EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Akt oversigt:

Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse (1333286)

Aktdokument

Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet)

Bestilling #3088 (Departementet)

Bilag 1 ØUcover om skifergas_godkendt af KB 090914

[Blå sag] [2014 - 7578] [Sag til DEP] VS: Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af

skifergas-undersøgelse (1341902)

[Blå sag] [2014 - 7578] [Sag til DEP] VS Bestilling Udkast til projektbeskrivelse og forslag til

finansiering af skifergas-undersøgelse (MIM Id nr. 1333286)

Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet)

Forklæde

Bilag 1 - Bemærkning fra DEP

Bilag 3 - Projektinitieringsdokument PID skifergas_17092014 (2)

Bilag 2 - VU projektbeskrivelse (2)

Bilag 1a - ØUcover om skifergas godkendt af KB 090914

Bilag 4 - Bilag 1 til PID Oversigt nye ÅV i MIM ifm skifergas

Retursag Blå sag - skifergas ny ØU-sag + projektbeskrivelser af hhv undersøgelse og intern organisering.pdf

(1344556)

Aktdokument

Blå sag - skifergas ny ØU-sag + projektbeskrivelser af hhv undersøgelse og intern organisering

Retursag Skifergas-undersøgelse mm. (1409259)

Aktdokument

Retursag Skifergas-undersøgelse mm.

SV: Skifergas-projektet (1414684)

SV Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1411629)

SV: Skifergas-projektet (1416832)

SV Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1411629)

SV: Skifergas-projektet (1416968)

SV Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1411629)

RE: Skifergas-projektet (1418307)

RE Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1418139)

SV: noget nyt fra DTU? (1418829)

SV noget nyt fra DTU (MIM Id nr. 1418727)

RE: Skifergas-projektet (1418901)

RE Skifergas-projektet (MIM Id nr. 1418887)

Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1419056)

Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15

Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014

CV 1 pages-aug 2014 Bjerg

CV Igor Kozine_pluspub

EFK, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om materiale vedrørende den videnskabelige udredning af international viden om skifergas, til miljø- og fødevareministeren

cv_ILF

CV Sidsel Marie Nielsen

SV: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1419162)

SV Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1419065)

RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1419181)

RE Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15

Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014

RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1419209)

RE Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15

Tilbud på videnskabelig udredning skifergas_udkast_10 november 2014

RE: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1419254)

RE Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1419244)

SV: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1419433)

SV Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1419097)

mødet m DTU i morgen (1419846)

mødet m DTU i morgen

SV: mødet m DTU i morgen (1419881)

SV mødet m DTU i morgen (MIM Id nr. 1419852)

SV: Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (1420642)

SV Materiale til møde tirsdag kl 12.30-15 (MIM Id nr. 1420532)

Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (1421775)

Input til DTUs videnskabelige undersøgelse

Opmærksomhedspunkter til DTU

SV: T.o. Total trækker anmeldelse tilbage VS: Anmeldelse af phase 2 for efterforskningsboring i Dybvad,

Frederikshavn Kommune (1428556)

SV T.o. Total trækker anmeldelse tilbage VS Anmeldelse af phase 2 for efterforskningsboring i

Dybvad, Frederikshavn Kommune (MIM Id nr. 1428083)

hældning på skifergasstudie (1437376)

hældning på skifergasstudie

SV: hældning på skifergasstudie (1437660)

SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1437599)

SV: hældning på skifergasstudie (1437692)

SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1437599)

SV: hældning på skifergasstudie (1437697)

SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1437673)

SV: hældning på skifergasstudie (1440943)

SV hældning på skifergasstudie (MIM Id nr. 1440390)

tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1440989)

tilbagemelding vedr. skifergasstudie

GEUS input til opgaveløsning (1)

ps (1441045)

Forklæde Skifergas i bero.docx (1441567)

Forklæde Skifergas i bero.docx

Forklæde Skifergas i bero

SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1441570)

SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441182)

SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1441613)

SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441573)

SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1441878)

SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441614)

SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1442699)

SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441614)

GEUS input til opgaveløsning (1)

SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1442906)

SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1442874)

SV: tilbagemelding vedr. skifergasstudie (1443176)

SV tilbagemelding vedr. skifergasstudie (MIM Id nr. 1441616)

Sv: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (1443787)

Input til DTUs videnskabelige undersøgelse

Sv: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (1443790)

Input til DTUs videnskabelige undersøgelse

SV: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (1445869)

SV Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (MIM Id nr. 1443787)

KONTRAKT_FoU_tilrettet

Re: SV: Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (1446071)

Re SV Input til DTUs videnskabelige undersøgelse (MIM Id nr. 1443787)

image001

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

11-09-2014

Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)

Bestilling - Naturstyrelsen (Distributionsliste) ([email protected])

Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-

undersøgelse

127

1333286

2014 - 7578

Tone Madsen

Aktdokument

Bestilling #3088 (Departementet)

Bilag 1 ØUcover om skifergas_godkendt af KB 090914

Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet)

05-04-2016

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

-- AKT 1333286 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Bestilling - Naturstyrelsen (Distributionsliste) ([email protected])

Skovgaard Mortensen, Thomas ([email protected]), Korup, Yvonne ([email protected])

Tone Madsen ([email protected])

Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse

11-09-2014 10:59:59

Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet).xml; Bestilling #3088 (Departementet).pdf; Bilag 1 ØUcover om

skifergas_godkendt af KB 090914.docx;

Til:

Fra:

Tone Madsen ([email protected])

Titel:

Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse

E-mailtitel:

Tone Madsen

Specialkonsulent

Natur & plan

Mobil: (+45) 4139 2419

[email protected]

Børsgade 4

DK -

1215 København K

Tlf.: (+45) 72 54 60 00

EAN: 5798000862005

www.mim.dk

-- AKT 1333286 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet) ] --

Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet)'.

-- AKT 1333286 -- BILAG 3 -- [ Bestilling #3088 (Departementet) ] --

Bestilling #3088 (Departementet)

Oprettet:

Sendt:

Frist:

Bestillingstype(r):

Bestillingsbeskrivelse:

Tone Madsen (Natur & plan) d. 11-09-2014

17-09-2014 kl: 20:00

Forelæggelse til departementschefen

Kære skifergas-folk

i NST

Som jeg har talt med nogle af jer om tidligere samt jf. vedlagte ØU-materiale

skal der

igangsættes en skifergas-undersøgelse/statusnotat. Se kort, overordnet beskrivelse i

cover og bilag.

I bedes udarbejde udkast til projektbeskrivelse inkl. afrapporteringstidpunkt (se cover).

Den skal være så præcis, at det er muligt for GEUS at vurdere, om de på den baggrund

kan stille geologiske data frit til rådighed for MIM i denne sammenhæng (ring hvis I har

brug for hjælp hér). Undersøgelsen/statusnotatet skal bla. bruges som del af MIM's

faglige vurdering af en evt. kommende VVM-redegørelse af efterforskning med fracking i

Frederikshavns Kommune. Derfor er afraporteringstidspunkt afgørende.

DCE's kompetence skal i denne forbindelse afdækkes - og hvis de kan løfte opgaven,

tænker vi, at de får opgaven. Dep er villig til at hjælpe med at pege på, hvad der i givet

fald så evt. skal ud af rammeaftalen med DCE.

Bemærk, at det landskabelige aspekt af en evt kommende indvindigsfase også skal

beskrives (dvs ikke et midlertidigt efterforskningsprojekt men det eventuelt varige). Dette

kan afstedkomme, at undersøgelsen evt skal deles i to - særligt hvis DCE fx ikke kan løfte

det landskabelige. En landskabelig undersøgelse skal ha afrapportering samtidigt med

den anden undersøgelse.

Ring endelig hvis spørgsmål.

OBS at vedlagte cover kun er godkendt af vores minister - er stadig til godkendelse i de

øvrige ministerier.

Bedste hilsner, Tone

PS -

har sat Yvonne Korup fra MST cc på denne bestilling, eftersom jeg flere gange har

talt med hende om undersøgelsen

Bestillingsmodtager:

Bestilling - Naturstyrelsen (Distributionsliste) (Bestilling - Naturstyrelsen

(Distributionsliste))

Tone Madsen (Natur & plan)

Skovgaard Mortensen, Thomas ([email protected]), Korup, Yvonne ([email protected])

Synlig for enhed:

Returnér til:

Bidragsydere:

Ekstrahering af akt – ØUcover om skifergas_godkendt af KB 090914

[….]

10. september 2010

[….]

Løsning

[….]

Statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

Når de samlede resultater fra efterforskningsboringen foreligger (fase 1 samt evt. fase 2), foretages en samlet

evaluering af danske erfaringer [….] Nye internationale erfaringer vil også blive inddraget. Folketinget er d.

18. juni 2012 og 24. april 2013 blevet lovet en sådan evaluering. På baggrund af evalueringen kan regeringen

foretage en vurdering af, om der igen kan udstedes nye tilladelser til efterforskning og indvinding af

skifergas på land [….] En evaluering vil formentlig kunne gennemføres i 2016.

I VVM-processen for en fase 2 af efterforskningsboringen samt til brug for evalueringen til Folketinget vil et

dansk statusnotat om skifergas i Danmark og om internationale erfaringer være gavnligt. Notatet skal bl.a.

belyse de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas på land i Danmark,

herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overfladevand, udledning til luften, affald

(herunder naturligt forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer, arealforbrug, støj

mv. I statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative

miljøpåvirkninger kan imødegås. Det vil også blive belyst, hvordan eksempler på anlæg i borings- og

produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel indvindingsfase, herunder

mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.

Notatet vil basere sig på eksisterende viden. Se uddybet beskrivelse i bilag 2.

Miljøministeriet igangsætter udarbejdelse af statusnotat for skifergas og nedsætter en følgegruppe med

deltagelse af bl.a. af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Statusnotatet finansieres af Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet samt Miljøministeriet i fællesskab.

[….]

Bilag 2: Statusnotat på international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst

Efterforskning efter naturgas i skiferlag (skifergas) i den danske undergrund er igangsat. I andre europæiske

lande efterforskes også efter skifergas, mens nogle lande har indført stop for frakturering (fx Frankrig). I

USA og i Canada produceres skifergas i kommercielle mængder.

Ved indvinding af skifergas anvendes frakturering (fracking); en teknik; der i USA har medført en række

miljømæssige udfordringer. Især brugen af kemikalier, risikoen for forurening af grundvandet samt de store

mængder vand, der bruges ved frakturering, har givet anledning til skepsis. Desuden debatteres udledningen

af metan og radioaktivt affald i forbindelse med skifergasproduktion.

Der findes en meget omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om skifergas – i europæisk

sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen og UK.

På denne baggrund udarbejdes et statusnotat, som f.eks. kan tage udgangspunkt i rapporter/studier udarbejdet

af IEA, EU-Kommissionen og UK, hvori eksisterende viden om skifergas sættes i relation til den danske

geologi. Notatet skal bl.a. belyse de mulige miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i

Danmark, herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og overfladevand, udledning til luften,

affald (herunder naturligt forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer,

arealforbrug, støj mv. I statusnotatet gøres også rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative

miljøpåvirkninger kan imødegås.

[….]

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Aktnummer

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Sagsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

17-09-2014

NST - Direktionen - Ministersager ([email protected]) Sendt af Rikke Reumert

Schaltz: [email protected]

Tone Madsen (Sagsbehandler, Natur og klimatilpasning)

[Blå sag] [2014 - 7578] [Sag til DEP] VS: Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og

forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse

1341902

2014 - 7578

[Blå sag] [2014 - 7578] [Sag til DEP] VS Bestilling Udkast til projektbeskrivelse og

forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse (MIM Id nr. 1333286)

Forklæde

Bilag 1 - Bemærkning fra DEP

Bilag 3 - Projektinitieringsdokument PID skifergas_17092014 (2)

Bilag 2 - VU projektbeskrivelse (2)

Bilag 1a - ØUcover om skifergas godkendt af KB 090914

Bilag 4 - Bilag 1 til PID Oversigt nye ÅV i MIM ifm skifergas

Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet)

05-04-2016

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

-- AKT 1341902 -- BILAG 1 -- [ [Blå sag] [2014 - 7578] [Sag til DEP] VS Bestilling Udkast til projektbeskrivelse og for… --

Til:

Cc:

Tone Madsen ([email protected])

Sanne Kjær ([email protected]), Jørgensen, Kenneth Bo ([email protected]), Bové, Sune ([email protected]), NST -

Elektroniske ministersager ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Elmer, Helle Ina

([email protected]), Skovgaard Mortensen, Thomas ([email protected])

Fra:

NST - Direktionen - Ministersager ([email protected])

Titel:

[Blå sag] [2014 -

7578] [Sag til DEP] VS: Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af

skifergas-undersøgelse

Sendt:

17-09-2014 17:44:15

Bilag:

Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet).xml; Forklæde.docx; Bilag 1 - Bemærkning fra DEP.html; Bilag 3 -

Projektinitieringsdokument PID skifergas_17092014 (2).doc; Bilag 2 - VU projektbeskrivelse (2).docx; Bilag 1a -

ØUcover om skifergas godkendt af KB 090914.docx; Bilag 4 - Bilag 1 til PID Oversigt nye ÅV i MIM ifm

skifergas.xlsx;

Forklæde.docx Bilag

Be ærk i g fra DEP.ht l

Bilag 2- VU projektbeskrivelse (2).docx 1a

ØUcover o

Bilag -

skifergas godkendt af KB 090914.docx 3- Projektinitieringsdokument PID skifergas_17092014 (2).doc 4-

Bilag

Bilag 1 l PID Oversigt e ÅV i MIM if skifergas.xlsx

Dataﬁl å ikke sle es #3 88 Departe e tet .x l

-- AKT 1341902 -- BILAG 2 -- [ Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet) ] --

Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'Datafil må ikke slettes #3088 (Departementet)'.

-- AKT 1341902 -- BILAG 3 -- [ Forklæde ] --

Til departementschefen

RØD

Frist:

Tværgående planlægning

J.nr. NST-101-01829

Ref. nihho

Den 11. september 2014

Godkendt af

DEP J.nr.

2014 - 7578

Styrelse omr. chef

SAKJA

Styrelse Direktion

OLENG 17/9-14

Ministeren

Skifergas

–

projektinitieringsdokument og projektbeskrivelse for en videnskabelig

undersøgelse

./.

Indstilling

Det indstilles, at departementet:

- godkender vedlagte projektinitieringsdokument

- godkender vedlagte projektbeskrivelse og

- sender projektbeskrivelsen i høring hos KEBMIN samt

- afklarer spørgsmålet om KEBMINs eventuelle medfinansiering

Problem

Det forventes at ØU snarest træffer beslutning om, at NST overtager VVM-

myndighedskompetencen for projekter, der omhandler frakturering i forbindelse med

efterforskning af skifergas på land. Samtidig hermed forventes ØU at træffe beslutning om, at der

skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse hvori eksisterende viden om efterforskning og

indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i Danmark, herunder særligt

geologien i det konkrete område i Frederikshavn. Denne undersøgelse skal være færdig i 1.

kvartal 2015.Vedlagt fremsendes det af departementet ønskede udkast til projektbeskrivelse for

den videnskabelige undersøgelse om skifergas. Der udestår p.t. en afklaring af a) undersøgelsens

omfang (se projektbeskrivelsen), b) om DCE kan udføre den samt c) pris og finansiering.

Med overtagelsen af VVM-myndighedskompetencen får NST yderligere arbejdsopgaver. I

projektinitieringsdokumentet fastlægges den interne arbejdsfordelingen i NST.

Status

Det vides endnu ikke, om DCE har den faglige kapacitet til at udføre undersøgelsen. Det skal

afklares i dialog med DCE, når MIM og KEBMIN sammen har defineret opgaven, og bør efter

Naturstyrelsens vurdering først ske efter ØU har truffet endelig beslutning, hvorfor der endnu

ikke er taget kontakt til DCE. Det skal yderligere afklares i hvilket omfang, GEUS kan stille data

til rådighed til brug for undersøgelsen/skal udføre dele af undersøgelsen. Det skal bemærkes, at

det nuværende brede scope i undersøgelsen indebærer, at denne i alt væsentligt vil behandle de

spørgsmål, der skal indgå i en VVM-redegørelse. Det bør drøftes, i hvilket omfang dette er

hensigtsmæssigt, eller om undersøgelsen bør indskrænkes.

Hvis DCE har den faglige kapacitet, og den er ledig, så kan DCE i princippet begynde at løse

opgaven med det samme. Det efterlader så spørgsmålet om finansieringen af opgaven. Der er som

udgangspunkt to finansieringsmåder:

MIM finder nye konsulentmidler, som kan anvendes til at købe ydelsen hos DCE.

Opgaven indgår i rammeaftalen.

Det vil være vanskeligt at finde ledig kapacitet i rammeaftalen 2014 til en så stor

rådgivningsopgave Der vil skulle ske en omprioritering af opgaver, hvilket kan være vanskeligt så

sent på året. Opgaven kan imidlertid indarbejdes i rammeaftalen 2015, hvor vi står foran at skulle

indmelde nye opgaver. Problemet er fortsat, at der ikke er meget råderum i rammeaftalen, så der

vil skulle omprioriteres gamle opgaver for 1 mio. kr. for at få plads til en ny opgave til 1. mio. kr.

Opgaven kan så først igangsættes i 2015.

En løsning kunne være, hvis opgaven skal i gang nu og her, at starte på en mindre del af opgaven i

2014 ved konsulentpenge, og så arbejde på at få den resterende del af opgaven ind i

rammeaftalen 2015. Nye rådgivningsopgaver i rammeaftalen skal udbudsvurderes.

Løsning

–

Strategi og proces

Vedlagte projektbeskrivelse er Naturstyrelsens bud på omfang af og forudsætninger for den

videnskabelige undersøgelse. Projektbeskrivelsen bør afklares med KEBMIN.

DCE kontaktes om opgaveløsningen, herunder om de kan løfte opgaven samt prisen herfor, når

regeringen har meldt beslutningen om den ny myndighedskompetence ud.

Departementet afklarer, om KEBMIN fortsat er villig til at medfinansiere undersøgelsen og om/i

hvilket omfang, der skal ske en omprioritering af rammeaftalen med DCE.

Der vil blive nedsat en følgegruppe til undersøgelsesarbejdet, og KEBMIN skal deltage i denne.

NST lægger ikke op til, at Finansministeriet skal deltage i denne.

NST har til intern brug udarbejdet vedlagte PID, der tydeliggør arbejdsopgaver og

ressourcefordeling for NSTs arbejde.

Økonomi

Der udestår forsat en afklaring af, hvor meget en sådan undersøgelse vil koste, og hvor

finansieringen skal findes.

Pressestrategi

Ikke relevant p.t. for denne sag. Eventuelle henvendelser om skifergas fra pressen, henvises til

kontorchef Sanne Kjær.

-- AKT 1341902 -- BILAG 4 -- [ Bilag 1 - Bemærkning fra DEP ] --

Med venlig hilsen

Christine Claire

Økonomi

Journalmedarbejder

Dir tlf.: (+45) 72 54 24 34

[email protected]

Haraldsgade 53

DK -

2100 København Ø

Tlf.: (+45) 72 54 30 00

www.naturstyrelsen.dk

Fra:

Tone Madsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

11. september 2014 11:00

Til:

NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse

Cc:

Thomas Skovgaard Mortensen; Yvonne Korup

Emne:

Bestilling: Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse

(MIM Id nr.: 1333286)

_____

Til:

Fra:

Tone Madsen ([email protected])

Titel:

Udkast til projektbeskrivelse og forslag til finansiering af skifergas-undersøgelse

E-mailtitel:

Tone Madsen

Specialkonsulent

Natur & plan

Mobil: (+45) 4139 2419

[email protected]

Børsgade 4

DK -

1215 København K

Tlf.: (+45) 72 54 60 00

EAN: 5798000862005

www.mim.dk

-- AKT 1341902 -- BILAG 5 -- [ Bilag 3 - Projektinitieringsdokument PID skifergas_17092014 (2) ] --

Projektinitieringsdokument (PID)

Efterforskning af skifergas med frakturering

–

sagsbehandling i MIM

rev. 17. september 2014

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

1. Stamdata

Projektnavn: Skifergas i MIM

Projekt nr.

Journal nr.

Driftskonto nr.

M-tids nr.

Projektleder: Sanne Kjær, kontorchef Jura

Projektejer: Oluf Engberg, vicedirektør

Start- og

slutdato:

Start: september

2014

Slut: medio 2017

Godkendelse/kommentarer:

Dags dato:

Revisions historik

Revisionsdato

17.09.2014

Version

Resumé af

ændringer

Ændringer

markeret?

Forfatter

Nina Holst

2. Den forretningsmæssige begrundelse og formål med projektet

2.1 Politisk baggrund

Energiministeren har efter undergrundsloven givet to eneretstilladelser i 2010 til statens olie- og gasselskab

Nordsøfonden og det franske olieselskab Total til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvor

efterforskningsmålet er naturgas i skiferlag (boring efter skifergas) geografisk dækkende 40 kommuner, særligt i

Nordjylland og Nordsjælland. En eventuel indvinding af skifergas kan få betydning for dansk energiforsyning,

økonomi, CO2-udledning m.v.

SRSF-regeringen besluttede i juni 2013 at a) tage den tidligere VK-regerings eneretstilladelser til hhv. det franske

energiselskab TOTAL og den danske stats olie- og gasselskab Nordsøfonden til efterretning men b) afvente en

evaluering af erfaringerne fra en evt. indledende boring før eventuelle flere tilladelser til samme eller andre

selskaber gives.

SRSF-regeringen besluttede ved samme lejlighed, at de gerne ser investering i efterforskning og indvinding

af skifergas i Danmark, hvis det sikkerheds- og miljømæssigt kan ske fuldt forsvarligt. Formålet med det

midlertidige stop for yderligere tilladelser efter Undergrundsloven er at undersøge mulighederne for at sikre

dette.

SRSF-regeringen besluttede også at afvente resultaterne af miljøvurderingerne før beslutning om,

hvorvidt der skal gives yderligere eneretstilladelser til efterforskning og indvinding skifergas i Danmark, hvilket

imødekom de skeptiske i regeringen (Ida Auken og Martin Lidegaard). Den nuværende SR-regering har ikke

drøftet skifergas-problematikken, men Rasmus Helveg Petersen følger den hidtidige linje jf. hans svar på §20

spm S 1606.

2.2 Udestående tilladelser

En forudsætning for at efterforske og indvinde skifergassen er, at selskaberne i øvrigt indhenter de tilladelser og

godkendelser, der er nødvendige i medfør af miljølovgivningen og anden lovgivning.

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

Kemikalier, som anvendes i en boring, vil skulle fremgå af programmet for udførelse af boringen. Et

boreprogram skal godkendes af Energistyrelsen.

En plan for indvindingsvirksomhed, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæg og eventuelle

rørledninger hertil, skal godkendes af Energistyrelsen.

De tre led i skifergasboringer

–

fase 1: dybdeboringer, fase 2: efterforskning ved frakturering og fase 3:

indvinding ved frakturering

–

er endvidere omfattet af planlovens regler om vurdering af virkninger på miljøet

–

VVM. Kommunen er VVM-myndighed for fase 1, mens Naturstyrelsen er VVM-myndighed for fase 2, mens

Miljøministeriet (Naturstyrelsen/Miljøstyrelsen) er VVM-myndighed for indvindingsboringer (fase 3).

Ydermere er etablering af kommerciel indvinding af skifergas godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelseslovens

kapitel 5.

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding

–

og i mindre grad efterforskning

–

efter skifergas ved

anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af

affald fra boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af boringen være mindre ved

efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især

aktualiseret ved indvindingsboringer.

2.2 Det aktuelle projekt

Frederikshavn Byråd har onsdag den 25. juni 2014 vedtaget kommuneplantillæg, lokalplan og VVM med

miljørapport som muliggør, at Total E&P Denmark sammen med Nordsøfonden kan påbegynde fase 1. P.t.

afventes dog en ny tilladelse til boring efter vand (vandet skal bruges i efterforskningsboringen) da Natur- og

Miljøklagenævnet den 7. juli 2014 har tilbagevist disse tilladelser til fornyet behandling i Frederikshavn

Kommune. Anlægsarbejdet med klargøring af borepladsen i øvrigt er dog i fuld gang. Selve boringen i fase 1 vil

først gå i gang når alle nødvendige tilladelser fra myndighederne er på plads.

Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for fase 2: anlæg med direkte henblik på frakturering

udelukkende i forbindelse med efterforskning af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af fase 2 fra Total

i løbet af september måned 2014. Det er myndighedsarbejdet i og forbundet med denne fase 2, som dette

projekt omhandler. De konkrete delelementer og leverancer i projektet er beskrevet i afsnit 5.

Hovedformålet med statens overtagelse af myndighedskompetencen for den såkaldte anden fase har været

varetagelse af den nationale energipolitik, da det er staten, der ejer undergrunden, og staten der udsteder

tilladelser efter undergrundsloven.

Ressourcetrækket for dette projekt vil være afgrænset til behandlingen af den konkrete sag i Frederikshavn samt

udarbejdelse af den mere generelle videnskabelige undersøgelse om skifergas, da dette projekt og evalueringen

heraf (som KEBMIN er ansvarlig for) vil være afgørende for, hvorvidt den danske regering fremadrettet

overhovedet vil give tilladelse til yderligere efterforskning efter og eventuel kommerciel indvinding af skifergas i

Danmark, hvilket vil være afgørende for, om der kommer yderligere lignende VVM-sager.

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

2.3 Formål

Formålet med dette projekt er:

- at sikre en samlet koordinering af Miljøministeriets arbejde med skifergassagen, som grundet sagens

principielle karakter og den store interesse fra offentligheden, ser ud til at blive ganske betydeligt.

- at sikre en professionel og grundig sagsbehandling

- at sikre en samlet varetagelse af den danske stats miljøpolitiske interesser vedrørende skifergas

- at tilvejebringe et fagligt, fuldt forsvarligt grundlag for en kommende regeringsbeslutning om tilladelser til at

gennemføre en efterforskningsboring efter skifergas ved hjælp af fracking.

2.4 Interessenter

Der er mange organisationer, som er direkte imod skifergas. Som eksempel kan nævnes miljøforkæmpere som

fx Skifergas Nej Tak, der er en paraplyorganisation af organisationer, som ikke ønsker, at der efterforskes eller

indvindes skifergas på dansk territorium. Der er også organisationer, der, hvis det bliver en realitet, vil arbejde

for, at det sker på den bedste måde for miljøet. Som eksempel kan nævnes Danmarks Naturfredningsforening,

der, hvis indvinding af skifergas besluttes, vil arbejde for, at det sker på den mest miljørigtige måde.

Der ses ikke i den danske debat at være organisationer, som arbejder for skifergas. Synspunkter for skifergas har

derfor i den offentlige debat, på borgermøder mv. hidtil været fremført af det franske energiselskab TOTAL,

som også har økonomiske interesser i efterforskning og udvinding. TOTAL er bygherre i Frederikshavn-sagen.

TOTAL har anslået, at kommende investeringer i Danmark potentielt er et trecifret millionbeløb. De har også

tilkendegivet, at chancen for at finde kommercielt interessante forekomster er under 20 pct. Nordsøfonden ejes

af staten med det formål at efterforske og indvinde olie, gas mv. fra undergrunden og er en mindre deltager i det

aktuelle projekt. Nordsøfonden er fortaler for efterforskning men er relativt lavmælt i den offentlige debat qua

sit tilhørsforhold til staten.

Energistyrelsen er den myndighed, der administrerer tilladelserne efter undergrundloven til at efterforske og

udvinde skifergas.

Frederikshavn Kommune er den kommune, som lægger undergrund til.

3. Mål og succeskriterier for projektet

Projektets mål

Statusnotat/videnskabeli

g undersøgelse leveret 1.

kvartal 2015, jf. ØU-cover

Professionel og rettidig

gennemførelse af VVM-

planproces

med

ekstra

fokus

på

offentlighedens

inddragelse, da sagen

har

stor

offentlig

interesse

Mål

ifht

ministerbetjening m.m.

Beskrivelse

Eksisterende viden om efterforskning og

indvinding af skifergas med frakturering i

relation

til den

danske geologi.

Underleverance til VVM-redegørelsen.

Solidt grundlag for afgørelse efter VVM-

reglerne om efterforskning af skifergas

med frakturering.

Succeskriterium

Undersøgelse afleveret til tiden

Overholdelse af tidsplan, medhold

af NMKN ved evt. klage.

Bedst mulige

håndtering.

grundlag

for

politisk

Diverse

FT-spørgsmål

leveret til tiden.

m.v.

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

4. Projektets økonomiske hovedtal

4.1 Økonomiske hovedtal inkl. gevinster

Økonomiske hovedtal

Projektudgifter

Timeforbrug. i ÅV

Driftsudgifter

Bruttogevinster

Nettogevinster

2014

2,4

2015

2,05 mio.

kr.

5,4

2016

1, 05 mio.

kr.

4,8

2017

2 mio. kr.

3,3

År 5

De eksterne projektudgifter i 2015-2017 forventes primært relateret til videnopbygning om skifergas i en eller

flere danske forskningsinstitutioner samt ekstern bistand i hhv. 2015 og 2017 til udarbejdelse af hhv.

videnskabelig undersøgelse (som MIM er ansvarlig for) og evaluering (som KEBMIN er ansvarlig for/har lovet

Folketinget) og er p.t. estimeret til omkring 5 mio. kr. fordelt over 2015-2017. Derudover må forventes mindre

udgifter (formentlig omkring 100.000 kr.) til afholdelse af borgermøder i de to offentlighedsfaser.

Den primære kvalitative gevinst er, at det er staten, der er VVM-myndighed for en opgave, som har statslig

interesse, idet staten ejer undergrunden, og der er tale om varetagelse af den statslige energipolitisk.

Kan der gives en miljømæssigt forsvarlig VVM-tilladelse til fase 2 og efterfølgende kommerciel indvinding, kan

der kvantitativt forventes investeringer i Danmark for op til trecifrede millionbeløb og dertil kommer eventuelle

gevinster for statskassen fra skatteintægter, hvis 2. fase eventuelt efterfølges af en indvinding.

En detaljeret tabel over projektets forventede ressourceforbrug er vedlagt. Ressourceforbruget kan ikke

finansieres inden for NSTs egne rammer. Det bemærkes endvidere, at der i det samlede ressourceforbrug af

indregnet projektmidler til MIMs bidrag til den evaluering, som KEBMIN har lovet Folketinget og som

forventeligt vil finde sted i 2017, selvom selve evalueringen ikke betragtes som en del af dette projekt, jf. afsnit 8

om projektets afgrænsninger.

5. Projektets leverancer

5.1. Projektets leverancer

Opgave/Leverance

Videnskabelig undersøgelse om

skifergas i Danmark

Beskrivelse

Der forventes taget beslutning om et statusnotat/en videnskabelig

undersøgelse om skifergas i den igangværende ØU-proces. I ØU-

notatet er forudsat afsat midler til ekstern bistand på ca. 1 mio. kr. til

udarbejdelsen.

Der findes en meget omfattende mængde rapporter og videnskabelige

artikler om skifergas

–

i europæisk sammenhæng bl.a. foranlediget af

bl.a. Europa-Kommissionen og UK.

På denne baggrund udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori

eksisterende viden om skifergas kan sættes i relation til den danske

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

geologi. Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige

miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i

Danmark. I undersøgelsen skal også gøres rede for den eksisterende

viden om, hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.

Undersøgelsen skal endvidere kunne bruges til udlevering til Folketinget

mhp. At indgå i de politiske drøftelser.

Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget

for NST’s

VVM-afgørelse ifm 2. fase samt udgangspunkt for den skifergas-

evaluering, som KEBMIN lovede Folketinget i 2012 og 2013.

Det er aftalt med KEBMIN, at Miljøministeriet igangsætter

undersøgelsesarbejdet, at KEBMIN kommer med i en følgegruppe, og

at MIM/KEBMIN deler udgifterne til undersøgelsen lige over

VVM-proces med alle de deri

indeholdte leverancer.

Processuel meddelelse om VVM-pligt (frakturering ifbm

efterforskning eller indvinding af skifergas hører under bilag 1,

kt 39)

Udarbejdelse af idéoplæg (bygherre og NST)

1. offentlighedsfase (6 ugers høring af idéoplæg inkl. afholdelse

af eventuelle borgermøde(r))

Udarbejdelse af scopingnotat pba. bekendtgørelsen, projektet

og indkomne høringssvar (fastlæggelse af omfanget/indholdet

af VVM’en –

internt aftalepapir ml. NST og bygherre)

Udarbejdelse af VVM-redegørelse (bygherre og NST, TPL med

input fra MST, Jura og relevante NST-fagkontorer)

2. offentlighedsfase (minimum 8 ugers høring af endelig VVM-

redegørelse evt. inkl. udkast til VVM-tilladelse - inkl.

borgermøde (r))

Sammenfattende redegørelse (udarbejdelse af og høring hos

kommunen)

Beslutning om call-in/landsplandirektiv og hvilket nyt

plangrundlag der skal fremskaffes (kun lokalplan eller mere?)

Det antages, at plangrundlaget skal miljøvurderes efter planer

og programmer, som er den almindelige proces.

Proces afhænger af beslutningen ovenfor

Afgørelse om VVM-tilladelse.

Plangrundlag

Afgørelse om VVM-tilladelse

Løbende minister-, folketings og

pressebetjening

Håndtering af og møder med

interessenter

Grundet den store modstand mod skifergas må der forventes megen

minister-, folketings- og pressebetjening. Vigtigt at denne forløber så

effektivt, smidigt og konsistent som muligt.

Interessenter: Total, Nordsøfonden, KEBMIN, Skifergas Nej Tak, DN,

Netværk til Oplysning om Skifergas, Concito m.fl.

Der må forventes megen modstand mod skifergas, men forhåbentlig

kan en del af kritikken afværges ved ordentlig inddragelse af de

væsentligste interessenter. Forskellige modeller herfor bør overvejes.

Fx regelmæssige møder i grupper á la en slags uformelle vandråd el.

andet. Halvårlig (eller anden tidsmæssig kadence) orientering af MIU og

KEB-udvalget m.v.

Behandling

aktindsigtsanmodninger

Uanset

interessenthåndtering

må

der

forventes

aktindsigtsanmodninger

–

både fra almindelige borgere

protestgrupper, men også fra journalister.

del

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

6. Projektets fremgangsmåde

6.1. Hovedtidsplan fordelt på faser

Det vides ikke på nuværende tidspunkt om det er kommunen eller Naturstyrelsen (ved call-in), som udarbejder

kommuneplantillæg og lokalplan. Faserne er under alle omstændigheder skitseret i hovedtidsplanen nedenfor.

Udstedelse af et landsplandirektiv som alternativ til kommuneplantillæg og lokalplan er en mulighed, som skal

drøftes i projektgruppe og styregruppe og skal besluttes af ministeren. Det skal bemærkes, at nedenstående er

Naturstyrelsens første bud på en tidsplan, og at den er længere end det forslag, som Total senest har fremsendt.

En endelig tidsplan vil først blive fastlagt, når der er afholdt et opstartsmøde med Total, hvor forventninger til

tidsplanen m.v. kan afstemmes.

Projektets faser

VVM idéfase, herunder idéfase for

SMV af kommuneplantillæg og

lokalplan

Scoping og udarbejdelse af VVM-

redegørelse inkl. statusnotat om

skifergas

Udarbejdelse

udkast

til

kommuneplantillæg og lokalplan

Høring af VVM-redegørelse inkl.

SMV

for

lokalplan

kommuneplantillæg

Udkast til afgørelse om VVM-

tilladelse

samt

kommuneplantillæg og lokalplan i

høring i Frederikshavn Kommune

Udkast til afgørelse om VVM-

tilladelse forelægges for minister

Afgørelse om VVM-tilladelse samt

kommuneplantillæg og lokalplan

(eller

landsplandirektiv)

til

bygherre.

Interessentinddragelse ud over de

almindelige

VVM-

offentlighedsfaser

Total

efterforskningen,

opnås tilladelse

gennemfører

såfremt

der

Primo august

–

primo

oktober 2015

Primo november

–

primo december 2015

Ministerorientering

Medio oktober 2015

Fasens start og slut

Primo

oktober

–

medio

november

2014

Medio

november

2014

–

primo august

2015

Milepæle

Ministerorientering

Dato

Primo

2014

december

Primo

2015

december

Ministergodkendelse

December

2015/januar 2016

Januar 2016

Oktober

2014

oktober 2015

2016

–

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

7. Projektets risici

7.1. Projektets vigtigste risici

(Risiko id)

Risiko

Den aftalte tidsplan overskrides

som følge af klager i det

nationale klagesystem, der

tillægges opsættende virkning

VVM-processen trækker ud på

grund af, at vidensniveauet ikke

rækker til at afgrænse VVM-

redegørelsen (scoping) eller til

foretage

ønskede

analyser og undersøgelser til

VVM-redegørelsen.

Totals resultater af boringer mv.

giver anledning til at revurdere

projektets omfang

EU-Kommissionen indleder en

pilotsag/traktatkrænkelsessag

om overtrædelses af VVM-

direktivet efter henvendelse fra

interessenter, som ikke ønsker

skifergas indvinding i Danmark.

(Risikoværdi

S*K)

Risikohåndtering

[Vanskeligt at håndtere på forhånd]

VVM-redegørelsen iværksættes først på

tidspunkt, hvor det konkrete projekt kan

afgrænses.

[Vanskeligt at håndtere på forhånd]

7.2. Projektets risikostyring

Projektlederen inddrages ad hoc, i spørgsmålet om hvornår det konkrete projekt er afgrænses mok, til at VVM-

redegørelsen kan iværksættes.

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

8. Projektets afgrænsninger og afhængigheder

8.1. Afgrænsning

Afgrænsning

Den i ØU-coveret omtalte

evaluering efter fase 2 indgår

ikke i nærværende projekt.

Beskrivelse af afgrænsning

Når de samlede resultater fra

efterforskningsboringen foreligger

(fase 1 samt evt. fase 2),

foretages en samlet evaluering af

danske erfaringer; jf. beslutningen

i Økonomiudvalget i juni 2012.

Nye internationale erfaringer vil

også blive inddraget. Folketinget

er d. 18. juni 2012 og 24. april

2013 af klima-, energi- og

bygningsministeren blevet lovet

sådan

evaluering.

På

baggrund af evalueringen kan

regeringen foretage en vurdering

af, om der igen kan udstedes nye

tilladelser til efterforskning og

indvinding af skifergas på land,

svarende

til beslutningen

Økonomiudvalget i juni 2012.

Begrundelse for afgrænsning

Det er KEBMIN’eren,

der har lovet

Folketinget

den

omtalte

evaluering, hvorfor det er KEBMIn

der er ansvarlig for denne

leverance.

I evalueringen vil dog formentlig

skulle indgå et afsnit, der vurderer

eventuel

kommerciel

skifergasindvindings

miljømæssige konsekvenser, som

MIM vil skulle levere. Af denne

årsag er omkostningerne hertil

også

medtaget

ressourceestimatet i afsnit 4.

8.2. Projektets afhængigheder

Afhængighed

Ekstern

Kort beskrivelse af afhængighed

Fremdriften

processen

afhænger af kvaliteten af det

materiale, der modtages fra

bygherre og dennes rådgiver

Antal indkomne

høringsperioden

høringssvar

Projektejer

Håndtering af afhængighed

Som sædvanlig

Ekstern

Intern

Hurtige og holdbare faglige

leverancer og/eller vurderinger fra

fagkontorer i NST og MST

Vidensopbygning,

herunder

statusnotat, om skifergas og

frakturering

på

tilstrækkeligt

niveau

Totals tidsplan. Totals første

forslag til tidsplan for VVM

vurderes at være for kort, bl.a.

pga. konflikt mellem tidspunkt for

offentlighedsfaser

større

officielle ferieperioder, desuden

skal resultaterne fra fase 1-

prøveboring

indgå

VVM-

redegørelsen for fase 2.

Indkøb af ekstern bistand (forskning

og/eller konsulentydelser)

Ekstern/intern

Ekstern

Der afholdes hurtigst muligt et møde

med Total om tidsplaner.

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

9. Organisering

9.1. Projektorganisation

Organiseringsdiagram for håndtering af skifergas i MIM:

Tæt koordination

Der bør holdes regelmæssige koordinationsmøder internt i projektarbejdsgruppen (niveauet under styregruppen),

med deltagelse af både NST, MST pg dep. for at sikrekoordination, vidensdeling og en så effektiv sagsbehandling

som muligt.

Som udgangspunkt bør det bestræbes, at der kun er én indgang/så få indgange som muligt til MIM pr

interessent/part, for at undgå forvirring og sikre konsistens i kommunikationen. Den foreslåede ansvarsdeling er

nærmere beskrevet i afsnit 11.2 om kommunikationsaktiviteter.

9.2. Styregruppe

Rolle

Styregruppeformand/ projektejer

Styregruppedeltager

projektleder

Styregruppedeltager

Navn

Oluf Engberg

Sanne Kjær

Pia Holm

Tone Madsen

Michel Schilling

Titel

Vicedirektør i Naturstyrelsen

Kontorchef i Naturstyrelsen

Kontorchef i departementet

Specialkonsulent i departementet

Vicedirektør i Miljøstyrelsen

9.3. Projektleder

Navn

Kontorchef Sanne Kjær

Enhed

Jura

Sanne er mange årig planchef med stor erfaring inden for VVM og planlægning.

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

9.4 Øvrige roller og bemanding

Rolle

Koordinator

ifht.

minister-,

folketings-

pressebetjening, juridisk ressourceperson, skribent

på ændring af VVM-bekendtgørelsen,

VVM-

plansagsbehandler,

bidrager

til

ministerbetjening, koordinator på alt det VVM- og

planfaglige

Ansvarlig for kvalitetssikring af VVM-processen og

indholdet i VVM-redegørelsen, samt ifht statusnotat i

2015 og evaluering i 2017

Anden sagsbehandler på skifergassagen som også

bidrager til ministersagsbetjening m.v. i nødvendigt

omfang.

Godkendende chef ifth VVM-sagsbehandlingen

En række fagpersoner internt i NST til sikring af det

faglige niveau og korrekte faglige vurderinger i VVM-

redegørelsen

Navn og enhed

Fuldmægtig

Johanna

Schüssler

specialkonsulent Helle Ina Elmer, Jura

Fuldmægtig Tina Schmidt, TPL

Funktionsleder Nina Holst, TPL

Fuldmægtig Peter Moltesen, TPL

En eller flere fagpersoner i MST til vurdering af

miljømæssige konsekvenser af kemikalier m.v.

anvendt til frakturering.

Varetagelse af aktindsigtsanmodninger, mindre

borgerhenvendelser m.v.

Kontorchef Christina Berlin Hovmand, TPL

Skal afklares nærmere. Involverede enheder må

som minimum forventes at være DLA (det

landskabelige), KVG (grundvandsbeskyttelse) og

VHM (udledning af affaldsvand til nærliggende søer

og vandløb).

MSTs koordinator er sagsbehandler Karsten Borg

Jensen. Ansvarlig kontorchef er Yvonne Korup,

MST Virksomheder

Fx en student som har skifergassagen som sin

hovedopgave, hvis det bliver nødvendigt.

Kommentar [nihho1]:

Færdiggøres

når ansvarsdelingen i

projektorganiseringen er på plads.

Kommentar [ASTJS2]:

Har vi fået

klarhed over dette?

Kommentar [nihho3]:

Overvej om vi

skal oprette særskilt m-tids-konto for

skifergas-sagen, så vi har overblik over

NSTs samlede ressourceforbrug.

9.5. Allokering/ressourcetræk fordelt på roller

[Det er projektlederens ansvar, at alle projektdeltagere er opmærksomme på hvilken særskilt m-tidskonto deres

timer skal registreres på, så der løbende kan følges op på tidsforbruget.]

Rolle

Navn

Allokeringsbehov i

timer i projektperiode

Fra dato til

dato

Enhed

Sum

….

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

10. Interessent- og aktørhåndtering

Vigtigste interessenter

Total

Interesse i projekter

Bygherre, økonomisk interesse

ved gennemførsel

Håndteres ved

Håndteres tilsvarende bygherrer i andre store

VVM-sager. Der afholdes et indledende

møde, hvor projekt- og tidsplan drøftes og

kommende møder aftales.

Håndteres tilsvarende bygherrer i andre store

VVM-sager. Der afholdes et indledende

møde, hvor projekt- og tidsplan drøftes og

kommende møder aftales.

Det forudsættes, at miljøministeren skriver

under på en evt. VVM-tilladelse.

Orienteres om resultatet af de to VVM-

høringsfaser og i øvrigt efter nærmere aftale.

Nordsøfonden

Bygherre, økonomisk interesse

ved gennemførsel

Den siddende regering

Økonomisk

interesse

gennemførsel, politisk interesse i

udfald og håndtering af VVM-

processen

samt

overfor

modstanden

(dele

af)

befolkningen.

Den nuværende SR-regering har

ikke

drøftet

skifergas-

problematikken

Miljøudvalget og Klima-

energi-

bygningsudvalget

Frederikshavn

Kommune

Græsrodsbevægelser

mod

skifergas:

Skifergas Nej Tak,

Danmarks

Naturfredningsforening,

Det økologiske Råd,

Netværk til oplysning

skifergas,

Greenpeace, WWF

Politisk interesse

Orienteres løbende efter nærmere aftale.

Mødeplan aftales tidligt i projektet. Tæt

dialog, ikke mindst om kommuneplantillæg og

lokalplan

Imod skifergasindvinding

frakturering

ved

Projektgruppe og styregruppe skal beslutte,

om græsrodsbevægelserne og evt. andre skal

inviteres til dialog ud over den offentlighed og

dialog man har i den almindelige VVM-proces

(borgermøder i idéfase og når udkast til VVM-

redegørelse foreligger samt skriftlig høring i

forbindelse hermed).

Miljøministeriet har i flere sager arbejdet med

nye former for interessentinddragelse.

Dialogmøder med græsrodsbevægelserne vil

sende et signal om lydhørhed, dertil kommer

at NST kan drage nytte af den viden

græsrodsbevægelserne kan bidrage med. På

de offentlige borgermøder og i skriftlige

høringer er det ofte de store fronter, der bliver

trukket op. På dialogmøder i mindre fora

drøfter man lettere konkrete problemstillinger

og løsninger.

Står

for

den

offentlige

kortlægning og oprensning af

jordforurening

Bør kontaktes mhp vidensindsamling

Regionerne,

særligt

Region Nordjylland

Vidensinstitutioner,

GEUS, DCE, DTU

Lodsejere

Vidensinstitutioner

skal

inddrages

forbindelse med videnopbygning. OBS! Tjek

om GEUS er rådgiver for Total.

Lokale borgere der kommer til at

lægge jord til

Håndteres tilsvarende lodsejere i andre VVM-

projekter

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

11. Kommunikation og hovedbudskaber

11.1 Hovedbudskaber

[NB: Indholdet i pkt. 11.1 er undtaget fra udlevering]

11.2 Kommunikationsaktiviteter

Som udgangspunkt bør det bestræbes, at der kun er én indgang/så få indgange som muligt til MIM pr

interessent/part, for at sikre konsistens i kommunikationen.

Der bør holdes regelmæssige koordinationsmøder internt i projektarbejdsgruppen, for at sikre vidensdeling og

en så effektiv sagsbehandling som muligt.

11.2.1 Pressen

For at sikre sig konsistens bør det ifht. al detaljeret information om proces, jura m.v. være projektleder og

kontorchef Sanne Kjær, der udtaler sig til pressen.

Ministeren og klima-, energi-, og bygningsministeren kan udtale sig om:

a) hvorfor der er givet eneretstilladelser til efterforskning og indvinding til skifergas, men hvorfor der også

er en pause for flere tilladelser

b) statens bevæggrunde for overtagelse af myndighedskompetencen i fase 2 (bekendtgørelsesændring, fordi

afgørelsen om VVM-tilladelse derved kan påklages) [begge ministre]

c) overordnede mål og etik for proces og [VVM]-sagsbehandlingen [miljøministeren]

11.2.2 Kontakt med Total , Nordsøfonden og Frederikshavns Kommune

Al kontakt med Total og Nordsøfonden (de to bygherrer) og Frederikshavns Kommune foretages som

udgangspunkt af/via Naturstyrelsen, som vil være VVM-myndighed.

11.2.3 Kontakt med Folketinget (MIU, KEB-udvalget m.v.) og KEBMIN

Al kontakt til Folketinget og KEBMIN foregår via departementet.

11.2.4 Kontakt til forskningsinstitutioner

Al kontakt til de forskningsinstitutioner, som ender med at skulle bidrage med ny viden til området, kører via

Naturstyrelsen, der qua sin rolle som VVM-myndighed er primær bruger af den indsamlede viden. Der etableres

følgegrupper, som bidrager til at bestemme omfanget af den viden, der ønskes. Heri vil både MST og KEBMIN

indgå.

11.2.5 Kontakt til græsrodsbevægelser mod skifergas

Kontakt til modstandsgrupper og øvrige interessenter (som hovedsageligt forventes at være imod skifergas) vil i

stort omfang formentlig ske via VVM-processen, men der må også forventes et mængde henvendelser til

ministeren, der på sædvanlig må klares som STS’er, PMV’er og deciderede ministerbesvarelser, afhængig af

departementets vurdering.

12. Bilag

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

•

Ressourceoversigt

Projektbeskrivelse for videnskabelig undersøgelse

[Detaljeret tidsplan for VVM-processen – når en sådan er udarbejdet efter møde med Total ultimo

september.]

Projektinitieringsdokument

Miljøministeriets projektmodel

-- AKT 1341902 -- BILAG 6 -- [ Bilag 2 - VU projektbeskrivelse (2) ] --

NOTAT

Projektbeskrivelse for udarbejdelse af videnskabelig undersøgelse af

efterforskning og indvinding af skifergas med frakturering i

[Frederikshavns Kommune/Danmark]

Tværgående planlægning

J.nr. NST-101-01829

Ref. nihho

Den 17. september 2014

1. Kort beskrivelse

Projekttitel: Videnskabelig undersøgelse af efterforskning og indvinding af

skifergas med frakturering i Danmark

Resumé: Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende

viden om efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke

forhold i Danmark, herunder særligt den danske geologi. Det primære fokus er at

belyse de mulige miljøpåvirkninger samt den eksisterende viden om, hvordan

mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås.

Rekvirent: KEBMIN og Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Kontaktperson: Tina

Schmidt/Naturstyrelsen.

Deltagende institutioner: DCE [og/med input fra] GEUS eller en anden

institution/rådgiver. Kontaktperson: [xxx.]

Periode: Undersøgelsen er planlagt til at forløbe fra oktober 2014 og frem til den

31. marts 2015.

2. Baggrund

Miljøministeriet ved Naturstyrelsen er VVM-myndighed for anlæg med direkte

henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med efterforskning og

indvinding af skifergas. Der forventes en VVM-anmeldelse af efterforskning af

skifergas med frakturering i Frederikshavns Kommune fra det franske

energiselskab Total i løbet af september måned 2014. Miljøministeriet ønsker i den

forbindelse til brug for myndighedsarbejdet at forbedre ministeriets

vidensgrundlag om skifergasefterforskning og

–

indvinding med brug af

frakturering, miljøkonsekvenserne herved og mulige afværgeforanstaltninger.

3. Opgavebeskrivelse

Overordnet formål

Der skal udarbejdes en videnskabelig undersøgelse, hvori eksisterende viden om

efterforskning og indvinding af skifergas sættes i relation til specifikke forhold i

Danmark, herunder særligt den danske geologi.

Undersøgelsens primære fokus er at belyse de mulige miljøpåvirkninger fra

efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark. I undersøgelsen skal også

gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan mulige negative

miljøpåvirkninger kan imødegås.

Undersøgelsens formål er at indgå som en del af grundlaget for Naturstyrelsens

VVM-redegørelse samt danne udgangspunkt for den skifergas-evaluering, som

KEBMIN lovede Folketinget i 2012 og 2013. Undersøgelsen kan endvidere indgå i

politiske drøftelser om skifergas i Danmark.

Forudsætninger

Der findes en omfattende mængde rapporter og videnskabelige artikler om

skifergas

–

i europæisk sammenhæng foranlediget af bl.a. Europa-Kommissionen

og UK, som kan indgå i en videnskabelig undersøgelse, som skal belyse de mulige

miljøpåvirkninger fra efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark.

Undersøgelsen skal belyse mulige miljøpåvirkninger som følge af efterforskning og

indvinding af skifergas med udgangspunkt i, hvad der efter VVM-reglerne skal

belyses. Herunder mulige påvirkninger på grundvand (drikkevand) og

overfladevand, udledning til luften, spildevand, affald (herunder naturligt

forekommende radioaktive stoffer), jordskælv, transport-udfordringer,

landskabelige forhold, støj mv. Undersøgelsen skal bl.a. inddrage de mange

kritikpunkter, der er rettet mod skifergas, som modstandere af skifergas har lagt

frem. I undersøgelsen skal der også gøres rede for den eksisterende viden om,

hvordan mulige negative miljøpåvirkninger kan imødegås. Denne generelle viden

skal sættes i relation til de specifikke forhold i Danmark, herunder den danske

geologi.

Fagligt omfang

Der er endnu ikke erfaringer med efterforskning og indvinding af skifergas i

Danmark. Undersøgelsen skal belyse en række miljøforhold med udgangspunkt i

VVM-reglerne, herunder nedenstående bud på mulige miljømæssige

konsekvenser, der bl.a. er identificeret på baggrund af EU-Kommissionens rapport

fra

august 2012 med titlen ”Support to the identification of potential risks for the

environment and human health arising from hydrocarbons operations involving

hydraulic fracturing in Europe” og Det tyske Miljøråd (SRU) som i maj 2013 udgav

en rapport med titlen ”Fracking for Shale Gas Production”.

Oplysningerne angår anvendelse af frakturering i forbindelse med efterforskning

og indvinding af skifergas og således ikke andre former for boringer, herunder

indledende udtagning af borekerner, der ikke rejser samme miljømæssige

spørgsmål.

Erfaringerne fra andre lande har vist, at indvinding

–

og i mindre grad

efterforskning

–

efter skifergas ved anvendelse af frakturering kan rejse spørgsmål

i relation til beskyttelse og anvendelse af grundvand, håndtering af affald fra

boringerne samt efter omstændighederne transport og landskabelige forhold.

De miljømæssige konsekvenser vil på grund af det relativt beskedne omfang af

boringen være mindre ved efterforskningsboringer, og de særlige miljømæssige

spørgsmål knyttet til frakturering bliver derfor især aktualiseret ved

indvindingsboringer.

Nedenfor er beskrevet en række mulige påvirkninger, som undersøgelsen som

minimum skal belyse nærmere, herunder risiciene for at de indtræffer, ligesom der

skal gøres rede for den eksisterende viden om, hvordan hver enkelt af de mulige

negative miljøpåvirkninger kan undgås.

Frakturering

–

kemikalier og forurening af grundvand

For at kunne efterforske muligheden for produktion af naturgas fra skiferlagene

anvendes frakturering, som er opsprækning af skiferlagene med store mængder

vand tilsat kemikalier og små keramiske kugler. Herved frigøres gassen.

I Danmark ligger skiferlagene generelt set 2-3 km eller mere under

grundvandsmagasinerne. De geologiske forhold og boringernes konstruktion skal

dog altid vurderes for et konkret projekt for at vurdere risikoen for forurening af

grundvand.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har oplyst, at fraktureringsteknikken

allerede kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt til i alt 130

boringer i den danske del af Nordsøen. Frakturering har desuden været anvendt i

10.000-vis af boringer på verdensplan. Undersøgelsen bør inddrage erfaringerne

fra både de danske og udenlandske boringer med frakturering. KEBMIN bidrager

til afgrænsning af hvilke kilder, der kan være relevant at inddrage i undersøgelsen.

Jord, grundvand, søer og vandløb

Frakturering nødvendiggør brug af vand i større mængder. Det kan påvirke grund-

/drikkevandsmagasiner, såfremt der anvendes/indvindes denne type vand til

frakturering. Ved etablering af produktionsanlæg med mange boringer kan det vise

sig at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan muligvis anvendes brakvand

eller havvand (som i Nordsøen) til frakturering, ligesom genbrug af vand er en

mulighed. I stigende omfang gennemføres der genbrug af vand ved

skifergasprojekter i USA og Canada. Ved brug af brakvand eller havvand vil der

kunne opstå risiko for forurening af søer og vandløb, bl.a. på grund af

saltindholdet i det anvendte vand.

De store mængder vand tilsættes kemikalier, og det kan efterfølgende give

udfordringer i forhold til håndtering af affald i form af spildevand, boremudder og

borespåner. Der kan være risiko for forurening på borepladsen og i værste fald

nedsivning til grundvandet eller udløb i nærliggende vandløb og søer. Disse risici

kan imødegås ved en hensigtsmæssig indretning af borepladsen med en tæt

membran under pladsen, og opsamlingstanke for afledte væsker fra borepladsen.

Vælges det at transportere spildevandet væk fra borestedet med lastbil, vil der

bestå en risiko for forurening ved uheld. Vælges bortledning gennem

spildevandsrør, vil der bestå en risiko for forurening ved rørbrud.

Landskab og trafik

Trafik og landskabet vil påvirkes i form af anlæg på borestedet og etablering af

arbejdspladser, forstærkede veje af hensyn til de tunge transporter og indretninger

til opbevaring af kemikalier, spildevand og affald. En boreplads vil typisk omfatte

omkring 10-15.000 m

En egentlig kommerciel gasproduktion vil formentlig betyde, at der må forventes

etableret at større antal borepladser med flere indvindingsbrønde (i

størrelsesordenen 8-12 på hver boreplads). I forbindelse med indledning af en

kommerciel produktion af skifergas i Danmark er det vurderingen, at der i første

omgang vil være tale om et begrænset antal borepladser, hvorfra der vil kunne

indhentes erfaring med hensyn til produktionens forløb, afsætning af naturgas,

optimering af fraktureringsteknikken mv. Det skønnes helt overslagsmæssigt, at

en boreplads vil kunne indvinde fra områder på i størrelsesordenen 10-20 km

Udbredelse af produktionen til at omfatte større områder og dermed også

etablering af flere borepladser vil bygge på erfaringerne fra en indledende fase af

produktionen. Valg af lokaliteter for nye borepladser vil blandt andet bygge på

viden om de geologiske forhold for skiferlagene i undergrunden. Disse anlæg vil

skulle forblive aktive i hele indvindingsperioden. Længden heraf vil afhænge af

skifergasforekomsterne, men kan være 20-30 år. Afhængig af anlæggenes

udformning og håndteringen af spildevandet, vil der kunne opstå et væsentligt

antal lastvognstransporter til og fra brøndene, hvilket bl.a. vil kunne få indflydelse

på anlæggelse af veje og etablering af rørledninger til gastransport og spildevand i

området, samt øget luftforurening i områder med øget lastbilkørsel.

Det skal i undersøgelsen belyses, hvordan eksempler på anlæg i borings- og

produktionsfasen, transportveje mm. vil påvirke landskabet i en eventuel

indvindingsfase, herunder mulighederne for at reducere de visuelle påvirkninger.

De landskabelige forhold for såvel en eventuel efterforskningsfase, som en egentlig

produktionsfase skal både analyseres skriftligt og belyses ved hjælp af eksempel-

visualiseringer.

Støj og lys

Det må forventes, at såvel borearbejdet som den efterfølgende frakturering foregår

kontinuert over døgnet, hvorved støj og lys fra arbejdsområdet vil kunne påvirke

omgivelserne væsentligt. I tilfælde af gas kan der forventes prøveproduktioner i

form af begrænset afbrænding i en såkaldt flare.

Radioaktive stoffer

Den aktuelle skifer i Danmark er en alunskifer. Alunskifer indeholder tungmetaller

og radioaktivt materiale, hvorfor håndteringen af borespåner bør overvåges/måles

for deres indhold af naturlige radioaktive stoffer. Tilstedeværelse af naturligt

radioaktive stoffer er ikke begrænset til produktion af gas fra skiferlag, men kendes

også fra traditionel produktion af olie og gas. I forbindelse med olie- og

gasproduktion fra den danske del af Nordsøen håndteres der naturligt

forekommende radioaktive stoffer.

Metan og andre klimagasser

Metan (som er hovedbestanden af naturgas) er en af de klimagasser som omtales i

forbindelse med skifergas indvinding. Også klimapåvirkningerne af skifergas,

herunder i hvilket omfang andre fossile brændsler fortrænges, bør belyses.

I rapporten ”Climate impact of potential shale gas production in the EU”, fremlagt

af Europa-Kommissionen i september 2012 konkluderes det på baggrund af

erfaringer fra USA, at udledninger af klimagasser fra anvendelse af skifergas til

elektricitet er 41 til 49 procent mindre end fra anvendelse af kul. Vurderingerne er

fremkommet ved en livscyklusanalyse omfattende udledninger fra udførelse af

produktionsboringer til nedtagelse af anlæg.

Jordskælv

Afhængig af de geologiske forhold kan der også være risiko for [mindre] jordskælv

ved gennemførelse af boringerne. Det skyldes, at frakturering stresser lokale

forkastningszoner.

4. Fremgangsmåde og metode

[Skal afklares i samspil med DCE og GEUS/anden rådgiver.

DCE’s kompetencer

knytter sig primært til det overjordiske, og kan næppe matche GEUS på

vurderinger af geologi og grundvandsrisici. En aftale med KEBMIN bør derfor

sikre, at GEUS stiller såvel data som vurderinger til rådighed for DCE på disse

områder.].

5. Tidsplan og ressourcer

Tidsplan: Projektet igangsættes den [dato] 2014 og færdiggøres den 31. marts

2015, hvor den endelige videnskabelige undersøgelse afleveres.

Bemandingsplan: DCE afsætter [personer], GEUS afsætter [personer].

Projektbudget: Tentativt 1 mio. kr. Skal afklares nærmere i samspil med DCE

Afhænger også af hvorvidt GEUS stiller de geologiske data gratis til rådighed eller

ej.

[De nærmere aftaler skal fremgå her, herunder om DCE medfinansierer noget, om

en del skal finansieres over rammeaftalen og om der også skal nye penge til. Det

bør også fremgå, hvornår betalingerne skal forfalde. Der kunne fx være en betaling

til forfald ultimo 2014 og en betaling der forfalder, når den endelige videnskabelige

undersøgelse er afleveret.]

6. Leverancer, fremdriftssikring og organisering

Projektets organisation og fremdriftssikring: Projektet ligger ved DCE, men

forudsætter input fra GEUS. [xx, hos DCE] har det overordnede ansvar for

projektet.

Der nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter fra NST, MST, MIMs

departement samt KEBMIN. Følgegruppen mødes [xx] gange med DCE frem mod

afleveringen af den endelige undersøgelse. På møderne redegør DCE kort for

fremdriften indtil da.

Leverancer: Projektet har tre leverancer, hhv.

- en endelig projektbeskrivelse, som skal afklares i et samarbejde mellem

DCE og følgegruppen

- teknisk dokumentation og afrapportering i en teknisk rapport

- en enkel og kort policy- og redskabsorienteret publikation, så

offentligheden og beslutningstagere enkelt kan tilegne sig hovedpointerne

fra undersøgelsen