltninger, belyses.
Landskab og trafik
Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af
arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger til opbevaring af
kemikalier, spildevand og affald.
Den landskabelige og trafikale påvirkning skal belyses for såvel efterforskningsboringer som ved
egentlig kommerciel gasproduktion, herunder hvor mange borepladser med flere indvindingsbrønde,
der må forventes ved en kommerciel produktion, og hvilken størrelsesorden, der må forventes på hver
boreplads.
Det skal i udredningen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og produktionsfasen, trans-
portveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder mulighederne for at redu-
cere de visuelle påvirkninger. De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som
en egentlig produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses.
Metan, radon og andre klimagasser
Udslip af metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i forbin-
delse med skifergasindvinding. Miljøpåvirkningen af metan, forebyggelsen heraf samt miljøafværge-
foranstaltninger mod metan i grundvand belyses. Radon er et radioaktivt stof, der kan risikere at
komme op med den brugte frackingvæske og skifergas. Omfang, mulige miljøpåvirkninger og best
practice for afværgeforanstaltninger i forhold til sådanne udslip belyses.
Jordskælv
Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for (mindre) jordskælv ved gennemførelse
af boringerne. Det skyldes, at frakturering kan reaktivere lokale forkastningszoner. Denne risiko bely-
ses set i forhold til de geologiske forhold i Danmark.
4
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0345.png
Afgrænsning af udredningen
Der vil i undersøgelsen være primært fokus på en evt. kommende indvindingsfase med permanente
anlæg mv.
Udredningen omfatter ikke samtlige aspekter men de aspekter, der pt. vurderes som værende mest
relevante.
Vurderingen af miljøafværgeforanstaltninger skal omfatte det marine område, men kun fsva. problem-
stillinger, der vedrører efterforskning og indvinding på land (ikke til havs), eksempelvis miljørisici og
afværgeforanstaltninger ved anvendelse af havvand som procesvand ved frakturering.
Konsortieparterne forudser i øvrigt, at der vil være spørgsmål af relevans for opgaven, som pga. man-
gelfuldt datagrundlag i nogen grad vil stå ubesvarede i den færdige videnskabelige udredning.
4. Fremgangsmåde og metode
Kvaliteten og dokumentationen af den videnskabelige udredning sikres vha. følgende tiltag:
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU er overordnet ansvarlig for leverancen.
Lektor Steffen Foss Pedersen, DTU Miljø er faglig koordinator for projektet som helhed og har ansvar
for Kapitel 1 med den samlede fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger.
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS er faglig koordinator for GEUS’ leverancer og delleverancer til
den videnskabelige udredning.
Direktør Hanne Bach, DCE er faglig koordinator for DCEs leverancer og delleverancer til den viden-
skabelige udredning.
Seniorforsker Niels Schovsbo, GEUS er ansvarlig for Kapitel 2 om introduktionen til skifergas og geo-
logisk karakterisering. Professor Ida Lykke Fabricius, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 3 om boring og
frakturering. Professor Poul Løgstrup Bjerg, DTU Miljø er ansvarlig for Kapitel 4 om kemikalier og foru-
rening af vandressourcer, spildevand og affald, vandressourcer og vandforbrug og radioaktive stoffer.
Lektor Lotte Bjerregaard Jensen, DTU Byg er ansvarlig for Kapitel 5 om effekter på landskab og trafik.
Af Bilag 1 fremgår, hvilke ressourcepersoner der er ansvarlig for de enkelte delafsnit af hvert kapitel.
Antallet af ressourcepersoner kan forekomme at være højt. Begrundelsen for antallet er, at kvaliteten
af den videnskabelige udredning afhænger af, at viden, som kun meget specialiserede ressourceper-
soner har, indgår i udredningen.
Udover ovenstående forankring af kvalitetssikringen anvendes de deltagende institutioners kvalitets-
sikringsprocedurer (se Bilag 5). Desuden sikres kvaliteten vha. fremlæggelser, drøftelse og beslutnin-
ger om ændringer af udkast til den videnskabelige udredning i kernegruppen og styregruppen.
5
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0346.png
Løsningen af flere af enkeltopgaverne, sammenskrivningen af afsnittene pr. kapitel og af selve kapit-
lerne i den samlede fremstilling i Kapitel 1 forudsætter, at forskere på tværs af interne enheder i
GEUS, DCE og DTU arbejder sammen. For at imødegå denne udfordring afholdes 1 heldagsseminar
med skrivegrupper og fremlæggelse i plenum af indsigter og sammenhænge skabt i hvert delafsnit og
i hvert kapitel.
Produktionen af flere af afsnittene i den videnskabelige udredning afhænger af produktionen af andre
afsnit. For at forebygge,
at der opstår ”flaskehalsproblemer”,
er det integreret i projektplanen, hvornår
det enkelte afsnit, der er en forudsætning for et eller flere andre afsnit, skal foreligge i en udgave, som
den pågældende forsker, der har ansvar for sidstnævnte afsnit, kan støtte sit arbejde på eget afsnit
på.
Faglig troværdighed af den videnskabelige udredning er selvsagt afgørende som kvalitetskriterium.
Den faglige troværdighed afhænger bl.a. af dokumentation for, hvilket baggrundsmateriale de enkelte
afsnit baserer sig på. Dokumentationen heraf sikres gennem etablering af et fælles referencesystem,
som alle forskere anvender til at dokumentere baggrundsmateriale med.
Udredningen sikrer en afdækning af, hvorledes enkelte dele i et skifergasprojekts levetid udføres, her-
under udførelse af boringer, løsninger i forbindelse med bortskaffelse af spildevand etc. og hvilke
best
practice-løsninger,
der findes i de enkelte relevante delfaser i et skifergasprojekt indenfor olie- og gas-
industrien. Dette skal danne grundlag for vurdering af mulige miljømæssige påvirkninger og afværge-
foranstaltninger i de forskellige faser i et skifergasprojektets levetid.
Eksisterende litteratur
Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas
i europæisk
sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen, UK og Polen, som kan indgå i den viden-
skabelige udredning, bl.a. (men ikke begrænset til):
·
EU Kommisionens henstilling om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af
kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), 22.
januar 2014
Support to the identification and potential risks for the environment and human health arising
from hydrocarbons operations involving hydraulic fracturing in Europe, report for European
Commission DG Environment, 10. august 2012
Shale gas extraction in the UK, a review of hydraulic fracturing, The Royal Society & Royal
Academy of Engineering, juni 2012
Climate impact of potential shale gas production in the EU, report for European Commission
DG Clima, 30. juli 2012
Hydrofracking Risk Assessment, Executive Summary, Study concerning the safety and
environmental compatibility of hydrofracking for natural gas production from unconven-tional
reservoirs, Panel of experts, april 2012 (Tyskland)
Environmental Aspects of Hydraulic Fracturing Treatment Performed
on the Łebień LE
2H
Well, november 2011.
”Fracking for Shale Gas Production”, Det tyske Miljøråd (SRU), maj 2013
·
·
·
·
·
·
6
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0347.png
·
·
“Environmental Impacts of Shale Gas Extraction in Canada“, maj 2014, foranlediget af the
Council of Canadian Academies
Nyeste videnskabelige review-artikler på området.
Erfaringer med frakturering
Fraktureringsteknikken kendes allerede fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i ca. 130
boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i 10.000-vis af borin-
ger på verdensplan. Udredningen inddrager erfaringerne fra både danske og udenlandske boringer
med frakturering. Energistyrelsen bidrager til kortlægning af kilder, der kan være relevant at inddrage i
udredningen.
5. Tidsplan og ressourcer
Tidsplan: Projektet færdiggøres senest den 1. december 2015, hvor den endelige videnskabelige ud-
redning afleveres.
Den overordnede tidsplan fremgår af nedenstående skema.
Maj
Delfase A: Mobilisering af projekt
Kick-off møde
Kernegruppemøde 1
Milepæl 1: Synopsis for Kapitel 1-5
Juni
August
36
September
Oktober
November
21 22 23 24 25 26 27 32 33 34 35
37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49
Delfase B: Gennemførelse
Kernegruppemøde 2
Styregruppemøde 1
Milepæl 2: Første udkast til Kapitel 2-5
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 3/heldagsseminar for alle forskere
Milepæl 3: Første udkast til Kapitel 1 og andet udakst
til Kapitel 2-5
Kernegruppemøde 4
Delfase C: Færdiggørelse og overlevering af færdig udredning
Milepæl 4: Færdigt udkast til samlet rapport
Styregruppemøde 2
Milepæl 5: Samlet rapport til fremlæggelse for
følgegruppe
Følgegruppemøde 1
Kernegruppemøde 5
Styregruppemøde 3
Følgegruppemøde 3
Kernegruppemøde 6 + 7
Milepæl 6: Endelig færdiggørelse af fagligt indhold,
struktur og aflevering
Bemandingsplan: Bilag 1 indeholder en oversigt over arbejdsopgaveansvar/-fordeling og budget. I Bi-
lag 2 er opstillet et budget for opgaverne. I Bilag 3 er opstillet et udspecificeret budget inklusiv timean-
tal og timesatser for de tilknyttede medarbejdere. Bilag 4 indeholder oversigt over
CV’er
som doku-
mentation for medarbejdernes kompetencer og relevante erfaringer.
7
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0348.png
Projektbudget: 1,7 mio. kr. til den videnskabelige udredning.
Der er aftalt en overordnet betalingsplan, hvor DTU fakturerer Naturstyrelsen, Miljøministeriet med 50
% af honoraret efter første nærmere aftalte skriftlige delleverance og 50 % efter endelig godkendt af-
rapportering. Det er aftalt mellem DTU, GEUS og DCE, at GEUS og DCE fakturerer DTU med 50 % af
deres særskilte honorar, efter Miljøministeriet har betalt DTU de første 50 % af honoraret, og at GEUS
og DCE fakturerer DTU de sidste 50 % efter endelig godkendt afrapportering.
Ønsker Miljøministeriet at gøre brug af rådgivningsoptionen (se
afsnittet ”Leverancer,
slutprodukt og
indholdsmæssige struktur”
under pkt. 6)
kan der rekvireres for op til 100.000 kr. rådgivning i 2016.
8
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0349.png
6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering
Projektets organisation og fremdriftssikring:
DTU, GEUS og DCE nedsætter en styregruppe, der består af:
·
·
·
·
·
·
·
Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU (formand)
Institutdirektør, professor Michael H. Faber, DTU Byg
Institutdirektør, professor Thomas H. Christensen, DTU Miljø
Statsgeolog Flemming Larsen, GEUS
Statsgeolog Peter Britze, GEUS
Direktør Hanne Bach, DCE
Kontorchef Jan E. Molzen, DTU (sekretær)
Styregruppens medlemmer holder møde i juni, september og oktober måned. På møderne redegør
sekretæren for fremdriften og for opmærksomhedspunkter fremadrettet og foreslår indstillinger om
handlinger, som styregruppen beslutter om.
DTU har som lead det overordnede ansvar for projektet. Dette indebærer retten til at omdisponere op-
gaveansvar og budgetforhold, såfremt der ikke leveres af tilpas kvalitet og til aftalt tid. Alle evt. ønsker
om omdisponeringer skal fremlægges og motiveres på et styregruppemøde, så alle konsortiepartnere
før en evt. effektuering har mulighed for at fremføre synspunkter herom. Dog har hver institution mu-
lighed for at omdisponere 10 % af institutionens budget uden forudgående fremlæggelse på et styre-
gruppemøde.
Adskillige delafsnit er afhængige af indsigter i andre delafsnit, hvilket igen betyder, at kvaliteten af del-
afsnit og kapitler er afhængig af kvaliteten af andre delafsnit og kapitler. Forskerne på tværs af GEUS,
DCE og på DTU har dermed en interesse i på forkant at kunne følge med i, hvad indholdet i andre
delafsnit tegner sig til at blive samt i, hvordan indhold de deltagende forskere har ansvar for bliver an-
vendt i andre delafsnit/kapitler.
Som konsekvens af dette er der behov for, at der på tværs af GEUS, DCE og DTU bliver lejlighed til at
forholde sig til delafsnit undervejs i tilblivelsesprocessen.
Med formålet at strømline denne proces med gensidig kvalitetssikring af delafsnit og for at etablere et
frugtbart samarbejde om indholdet af Kapitel 1 etableres der en kernegruppe, der består af:
·
·
·
·
Chefkonsulent Poul Nordemann Jensen, DCE (medansvarlig)
Forsker Anders Johnsen, GEUS (medansvarlig)
Lektor Steffen Foss Hansen, DTU Miljø (ansvarlig)
Specialkonsulent Mads H. Odgaard, DTU (sekretær)
Der nedsættes en følgegruppe, som består af:
·
Katja Scharmann (geolog, Energistyrelsen)
9
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0350.png
·
·
·
·
·
·
·
·
Stig Kjeldsen (specialkonsulent, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet)
Nina Holst (funktionsleder, Naturstyrelsen)
Anne-Marie Vægter Rasmussen (kontorchef, Naturstyrelsen)
Yvonne Korup (kontorchef, Miljøstyrelsen)
Finn Pedersen (funktionsleder, Miljøstyrelsen)
NN (Sundhedsstyrelsen)
NN (Sundhedsministeriet)
Anders Fink (fuldmægtig, Miljøministeriet)
Følgegruppens medlemmer holder møde i august og september måned og et afsluttende møde i ok-
tober med DTU med afrapportering af den endelige udredning. På møderne redegør DTU kort for
fremdriften og om opmærksomhedspunkter fremadrettet.
Projektet gennemføres via følgende kapitler. Bilag 1 uddyber hvert kapitel:
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3
Kapitel 4
Kapitel 5
Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
Skifergas og regional geologisk karakterisering
Boring og effekter af frakturering
Påvirkninger på miljø og vandressourcer
Effekter på landskab og trafik
Leverancer, slutprodukt og indholdsmæssige struktur:
Projektet har en leverance samt en option på yderligere rådgivning:
-
En endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem DTU, GEUS og DCE
Dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport, som affattes på dansk. Rapporten
offentliggøres af Miljøministeriet senest 4 måneder efter, at konsortieparterne har afleveret en
godkendt rapport. De deltagende institutioner kan samtidig offentliggøre rapporten på deres
respektive hjemmesider.
Efter udredningens afslutning har Miljøministeriet en option for i 2016 at rekvirere for op til 100
timers á kr. 1.000 yderligere rådgivning..
-
Den tekniske rapport struktureres over et indledende afsnit (Kapitel 1) med en samlet fremstilling af
miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger samt en kronologisk analyse af efterforsknings- og ind-
vindingsfasen på tværs af 3 faglige hovedområder (Kapitel 2-5). Ressourcerne til udarbejdelsen af
rapporten anvendes som følger:
1. 8,8 pct. til overordnet projektkoordinering
2. 9,9 pct. til møder og overordnet kvalitetssikring (QA)
3. 12,1 pct. til rapporten: Samlet fremstilling af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger
(Kapitel 1)
4. 62,4 pct. af rapporten: Skifergas og geologisk karakterisering, boringer og effekter af frak-
turering, påvirkninger på miljø og vandressourcer (Kapitel 2-4)
5. 6,8 pct. af rapporten: Effekter på landskab og trafik (Kapitel 5)
10
EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren
1631894_0351.png
Analyser af risici forbundet med efterforskning og indvinding af skifergas vil blive håndteret under de
enkelte delemner. En overordnet beskrivelse af risici ved efterforskning og indvinding af skifergas ind-
går i den overordnede fremstilling.
11